Søgeresultat

Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20375

Publikation

Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/9192

Publikation

Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

https://www.dst.dk/pubomtale/9560

Publikation

Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/7686

Publikation

Publikation: Befolkningens bevægelser 2004

Den indholdsmættede publikation kortlægger den danske befolkning og dens udvikling. Publikationen rummer tal og tekst om fødsler og dødsfald, vielser og skilsmisser, aborter og adoptioner. Om flytninger, asylansøgninger og opholdstilladelser. Og meget mere., NB! , 2005-udgaven har ændret titel til , Befolkningens udvikling, .,  , Befolkningens bevægelser 2004,  har et temaafsnit om skilsmisser i børnefamilier. Heldigvis for børnene er ægtepar med børn mere stabile end ægtepar uden børn, viser analysen., Risikoen for skilsmisse er størst i aldersgruppen 30-34 år for både mænd og kvinder uden børn. Mænd med børn har relativt størst risiko for skilsmisse i 20-24-årsalderen. For kvinder med børn er risikoen dog stort set lige stor fra 20- til 45-årsalderen., Antallet af børn har også betydning for skilsmissemønsteret. Skilsmisser i familier med kun et barn sker tidligere end for par med flere børn., I 2004 var der børn i mere end to tredjedele af de opløste familier, og i alt blev 17.500 børn berørt af skilsmisse. Analysen viser, at der i de fleste tilfælde reelt var tale om opløsning af familien et eller flere år før det officielle tidspunkt for skilsmissen, idet faren og moren ikke havde haft fælles adresse i den mellemliggende periode., Læs i øvrigt mere om ægteskaber og deres varighed i temapublikationen , Vielser og skilsmisser, ., Befolkningens bevægelser, er velegnet til undervisningsbrug og vil i mange sammenhænge være et uundværligt analyseredskab. De ti foregående år har publikationen haft disse temakapitler:, 1994 Tilflyttede husstande, 1995 Statistik på udlændingeområdet, 1996 Opløsning af parforhold, 1997 Indgåelse af parforhold, 1998 Udviklingen i dødeligheden, 1999 Fertilitetsudviklingen i 1900-tallet og regional fertilitet 1995-1999, 2000 Befolkningsfremskrivninger, 2001 Børn i befolkningen, 2002 Kohortedødelighed, 2003 Opholdsgrundlag, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1944 og 1945, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1931-1933, Hent som pdf, Befolkningens bevægelser 2004, Kolofon, Befolkningens bevægelser, Borgere, ISBN: 87-501-1501-4, Udgivet: 19. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 261, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/8292

Publikation

Publikation: Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv

Publikationen analyserer tre forskellige aspekter af globaliseringens påvirkning af dansk erhvervsliv., De tre områder er: , 1. Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. , 2. Danske firmaers datterselskaber i udlandet. , 3. Danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. , Analysen viser, at Danmark i vidt omfang deltager i den internationale arbejdsdeling: Udenlandske firmaer er i stigende omfang aktive i Danmark, mens danske firmaer på flere forskellige måder udnytter globaliseringens muligheder., Væsentlige pointer , Nogle af de vigtigste pointer fra analysen følger her i punktform: , Udenlandsk ejede virksomheder udgør én pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor, men de har næsten 20 pct. af den samlede omsætning. , I Københavns Amt står udenlandsk ejede firmaer for mere end 30 pct. af omsætningen i den private sektor. , I løbet af de sidste tre år har hvert fjerde firma i industrien outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. , Outsourcende firmaer oplever et mindre fald i antallet af ansatte, stigende lønudgifter for de ansatte i Danmark og markant vækst i omsætningen i forhold til de virksomheder som ikke har outsourcet. , Hovedparten af de ansatte i de danske datterselskaber er ansat inden for servicesektoren. Alene branchen forretningsservice (bl.a. finansiering, it-service, konsulentvirksomhed, vagt og rengøring) beskæftiger 40 pct. af de ansatte i datterselskaberne., Hent som pdf, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Kolofon, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1505-7, Udgivet: 27. januar 2006 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Charlotte Spliid Hansen, Telefon: 29 41 97 76

https://www.dst.dk/pubomtale/9872

Publikation

AKASST

Navn, AKASST , Beskrivende navn, Seneste startår som medlem af en A-kasse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det seneste startår som medlem af A-kasse-systemet. , Detaljeret beskrivelse, Vedrører det år, optagelse i a-kassesystemet finder sted og ikke et eventuelt skift af a-kasse. Oplysningen bevares, selvom personen senere træder ud af a-kassesystemet., For hvert nyt år - eksempelvis 2007 - undersøges det, om der forekommer et startår for den enkelte person i året. Hvis dette er tilfældet, angives dette år i 2007. Hvis dette ikker er tilfældet, sættes værdien til blank eller lig 0000., Variablen er opgjort for 1980 og frem. , Eksempel fra graf og tabel., I IDA-2007 er der 663.506 personer, der har startet et a-kassemedlemsskab i 1980, 82.906 startede i 1981, 342.420 startede i 1982 etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_AKASST_2 - Seneste startår som medlem af en A-kasse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/akasst

PRIVAT_PENSION_13

Navn, PRIVAT_PENSION_13 , Beskrivende navn, Udbetalte private pensioner. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PRIVAT_PENSION_13 er summen af udbetalinger fra , Livsvarige- (livrente) og ratepensioner fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger., ATP. Ekskl. engangsudbetalinger., Tjenestemandspension., Variablen er eksklusiv udbetalte kapitalpensioner og aldersopsparing., I statistikbankens tabel INDKP101 benævnes variablen '19 offentlige pensioner'., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., PRIVAT_PENSION_13 = QTILPENS + QTJPENS(1991-) + QANDPENS(1991-), Hvor:, QTILPENS er løbende udbetalinger far arbejdsmarkedets tillægspension, QTJPENS er tjenestemandspensioner, QANDPENS er udbetalinger fra arbejdsmarkeds- og privatpensioner (livrente- og ratepensioner), Ændringer over tid., Før 1991 ligger disse beløb i variablen RESUINK_13, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, PRIVAT_PENSION_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/privat-pension-13

FAKTISK_DATO

Navn, FAKTISK_DATO , Beskrivende navn, Periode; Faktisk ankomstdato; Faktisk ekspeditionsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2015, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAKTISK_DATO er den mest detaljerede oplysning om, hvornår udenrigshandelen har fundet sted. Fra FAKTISK_DATO dannes YYYY, som kun angiver, i hvilken måned handelen er sket., Periode, referencemåned., I Intrastat angives den enten som: , 1) Referencemåneden er den måned, i hvilken varen afsendes eller modtages, dvs. varen fysisk krydser dansk grænse, eller, 2) Referencemåneden er den måned, i hvilken afgiftspligten indtræder ifølge momsloven. , Såfremt der er mere end én måneds forskel mellem referencetidspunktet i henhold til 1) og 2) ovenfor, vælges datoen for grænsepassage som periode., I Extrastat er Faktisk_dato den faktiske ankomstdato i importen og faktiske ekspeditionsdato i eksporten, som angivet i tolddokumentet. , For udenrigshandel med skibe, fly og boreplatforme er referencetidspunktet det tidspunkt, hvor skiftet i økonomisk ejerskab finder sted., Detaljeret beskrivelse, Intrastat: For delsendinger er perioden/referencemåneden den, hvor sidste delleverance er modtaget eller leveret. , For indberetning med anvendelse af bestemmelserne for 'industrielle anlæg' er perioden/referenceperioden den måned, hvor bestanddelen eller leverancen af varer passerer grænsen., Extrastat, Import: Faktisk dato (faktisk ankomstdato er tidspunktet for varens ankomst til EU),, Extrastat, Eksport: Faktisk dato (faktisk ekspeditionsdato er tidspunktet for varens afgang fra EU)., Faktisk _dato på formen 28-01-2016 08:42:00, I datasættet har Intrastat-data altid dato den 1. i måneden., Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, FAKTISK_DATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/faktisk-dato

Oplands- og afstandsanalyser

Definér selv de områder, du vil have statistik på, Ud over statistik på administrative enheder som regioner og kommuner, mindre enheder som postnummerdistrikter, sogne eller skoledistrikter, kan du også få data til analyser af geografiske områder, som du selv definerer., Opland defineret ud fra et punkt, Et typisk eksempel på sådan et område er et opland, som er defineret ud fra et punkt. "Punktet" kan være en butik, et hotel, en jernbanestation eller en offentlig institution og oplandet definerer du så som en afstand i fx kilometer ud fra punktet. , Konkretisér din undersøgelse, Når oplandet er defineret, kan du få koblet de data på, du ønsker. Det kan fx være så simpelt som antal mennesker inden for området i en bestemt aldersgruppe, eller antallet af husstande med børn under seks år. , Afstanden kan defineres på tre måder: I fugleflugtslinje, ad de etablerede veje eller som kørselstid i bil ad etablerede veje., Korteksempel - oplandsanalyser, Inspiration til at afgrænse område, Du kan også definere et opland ud fra andre kriterier, fx områder afgrænset af fysiske barrierer og linjer. Det kan være områder i byerne eller det åbne land, du afgrænser ved hjælp af markskel, bygrænser, skovbryn, jernbane- og motorvejsdæmninger, veje og gader i almindelighed, vandløb, søbredder og kystlinjer – kort sagt alt, hvad du opfatter som overgangen fra et område til et andet., Et område kan også defineres ud fra en geometrisk form, fx cirkler, trekanter, firkanter og mangesidede polygoner, hvis midtpunkt eller hjørnepunkter du definerer ved geografiske koordinater, bygninger, adresser eller lignende. , Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Pris, Prisen afhænger både af antallet af områder og de variable du ønsker knyttet til de valgte områder. Så kontakt DST Consulting for at få et konkret tilbud., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, ,  tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Vejsegmentering

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/oplands-ogafstandsanalyser