Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2661 - 2670 af 4766

    International Rådgivning

    Danmarks Statistik yder rådgivning til kandidatlande til EU, nabolande til EU samt lande i Afrika, Asien og Mellemøsten., Rådgivningen har til formål at opbygge disse landes kapacitet til at producere pålidelig, sammenlignelig, planmæssig og almen tilgængelig statistik., Læs mere om Danmarks Statistiks arbejde i andre lande (på engelsk), Hvorfor statistik er vigtig, Statistik er en af grundstenene for et demokratisk samfund. Statistik er den information, som regeringer og parlamenter bruger til at føre politik og planlægge samfundet, som virksomheder bruger til at træffe beslutninger og som borgere bruger til at holder deres regering ansvarlig. Det er en prioritet for Danmarks Statistik at bidrage til, at andre lande procedurer statistik af høj kvalitet., Institutionelt samarbejde, Danmarks Statistik arbejder ud fra princippet om samarbejde mellem lige partnere og arbejder derfor tæt sammen med samarbejdslandenes statistikinstitutioner for at sikre deres ejerskab over projektet. , Danmarks Statistik foretrækker institutionelt samarbejde over længere tid for at opnå en dybere indsigt i det pågældende lands økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle systemer. Samarbejde gennem længere tid fører også til en tæt relation mellem Danmarks Statistik og vores udenlandske samarbejdspartner., Involvering , Danmarks Statistik implementerer internationale projekter, hvis formål er at opbygge kapacitet indenfor alle områder af statistikproduktionen lige fra dataindsamling til formidling af den færdige statistik. Vi yder også rådgivning om organisatorisk ledelse samt udarbejdelse af statistiklovgivning og strategi. , Danmarks Statistik har erfaring med de fleste emner indenfor statistikproduktionen såsom: , Økonomisk-, social- og erhvervsstatistik  , Formidling af statistik  , Ledelse og strategisk planlægning , Kvalitetssikring , Anvendelsen af administrative registre til produktion af statistik , IT infrastruktur , Om projekterne i forskellige lande (på vores engelske site), Finansiering, Danmarks Statistik yder ikke økonomisk bistand til internationale rådgivningsprojekter. Derimod bliver de projekter, som vi implementerer, finansieret af enten EU, Verdensbanken eller modtagerinstitutionens regering., Nyheder fra International Rådgivning, Du kan abonnere på vores nyheder, som kun udsendes på engelsk, , her, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/international-raadgivning

    Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

    Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

    Bag tallene

    65.000 er underbeskæftigede

    65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., 9. august 2004 kl. 0:00 ,  , 65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., Danmarks Statistik udgav mandag den 9. august 2004 Statistisk Tiårsoversigt med en analyse af de uudnyttede ressourcer i den danske arbejdsstyrke. Analysen tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i Danmark, hvor de ældres andel af befolkningen vil stige. Det betyder, at arbejdsstyrken vil falde, hvis graden af erhvervsdeltagelse forbliver på det nuværende niveau. Artiklen fokuserer derfor på nogle områder i det danske samfund, hvor der er muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft. , Samtidig sammenligner temaartiklen den danske arbejdsstyrke med arbejdsstyrken i de øvrige EU-lande. Dermed bidrager temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt med nye oplysninger til debatten om det danske arbejdsmarked. , Analysen viser blandt andet: , - Danske studerende arbejder i et omfang, der svarer til 53.000 fuldtidsbeskæftigede. 191.000 studerende eller 43 pct. af alle studerende har beskæftigelse ved siden af studierne. , - Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med andre EU-lande. Kvinder deltager desuden på arbejdsmarkedet i større omfang end i de fleste andre lande., - Hvis indvandrere og efterkommere var beskæftiget i samme omfang som personer af dansk oprindelse, ville beskæftigelsen kunne øges med 73.000 personer. , Ud over temaartiklen indeholder Statistisk Tiårsoversigt en lang række interessante oplysninger om de seneste ti års udvikling i det danske samfund. Bogen koster 150 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/09-08-2004-ti-aars-oversigten

    Pressemeddelelse

    FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

    Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

    Bag tallene

    17 nye byer på landkortet

    Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 ,  , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

    Pressemeddelelse

    Nyt barometer for servicerhverv

    27. april 2000 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

    Pressemeddelelse

    Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

    22. november 2013 kl. 9:00 ,  , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

    Pressemeddelelse

    Hvilken herkomst udgør majoriteterne på landets grundskoler?

    Personer med dansk oprindelse udgør et flertal af eleverne på 1.743 af landets grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt er der 1.815 grundskoler, der udgøres af 1.267 folkeskoler og 548 frie grundskoler., 24. august 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , På 72 af landets grundskoler udgør personer med dansk oprindelse et mindretal, når man ser på elevernes herkomst. Det svarer til knap fire procent af de 1.815 grundskoler., På én skole, nemlig privatskolen Copenhagen International School, udgør indvandrere et flertal af eleverne. Mens 51 procent af eleverne her er indvandrere, udgør 21 procent af eleverne personer med dansk oprindelse, 26 procent er uden oplyst herkomst, og to procent er efterkommere., Indvandrere sammenlagt med personer uden oplyst herkomst, Hvis elever uden oplyst herkomst lægges sammen med elever, der er indvandret, så udgør de tilsammen flere end 50 procent af eleverne på fem af de 1.815 grundskoler., Én af dem er folkeskolen , 10. klasse Gribskov og modtagerklasser, , mens der i de fire øvrige tilfælde er tale om frie grundskoler: Copenhagen International School, Aarhus Academy for Global Education, Østerbro International School og Bjørns Internationale Skole., Efterkommere udgør majoriteten på 46 skoler, På 46 ud af 72 skoler, hvor personer med dansk oprindelse udgør et mindretal af eleverne, udgør efterkommere flertallet af skolens elever. Efterkommere er pr. definition født i Danmark., Zoomer man ind på disse 46 skoler, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne, vil man se, at 13 heraf er folkeskoler, mens der er 33 frie grundskoler i Danmark, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne., Samlet fordeling af elever efter herkomst, Samlet set var der pr. 1. oktober 2016 668.486 elever på landets 1.815 folkeskoler og frie grundskoler. 87,77 procent heraf havde dansk oprindelse, 7,97 procent var efterkommere, 3,66 procent indvandrere og 0,60 procent uden oplyst herkomst.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-24-herkomst-paa-landets-grundskoler

    Bag tallene

    Tal på arbejdsstyrken

    Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

    Bag tallene

    Husholdningerne skaber millioner af ton erhvervsaffald

    Hver dansk familie skaber i gennemsnit op mod et ton erhvervsaffald om året, som opstår i forbindelse med, at virksomhederne laver varer til det daglige forbrug., 23. august 2016 kl. 9:00 ,  , Hver dag smider vi affald i skraldespanden, men det er nok de færreste, der tænker over, at vores forbrug også skaber affald, når varerne og tjenesteydelserne produceres. Med udgangspunkt i tal fra det grønne nationalregnskab sætter denne analyse tal på hvor meget affald, der skabes i virksomhederne i Danmark, allerede før vi køber en vare., Men affald er ikke bare affald. Noget affald er klassificeret som farligt, men der er også meget affald, som kan genanvendes. I denne analyse opgøres også, hvor meget erhvervsaffaldet knyttet til forskellige typer forbrug genanvendes., Analysens hovedkonklusioner:, I 2014 skabte husholdningerne 3,4 mio. ton affald selv (madrester, brugt emballage, osv.) og yderligere 2,4 mio. ton erhvervsaffald gennem deres forbrug (produktion af madvarer, emballage, osv.). , I gennemsnit svarer det til, at hver familie skabte 1,2 ton affald selv som husholdningsaffald og yderligere 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til deres forbrug., Forbrug af bolig (vedligehold og reparationer, kloakforsyning m.m.) skabte mest erhvervsaffald. Det var årsag til 33 pct. af det erhvervsaffald, der skyldtes husholdningernes forbrug., For hver 1.000 kr. vi brugte på el, gas og varme skabtes sammenlagt 6,6 kg erhvervsaffald. For restaurantbesøg var det 2,9 kg affald, og for turen til frisøren var det 0,8 kg., Blandt de varer, vi købte i butikkerne, skabtes der mest affald i forbindelse med produktionen af beklædning (78.000 ton i 2014) og kød (66.000 ton i 2014)., 44 pct. af husholdningsaffald genanvendtes, mens tallet var 77 pct. for erhvervsaffald - dog var der forskel på brancher og bl.a. i detailhandlen genanvendtes relativt lidt erhvervsaffald., Af husholdningernes eget affald var kun 2 pct. klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald var 5 pct. i det erhvervsaffald, der forårsagedes af husholdningernes forbrug., Hvis man forestiller sig, at al vores import til husholdningernes forbrug i stedet var produceret i Danmark med samme teknologi som i den danske produktion, så ville det i 2014 have generet 0,5 mio. ton affald mere i Danmark., Du kan læse analysen her, . Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Ingeborg Vind, tlf. 39 17 33 29, , inv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-08-23-husholdningerne-skaber-millioner-af-ton-erhvervsaffald

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation