Søgeresultat

Danske virksomheder i EU’s digitale top, men de halter efter i brugen af big data

De danske virksomheder ligger i top på EU’s digitaliseringsindeks, som måler anvendelsen af de basale IT-teknologier. Men Danmark har ikke samme førerposition, når det gælder brugen af en række mere avancerede teknologier som fx big data-analyse, der ikke indgår EU’s digitaliseringsindeks., 19. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Næsten halvdelen af de danske virksomheder havde en høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Dermed lå Danmark sammen med Finland på en delt førsteplads på EU’s digitaliseringsindeks. I EU som helhed havde 18 pct. af virksomhederne høj eller meget høj digitaliseringsgrad i 2018. Det viser analysen ”, Danske virksomheder er i EU’s digitale top, ”, som Danmarks Statistik udgiver i dag. , Analysen viser samtidig, at Danmark ikke ligger i top, inden for en række mere avancerede teknologier, som ikke er med i EU’s digitaliseringsindeks. Således er fx brugen af big data-analyse mindre udbredt i Danmark end i en række andre EU-lande., ”Noget tyder altså på, at de danske virksomheder ikke er helt så langt fremme som andre EU-landes virksomheder, når det kommer til avanceret teknologi som big data-analyse,” siger specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, som har skrevet analysen., Malta, Irland og Nederlandene lå højest i EU, når det drejede sig om brug af big data fra sociale medier. I de tre lande var det 12-15 pct. af virksomhederne, som havde analyseret big data fra sociale medier, mens det kun gjaldt for 8 pct. af virksomhederne i Danmark. I EU som helhed havde 6 pct. af virksomhederne foretaget big data-analyse med data fra sociale medier. , Når det kommer til brug af virksomhedernes brug af big data fra geolokation, lå danske virksomheder under EU-niveauet. Således anvendte 5 pct. af virksomhederne i Danmark big data fra geolokation, mens det gjaldt for 6 pct. af virksomhederne i EU som helhed. Frankrig, Luxembourg og Belgien havde den største andel i EU på 9 pct. af virksomhederne, som anvendte big data fra geolokation. , Til gengæld var brugen af 3D-print og industrirobotter relativt udbredt blandt danske industrivirksomheder, som kun blev overgået af de finske, viser analysen. , Har du spørgsmål til analysen er du velkommen til at kontakte specialkonsulent, Gitte Frej Knudsen, på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-02-19-danske-virksomheder-i-eus-digitale-top

Pressemeddelelse

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

VAN_VFRA

Navn, VAN_VFRA , Beskrivende navn, udvandringsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for hvornår udvandringen gælder fra. , Detaljeret beskrivelse, Dato for hvornår udvandringen gælder fra. , En person, der udvandrer flere gange i løbet af en periode, medtages det tilsvarende antal gange og har flere udvandringsdatoer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973., Udvandringer indrapporteres til CPR med større forsinkelse end de øvrige hændelser (fødte, døde flytning mv). Der er ikke stærke incitamenter for en udvandret til at melde sin vandring til folkeregistret. Først når en offentlig myndighed senere forsøger at komme i kontakt med vedkommende, vil det blive opdaget, at han ikke længere findes på bopælen, og efter en undersøgelse vil en udvandring blive registreret. Udvandringer foretaget i tællingsåret bliver derfor nogle gange først indberettet det følgende år. Problemerne med forsinkede vandringsoplysninger gælder i sær udenlandske statsborgere., Senest med udgangen af 3. kvartal blev kommunerne i foråret 2019 af ministeriet pålagt at sikre at reelt udvandrede personer, der ikke havde meldt sin udvandring, blev registreret som udvandret. Stigningen i antal udvandrede i 3. kvartal 2019 ift. 3. kvartal 2018 må derfor ses i sammenhæng med denne opgave. , Bilag, Notat, Populationer:, Personer som er udvandret fra Danmark, En person, der udvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som udvandret til de(t) pågældende land(e), ved hjælp af VANV_VFRA . Det betyder, at hvis en person udvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere udvandringsdatoer, Værdisæt, VAN_VFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udvandringer-fra-danmark/van-vfra

Industriens salg af varer

Hvor meget sælger industrien for, når det kommer til kød, medicin, specialmaskiner, etc.? Her finder du statistikken om industriens salg af varer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/industri/industriens-salg-af-varer

Emneside

Store tælledag på fredag

Alt skal tælles på fredag, når der er officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., 12. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Store tælledag på fredag, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Det hele sker på fredag. Her er det nemlig officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., Alle omkring 50.000 landmænd i Danmark skal have kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget mere., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og her talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Lettere at indberette elektronisk, Tallene blev dengang skrevet i et papirskema, som posten sørgede for kom retur til Danmarks Statistik. Sådan kan man stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra Store tælledag., Nu er det nemlig muligt at indberette de mange data elektronisk via hjemmesiden virk.dk, hvilket kun kræver en digital medarbejdersignatur. Fra 2012 bliver den elektroniske indberetning obligatorisk., Læs meget mere om fredagens Store tælledag i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor en landmand bl.a. selv fortæller om totaltællingens betydning.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Pressemeddelelse

Handicap og udsatte (voksne)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet

YDERSAMT

Navn, YDERSAMT , Beskrivende navn, Yders amt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDERSAMT angiver indtil 2007, hvilket amt og fra 2007 hvilken region yderen (lægen mv.) hører til og dermed modtager betaling fra., Detaljeret beskrivelse, YDERSAMT anvendes ikke af Danmarks Statistik. , Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDERSAMT - Yders amt, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 000, Uoplyst, 01-01-2007, 001, Hovedstadsregionen, 31-12-2006, 011, København og Frederiksberg kommuner, 31-12-2006, 012, Københavns amtskommune, 31-12-2006, 013, Frederiksborg amtskommune, 31-12-2006, 014, Roskilde amtskommune, 31-12-2006, 021, Vestsjællands amtskommune, 31-12-2006, 022, Storstrøms amtskommune, 31-12-2006, 023, Bornholms amtskommune, 31-12-2006, 024, Fyns amtskommune, 31-12-2006, 031, Sønderjyllands amtskommune, 31-12-2006, 032, Ribe amtskommune, 31-12-2006, 033, Vejle amtskommune, 31-12-2006, 034, Ringkøbing amtskommune, 31-12-2006, 035, Århus amtskommune, 31-12-2006, 036, Viborg amtskommune, 31-12-2006, 037, Nordjyllands amtskommune, 31-12-2006, 081, Nordjylland, 01-01-2007, 082, Midtjylland, 01-01-2007, 083, Syddanmark, 01-01-2007, 084, Hovedstaden, 01-01-2007, 085, Sjælland, 01-01-2007, 090, Grønlands kommuner, 31-12-2006, 099, Uoplyst amt, 31-12-2006

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydersamt

FRAVAARSAG

Navn, FRAVAARSAG , Beskrivende navn, Fraværsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver fraværsårsagen for en fraværsperiode. Fraværsårsagerne omfatter egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov., Detaljeret beskrivelse, Statistikken offentliggøres på fire fraværsårsager:, 1100 - Egen sygdom, 1200 - Barns sygdom, 1300 - Arbejdsulykke, 1400 - Barsels- og adoptionsorlov, De private virksomheder registrerer virksomhedens fravær på de fire fraværsårsager. De offentlige virksomheder/institutioner benytter nogle mere detaljerede fraværsårsager, som samles til de fire fraværsårsager, som statistikken offentliggøres på. , De fire fraværsårsager omfatter følgende:, 1100=egen sygdom:, Almindelig sygdom, herunder graviditetsbetinget sygdom, fravær som følge af ulykke uden for arbejdstiden og delvis sygdom., 1200=børns sygdom, Alt fravær i forbindelse med børns sygdom, herunder også overenskomst bestemt frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse, samt fravær i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn jf. Barselslovens § 26, 1300=arbejdsulykke, Ulykker i arbejdstiden, såvel på arbejdsstedet som uden for arbejdsstedet., 1400=barsels- og adoptionsorlov, Kvinders og mænds fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, forældre-, børnepasnings- og adoptionsorlov. Fravær hos medarbejdere, der holder børnepasningsorlov efter de gamle orlovsregler, skal også registreres her., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, D161900.TXT_FRAVAERSAARSAG_NY3 - Fraværsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1100, Egen sygdom, 01-01-2003, 1200, Børns sygdom, 01-01-2003, 1300, Arbejdsulykke, 01-01-2003, 1400, Barsels- og adoptionsorlov, 01-01-2003

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravaarsag

FOERFRAV

Navn, FOERFRAV , Beskrivende navn, Første fraværsdag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., Detaljeret beskrivelse, FOERFRAV, Første fraværsdag - for sygedagpenge første sygedag, og for barseslorlov første orlovsdag. Dagpenge udbetales ikke nødvendigvis fra og med første, fraværsdag. Første dag for udbetaling af dagpenge er angivet i variablen FOERBER., FOERFRAV kan godt ligge før tællingsåret., FOERFRAV vil ofte ligge før FOERBER, den første dag, hvor der udbetales dagpenge. Forskellen vil afhænge af SAGSART og typisk afspejle den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale, eller den periode, hvor den selvstændige selv betaler. , Formatet er ÅÅÅÅMMDD (år-måned-dag)., FOERFRAV er altid en gyldig dato., Variablen FOERFRAV indgår i områdets definitionen af "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, FOERFRAV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/foerfrav

Vi lever fire år længere end i 2000

Danske mænd levede i gennemsnit 78,6 år og kvinderne 82,5 år i 2015. Det er en stigning på mere end 8 år for begge køn siden 1962. , 3. november 2016 kl. 9:00 ,  , Alene siden år 2000 er der tale om en stigning på 4,3 år for mænd og 3,5 år for kvinder. De højest uddannede lever fem år længere end dem, der kun har en grundskoleuddannelse, og er man gift lever man i gennemsnit 3,8 år længere, end hvis man ikke er., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2015, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen også udviklingen i befolkningen over en længere årrække., Man kan blandt andet læse, at: , Efter en årrække med nedgang er der siden 2013 blevet født flere levendefødte børn i Danmark. I 2013 blev der født 55.873 børn og i 2015 var antallet 58.205, Flere er indvandret til Danmark. Indvandringen lå 24.751 personer højere i 2015 end gennemsnittet for de seneste ti år. 23 pct. af dem, som indvandrede  i 2015,  var danske statsborgere., Befolkningens gennemsnitsalder er steget fra 38,0 i 1986 til 41,2 i 2016., I 2015 gik 34.822 ægteskaber i opløsning – halvdelen pga. dødsfald og den anden halvdel på grund af skilsmisse. Hver anden skilsmisse sker inden for ti års ægteskab, mens 9 pct. sker efter mindst 25 års ægteskab., Hent publikationen gratis,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-03-vi-lever-fire-aar-laengere-end-i-2000

Pressemeddelelse