Søgeresultat

GF_KOM_KODE_1

Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-kom-kode-1

BRANCHE_77

Engroshandel med biler,motorcykler og dele he

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/branche-77

Statistikdokumentation: Transport i rørledninger

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Henriette Erichsen , 29 77 56 38 , HEE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Transport i rørledninger 2022 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udviklingen i det overordnede rørledningsnet og i transporten af olie og naturgas i rørledninger, med tal fra 1982 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af transport i 1.000 ton og mio. tonkilometer i rørledninger efter produkt, herunder naturgas og naturgas til udlandet, samt råolie inkl. og ekskl. vand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt fra firmaer med transportaktiviteter i rørledninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Validering af data foretages ved kontrol for væsentlige afvigelser i forhold til tidligere indberetninger samt afvigelser i forhold til produktionen af olie og naturgas., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i forhold til at komplettere de øvrige transportstatistikker således, at alle transportformer er dækket. Statistikken dækker de samme primære variable som de øvrige transportstatistikker: transportarbejdet, infrastruktur og investeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling hos få og store aktører med 100 pct. svarrate. Den transporterede mængde er i god overensstemmelse med oplysninger om produktionen af olie og naturgas., Der er foretages sjældent revisioner i tidligere år og forekommer kun, hvis der findes fejl i indberetningerne, som påvirker tidligere år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives mellem 250 og 300 dage efter referenceårets udløb., Statistikken er fra 2011 blevet offentliggjort på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske retningslinjer og er sammenlignelig med statistik fra det øvrige EU., Der findes en konsistent tidsserie fra 1982., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i tabeller i Statistikbanken under henholdsvis , Godstransport, og , Trafik og infrastruktur, ., Der publiceres også udvalgte serier i den tværgående publikation , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/transport-i-roerledninger

Statistikdokumentation

Danske virksomheder i EU’s digitale top, men de halter efter i brugen af big data

De danske virksomheder ligger i top på EU’s digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier. Men Danmark har ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier som fx big data-analyse, der ikke indgår EU’s digitaliseringsindeks., 19. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Næsten halvdelen af de danske virksomheder havde en høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Dermed lå Danmark sammen med Finland på en delt førsteplads på EU’s digitaliseringsindeks. I EU som helhed havde 18 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Det viser analysen ”, Danske virksomheder er i EU’s digitale top, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag. , Analysen viser samtidig, at Danmark ikke ligger i top, inden for en række mere avancerede teknologier, som ikke er med i EU’s digitaliseringsindeks. Således er fx brugen af big data-analyse mindre udbredt i Danmark end i en række andre EU-lande., ”Noget tyder altså på, at de danske virksomheder ikke er helt så langt fremme som andre EU-landes virksomheder, når det kommer til avanceret teknologi som big data-analyse,” siger specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, som har skrevet analysen., Malta, Irland og Nederlandene lå højest i EU, når det drejede sig om brug af big data fra sociale medier. I de tre lande var det 12-15 pct. af virksomhederne, som havde analyseret big data fra sociale medier, mens det kun gjaldt for 8 pct. af virksomhederne i Danmark. I EU som helhed havde 6 pct. af virksomhederne foretaget big data-analyse med data fra sociale medier. , Når det kommer til brug af virksomhedernes brug af big data fra geolokation, lå danske virksomheder under EU-niveauet. Således anvendte 5 pct. af virksomhederne i Danmark big data fra geolokation, mens det gjaldt for 6 pct. af virksomhederne i EU som helhed. Frankrig, Luxembourg og Belgien havde den største andel i EU på 9 pct. af virksomhederne, som anvendte big data fra geolokation. , Til gengæld var brugen af 3D-print og industrirobotter relativt udbredt blandt danske industrivirksomheder, som kun blev overgået af de finske, viser analysen. , Har du spørgsmål til analysen er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Gitte Frej Knudsen, på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-02-19-danske-virksomheder-i-eus-digitale-top

Pressemeddelelse

Store tælledag på fredag

Alt skal tælles på fredag, når der er officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., 12. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Store tælledag på fredag, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Det hele sker på fredag. Her er det nemlig officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., Alle omkring 50.000 landmænd i Danmark skal have kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget mere., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og her talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Lettere at indberette elektronisk, Tallene blev dengang skrevet i et papirskema, som posten sørgede for kom retur til Danmarks Statistik. Sådan kan man stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra Store tælledag., Nu er det nemlig muligt at indberette de mange data elektronisk via hjemmesiden virk.dk, hvilket kun kræver en digital medarbejdersignatur. Fra 2012 bliver den elektroniske indberetning obligatorisk., Læs meget mere om fredagens Store tælledag i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor en landmand bl.a. selv fortæller om totaltællingens betydning.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Pressemeddelelse

Handicap og udsatte (voksne)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet

Vi lever fire år længere end i 2000

Danske mænd levede i gennemsnit 78,6 år og kvinderne 82,5 år i 2015. Det er en stigning på mere end 8 år for begge køn siden 1962. , 3. november 2016 kl. 9:00 ,  , Alene siden år 2000 er der tale om en stigning på 4,3 år for mænd og 3,5 år for kvinder. De højest uddannede lever fem år længere end dem, der kun har en grundskoleuddannelse, og er man gift lever man i gennemsnit 3,8 år længere, end hvis man ikke er., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2015, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen også udviklingen i befolkningen over en længere årrække., Man kan blandt andet læse, at: , Efter en årrække med nedgang er der siden 2013 blevet født flere levendefødte børn i Danmark. I 2013 blev der født 55.873 børn og i 2015 var antallet 58.205, Flere er indvandret til Danmark. Indvandringen lå 24.751 personer højere i 2015 end gennemsnittet for de seneste ti år. 23 pct. af dem, som indvandrede  i 2015,  var danske statsborgere., Befolkningens gennemsnitsalder er steget fra 38,0 i 1986 til 41,2 i 2016., I 2015 gik 34.822 ægteskaber i opløsning – halvdelen pga. dødsfald og den anden halvdel på grund af skilsmisse. Hver anden skilsmisse sker inden for ti års ægteskab, mens 9 pct. sker efter mindst 25 års ægteskab., Hent publikationen gratis,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-03-vi-lever-fire-aar-laengere-end-i-2000

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Huslejeindeks for boliger

Kontaktinfo, Priser og forbrug, Økonomisk Statistik. , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , mne@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeindeks for boliger 2021 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken er en ny selvstændig statistik for området og offentliggøres første gang i 2022 med tal for 2021 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen før boligstøtte, for private, almene og andelsboliger fordelt på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeindeks for boliger er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger., Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. , Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeindeks for boliger er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Huslejeindekset offentliggøres den 15. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , husleje og ledige lejemål, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning

Over halvdelen af de selvstændige og små virksomheder, der har fået kompensation for tabt omsætning har ingen beskæftigede ud over ejeren selv, og næsten halvdelen har en årlig omsætning på under 1 mio. kr. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 26. november 2020 kl. 8:30 , Af , Marie Hohnen, Mere end 70.000 virksomheder har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august, og målt på antallet af virksomheder er det den mest omfangsrige af kompensationsordningerne., 54 pct. af de kompenserede virksomheder har ingen ansatte og 44 pct. har en årlig omsætning på under 1 mio. kr., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som undersøger , en , række karakteristika for de virksomheder, der har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august., ”Analysen viser, at det især er de helt små virksomheder, der har modtaget kompensation. Vi kan også se, at størstedelen af de kompenserede virksomheder havde positiv vækst i , foregående år, men altså grundet Covid-19 nedlukningerne oplevede en betydelig omsætningsnedgang i kompensationsperioden. Dog havde 38 pct. af de støttede virksomheder negativ vækst eller ingen vækst i årene op til covid-19, ”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Peter Bøegh Nielsen., Analysen viser også:  , Over halvdelen af virksomhederne, ca. 40.000, har udelukkende fået kompensation for de første tre måneder fra den 9. marts til den 8. juni, hvilket afspejler den omfattende nedlukningsperiode og efterfølgende delvise genåbning af samfundet. , 21 pct. af de kompenserede virksomheder ligger i landsdelen , Byen København, , hvilket er væsentligt højere end landsdelens andel af samtlige virksomheder i Danmark, der udgør 15 pct., Frisørsaloner, er den branche, der har flest kompenserede virksomheder. I alt findes næsten 8 pct. af de kompenserede virksomheder inden for denne branche, svarende til ca. 5.500 virksomheder. Branchen modtog dog primært kompensation i perioden 9. marts til 8. juni. , Taxikørsel, er den branche, hvor flest virksomheder har fået kompensation i hele den undersøgte periode fra 9. marts til 8. august.,  , Læs hele analysen her, . ,  , Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk, eller 39 17 31 89 og fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på , FSM@dst.dk, eller 39 17 30 84.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-11-26-over-70000-selvstaendige-og-smaa-virksomheder-har-faaet-kompensation-for-tabt-omsaetning

Pressemeddelelse

Ny statistik: Lukning af bibliotekerne gav boost til digitalt udlån

Danmarks Statistik har indgået et samarbejde med de danske folkebiblioteker om at lave en lånestatistik, som kobler bibliotekernes udlån med karakteristika for lånerne. I dag offentliggøres første kvartalsvise udgivelse på baggrund af statistikken – og den viser, at nedlukningen af bibliotekerne 13. marts fik borgerne til at vælge digitale udlånsmuligheder til i stor stil. , 2. juni 2020 kl. 8:00 ,  , Da bibliotekerne på grund af COVID-19 blev lukket ned, strømmede danskerne til Ereolen, som er folkebibliotekernes digitale udlån af e-bøger og lydbøger. Det viser den første udgivelse af en ny individbaseret lånestatistik, som udkommer i dag. , Tidligere har biblioteksstatikken kun indeholdt det samlede antal udlån hos bibliotekerne, men i det nye samarbejde har data fra folkebibliotekernes administrationssystem gjort det muligt at koble udlån med data om lånerne. Dermed kan demografiske forskelle i låneradfærden belyses. Det giver mulighed for se på, hvordan bibliotekerne bruges af forskellige befolkningsgrupper. , Resultaterne fra første udgivelse viser blandt andet at: , I dagene op til nedlukningen af bibliotekerne i Danmark d. 13. marts steg antallet af udlån hos folkebibliotekerne. Torsdag den 12. marts blev der således foretaget i alt 125.000 udlån, hvilket var ca. 50 pct. mere end torsdagen inden., Nedlukningen satte en brat stopper for udlån af fysiske bøger, men udlånet fra Ereolen, som er folkebibliotekernes udlån af e-bøger og lydbøger, steg markant fra gennemsnitligt 16.500 til 25.800 udlån om dagen., Generelt låner kvinder dobbelt så meget som mænd. I første kvartal 2020 stod kvinder for 70 pct. af udlånet hos folkebibliotekerne, mens mænd stod for 30 pct., Personer i aldersgruppen 40 til 49 år låner flest bøger. I alt foretog denne gruppe 1,2 mio. udlån hos folkebibliotekerne fordelt på 108.000 lånere i første kvartal. Det svarer til 11 bøger i gennemsnit pr. låner. , I alt blev der i første kvartal udlånt 5,8 mio. fysiske materialer til 617.700 lånere, mens Ereolen udlånte 1,6 mio. bøger til 366.000 lånere., Den nye udgivelse , Lukning af bibliotekerne gav boost til digitalt udlån kan findes her, Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller Petur Solnes Jonsson på , psj@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-06-02-lukning-af-bibliotekerne-gav-boost-til-digitalt-udlaan

Pressemeddelelse