Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2711 - 2720 af 4763

    Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

    Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

    Pressemeddelelse

    Årets tal gratis på Internettet

    8. november 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

    Pressemeddelelse

    TRANSPORTMAADEKODE

    Navn, TRANSPORTMAADEKODE , Beskrivende navn, Kode for det aktive transportmiddel. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver transportmåden på grænseoverskridelsestidspunktet. Indberettes kun i toldsystemet (handel med lande uden for EU)., Skal ikke indberettes i Intrastat (EU-handel)., Fra 2006 blev koden 1-cifret, dvs. 1. ciffer af den hidtil 2-cifrede kode., Transportmådekoden fejlsøges ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse, 2-cifret udgave:, 10 Skib/færge, 12 Jernbanevogn på skib/færge, 16 Lastbil på skib/færge, 17 Påhængsvogn eller sættevogn på skib/færge, 20 Jernbanetransport, 23 Lastbil på jernbanevogn, 30 Lastbil, 40 Fly, 50 Postforsendelser, 70 Faste installationer, 90 Egen fremdrift, 1-cifret udgave: , 1 Søtransport, 2 Jernbanetransport, 3 Vejtransport, 4 Lufttransport, 5 Postforsendelser, 7 Transport i faste installationer, 8 Transport ad indre vandveje, 9 Egen fremdrift, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med lande uden for EU og hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem. I handelen kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, TRANSPORTMAADEKODE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/transportmaadekode

    Flere virksomheder bruger videomøder

    Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010., 30. november 2011 kl. 0:00 ,  , Flere virksomheder bruger videomøder, Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære. , Det er én ud af mange konklusioner i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Her kan du også læse, at: , 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik som gennemgås regelmæssig - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct., Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, der har indført nyt it-udstyr de seneste to år fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse. , 84 pct. af virksomhederne har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne i 2010. Det er en mærkbar stigning fra 71 pct. i 2009. , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-30-Flere-virksomheder-bruger-videomoeder

    Pressemeddelelse

    De ældre indtager øerne

    Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Nogle bor på landet, andre bor i byer. Se hvor i landet de ældre fylder mest, og hvor de fylder mindst i gadebilledet., 13. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De ældre indtager øerne, Der bliver flere ældre i befolkningen og især på øerne. Godt nok falder man næppe over rollatorer eller gangstativer, men ifølge de seneste befolkningstal fra Danmarks Statistik fylder de ældre mere og mere i gadebilledet på flere af de danske øer., Den største andel af ældre finder man på øerne Ærø, Læsø, Langeland og Samsø, hvor mere end hver fjerde person er over 65 år gammel. Dermed tegner de fire øer sig for klart flest ældre i forhold til, hvor mange personer der i alt bor på øerne., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Hørsholm Kommune i Nordsjælland har flest ældre i befolkningen, når man ser bort fra småøerne i Danmark, I 1989 lå Frederiksberg og København blandt de kommuner med den højeste andel af ældre i befolkningen, mens de om ti år vil ligge blandt de kommuner med den laveste andel af ældre i befolkningen, Foruden København har Ishøj Kommune den laveste andel af ældre i befolkningen, Næsten hver sjette borger i Danmark er over 65 år. Om ti år vil det være flere end hver femte., Se mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor du også kan se, hvilke kommuner, der har den højeste og laveste andel af ældre i befolkningen.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-13-De-aeldre

    Pressemeddelelse

    Bilister bruger mobilen flittigt under kørsel

    Ni ud at ti danskere siger, at de inden for det seneste år har oplevet andre bilister bruge håndholdt mobiltelefon til fx at sms’e, tale eller tjekke sociale medier under kørslen., 18. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Spørgsmålet om brug af mobiltelefon under kørsel er ét ud af 23 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, Hver tredje dansker siger, at de ikke har fortalt deres nærmeste pårørende, hvilken holdning de har til organdonation. Det er især mændene, der ikke har talt med deres pårørende om deres holdning til organdonation., Hver tredje dansker mener ikke, man skal kunne idømmes en straf for at smugle flygtninge fra krigszoner ind i Danmark. Blandt kvinderne har 39 pct. den holdning, mens det for mændene kun er 27 pct., 81 pct. af danskerne tror, at det har nogen eller stor betydning for en bedre verden, at verdens lande gennem FN opstiller fælles udviklingsmål. De 16-29-årige er mest optimistiske. Blandt den aldersgruppe tror 87 pct., at målene har nogen eller stor betydning. Blandt de 60-74-årige er det 65 pct., der tillægger målene den betydning., 38 pct. mener, at der er for lidt politisk fokus på mænds vold mod kvinder. Det er kun 29 pct. af de 16-29-årige, der mener, der er for lidt fokus på problemstillingen, mens det gælder lidt over 40 pct. af befolkningen over 30 år., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-18-bilister-bruger-mobilen-flittigt-under-koersel

    Pressemeddelelse

    Bestil tilbud på opgave

    For at vi kan afklare en opgave og give dig et tilbud, har vi brug for at du udfylder og indsender nedenstående blanket. Du vil herefter modtage en e-mail med bekræftelse på henvendelsen. Hvis dette ikke sker er du velkommen til at kontakte os på , consulting@dst.dk, Hvis du har et begrænset budget, så skriv det gerne i blanketten. Det vil nemlig højst sandsynligt give os mulighed for at vende tilbage hurtigere og informere dig, om det overhovedet er muligt at levere opgaven inden for din økonomiske ramme. Hvis du vil vide mere om processen for opgaver, så kan du klikke på , sådan forløber en opgave her, ., Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på vores ydelser, hvorfor der kan gå op til 10 uger før vi kontakter dig vedrørende din forespørgsel., Du skal være opmærksom på, at vores servicetimetakst er DKK 1.476,- ekskl. moms (1.845,- inkl. moms) og at prisen for en opgave beregnes på baggrund af den tid, vi bruger på en opgave. Den brugte tid varierer betydeligt afhængigt af opgavens kompleksitet, antallet af variabler osv. Vi bruger sjældent mindre end 5 timer på en opgave og nogle opgaver tager mere end 100 timer. Du kan læse mere om vores , priser og prispolitik her, ., I forbindelse med håndteringen af din henvendelse opbevarer Danmarks Statistik dine kontaktoplysninger. Du kan læse mere om behandlingen og opbevaringen i vores , Privatlivspolitik for håndtering af persondata i DST Consulting, .,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/rekvirer-tilbud-paa-opgave

    Danskerne tror ikke, det er særligt sandsynligt at 50 pct. af alle flygtninge kommer i arbejde

    Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., 17. juni 2016 kl. 9:00 ,  , Syv ud af ti danskerne mener, at det slet ikke er sandsynligt (35 pct.) eller kun lidt sandsynligt (36 pct.), at halvdelen af alle flygtninge kommer i arbejde. 6 pct. tror, det er meget sandsynligt, mens 22 pct. mener, det er noget sandsynligt., Spørgsmålet om flygtninges integration på arbejdsmarkedet er ét ud af 18 i Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser blandt andet også, at:, Halvdelen af danskerne mener, at tonen i debatten på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten. Det gælder 46 pct. af mændene og 54 pct. af kvinderne., 61 pct. af danskerne mener ikke, at frivillige bør løse kommunale kernevelfærdsopgaver som fx personlig pleje. Det er især kvinderne, der er imod den løsning., Hver tredje dansker har inden for de seneste fem år skiftet eller overvejet at skifte arbejde på grund af arbejdsmiljøet., 20 pct. af kvinderne mener, at det skal være muligt at dømme en person for voldtægt i sager, hvor det er påstand mod påstand, og der ingen andre beviser er. Kun 8 pct. af mændene mener det samme., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J25.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-06-17-danskerne-tror-ikke-det-er-saerligt-sandsynligt-at-50-pct-af-alle-flygtninge

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation