Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2941 - 2950 af 4766

    Kernefamilien er i opbrud

    24. august 2000 kl. 0:00 ,  , Børns barndom har ændret sig markant de seneste tyve år, viser dette års tema-undersøgelse i Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Flere børn oplever brud i kernefamilien, flere børn bor hos en enlig mor, og børn har fået flere søskende, fordi der nu er flere halvsøskende og papsøskende., "Undersøgelsen viser, at skilsmisser og opløsning af parforhold er en realitet i den danske familie. Og det er ikke nødvendigvis dårligt for børns liv. Børn er blevet mere udadvendte og socialt kompetente, fordi familien ikke længere er en lukket kasserolle," siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, til Danmarks Statistiks nye blad Bag tallene, der udkommer mandag., I 1980 blev 44 pct. af de 0-6 årige passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Det skyldes i høj grad, at andelen af børn, hvis forældre arbejder heltid, er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Undersøgelsen påviser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger pr. barn. Landsgennemsnittet er 44.549 kr. pr. barn, men der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har betydeligt lavere udgifter pr. barn end især kommunerne omkring København. Flere jyske kommuner bruger under 38.000 kr. pr. barn, og mange af de sjællandske kommuner bruger over 55.000 kr. pr. barn., "Det er nogle utroligt store forskelle, og det afspejler en stor risiko for, at det der er gældende for børn et sted i Danmark, ikke nødvendigvis er det et andet sted. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan kommunerne vælger at administrere loven, og det må socialministeren gribe ind overfor," siger formanden for Børnerådet., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/24-08-2000-kernebrud

    Pressemeddelelse

    Unge med høj indkomst finder oftere en partner

    12. september 2014 kl. 9:00 ,  , Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner – dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Konklusionerne fremgår af , Indkomster 2012, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomst og parforhold. Et par konklusioner mere følger her:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Indkomster 2012, , der kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/indkomster, , tegner i øvrigt et billede af indkomstforholdene med oplysninger som disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000, 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., For yderligere information om , Indkomster 2012, er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-12-unge-med-hoej-indkomst

    Pressemeddelelse

    Ledighed og beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

    Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individ-niveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledigheds- og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører ledighed og beskæftigelse. Ledighed og beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, AKASAF, Seneste år som medlem af A-kasse, AKASST, Seneste startår som medlem af en A-kasse, ARLEDGR, Årsledighedsgrad, LEDAR, Første ledighed (årstal), LEDDEL, Uger delvis ledig, LEDFULD, Uger fuld ledighed, POTLEAR, Forsikret/ledig antal år (fra 1980), SUMGRAD, Sum af ledighedsgrader (fra 1980)

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

    Lønoplysninger der vedrører IDA-personer

    Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønoplysninger der vedrører personer" indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører lønforhold. Lønoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger., Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i varedeklarationen:, http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ATPXX, ATP omregnet til B-sats, EJNOVSUM, Ej-novemberansættelser lønsum, LONIND, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler, NSUPSUM, Supplerende løn i november-ansættelser (sum), SATP79, Samlet ATP ultimo 1979, SLON, Samlet løn fra oplysningssedler

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

    Færdselsuheld

    Beskrivelse, Beskrivelse af data for færdselsuheld, Formålet med statistikken er at belyse omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, hvor politiet har været til stede og optaget rapport. Statistikken omfatter således ikke uheld med personskade, der alene er blevet registreret på skadestuen eller uheld alene med materialeskade. På vejdirektorates hjemmeside , https://www.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/publications/indberetning_af_frdselsuheld__kodeark.pdf, er beskrevet hvilke færdselsuheld der skal indberettes., Frem til 2003 offentliggjordes statistikken om færdselsuheld månedligt og kvartalsvis. Siden 2003 offentliggøres statistikken årligt og baserer sig på indberetninger fra Vejdirektoratet, der løbende indsamler oplysningerne fra landets politikredse. En årlig dataleverance leveres herfra til Danmarks Statistik. , Data om færdselsuheld kan anvendes til en opgørelse på 3 enhedsniveauer nemlig uheldsniveauet, elementniveauet dvs. samtlige involverede køretøjer, fodgængere, forhindringer i uheldene og personniveauet dvs. de tilskadekomne personer i uheldene. De 3 enhedsniveauer kan forbindes ved løbenumre og relevante oplysninger kan vises. , De centrale oplysninger på færdselsuheldsniveauet, der publiceres, er uheldsart, uheldssituation, transportmiddel, by/landområde og på personniveauet er det personskade (dræbt, let eller alvorligt tilskadekommen), transportmiddel, alder, køn og spirituspåvirkning. Oplysningerne er tilgængelige på kommuneniveau. , Af større databrud kan nævnes, at fra året 1982 ændredes definitionen af lettere tilskadekommen således, at småskrammer og lignende ikke længere registreres som lettere skader. Fra 1997 registreredes personer indlagt til observation for hjernerystelse som lettere skade i stedet for, som tidligere, alvorlig skade. , I et tidsskrift fra Dansk vejhistorisk selskab 2003 nr. 7 er statistikkens historie genfortalt siden dens etablering i 1920'erne, Mange tilskadekomne i færdselsuheld kommer kun til skadestuernes kendskab, da personer, der er kommet til skade ved trafikuheld, henvender sig her efterfølgende. Som supplement, og for at få en mere komplet færdselsuheldsstatistik, udarbejdes der en opgørelse over antallet af personer, der har henvendt sig på en skadestue i forlængelse af et færdselsuheld. Disse personer registreres i Landspatientregisteret, men kun med få relevante oplysninger ift. statistikken om færdselsuheld, nemlig transportmiddel, en eller flere involverede, alder, køn samt skadetype. En direkte sammenligning af landspatientregisterets skadetype, med politiets markering af tilskadekomne som lettere og alvorlig tilskadekomst, er ikke mulig., Bilag, Trafikpolitiske tiltag, Udvikling i tilskadekomst 1930-2016, Indberetning af færdselsuheld 2017, Variable, ELEMENTART, Elementets art, PERSONSKADE, Personskade, UH_ID, Identifikation af uheldet

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/faerdselsuheld

    GF_VTV_3

    Navn, GF_VTV_3 , Beskrivende navn, Værditilvækst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Variablen stammer fra Regnskabsstatistikken hvorfor det kun er firmaer med brancher der indgår i regnskabsstatistikken, der for påført variablen i den Generelle firmastatistik., "Variablen eksisterer fra og med 2003, Værditilvæksten beregnes som:, Omsætning, + Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver (AUER), + Andre driftsindtægter (ADR), + Forøgelse/formindskelse af lagervareforbrug, - Køb af varer til videresalg (vareforbrug, handelsvarer) (KVV), - Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (KRHE), - Køb af energi (KENE), - Køb af lønarbejde og underentrepriser (KLOE), - Udgifter til husleje (UDHL), - Udgifter til anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid (UASI), - Udgifter til vikarbureauer (UDVB), - Udgifter til langtidsleje og operationel leasing (ULOL), + Ordinære tab på debitorer (konstaterede tab samt ændring i hensættelse til imødegåelse af tab (Post 11)) (OTDE) , - Eksterne omkostninger i øvrigt (bortset fra poster af sekundær karakter)* (Post 12) (EKUD), - Sekundære udgifter (SEUD), Ved sammenligning med GF_vtv_1, der findes i data fra perioden 1999-2000, er der mindre databrud, idet ordinære tab på debitorer i vtv_1", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_VTV. , Værdisæt, GF_VTV_3 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-vtv-3

    GF_AARE_1

    Navn, GF_AARE_1 , Beskrivende navn, Årets resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årets resultat målt i kroner.Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. , Detaljeret beskrivelse, "Årets resultat målt i kroner., Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket., I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag til virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som den, der fandt sted d. 11. september 2001. Fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firmaskemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under ""Population""., Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_AARE. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AARE_1 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aare-1

    Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien

    Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien., 14. april 2010 kl. 0:00 ,  , Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien, Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien. Det er en lille stigning i forhold til året før. Ikke overraskende arbejder den største andel, nemlig hver tredje, dog stadig på nærmarkederne i EU., Dette og meget andet kan du læse mere om i publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008, der udkommer i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danske virksomheder kontrollerer 11.700 datterselskaber i udlandet. To ud af tre ligger i EU-lande, mens hver tiende ligger i Asien, Hvert dansk datterselskab havde i gennemsnit 126 ansatte i 2008, 267.000 ansatte i danske datterselskaber arbejder inden for rengøringsvirksomhed, mens 304.000 arbejder inden for vagt- og overvågningsvirksomhed. Det er samlet set næsten 40 pct. af samtlige ansatte i dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet, Knap 380.000 - eller hver fjerde - er ansat i danske industridatterselskaber i udlandet. , Du kan hente publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008 gratis på , www.dst.dk/globalisering, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Barndorph, tlf. 39 17 38 85, , tbl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-14-Danske-datterselskaber

    Pressemeddelelse

    Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger

    Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene., 12. december 2017 kl. 14:09 , Af , Jørgen Elmeskov, Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne. I en overenskomstsammenhæng er der derimod som regel fokus på lønstigninger for de enkelte medarbejderkategorier. Danmarks Statistik har tidligere på året offentliggjort analysen , Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, , der belyser udviklingen i beskæftigelsen og medarbejdersammensætningen i kommunerne, staten og regionerne. Den er også relevant i denne sammenhæng., Blandt andet for at kunne lave nogle bedre historiske sammenligninger af lønnen har Danmarks Statistik sat et arbejde i gang med at udvikle et nyt og supplerende lønindeks. Det vil stadig være et lønindeks med dækning af hele økonomien, men i modsætning til det nuværende indeks vil det nye indeks i videst muligt omfang filtrere sammensætningseffekter ud. Det nye indeks vil dermed bedre belyse det, der diskuteres i en typisk overenskomstforhandling. Vi arbejder med det nye indeks og forventer at have det klar inden udgangen af 2018.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-12-12-vaer-forsigtig-med-at-bruge-loenindekset-til-historiske-sammenligninger

    Rigsstatistikerens klumme

    Hovedrevision 2024 og betaversion

    Betaversion af hovedrevisionens resultater offentliggøres for perioden 1966-2019 for ADAM databanken og for perioden 1990-2019 i QDAM databanken., Den 10. juni 2024 gøres en betaversion for hhv. ADAM databanken og QDAM databanken tilgængelige for databankernes storbrugere., Databankerne stilles til rådighed i den hensigt at storbrugere af data og model har mulighed for at justere deres opsætninger og lave tilpasninger til deres systemer, så de vil være i stand til at tage offentliggjorte, hovedreviderede tal ind via ADAM databanken og QDAM databanken, når de frigives d. 28. juni 2024., Da formålet med Betaversionerne primært er at yde vore brugere en teknisk hjælp, vil brugerne i forbindelsen med afsendelsen af ansøgningen om adgang blive bedt om at acceptere, at de er forpligtet til ikke at videregive analyser og resultater baseret på Betaversionens data før 28. juni kl. 8.00; samt, at de er indforstået med, at Danmarks Statistik kun i begrænset omfang vil kunne besvare detaljerede spørgsmål til tallene, idet vi fortsat vil være i fuld gang med at færdiggøre revisionen., Statistikdokumentationer tilknyttet de nye tabeller er ikke opdateret og kan derfor ikke anses for dokumentation af de hovedrevideret data. Statistikdokumentationerne bliver opdateret sammen med de tilhørende statistiske områder ved deres offentliggørelser i Statistikbanken i løbet af juni måned.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hovedrevision-af-nationalregnskabet/hovedrevision-2024-og-betaversion

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation