Søgeresultat

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger.   , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

FAKTISK_DATO

Navn, FAKTISK_DATO , Beskrivende navn, Periode; Faktisk ankomstdato; Faktisk ekspeditionsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2015, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAKTISK_DATO er den mest detaljerede oplysning om, hvornår udenrigshandelen har fundet sted. Fra FAKTISK_DATO dannes YYYY, som kun angiver, i hvilken måned handelen er sket., Periode, referencemåned., I Intrastat angives den enten som: , 1) Referencemåneden er den måned, i hvilken varen afsendes eller modtages, dvs. varen fysisk krydser dansk grænse, eller, 2) Referencemåneden er den måned, i hvilken afgiftspligten indtræder ifølge momsloven. , Såfremt der er mere end én måneds forskel mellem referencetidspunktet i henhold til 1) og 2) ovenfor, vælges datoen for grænsepassage som periode., I Extrastat er Faktisk_dato den faktiske ankomstdato i importen og faktiske ekspeditionsdato i eksporten, som angivet i tolddokumentet. , For udenrigshandel med skibe, fly og boreplatforme er referencetidspunktet det tidspunkt, hvor skiftet i økonomisk ejerskab finder sted., Detaljeret beskrivelse, Intrastat: For delsendinger er perioden/referencemåneden den, hvor sidste delleverance er modtaget eller leveret. , For indberetning med anvendelse af bestemmelserne for 'industrielle anlæg' er perioden/referenceperioden den måned, hvor bestanddelen eller leverancen af varer passerer grænsen., Extrastat, Import: Faktisk dato (faktisk ankomstdato er tidspunktet for varens ankomst til EU),, Extrastat, Eksport: Faktisk dato (faktisk ekspeditionsdato er tidspunktet for varens afgang fra EU)., Faktisk _dato på formen 28-01-2016 08:42:00, I datasættet har Intrastat-data altid dato den 1. i måneden., Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, FAKTISK_DATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/faktisk-dato

FAMRENTEINDK_13

Navn, FAMRENTEINDK_13 , Beskrivende navn, Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, FAMRENTEINDK_13 er baseret på QRENTIND fra Personindkomst og er summen af renteindtægter for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i FAMRENTEINDK_13 . (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven., Variablen QRENTIND eksisterer fra 1980, Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, FAMRENTEINDK_13 (QRENTIND) indgår i variablen KAPITIALT i Personindkomst ( er ikke dannet for familier) , Hvor:, KAPITIALT er samlet kapitalindkomst ekskl. aktieindkomster og ekskl. kapitalindkomst fra virksomhed (fra 2002), Ændringer i indholdet i variablen QRENTIND:, 1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden., 1980-1986 incl. renter af selvstændiges virksomheds indestående i pengeinstitutter, 1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen FAMOEVRIGFORMUE)., Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbevi-ser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (FAMOEVRIGFORMUE))., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRENTEINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrenteindk-13

SPC_START

Navn, SPC_START , Beskrivende navn, Dato for påbegyndelse af det aktuelle specialundervisningstiltag , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for påbegyndelse af det aktuelle specialundervisningstiltag. , Detaljeret beskrivelse, Hvis en elev har flere særskilte specialundervisningstiltag enten sideløbende eller i forlængelse af hinanden, indberettes disse tiltag med hver deres individuelle påbegyndelsesdato., Bemærk at der fra skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit får mindst ni klokketimers specialundervisning om ugen. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler. Fra 2013/2014 gør en tilsvarende definitionsændring sig gældende for de frie grundskoler og efterskoler mv., Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Oplysninger om specialundervisning indsamles i slutningen af skoleåret og dækker det igangværende skoleår. , Populationer:, Alle grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Alle de grundskoleelever, som findes i det integrerede elevregister. Beskrivelse: Populationen indeholder alle grundskoleelever, der i et givet skoleår var indskrevet i grundskolen (bemærk at registrene er opgjort pr. skoleår - fx er grundskoleregistret "UDG2012" gældende for skoleåret 2011/2012 osv.). , Værdisæt, SPC_START har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/spc-start

Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner

Offentlige institutioner kan til deres projekter bestille fuldt registerudtræk - dvs. levering af samtlige observationer i registret - hvis de har behov for det. Det sker på baggrund af Forskningsservice ønske om at give projekter bedre mulighed for at køre flere iterationer af populationer, løbende kvalitetssikre analyser samt generelt være mere eksplorative i dataanalyser., Projekterne kan hermed selv:, danne populationer, danne kontroller til populationer dannet i Forskningsservice, danne sub-populationer af grunddata til berigelse af eksterne populationer, I projektindstillingen skal populationen beskrives kort og præcist (uden fagtekniske termer, detaljer eller data specifikation), og det skal dokumenteres, hvem der danner populationen. Vi vejleder gerne om hvilke registre, der kan være nødvendige at bestille.,  , Eksempler på anmodning om fuldt registerudtræk, ’Populationen består af alle niendeklasseelever, der dimitterede mellem 2010-2020. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af patienter med femoroacetabular impingement syndrom (FAIS), der har modtaget hofteartroskopisk behandling. Der dannes 10 matchede kontroller per case. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af alle erhvervsaktive personer i Danmark. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af elever i grundskolen, som har deltaget i vores brugertilfredshedsundersøgelse om Danmarks folkeskoler. Vi ønsker selv at danne kontrolpopulationer og ønsker derfor fuld population.’ , ’Populationen dannes af Danmarks Statistik. Vi ønsker selv at danne kontrolpopulationer og ønsker derfor fuld population.’, ’Populationen består af alle detailvirksomheder i Region Sjælland. Vi ønsker selv at danne populationen.’, ’Populationen består af alle praktiserende læger samt den øvrige befolkning som kontrolpopulation. Vi ønsker selv at danne populationen.’,  , Populationer til eksterne dataleverandører , Eksterne dataleverandører, såsom Sundhedsdatastyrelsen, kan stille krav om, at populationen er afgrænset. Dette gælder blandt andet adgangen til Lægemiddeldatabasen (LMDB). I disse tilfælde kan I stadig selv danne populationen, som Danmarks Statistik derefter fremsender til Sundhedsdatastyrelsen eller bruger til dataudtræk., Hvis Forskningsservice danner populationen, Hvis I ikke selv har ressourcer til at danne populationer eller kontrolpopulationer, kan Forskningsservice udføre denne type opgaver. Dette foregår på baggrund af en rammeaftale., Læs mere om denne proces under Populationsbeskrivelse, OBS: Muligheden for nemmere adgang til fuldt registerudtræk kører som pilotprojekt i hele 2025.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/fuldt-registerudtraek-til-offentlige-institutioner

Mange forbedringer i miljøet

19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

Pressemeddelelse

Enlige mænd tjener mindst

19. december 2013 kl. 9:00 ,  , Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye publikation , Befolkningens løn, . Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Du kan finde mange flere spændende tal i publikationen , Befolkningens løn, , som kan downloades gratis på vores hjemmeside., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Steen Bielefeldt, tlf. 39 17 31 41 eller 41 11 97 94, , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-19-Enlige-maend-tjener-mindst

Pressemeddelelse

Anne og Peter topper navnelisterne

14. januar 2014 kl. 0:00 ,  , 1. januar 2014 var Anne det mest benyttede pigenavn i Danmark, mens Peter toppede hos mændene. Det viser , helt nye tal, fra Danmarks Statistik., 47.007 kvinder hedder Anne efter en nedgang på 231 fra året før, mens 49.811 mænd hedder Peter, hvilket er 269 færre end 1. januar 2013., Magnus og Emma topscorere hos de yngste, Inddeler man befolkningen i 10-års aldersgrupper, ligger Anne og Peter ikke et eneste sted i toppen. Blandt de 1-9-årige er topscorerne Emma, som udgør 2,3 pct. af pigerne i denne aldersgruppe, og Magnus med 2,1 pct. af drengene., Blandt de 10-19-årige piger er Julie det mest brugte navn med 2,7 pct., og blandt drengene er Frederik nummer et på listen med 3,0 pct., De ældste hedder oftest Anna og Hans, Selvom Anne ikke er i toppen af en eneste af 10-års aldersgrupperne, så tager det nært beslægtede Anna førstepladsen hos de ældre kvinder. Blandt kvinder på 100 år og derover hedder 6,5 pct. Anna, mens Hans er det mest brugte navne blandt mændene i aldersgruppen med 5,8 pct., Når man ser på de 90-99-årige er det de samme to navne, der er dominerende. 5,2 pct. af kvinderne i aldersgruppen hedder Anna, og 4,8 pct. af mændene hedder Hans., Du kan læse mere om den danske befolknings navne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 23, , som er udkommet i dag., For yderlige information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-14-Anne-og-Peter-topper-navnelisterne

Pressemeddelelse

Kvinder på kontanthjælp

Danmarks Statistik har valgt at kommentere på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel den 6. december 2011 "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Danmarks Statistik vil gerne gøre opmærksom på usikkerheden i de anvendte tal., 6. december 2011 kl. 0:00 ,  , Kvinder på kontanthjælp , Morgenavisen Jyllands-Posten bringer på baggrund af informationer fra Dansk Arbejdsgiverforening den 6. december 2011 en forsideartikel under overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen indeholder uhensigtsmæssig anvendelse af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, da der ikke gøres opmærksom på usikkerheden i tallene.  , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er Danmarks største løbende interview-undersøgelse. I 2010, hvor de anvendte tal er fra, interviewedes over 80.000 danskere til undersøgelsen. Befolkningen inddeles i tre grupper: Beskæftigede, ledige samt personer uden for arbejdsstyrken. , Som alle stikprøveundersøgelser, er AKU behæftet med stikprøveusikkerhed. I den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, fremgår det eksempelvis, at antallet af AKU-ledige er 219.000, med en usikkerhed på +/-12.000. Det betyder, at antallet af ledige med 95 procents sandsynlighed ligger mellem 207.000 og 231.000. , I AKU'en for 2010 er der 118 kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, der har deltaget. Af disse svarer 34, at de ikke har søgt arbejde og heller ikke ønsker at få et arbejde. Stikprøveusikkerheden på så små stikprøver er omkring 10 procentpoint. Dvs. at når andelen af nej-svar umiddelbart er 33 pct., vil den med 95 pct. sandsynlighed være mellem 23 og 43 pct. Dertil kommer risikoen for, at skævhed påvirker resultaterne, hvis de adspurgte ikke er repræsentative for hele gruppen. Denne effekt er det ikke muligt at estimere. , Danmarks Statistik vil gerne understrege, at det er vigtigt, at det altid formidles klart, når der anvendes tal med statistisk usikkerhed. ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 2835 3051.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-06-Kvinder-paa-kontanthjaelp

Pressemeddelelse

Strategi, arbejdsplaner og statistikprogrammer

Strategier, Strategi 2025, Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig frem mod 2025, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde., Danmarks Statistik er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet. Visionen for vores indsats i de kommende år er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Kommunikationsstrategi 2025, Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., It-strategi 2025, Danmarks Statistiks It-strategi 2025 understøtter forretningsstrategien, Strategi 2025, samt de årlige handlingsplaner.,  , Arbejds­plan, Arbejdsplan 2025, Arbejdsplanen er tæt knyttet til Danmarks , Statistiks Strategi 2025,  og giver et overblik over de væsentligste initiativer, vi gennemfører i 2024 for at understøtte strategien., Statistik­program, Statistikprogram 2025, Statistikprogrammet giver en kort beskrivelse af de statistikker, vi producerer. Hver beskrivelse oplyser om statistikkens formål og indhold samt eventuelle udviklingsaktiviteter i 2025., Resultatplan, Resultatplan 2025, Der indgås årligt en resultatplan mellem Digitaliseringsministeriet og Danmarks Statistik med udgangspunkt i Danmarks Statistiks faglige og politiske uafhængighed., Årsrapport, Årsrapport 2024, Årsrapporten redegør i kort form for årets mål, resultater og regnskab., Rapporten består af påtegning, beretning, regnskab samt bilag., Nøgletal for udgivelser, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag 2023, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag samler en række indikatorer, som belyser Danmarks Statistiks formidlede statistikproduktion,  

https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/strategi