Søgeresultat

Eksporten til BRIK fordoblet på seks år

3. december 2012 kl. 9:50 ,  , I 2011 eksporterede Danmark varer for 35 mia. kr. og tjenester for 30,4 mia. kr. til de fire BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. I 2005 eksporterede Danmark varer for 18,4 mia. kr. og tjenester for 15,7 mia. kr. til de fire lande. Målt i løbende priser er eksporten så­ledes næsten fordoblet i perioden., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2011, , som udkommer i dag. Den indeholder i år et særtema om Danmarks eksport i forhold til de nye vækstmarkeder. Her kan du blandt meget andet læse:, Den danske eksport til vækstmarkederne stiger hurtigere end den øvrige danske eksport., Kina er dansk vareeksports største BRIK-marked efterfulgt af Rusland, Brasilien og Indien. Brasilien er dog det hurtigst voksende., Kina er også det største BRIK-marked for tjenesteeksporten efterfulgt af Rusland. Herefter følger Indien og Brasilien., Nabolandene klarer sig generelt lidt bedre end Danmark, når det drejer sig om at afsætte varer på de nye vækstmarkeder. Til gengæld er Danmark bedre end nabolandene til at afsætte tjenester., Størstedelen af den danske eksport ender ikke langt væk fra Danmark. Tre fjerdedele af vareeksporten og 60 pct. af tjenesteeksporten gik i 2011 til europæiske lande. , Den danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2011 havde Danmark et overskud på 84 mia. kr. på varehandlen., Søtransport er fortsat Danmarks klart vigtigste tjenestehandelsaktivitet. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2011 udgjorde 180 mia. kr., Danmark havde i 2011 et betalingsbalanceoverskud på 101 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2011, er på 92 sider og kan downloades gratis på, www.dst.dk/pubomtale/16606, . , Læs også mere i udenrigshandlen , i , Nyt fra Danmarks Statistik 2012 nr. 621, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-03-dansk-eksport-bliver-i-Europa

Pressemeddelelse

Et portræt af befolkningen på 65+

22. oktober 2012 kl. 0:00 ,  , Hvordan står det til med de ældres boligforhold, indkomster, sundhed, uddannelsesniveau og en række andre aspekter? Det kan du læse om i den nye , publikation 65+, som Danmarks Statistik udgiver i dag, .  Publikationen giver et indblik i de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. Få en smagsprøve på 65+ nedenfor: , De seneste 20 år har personer i alderen 65+ udgjort omkring 16 pct. af befolkningen. I 2020 vil denne andel stige til 20 pct. Danmarks Stati-stiks befolkningsfremskrivning forventer, at den vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 2040’erne., De seneste ti år har der været en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for dem over 65 år fra 7,2 pct. i 2001 til 10,4 pct. i 2011. Endnu mere markant har stigning været for de 60-64-årige, hvor frekvensen steg fra 28 pct. til 46 pct. i samme periode. , Blandt dem over 65 år, som fortsat er på arbejdsmarkedet, er der en overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd – især landmænd – og af mænd med en lang videregående uddannelse ansat i staten., To tredjedele af de 65-89-årige har adgang til computer og internet i hjemmet. De over 65-åriges it-færdigheder med hensyn til brug af søgemaskiner og at sende e-mails med vedhæftede filer er på niveau med resten af befolkningen. Derimod er der langt færre af de ældre, der skriver i chatrum og er på facebook., Udlandsrejsen går helst til Spanien, Tyskland og Italien. Efterårsmånederne er det tidspunkt på året, hvor de ældre helst rejser sydpå., Andelen af personer, der er registreret som bilejere eller brugere af bil, er meget høj blandt mænd i aldersgruppen 65-74-årige. Faktisk er det 70-årige mænd, som med 71 pct. har den højeste andel bilejere., For yderligere oplysninger kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på tlf. 39 17 39 51 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-10-22-et-portraet-af-befolkningen-65plus

Pressemeddelelse

Hvordan måler man fattigdom?

12. september 2012 kl. 0:00 ,  , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår  , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

Pressemeddelelse

Indkomsten efter skat er steget

13. september 2012 kl. 0:00 ,  , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 181.700 kr. i 2009 til 195.500 kr. i 2010. Det skyldes især tre forhold: Renteudgifterne faldt med 19,3 pct. i forhold til året før, overførselsindkomster steg med 6,7 pct., og erhvervsindkomsterne voksede med 1,8 pct. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2010, der udkommer i dag., Publikationen tegner et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. , Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, • Uligheden i Danmark er blevet større siden årtusindskiftet. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2000 til 2010 steget fra 24,1 til 27,8. Gini-koefficienten går fra 0 (fuld lighed) til 100., • 56.900 danskere havde i 2010 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 45.900 året før., • 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2010., • Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-49 år., • Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., • Efterkommere over 55 år fra både vestlige og ikke-vestlige lande har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse., Fokus i årets udgave af Indkomster har været på en revision af kapitlet om indkomstfordeling. Her præsenteres en række af de mest anvendte fordelingsmål, bl.a. Gini-koefficienten. Disse fordelingsmål vil fremover blive brugt i Danmarks Statistiks tal vedrørende indkomstfordelingen., Hent gratis pdf-version af publikationen , Indkomster 2010 , Se også geografisk fordeling af indkomst på et , interaktivt landkort , Yderligere oplysninger:, Kontakt Jarl Quitzau på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-13-indkomsten-efter-skat-er-steget

Pressemeddelelse

Flere fyldte digitale indkøbskurve

16. august 2012 kl. 8:53 ,  , 73 pct. af danskerne vælger ind imellem at klikke på køb-knappen i stedet for at gå i butikker. De ældre køber sjældnere ind digitalt, men fire ud af ti 65-74-årige valgte i 2012 digitale køb. Hvor de ældre oftest fylder rejser, bøger og medicin i kurven, går de 16-24-årige e-handlende efter tøj, musik, elektronik og computerspil. , Det fremgår af temaartiklen Digitalisering af hverdagen, som offentliggøres i Statistisk Tiårsoversigt 2012 i dag. Ud over artiklen giver bogen indblik i samfundsudviklingen siden årtusindeskiftet på en lang række områder. Den viser blandt andet, at:, • Der kommer færre nyfødte danskere til. I 2011 blev der født 58.998 børn, og det er det laveste tal i de seneste ti år., • 74 pct. af de 25-årige mænd havde gennemført en ungdomsuddannelse i 2010, og det er lidt færre end ti år tidligere. Til gengæld har hver tredje 35-årige mand gennemført en videregående uddannelse i 2010 mod hver fjerde ved årtusindeskiftet.  , • 64 pct. af de danske 0-13-årige børn blev passet ude i 2011 mod kun 59 pct. i 2005. Højest er andelen i børnehavealderen, hvor 97 pct. er i institution., • Siden 2002 er der kommet 89 pct. flere registrerede partnerskaber. Af disse 4.100 familier i 2012 har tre ud af fire ingen børn., • Danske kvinder bliver oftere dømt for vold. I 2011 blev der givet 587 frihedsstraffe for vold til kvinder, og det er tæt på en fordobling på ti år., Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og se kommentarer til udviklingen i video på , www.dst.dk/tiaar, . , Statistisk Tiårsoversigt 2012 koster 190 kr. som bog eller 125 kr. som pdf. Bogen kan købes i boghandlere eller på , www.dst.dk/tiaar, . , Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionel brug. ,  , For yderligere oplysninger kontakt venligst redaktør Marianne Kjær Mackie, tlf.: 39 17 31 69, , mma@dst.dk, .,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-16-flere-fyldte--digitale-indkoebskurve

Pressemeddelelse

Tværsnit af Danmark anno 2012

13. juni 2012 kl. 8:53 ,  , Vi danskere sidder i gennemsnit foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. Næsten halvdelen af tiden er det musik, underholdning og dramatik, der løber over skærmen, mens vi kun bruger en fjerdedel af tiden på at se nyheder. 15 pct. af tiden ser vi programmer inden for undervisning, oplysning og kultur. , Det er bare nogle af de utallige oplysninger, du kan finde om Danmark og danskerne i , Statistisk Årbog 2012, , som udkommer i dag., Her kan du blandt meget andet også læse, at:, Fodbold er den sportsgren, danskerne dyrker mest, og det er den sportsgren, der det seneste år har oplevet den største fremgang i medlemstallet. 356.000 danskere er medlem af en fodboldklub., I dag er der 161 biografer i Danmark – det er kun halvt så mange som i 1980., 1. oktober sidste år skriver sig ind i historiebøgerne som den varmeste nogensinde. Der blev målt 26,9 grader. Det er første gang, der har været en officiel sommerdag så sent på året., I 2011 sendte danskerne 5 pct. færre sms’er end året før. Til gengæld er datatrafikken næsten fordoblet i samme periode.,  , Færre mænd, men flere kvinder rammes af lungekræft., Gennemsnitsdanskerne anno 2012 hedder Anne og Jens. Dem kan du møde i både tekst og billeder i , netmagasinet Bag Tallene: Det er typisk dansk, !. Her får du en gennemgang af deres liv, som er helt typisk dansk. På vores , temasite om gennemsnitsdanskeren, finder du fakta om Anne og Jens inden for emner som blandt andet fritid, arbejdsliv og parforhold.  , Årbogen kan købes eller downloades gratis, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-06-13-statistisk-aarbog

Pressemeddelelse

Unge bruger mobilen som musikafspiller

21. maj 2012 kl. 8:53 ,  , 96 pct. af den danske befolkning ejer en mobiltelefon. Af dem brugte 39 pct. i 2011 telefonen som musikafspiller, mens det to år tidligere i 2009 bare var 28 pct. Det er især de unge, der lytter til musik over telefonen. Det gælder for hele 74 pct. af de 16-24-årige. , Det og meget andet om danskerne brug af it fremgår af årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen 2011, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , • Danskere er førende i EU, når det kommer til online kontakt med de offentlige myndigheder. 78 pct. danskere har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 35 pct. af alle EU-borgere. , • Næsten hver tiende internetbruger prøver at finde en kæreste på nettet. Netdating er mest udbredt blandt de 25-34-årige. , • Hver tredje dansker over 65 år, har brugt internettet til at søge efter eller bestille rejser eller overnatninger. For den samlede befolkning mellem 16 og 89 år er det 56 pct. , • 70 pct. af danskerne mellem 16-74 år handlede på nettet i 2011. , 91 pct. af dem købte varer hos danske forhandlere. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen , tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-05-21-it-i-befolkningen

Pressemeddelelse

Hver femte arbejder i udenlandsk firma

Næsten hver femte af alle privat ansatte er beskæftiget i et udenlandsk firma., 22. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Det er et par af konklusionerne i , Udenlandske firmaer i Danmark, , som udkommer i dag. Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Et par andre nye konklusioner om globaliseringens betydning er disse:, 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hent , Udenlandske firmaer i Danmark, på , www.dst.dk/globalisering, . Læs mere om hovedkonklusionerne i sammenfatningen på side 7-8., Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bøegh på tlf. 39 17 31 41 eller , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-22-Udenlandske-virksomheder

Pressemeddelelse

FAKTVRD

Navn, FAKTVRD , Beskrivende navn, Fakturaværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Extrastat: Fakturabeløb i den møntsort, der er handlet i, Intrastat: Fakturabeløb i danske kroner, Detaljeret beskrivelse, I Intrastat er fakturabeløb beskatningsgrundlaget, dvs. den værdi, der fastlægges til afgiftsmæssige formål i overensstemmelse med direktiv 77/388/EØF. Når der er tale om varer, der er pålagt afgifter, medregnes disse ikke i varernes værdi., Når beskatningsgrundlaget ikke skal angives til afgiftsmæssige formål, skal der anføres en positiv værdi svarende til fakturabeløbet ekskl. moms eller, hvis et sådant ikke findes, det beløb, som ville være blevet faktureret i tilfælde af køb eller salg., I tilfælde af forarbejdning er den værdi, der skal angives før og efter forarbejdningen, det samlede beløb, som ville være blevet faktureret i tilfælde af køb eller salg., For Extrastat eksport er det fakturabeløbet for hele forsendelsen, dvs. samlet for alle vareposter på den pågældende toldangivelse., I Extrastat import findes en variabel, 'Varens pris', som angiver fakturabeløbet i den møntsort, der er handlet i, men for hver varepost. Så en summation af samtlige vareposters 'Varens pris" vil give det beløb, som er angivet i FAKTVRD., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, FAKTVRD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/faktvrd

TRANSPORTMAADEKODE

Navn, TRANSPORTMAADEKODE , Beskrivende navn, Kode for det aktive transportmiddel. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver transportmåden på grænseoverskridelsestidspunktet. Indberettes kun i toldsystemet (handel med lande uden for EU)., Skal ikke indberettes i Intrastat (EU-handel)., Fra 2006 blev koden 1-cifret, dvs. 1. ciffer af den hidtil 2-cifrede kode., Transportmådekoden fejlsøges ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse, 2-cifret udgave:, 10 Skib/færge, 12 Jernbanevogn på skib/færge, 16 Lastbil på skib/færge, 17 Påhængsvogn eller sættevogn på skib/færge, 20 Jernbanetransport, 23 Lastbil på jernbanevogn, 30 Lastbil, 40 Fly, 50 Postforsendelser, 70 Faste installationer, 90 Egen fremdrift, 1-cifret udgave: , 1 Søtransport, 2 Jernbanetransport, 3 Vejtransport, 4 Lufttransport, 5 Postforsendelser, 7 Transport i faste installationer, 8 Transport ad indre vandveje, 9 Egen fremdrift, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med lande uden for EU og hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem. I handelen kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, D130540.TXT_UH_TRSP1 - Kode for det aktive transportmiddel., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Søtransport, 01-01-1988, 2, Jernbanetransport, 01-01-1988, 3, Vejtransport, 01-01-1988, 4, Lufttransport, 01-01-1988, 5, Postforsendelser, 01-01-1988, 7, Transport i faste installationer, 01-01-1988, 8, Transport ad indre vandveje, 01-01-1988, 9, Egen fremdrift, 01-01-1988

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/transportmaadekode