Søgeresultat

Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. , Variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS skal ses i sammenhæng for at få den fulde forståelse af indholdet set over tid. I årene 1980-1987 er der kun et felt til indberetning af ATP og der er kun en ATP sats i det enkelte år. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPBLB., I årene 1988-1995 er der to ATP-satser. I disse år er indholdet i variablen ATPBLB den høje sats og indholdet i variablen den ATPTJBLB den lave sats. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablene ATPBLB og ATPTJBLB., Fra 1996 indføres en tredje ATP-sats, og variablen ATPTJBLB udgår. I stedet indføres en variabel til angivelse af den sats, den enkelte lønmodtager er omfattet af. Fuld ATP for de forskellige satser fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPSATS. , ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bi­dragssatserne er inddelt i fire grupper:, Fra 1980-1992 er timegrænserne:, · Under 10 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 10-19 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 20-29 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 30 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag. , Fra 1993 og fremefter er timegrænserne:, · Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 18-26 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Variable, ATPBLB, ATP-beløb, ATPSATS, Atpsats, ATPTJBLB, ATP-beløb lav sats, LONBLB, Lønbeløb, SENR, SE nr, VEDERLAG, Felt 14 på oplysningssedlen, YDERLIGK, Yderligere-oplysninger-kode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister

GF_LGAGMV_1

Navn, GF_LGAGMV_1 , Beskrivende navn, Løn, pension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Omfatter lønninger og gager, pensionsudgifter og andre udgifter til social sikring. Målt i kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Lønninger og gager (refusioner fratrækkes ikke, men anføres under andre driftsindtægter). Omfatter de samlede lønninger, herunder produktionslønninger samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn/-godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris og diverse bonusordninger. Posten skal omfatte løn udbetalt under sygdom og graviditet. Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold, ellers hører det til eksterne udgifter i øvrigt. Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige skal ikke fratrækkes, men anføres i andre driftsindtægter., Pensionsudgifter: arbejdsgiverens bidrag til de ansattes pensionsordninger i form af overenskomstaftalte pensionsordninger, firmapensionsordninger mm. Pensionsudbetalinger til fratrådte medarbejdere anføres ligeledes her., Andre udgifter til social sikring: arbejdsgiverens bidrag til ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension), AER", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_LGAGMV. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_LGAGMV_1 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-lgagmv-1

Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 ,  , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser ,   , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

Pressemeddelelse

Årets tal gratis på Internettet

8. november 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

Pressemeddelelse

Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

14. august 2012 kl. 8:53 ,  , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

Pressemeddelelse

Trafikken farligst for teenagere og ældre

Unge fra 16 til 19 år og ældre fra 80 til 84 år kommer over tre gange så ofte til skade i forhold til resten af befolkningen, når de bevæger sig en kilometer i trafikken. Det viser tal i den netop udkomne Statistisk Tiårsoversigt 2002 fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld klarer mennesker i slutningen af 40'erne og starten af 50'erne sig bedst i trafikken. Selv om de færdes mere i trafikken end resten af befolkningen, er deres skader i trafikken mindre end i resten af befolkningen. , Statistisk Tiårsoversigt viser også talrige ændringer blandt danskerne siden starten af 90'erne. Fx blev befolkningen øget med 200.000, og de fleste af dem var mænd og drenge. , Middellevetiden for mænd steg 2,3 år og for kvinder 1,4 år, og antallet af økologiske brug steg til det femdobbelte. Andelen af kirkeligt viede faldt fra 55 pct. til 43 pct., og omsætningen af spil i Dansk Tipstjeneste steg fra 2,3 mia. kr. til 6,6 mia. kr. , Statistisk Tiårsoversigt 2002 koster 140 kr. og kan bestilles hos Danmarks Statistik e-boghandel på http://www.dst.dk/boghandel, eller købes hos boghandlerne. , Vil du vide mere? Kontakt Lisbeth Lavrsen på   39 17 31 03 eller , lil@dst.dk, om færdselsuheld, kontakt Bo Johansen på   39 17 31 69 eller , bjo@dst.dk, om øvrige spørgsmål.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/30-08-2002-Trafikken_farligst

Pressemeddelelse

Jyske mænd hedder Jens

Danmarks Statistik dykker ned i, hvilke navne danskerne brugte fra fødsel til alderdom pr. 1. januar 2016., 14. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Blandt de ældre generationer i Region Midtjylland og Region Nordjylland er der ifølge Danmarks Statistiks navnestatistik så mange mænd, der hedder Jens, at det er det mest almindelige mandenavn i Jylland. Til gengæld gør Jens’erne sig ikke bemærket i de resterende tre regioner. Hans løber med titlen som det mest almindelige navn i Region Syddanmark, Michael fører i Region Sjælland, og Peter dukker op flest gange i Region Hovedstaden og er desuden landets mest brugte mandenavn., I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, kan du se flere fakta om, hvad der rør sig på navnefronten i Danmark pr. 1. januar 2016., Her ser man blandt andet, at Nielsen har slået Jensen af pinden som det mest almindelige efternavn i landet. Jensen har ellers været det mest brugte efternavn, siden Danmarks Statistik begyndte at lave navnestatistikkerne., Du kan naturligvis også finde informationer om de mest gængse kvindenavne. Både på landsplan samt i Region Hovedstanden, Region Midtjylland og Region Syddanmark er det mest almindelige kvindenavn Anne., I Region Nordjylland og Region Sjælland er der dog så mange, som hedder Kirsten, at det er det mest udbredte navn der., På Danmarks Statistiks hjemmeside kan du finde navnestatistikker inddelt på landsdele, regioner og aldersgrupper., Du kan også se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2015., Opgørelsen for hele 2015 kommer medio juli 2016., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-jyske-maend-hedder-jens

Pressemeddelelse

Mobning

Hvor stort er problemet med mobning blandt børn og voksne?, Bemærk: Danmarks Statistik har desværre ikke statistik om alt. Nedenfor linker vi derfor til data fra andre, der laver statistik om emnet., Mobning mellem børn, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har lavet flere undersøgelser af , trivsel og mobning blandt skoleelever., Børne- og Undervisningsministeriet iværksætter årligt , nationale trivselsmålinger , i grundskolerne., Statens Institut for Folkesundhed står for ", Skolebørnsundersøgelsen, ", med informationer om bl.a. trivsel, sociale relationer og , mobning,  blandt børn., Digital mobning, Børnerådet har lavet flere undersøgelser om , digital mobning, .,  , Digital mobning, Voksenmobning, VIVE - Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd - har i 2021 udgivet rapporten ", En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked, ". Ud over mobning har rapporten også undersøgt konflikter, seksuel chikane, vold og trusler. , Arbejdstilsynet står for undersøgelsen , ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L), , som også belyser det psykiske arbejdsmiljø - herunder mobning., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvori et afsnit belyser omfanget af personer, der har oplevet sexchikane på arbejdspladsen., [Denne side er senest revideret november 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/mob

Ofte stillede spørgsmål

Innovation bliver grønnest i transportbranchen

Publikationen Innovation og forskning 2016 fra Danmarks Statistik viser bl.a., at nytænkning i materiale- og energitunge virksomheder oftere er god for naturen, end det er tilfældet, når andre brancher innoverer., 18. marts 2016 kl. 9:00 ,  , Når en virksomhed indenfor transportbranchen er innovativ, fører det oftere miljømæssige gevinster med sig, end det er tilfældet for innovative virksomheder i andre brancher., Konklusionen stammer fra publikationen Innovation og forskning 2016 som Danmarks Statistik 18. marts sender på gaden., Udgivelsen ser på de nyeste statistikker indenfor innovation og forskning og analyserer effekterne af den udvikling de afslører. , Sammenligner man de innovative virksomheder på tværs af brancher, viser det sig bl.a., at 74 pct. af de innovative virksomheder indenfor transportbranchen har oplevet miljømæssige gevinster forbundet med innovation., I branchen information og kommunikation er det kun 16 pct. af de innovative virksomheder, der har oplevet miljømæssige gevinster., 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2016 viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på forskning og udvikling i 2014.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-03-18-innovation-bliver-groennest-i-transportbranchen

Pressemeddelelse

Forbedret opgørelse over beskæftigelsen

Danmarks Statistik er klar til at offentliggøre en ny, forbedret opgørelse over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)., 27. maj 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. , Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken i nedadgående retning. , De mest markante ændringer er:, - Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede., - For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb., - Oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes også når beskæftigelsen opgøres., - For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde., I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 245, der udkommer onsdag den 2. juni, vil Danmarks Statistik sætte tal på, hvad ændringerne betyder for beskæftigelsen og arbejdsstyrken., Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Erhvervsbeskæftigelsen er planlagt offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 244, der også udkommer den 2. juni., Vil du vide mere? , Ring til Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller send en e-post til , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/27-05-2004-Ny_Beskaeftigelse

Pressemeddelelse