Søgeresultat

Nye begreber på lønområdet

Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks., 29. september 2011 kl. 0:00 ,  , Nye begreber på lønområdet ,   , Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks. , Temapublikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, beskæftiger sig med, hvordan løn udregnes. Grundlæggende opgøres løn på to måder: , løn pr. arbejdet (præsteret) time , løn pr. "normal" arbejdstime. , Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. ¿normal¿ arbejdstime. Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær. , Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer uanset fravær) og "fortjeneste pr. præsteret time" (det reelt udførte arbejde). , Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008. ,   , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/loenmetode, . ,   , Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Steen Bielefeldt på tlf. 39 17 31 41 eller , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-29-Nye-begreber

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Engroshandlens handelsvarelagre

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Engroshandlens handelsvarelagre 2025 , Tidligere versioner, Engroshandlens lagre 2024, Industriens og engroshandlens lagre 2022, Industriens og engroshandlens lagre 2021, Industriens og engroshandlens lagre 2019, Industriens og engroshandlens lagre 2018, Industriens og engroshandlens lagre 2017, Industriens og engroshandlens lagre 2016, Industriens og engroshandlens lagre 2015, Industriens og engroshandlens lagre 2014, Formålet med statistikken engroshandlens lagre er at belyse lagerændringer i engroshandel bl.a. til brug for det kvartalsvise nationalregnskab. Statistikken blev første gang offentliggjort for 1987, men er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2001 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af værdien af engroshandelens lagre i mio. kr. Lagrene fordeles efter brancher. Statistikken formidles via Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om lagerbeholdninger på den sidste dag i kvartalet indsamles fra en stikprøve på ca. 250 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, hvorefter der sker en opregning fra stikprøven til populationen. Udvalgte serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er vigtig for opgørelsen af det kvartalsvise Nationalregnskab. Herudover bruges den i ministerier, banker, interesseorganisationer og af andre, der ønsker at inddrage lagerbevægelserne i den aktuelle konjunkturvurdering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgøres med en stikprøve som ikke er blevet opdateret årligt og med en simpel metode. Det vurderes dog stadig, at statistikken giver en god indikation af lagerændringerne, da alle de største virksomheder er med - og det er i overvejende grad dem der tegner sig for de væsentligste lagerbevægelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 55 dage efter kvartalets afslutning med høj punktlighed. Statistikken er endelig efter et halvt år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Mange andre lande laver statistik over lagerændringer, men der er ingen international eller europæisk regulering, der sikrer sammenlignelighed. I Regnskabsstatistik for private byerhverv opgøres lagerbeholdninger i slutningen året. Statistikken går tilbage i 1987., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvis under , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, . Se mere på emnesiderne om , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/engroshandlens-handelsvarelagre

Statistikdokumentation

Historisk stigning i ejendomsskatter

Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Fondes aktiviteter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Sara Tvile Marker , 23 74 28 36 , STK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fondes aktiviteter 2023 , Tidligere versioner, Fondes aktiviteter 2022, Fondes aktiviteter 2021, Fondes aktiviteter 2020, Fondes aktiviteter 2019, Fondes aktiviteter 2018, Fondes aktiviteter 2017, Fondes aktiviteter 2016, Formålet med denne statistik er at bidrage med ny viden om danske fonde, ved at belyse fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger. Statistikken blev udarbejdet første gang for 2016. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af fondes aktiviteter i form af bevillinger og udbetalinger opgjort i mio. kr. Bevillingerne opgøres efter formål, hovedområder, virkemidler og modtagertyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er årlig og spørgeskemabaseret. Data indsamles via elektronisk spørgeskema eller filindberetning. Datavalidering sker gennem kontroller direkte i spørgeskemaet, og efterfølgende via standardiserede fejlsøgningsrutiner. De offentliggjorte resultater er opregnet til populationen. Der stratificeres ved hjælp af fondenes bevillinger i tidligere år eller deres anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven samt virksomhedsform., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fondenes bevillinger udgør et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien. Statistikken giver viden om fondes aktiviteter, der ellers ikke er belyst via anden officiel statistik. Statistikken dækker alle fondenes uddelinger såvel interne som eksterne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen indikationer om større bias i resultaterne. Der kan være en lille undervurdering på grund af målefejl ved små enheder, der undlader at svare., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ikke internationale standarder på området, og der offentliggøres ingen anden officiel statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Fondes bevillinger og udbetalinger, . Se mere på statistikkens emneside. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fondes-aktiviteter

Statistikdokumentation

Brede projekter: En lettere ansøgningsproces og fremtidssikring af dine projekter i Danmarks Datavindue

I Forskningsservice er vi glade for, at vi nu kan forbedre vores service og tilbyde jer som brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger en mulighed for at definere brede projekter. Læs om mere om alle fordelene her., 9. juli 2025 kl. 11:49 , Af , Lasse Hørby Madsen, Som bruger af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger, har du mulighed for at formulere dine projekter bredt, hvilket medfører en række fordele. Det vil først og fremmest lette din ansøgningsproces og fremtidssikre dine projekter, så de nemmere kan udvides senere. , Derudover vil du have mulighed for at gennemføre flere analyser under samme projekt, du vil have større fleksibilitet til at lave flere iterationer af analyser inden for projektets rammer samt mulighed for mere eksplorativ dataanalyse., Det er fortsat nødvendigt at argumentere for projektets databehov i forhold til formålet med projektet, jf. kravet om dataminimering. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du vejledning til, hvordan man opretter en projektindstilling – herunder anbefalinger til og eksempler på, hvordan projektbeskrivelsen kan udfyldes. , Gå til Oprettelse af projektindstilling - Danmarks Statistik , Bemærk:, Det er stadig muligt at indsende afgrænsede projektindstillinger, hvis det passer bedre til jeres behov. , Vi hører gerne fra dig, Hos Forskningsservice har vi oplevet positiv respons fra brugere af Danmarks Statistiks Mikrodataordninger på vores tidligere nyhedsmails om emnet., Har du spørgsmål, kommentarer eller input, hører vi meget gerne fra dig. Din feedback er vigtig og bidrager til, at vi kan gøre vores services endnu bedre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/brede-projekter

Pilotprojekt åbner op for adgang til fulde registre for offentlige institutioner

Nu kan offentlige institutioner få adgang til fuldt registerudtræk i et nyt pilotprojekt fra Forskningsservice. Det giver større fleksibilitet i databehandlingen, mulighed for egne populationer og øget kontrol med analysegrundlaget. Du skal blot kunne begrunde dit behov - så får du hele datasættet leveret., 23. april 2025 kl. 10:50 , Af , Erica Born Ahrenfeldt, Ønsker du bedre muligheder for at køre flere iterationer af populationer, kvalitetssikre analyser løbende eller arbejde mere eksplorativt i dine dataanalyser? Så har vi godt nyt: Forskningsservice har netop åbnet op for et pilotprojekt, hvor offentlige institutioner kan bestille fuldt registerudtræk til projekter. Du skal som bruger kunne begrunde behovet for fuldt registerudtræk, men derefter kan du få leveret samtlige observationer i registret., Med fuldt registerudtræk kan du selv:, Danne populationer, Oprette kontroller for populationer dannet i Forskningsservice, Lave sub-populationer af grunddata for at berige eksterne populationer, Ønsker du at benytte denne mulighed, kan du nemt anmode om det i projektindstillingen. Angiv kort dit behov, fx at du ønsker at danne populationen selv. Forskningsservice står naturligvis klar til at vejlede dig om, hvilke registre der eventuelt bør bestilles., Forskningsservice kan forsat hjælpe med at danne populationer eller kontrolpopulationer til et projekt, hvis det ønskes. Fremover vil dette blive udført på baggrund af en rammeaftale., Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Skriv til Forskningsservice eller læs mere om fuldt registerudtræk på Danmarks Statistiks hjemmeside., Gå til Fuldt registerudtræk til offentlige institutioner - Danmarks Statistik, Bemærk:, Muligheden tilbydes som pilotprojekt i hele 2025 for offentlige institutioner.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/pilotprojekt-aabner-op-for-adgang-til-fulde-registre-for-offentlige-institutioner

Danskernes forbrug fordelt på regioner

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere., 15. december 2010 kl. 0:00 ,  , Danskernes forbrug fordelt på regioner, Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere. , Det fremgår blandt meget andet af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, og temaartiklen , Københavnerne bruger flest penge, i netmagasinet Bag Tallene, som begge bygger på den foreløbige opgørelse af Forbrugsundersøgelsen 2007-2009. Den offentliggøres for første gang i dag og er tilgængelig i , statistikbanken, ., I dagens udgivelser kan du blandt andet læse, at:, En gennemsnitlig husstand bruger 2.561 kr. årligt på cigaretter. Størst er forbruget i Region Sjælland med 3.168 kr., lavest er det i Region Hovedstaden med 2.338 kr.  , Madvanerne varierer også fra region til region. I hovedstaden bruger en husstand fx 134 kr. på olivenolie og 128 kr. på margarine. Nordjyderne bruger kun 52 kr. på olivenolie, men 227 kr. på margarine. , En husstand i hovedstaden bruger årligt 11.300 kr. mere på fritidsudstyr, underholdning og rejser end en nordjysk husstand. , El-regningen i region Syddanmark lyder på 25 pct. mindre, end hvad den gør i region Sjælland.   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo Sørensen på tlf. 39 17 36 62 eller på , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-15-Danskernes-forbrug

Pressemeddelelse

Forskning inden for kultur

Forskning og Udvikling inden for kultur (FoU) omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, herunder viden om mennesket, kulturen og samfundet, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement. , Introduktion, FoU er en forkortelse, der dækker over forskning og udvikling i den offentlige sektor. Kulturområdet belyses her ud fra, hvordan årsværk og personer fordeler sig på fagområder indenfor den offentlige forskning. , Dokumentation, Begrebsforklaring, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Årsværk og Personale i den offentlige sektor til Forskning og Udvikling i Kulturen (FOUKUL02), Relateret indhold i Forskning inden for kultur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04, Mail: , cwa@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/forskning-inden-for-kultur

Emneside

Fokus på elektronisk formidling

23. januar 2001 kl. 0:00 ,  , For Danmarks Statistik kommer 2001 i høj grad til at stå i Internettets tegn. I , Arbejdsplan 2001, , som offentliggøres i dag, bliver det fastslået, at Internettet hastigt er ved at overtage hovedrollen i formidlingen af statistik, og derfor har Danmarks Statistik allerede valgt - og vil også fremover vælge - at gøre flere publikationer tilgængelige på nettet. 2001 har fx allerede budt på gratis adgang til , www.statistikbanken.dk, , , Nyt fra Danmarks Statistik, , udenrigshandels-statistikken og den særlige databank med danske og svenske Øresundsdata på Internettet, , www.orestat.dk, . , 2001 kommer også til at betyde, at autoriserede forsknings- og analysemiljøer får betydelig lettere adgang til Danmarks Statistiks registre. Danmarks Statistiks registre rummer et omfattende datamateriale, som er velegnet til mange forskningsformål. Danmarks Statistiks betingelse for at stille materialet til rådighed for forskerne er sikring af den statistiske fortrolighed, og derfor har forskerne hidtil været henvist til at arbejde i Danmarks Statistiks lokaler i København eller Århus. Men i 2001 gives elektronisk adgang via Internettet, så analyser kan foretages fra egne arbejdspladser - dog under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. , "Men Internettet vil også spille en vigtig rolle, når det handler om at lette erhvervslivets indberetningsbyrde, hvilket er et område vi prioriterer uhyre højt. De kommende år vil åbne op for mange nye muligheder for, at virksomhederne kan indberette elektronisk til os," siger rigsstatistiker Jan Plovsing og uddyber: , "Allerede nu kan virksomhederne indberette oplysningerne til udenrigshandelsstatistik og lønstatistik elektronisk. Fra efteråret 2001 vil det også gælde regnskabsoplysninger, og ligeledes vil det såkaldte LetLønsprojekt betyde, at virksomhederne fra 2002 vil kunne indberette alle lønrelaterede oplysninger til alle offentlige myndigheder på én gang." , Henvendelse, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/05-01-2001-elektronisk

Pressemeddelelse

60 pct. af danskerne mener, teknologi vil ændre deres arbejdsopgaver inden for fem år

60 pct. af befolkningen forventer, at ny teknologi kommer til at ændre deres arbejdsopgaver inden for de kommende fem år. , 15. juni 2017 kl. 11:00 ,  , Samtidig mener 89 pct., at IT- og teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag for alle børn i folkeskolen. 11 pct. af danskerne mener, at skolerne allerede i høj grad giver eleverne de kompetencer inden for it og teknologi, som de skal bruge for at begå sig i morgendagens samfund. 57 pct., mener dog, at det kun i nogen grad er tilfældet, mens 28 pct. svarer, at det slet ikke eller kun i ringe grad er tilfældet. Tallene viser, at det især er de unge, der ikke mener, at skolerne giver eleverne de nødvendige kompetencer på området., Spørgsmålene om den teknologiske udvikling er tre ud af i alt 30 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser fx også, at:, 61 pct. af danskerne mener, det vigtigste ved vores straffesystem er, at man forberedes på at komme tilbage til samfundet, mens 35 pct. mener, det vigtigste er, at man modtager sin straf. Særligt i hovedstadsområdet lægger befolkningen vægt på, at man forberedes på at komme tilbage til samfundet, 71 pct. af danskerne mener, at mennesker i Danmark i høj eller nogen grad forskelsbehandles pga. hudfarve, religion eller etnicitet, 21 pct. af danskerne tror, at medierne er ansvarlige for størstedelen af falske nyheder (fake news) i Danmark. 58 pct. mener, sociale medier er ansvarlige. Hvor de ældre typisk peger på de traditionelle medier, peger de yngre på de sociale medier., 65 pct. mener, at man i høj eller nogen grad skal kunne yde vold mod en person, der bryder ind i ens hjem , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-15-60-pct-af-danskerne-mener-teknologi-vil-aendre-deres-arbejdsopgaver-inden-for-fem-aar

Pressemeddelelse