Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2761 - 2770 af 4906

    Forbruger- og nettoprisindeks

    Følg prisudviklingen på varer og tjenesteydelser, Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne. Tabellerne viser indeks- og procenttal for det indeværende år sammenlignet med måneden før, de samme måneder året før og årsgennemsnittet. , Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen – inklusiv moms og afgifter – for varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betaler i forbindelse med privat forbrug., Nettoprisindekset, Nettoprisindekset derimod belyser udviklingen i forbrugerpriserne uden de indirekte skatter og afgifter, men indeholder eventuelle tilskud, som sænker prisen.  , Tabeleksempel - Forbruger- og Nettoprisindeks, Pris, Et årsabonnement på Forbruger - og Nettoprisindekset koster , kr. 1.582 ekskl. moms , (kr. 1.977,50 inkl. moms)., Levering, Tallene leveres 12 gange årligt som en PDF-fil via e-mail. Levering sker samme dag som vi offentliggør dem, dvs. den 10. i måneden eller den første hverdag efter. Tallene for januar offentliggøres i februar (= starten på et referenceår), og tallene for december offentliggøres i starten af januar (= afslutningen på et referenceår)., NB!,  Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25, Fagligt indhold:, Priser og Forbrug, , tlf. 39 17 34 30, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indeksene med andre variable eller at få dem sammensat på en anden måde end i vores standardtabeller kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/forbruger-og-nettoprisindeks

    Bedre overblik over aktiemarkedet

    25. november 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag udsender Danmarks Statistik for første gang en oversigt over ejerstrukturen for alle danske børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. , I oversigten bliver kursværdien af de børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser opdelt bl.a. på ejernes sektorer og udstedernes brancher, hvilket ikke tidligere har været muligt. Den nye statistik giver dermed et godt overblik over, hvem der udsteder og ejer aktier og investeringsbeviser. , Opgørelsen viser bl.a., hvor stor en andel eksempelvis husholdningerne eller forsikrings- og pensionsselskaber ejer af aktier indenfor de forskellige brancher. , Den nye aktiestatistik, som fremover vil udkomme en gang i kvartalet, bygger på informationer indhentet fra Værdipapir-centralen, Københavns Fondsbørs og Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register. Resultaterne dækker i denne omgang de seneste fem kvartaler til og med 3. kvartal 1999. , Tilsvarende tal for obligationer er gennem en årrække blevet offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistiske Efterretninger. Den seneste opgørelse er fra den 11. november 1999. , Undersøgelsens resultater offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, der kan hentes gratis mandag den 29. november fra kl. 9.30 i receptionen i Danmarks Statistik, Sejrøgade 11.Allerede nu kan du læse mere om undersøgelsen i kvalitetsdeklarationen på Danmarks Statistiks hjemmeside , www.dst.dk/kvalitetsdeklaration, under emnegruppe Penge- og kapitalmarked. , Henvendelse: , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Vil du rekvirere mere materiale?, Rosendahls Boghandel, 43 22 73 00, E-post: , boghandel@rosendahls.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/25-11-1999-aktiemarkedet

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Flytninger til og fra udlandet 2016 , Tidligere versioner, Flytninger til og fra udlandet 2015, Flytninger til og fra udlandet 2013, Statistikkens formål er at belyse de samlede ind- og udvandringer til og fra Danmark, som der har været i perioden. Statistikken startede helt tilbage til 1928., Indhold, Statistikken vedrører indvandring til Danmark og udvandring fra Danmark, Ind- og udvandringerne kan opdeles på køn, alder, kommune, statsborgerskab og ind- eller udvandringsland., Der udgives både kvartalsvise og årlige tal. Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne om ind- og udvandringer kommer fra Det Centrale Personregister (CPR). Oplysningerne fra CPR anvendes uden yderligere fejlsøgning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Blandt brugerne af statistik om flytninger til og fra Danmark kan nævnes kommuner, regioner, ministerier, interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og private virksomheder samt nyhedsmedier som aviser, radio og tv samt privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i det Centrale Person Register (CPR). Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj. For indvandringernes vedkommende er ca. 98 pct. rettidige indberettet til CPR. For udvandringernes vedkommende er ca. 87 pct. rettidige indberettet til CPR., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Opgørelsen laves 30 dage efter referenceårets udløb og udgives ca. 6 uger efter referenceperiodens udløb. Statistikken er altid udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid. Der findes tidsserier fra 1928 og frem til i dag., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tal offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i tabeller i Statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/flytninger-til-og-fra-udlandet--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Flere besøger danske museer

    De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før., 16. april 2010 kl. 0:00 ,  , Flere besøger danske museer, De danske museer havde over en kvart million flere besøgende i 2009 i forhold til året før. I alt lagde 10,7 mio. personer vejen forbi et museum, hvilket svarer til en fremgang på 2 pct., og dermed ligger besøgstallet nu kun lidt over en halv million lavere end i rekordåret 1996, der var kulturår., Louisiana i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum på trods af et fald i besøgstallet på 15 pct. Statens Museum for Kunst, der er landets tredjemest besøgte, havde en fremgang i besøgstallet på 26 pct. og ligger med knap 393.000 besøgende lige efter Nationalmuseet, Prinsens Palais, på andenpladsen med 397.000., Den Gamle By i Århus er med 362.000 besøgende det mest besøgte museum vest for Storebælt og det fjerdemest besøgte i Danmark., Det er primært kulturhistoriske museer, der fanger de besøgendes interesse. Kulturhistoriske museer tegnede sig således for 61 pct. af de besøgende, mens fx kunstmuseer måtte nøjes med 26 pct. af besøgende., Læs mere om besøgstallene for hvert eneste danske museum rundt omkring i landet i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Vig Jensen, tlf. 39 17 31 41, , pvj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-16-Museumsstatistikken

    Pressemeddelelse

    Husholdningerne skaber millioner af ton erhvervsaffald

    Hver dansk familie skaber i gennemsnit op mod et ton erhvervsaffald om året, som opstår i forbindelse med, at virksomhederne laver varer til det daglige forbrug., 23. august 2016 kl. 9:00 ,  , Hver dag smider vi affald i skraldespanden, men det er nok de færreste, der tænker over, at vores forbrug også skaber affald, når varerne og tjenesteydelserne produceres. Med udgangspunkt i tal fra det grønne nationalregnskab sætter denne analyse tal på hvor meget affald, der skabes i virksomhederne i Danmark, allerede før vi køber en vare., Men affald er ikke bare affald. Noget affald er klassificeret som farligt, men der er også meget affald, som kan genanvendes. I denne analyse opgøres også, hvor meget erhvervsaffaldet knyttet til forskellige typer forbrug genanvendes., Analysens hovedkonklusioner:, I 2014 skabte husholdningerne 3,4 mio. ton affald selv (madrester, brugt emballage, osv.) og yderligere 2,4 mio. ton erhvervsaffald gennem deres forbrug (produktion af madvarer, emballage, osv.). , I gennemsnit svarer det til, at hver familie skabte 1,2 ton affald selv som husholdningsaffald og yderligere 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til deres forbrug., Forbrug af bolig (vedligehold og reparationer, kloakforsyning m.m.) skabte mest erhvervsaffald. Det var årsag til 33 pct. af det erhvervsaffald, der skyldtes husholdningernes forbrug., For hver 1.000 kr. vi brugte på el, gas og varme skabtes sammenlagt 6,6 kg erhvervsaffald. For restaurantbesøg var det 2,9 kg affald, og for turen til frisøren var det 0,8 kg., Blandt de varer, vi købte i butikkerne, skabtes der mest affald i forbindelse med produktionen af beklædning (78.000 ton i 2014) og kød (66.000 ton i 2014)., 44 pct. af husholdningsaffald genanvendtes, mens tallet var 77 pct. for erhvervsaffald - dog var der forskel på brancher og bl.a. i detailhandlen genanvendtes relativt lidt erhvervsaffald., Af husholdningernes eget affald var kun 2 pct. klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald var 5 pct. i det erhvervsaffald, der forårsagedes af husholdningernes forbrug., Hvis man forestiller sig, at al vores import til husholdningernes forbrug i stedet var produceret i Danmark med samme teknologi som i den danske produktion, så ville det i 2014 have generet 0,5 mio. ton affald mere i Danmark., Du kan læse analysen her, . Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Ingeborg Vind, tlf. 39 17 33 29, , inv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-08-23-husholdningerne-skaber-millioner-af-ton-erhvervsaffald

    Pressemeddelelse

    ADAMs databank juni 2019

    15. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. ,  , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned.,  , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adams-databank-juni-2019

    Danmarks Statistik har udviklet et nyt lønindeks

    I dag udgiver Danmarks Statistik et nyt lønindeks. Lønindekset er standardberegnet og er således renset for de effekter på lønudviklingen, som stammer fra ændringer i medarbejdersammensætningen., 17. december 2018 kl. 10:00 ,  , Hvis der i en specifik sektor eksempelvis ansættes flere medarbejdere i funktioner, der får en relativt højere løn end gennemsnittet i sektoren, vil dette i sig selv ikke give sig udslag i en lønstigning. Det vil det derimod i det nuværende lønindeks. Dermed siger det nye lønindeks mere præcist noget om medarbejdernes gennemsnitlige lønudvikling. Til gengæld er det implicitte lønindeks bedre til sammenligninger med andre europæiske lande og Eurostats opgørelser., Det nye standardberegnede lønindeks er fordelt på sektor, branche og hovedarbejdsfunktion. Det går tilbage til 4. kvartal 2016 og er et supplement til det nuværende lønindeks, der skifter navn til implicit lønindeks., ”Der har gennem de senest år været både et internt og et eksternt fokus på manglerne i det implicitte lønindeks, som har medført, at Danmarks Statistik har valgt at prioritere udviklingen af et nyt og supplerende lønindeks,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Steen Bielefeldt, som forklaring på, hvorfor Danmarks Statistik har udviklet lønindekset., Det implicitte lønindeks vil fortsat blive lavet, da de to indeks supplerer hinanden. Fx har det implicitte lønindeks en længere tidsserie tilbage til 1. kvartal 2005, hvor det standardberegnede lønindeks kun går tilbage til 4. kvartal 2016. , Det standardberegnede lønindeks viser, at lønnen er steget med 2,1 pct. om året siden 2017. Det kan du læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik, ., Du kan læse mere om, metoden bag det standardberegnede lønindeks i dette dokument, ., Har du spørgsmål til det standardberegnede lønindeks kan du kontakte specialkonsulent Uwe Pedersen, tlf. 39 17 24 24, , uwp@dst.dk, , eller kontorchef Steen Bielefeldt Pedersen, tlf. 39 17 31 01, , sbp@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-12-17-Nyt-loenindeks

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Danske skibe

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske skibe 2024 , Tidligere versioner, Danske skibe 2022, Danske skibe 2020, Danske skibe 2019, Danske skibe 1. januar 2018, Danske skibe 1. januar 2017, Formålet med statistikken Danske skibe er at belyse den danske skibsbestands struktur og udvikling. Statistikken anvendes til analyser af rederierhvervet i Danmark. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1993 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af skibe, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Statistikken belyser antal skibe og skibstonnage fordelt efter bl.a. skibstype, størrelse og alder., Danskejede skibe som er registreret i et udenlandsk skibsregister, indgår ikke i opgørelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Et udtræk af Dansk Skibsregister (DAS), Dansk International Skibregister (DIS) og Fartøjsfortegnelsen (FTJ) med bestanden pr. 31. december modtages en gang årligt fra Søfartsstyrelsen. Skibsregistrene kontrolleres for fejl. Typisk er det misvisende eller manglende oplysninger om anvendelse, der korrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser den dansk registrerede skibsflåde med henblik på at give baggrundsoplysninger om den danske skibsflåde til analyser af rederierhvervet i Danmark., Brugerne af statistikken er ministerier, interesseorganisationer og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De anvendte skibregistre er fuldt dækkende i forhold til en belysning af fartøjer, der sejler under dansk flag., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 275 dage efter referencetidspunktet (1. januar). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er konsistent over tid og sammenlignelig med tilsvarende opgørelser for andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Transportmidler, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-skibe

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Landinger af fisk

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landinger af fisk 2017 , Tidligere versioner, Landinger af fisk 2016, Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015, Formålet med statistikken er, at belyse danske fartøjers førstegangsomsætning af fisk og førstegangsomsætningen af fisk i Danmark. Datagrundlaget er Fiskeristyrelsens afregningsregister. Afregningsregistret bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Indhold, Landingsstatistikken omfatter alle danske fartøjers landinger samt alle fartøjers landinger i Danmark. Statistikken udarbejdes af Fiskeristyrelsen på baggrund af indberetninger (afregninger) for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, beriget med data fra fartøjernes logbøger. For afregninger fra danske fartøjer, som sælger deres fangst i andre EU-medlemsstater, modtages afregningen elektronisk fra den pågældende medlemsstats myndighed. Mere end 95 pct. af den samlede landingsværdi modtages i dag i form af on-line indberetninger. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for landingsstatistikken er Fiskeristyrelsens Afregningsregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Landingsdata bruges til regulering af fiskeriet og kvoterapportering af dansk fiskeri m.m., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed er høj, da det er en forudsætning for omsætningen, at der rapporteres til registeret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, På det opgjorte aggregeringsniveau, er der ikke væsentlige databrud. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Emnesider, Statistikbanken og NYT , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landinger-af-fisk

    Statistikdokumentation

    Nyudvikling af statistikker på spareblus

    Danmarks Statistik er nødt til at sætte udviklingen af flere nye statistikker i bero af sparegrunde. Institutionens Styrelse har bl.a. besluttet, at statistikken om serviceerhvervene og vidensøkonomien herunder it-området ikke bliver udbygget, samt at miljøstatistikken herunder indikatorer for bæredygtig udvikling heller ikke bliver udbygget. Det skriver Danmarks Statistik i Arbejdsplan 2002, som offentliggøres i dag., 2. april 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld bliver det lettere for mange virksomheder at indberette til Danmarks Statistik. I løbet af det kommende år bliver det bl.a. muligt at indberette regnskabsoplysninger elektronisk og lønoplysninger via LetLøn. På internettet vil man også kunne indberette arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, byggebeskæftigelse og vejgodstransport. Endvidere bliver der nem og gratis adgang til endnu flere tal på Danmarks Statistiks egen hjemmeside., Som så mange andre statslige organisationer er Danmarks Statistik blevet omfattet af besparelser på finansloven, i alt næsten 30 mio. kr. frem til 2005. Besparelserne har allerede betydet afskedigelse af medarbejdere, men vil som nævnt også komme til at betyde et stop for nogle planlagte nyudviklinger på statistikområdet. , Nyudvikling af statistikker bliver ramt, fordi det er det eneste område, hvor Danmarks Statistik på kort sigt har mulighed for væsentlige besparelser. 74 pct. af den finanslovsfinansierede statistik, som Danmarks Statistik producerer, er Danmark forpligtet til at lave i henhold til EU-lovgivningen. Det gælder fx detaljeret statistik om landbrug, udenrigshandel og transport, som Danmarks Statistik altså ikke kan nedprioritere. De resterende finanslovsmidler anvendes bl.a. til at udarbejde statistik om befolkningen, indvandrere, uddannelse, arbejdsløshed og miljø samt til at publicere og formidle statistikkerne og til andet internationalt samarbejde., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/02-04-2002-spareblus

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation