Søgeresultat

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010?id=6c0826d4-1f0a-4f09-b239-5d6e8b3bf953

Statistikdokumentation: Danske fiskerfartøjer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , chh@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske fiskerfartøjer 2024 , Tidligere versioner, Danske fiskerfartøjer 2022, Danske fiskerfartøjer 2020, Danske fiskerfartøjer 2019, Danske fiskerfartøjer 2018, Danske fiskerfartøjer 2017, Danske fiskerfartøjer 2016, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2015, Danske fiskerfartøjer efter område, enhed, fartøjstype, længde og tonnage 2013, Formålet med statistikken er at belyse den danske flåde af fiskerfartøjer. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens register over fiskerfartøjer., Indhold, Statistikken over den danske fiskerflåde er en årlig statistik, der beskriver de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøjer. En registrering af et fiskerfartøj kræver en tilladelse fra Fiskeristyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Registeret over fiskerfartøjer er et administrativt register, der indeholder alle enheder med tilladelse til erhvervsfiskeri. Data indrapporteres løbende fra fartøjsejere ved hjælp af Fiskeristyrelsens fartøjsregisterskema. De indsamlede data gennemgår tjek for uregelmæssigheder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Data om fiskerfartøjer indgår i regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle danske erhvervsfiskerfartøjer. Indberetningen til Fiskeristyrelsens fartøjsjregister er obligatorisk. Der er tæt kontakt til fiskere i forhold til at sikre valide data. Der lanceres årlige kampagner i forhold til overholdelse af regler og indsendelse af valide data. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på emnesiden for , Fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-fiskerfartoejer

Statistikdokumentation

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Historisk fald i skatteindtægterne

For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct., 23. september 2010 kl. 0:00 ,  , Historisk fald i skatteindtægterne, For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct. , Det er især den statslige indkomstskat, selskabsskatten, momsen og registreringsafgiften, der har indbragt færre skatteindtægter. Der er til gengæld kommet ekstra indtægter på 17 mia. kr. fra beskatningen af SP-udbetalingerne. Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter være på over 6 pct. , Selskabsskatter mv. er faldet i alt 33 pct. Registreringsafgiften af motorkøretøjer er faldet 38 pct. eller 7,2 mia. kr., og momsen er faldet 4 pct. eller 7 mia. kr. , Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2010, , som udkommer i dag. , Andre interessante konklusioner er blandt andet, at: , Især indtægterne fra olie- og gasvirksomhederne bidrager til det store fald i skatterne med en samlet nedgang på over 12 mia. kr. fra  selskabsskat og kulbrinteskat , Selskabsskatterne fra øvrige selskaber er faldet med 8 mia. kr. , Provenuet af ejendomsskatter er steget med 1,1 mia. kr. eller 5 pct. , Borgerne i Hørsholm og Gentofte lagde flest indkomstskattekroner pr. indbygger med hhv. 154.100 kr. og 140.700 kr. i 2008, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Læsø med hhv. 50.100 kr. og 51.500 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.800 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2010, er på 195 sider og koster 105 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Du kan også hente den gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/skatterafgifter, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-23-Historisk-fald

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Modtagere af tilskud til privat børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2024 , Tidligere versioner, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2023, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2022, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2021, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2020, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2019, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2018, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2017, Formålet med statistikken Modtagere af tilskud til privat børnepasning er at belyse hvor mange, der får tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken findes i sin nuværende form fra 2008, men der findes sammenlignelige data tilbage til 2004. , Indhold, Statistikken er en årlig statusopgørelse af antal børn og antal familier, der modtager tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller tilskud til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken opgøres hvert år den 3. oktober fordelt på alle landets kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages via elektronisk indberetning fra landets kommuner. I de tilfælde hvor de indberettede data ikke vurderes korrekt, kontaktes den enkelte kommune, og data kontrolleres i dialog med kommunen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for statsadministrationen, kommune og faglige organisationer, som grundlag for prognoser, analyser mv. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen af oplysningerne vurderes at være god. Da der er tale om en indsamling af lovmæssigt veldefinerede data centrerer usikkerheden sig omkring indtastningsfejl fra kommunens indberetninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. fem måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tal om antal børn, der modtager tilskud vedrørende privat pasning i perioden 2004-2014 findes i Statistikbanken i tabel PAS2 og PAS22 opgjort i de tidligere kommuner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Børnepasning, i tabellen , DAGTIL4, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/modtagere-af-tilskud-til-privat-boernepasning

Statistikdokumentation

PRIA

Navn, PRIA , Beskrivende navn, Minimum uddannelsestid i måneder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Minimum uddannelsestid i antal måneder man har gennemført, når uddannelsen er fuldført. Der er en oplysning om PRIA for hver afsluttet uddannelse (AUDD). PRIA indeholder også eventuel praktiktid i uddannelsen., Fra og med skoleåret 2009-10 blev børnehaveklassen obligatorisk og undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år. Det betød, at PRIA steg 12 måneder på alle uddannelser. , Detaljeret beskrivelse, Den normerede længde for den adgangsgivende eksamen kan fx være 156 måneder (13 år), 120 måneder (10 år) i grundskolen og 36 måneder (3 år) i gymnasiet. Den normerede længde for den aktuelle uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse. Eksempel på beregning af PRIA for arkitektuddannelsen: Adgangskrav: Gymnasieuddannelse 10 år = 120 mdr. i grundskolen + 3 år = 36 mdr. i gymnasiet. I alt 156 mdr. Arkitektuddannelsen cand.arch.: 3+2 år = 60 mdr. PRIA = 156 mdr. + 60 mdr. = 216 mdr. En uddannelse kan skifte længde og dermed PRIA. I uddannelsesregistret ligger den aktuelle PRIA, men tidligere uddannelseslængder bliver gemt i uddannelsesregistret og man kan se, hvornår de har været gyldige fra og til., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, PRIA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/pria

Samlede overnatningsformer

Statistik over overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, feriehuse og lystbådehavne i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/samlede-overnatningsformer

Emneside

SAG_VFRA

Navn, SAG_VFRA , Beskrivende navn, Startdato for hændelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SAG_VFRA angiver starttidspunkt (effektueringstidspunkt) for en hændelse., Ved en hændelse forstås, at der enten er bevilget en forebyggende foranstaltning eller truffet beslutning om en anbringelse. Mere specifikt indtræffer hændelsen ved: , 1) tilkendelse af støtte, 2) skift i den paragraf barnet modtager støtte efter (gælder kun ved anbringelser), 3) flytning til anden type af anbringelsessted (gælder kun ved anbringelser), 4) både pkt. 2 og 3 (gælder kun ved anbringelser), For både forbyggende foranstaltninger og for anbringelser angiver starttidspunktet den dato, hvor foranstaltningen eller anbringelsen er effektueret., Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF. , Detaljeret beskrivelse, Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF. , Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, SAG_VFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/sag-vfra

PERIODE_LNG

Navn, PERIODE_LNG , Beskrivende navn, Længde af behandlingsperiode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PERIODE_LNG angiver varigheden af den ambulante kontakt målt i dage., Den ambulante kontakts varighed er beregnet som antal dage fra INDDTO (startdato) til hhv. UDDTO (afslutningsdato), hvis den ambulante kontakt er afsluttet, eller ultimo kalenderåret, hvis den ambulante kontakt er uafsluttet., Hvis startdato er lig afslutningsdato, angives varigheden af den ambulante kontakt til 1 dag. , Detaljeret beskrivelse, Varigheden af den ambulante kontakt angiver perioden mellem kontaktens startdato og hhv. afslutningsdato eller ultimo året, hvorfor variablen ikke siger noget om antallet af ambulante besøg i løbet af året., Ambulante kontakter kan lukkes og genåbnes uden ændringer i sygdom eller behandling, hvorfor variablen påvirkes af administrative beslutninger. , Der var i 2008 en markant stigning i varigheden af ambulante kontakter ift. foregående år, hvilket tyder på en administrativ beslutning fra sygehusene eller regionernes side., Variablen dannes af Danmarks Statistik og er således ikke at finde i Landspatientregisteret. , Graf og tabel vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, Gennemsnittet angiver den gennemsnitlige varighed (målt i dage) af patienternes ambulante kontakter, mens spredningen angiver afvigelsen fra gennemsnittet beregnet på en kvadratisk skala, dvs. kvadratroden af variansen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ambulante indlæggelser i løbet af året., Alle ambulante indlæggelser i løbet af året på offentlige somatiske sygehusafdelinger. , Værdisæt, PERIODE_LNG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/periode-lng

Gør dig klar til nyheder

Med RSS får du automatisk besked, når der kommer nye tal. Tilmeld dig vores RSS-service., 17. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Gør dig klar til nyheder, - To gratis nyhedsservicer fra Danmarks Statistik, Stiger arbejdsløsheden? Er der flere, som blogger og chatter? Og hvor mange indvandrere kommer til landet?, Hvis du som journalist vil være på forkant med nyhederne fra tallenes verden, kan du benytte dig af to typer nyhedservicer fra Danmarks Statistik:, Planlagte offentliggørelser, Med Danmarks Statistiks kalender over kommende offentliggørelser ved du på forhånd, hvilke slags nyheder der er på vej. Du er klar før mange af dine kolleger., Gå ind på , www.dst.dk/planlagte, og se, hvad der er på vej i morgen, i næste uge eller helt op til tre måneder frem i tiden med præcise datoer på offentliggørelserne., Planlægningen rummer både nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik, , tidsskrifterne , Statistiske Efterretninger, og , Statistikservice, samt større publikationer som fx , Statistisk Årbog, ., RSS, Med RSS får du automatisk besked, når der kommer nye tal - hverdage kl. 9.30. Tilmeld dig vores RSS-service på www.dst.dk/rss., Kender du ikke allerede til RSS? Det er en gratis nyhedsservice, som vi varmt anbefaler til journalister og andre brugere. Alt hvad RSS kræver, er et program, der kan læse RSS-feed, fx Internet Explorer 7., RSS står for real simple syndication. Læs mere om mulighederne og teknikken bag RSS på www.dst.dk/rss., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-17-Goer-dig-klar-til-nyheder

Pressemeddelelse