Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2501 - 2510 af 4765

    Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

    Akademikere, som ikke finder arbejde umiddelbart efter deres uddannelse, arbejder efterfølgende på et lavere niveau samt pendler længere til arbejde sammenlignet med akademikere, som fandt beskæftigelse hurtigt efter deres studie. Det er nogle af konklusionerne i ny analyse fra Danmarks Statistik, 6. december 2019 kl. 8:00 ,  , I analysen sammenlignes blandt andet arbejdsfunktionen og pendlingsafstanden for nyuddannede, som var henholdsvis beskæftigede og arbejdsløse 3 måneder efter, at de havde færdiggjort en erhvervsuddannelse eller lang videregående uddannelse., 67 pct. af de nyuddannede akademikere, som var arbejdsløse 3 måneder efter uddannelsen, men havde fundet arbejde efter 21 måneder, arbejdede på højeste niveau, hvilket er en lavere andel end nyuddannede akademikere, som var beskæftiget allerede 3 måneder efter uddannelsen (75 pct.)., For erhvervsuddannede gør en lignende tendens sig gældende. Her gælder det fx, at 7 og 12 pct. af de nyuddannede, som var henholdsvis beskæftiget eller arbejdsløs efter deres uddannelse, arbejdede med andet manuelt arbejde, der blandt andet omfatter ufaglært arbejde., Analysen viser også, at akademikere, som var arbejdsløse tre måneder efter deres studie, i gennemsnit pendlede knap 27 km til arbejde. Det er 5 km længere end akademikere, der fandt beskæftigelse umiddelbart efter uddannelsen. Erhvervsuddannede, der var arbejdsløse efter uddannelsen, havde i gennemsnit 20 km til arbejde, hvilket er omkring 1 km længere end erhvervsuddannede, som fandt beskæftigelsen relativt hurtigt efter deres uddannelse., ”Resultaterne kan indikere, at arbejdsløse er villige til at søge mere bredt – både fagligt og geografisk – efter job,” udtaler analysens forfatter, chefkonsulent Michael Drescher og fortsætter:, ”Men resultaterne kan også skyldes, at de dygtigste studenter har lettest ved at finde arbejde. I analysen har vi forsøgt at tage højde for dette ved at korrigere for nogle af de nyuddannedes baggrundskarakteristika, men forhold som fx arbejdsindsats, motivation og erfaring fra eventuelt studiejob, er der imidlertid ikke korrigeret for.”, Læs hele analysen: , Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-12-06-akademikere-som-var-arbejdsloese-efter-deres-uddannelse

    Pressemeddelelse

    Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse

    Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen for de forskellige kunstneriske og kulturelle uddannelser. Statistikken belyser desuden den indkomst, dimittender fra de forskellige uddannelsesretninger opnår. , Introduktion, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Siden 2005 har der været udarbejdet en årlig beskæftigelsesrapport, der redegør for udviklingen i dimittendernes beskæftigelse i relation til det arbejdsmarked, som Kulturministeriets uddannelser uddanner til. I årene 2005-2008 (refererer til det år, beskæftigelsesrapporten bliver udarbejdet) blev beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2009 bliver rapporten udarbejdet af Danmarks Statistik under inddragelse af Kulturministeriets Rektorer. Fra 2011 er statistikken suppleret med fem tabeller i statistikbanken under emnegruppen Kulturuddannelser og beskæftigelse., Dokumentation, Beskæftigelsesrapport 2011, Statistikken viser beskæftigelsesudviklingen i en tidsserie. Rapporten vurderer også vilkårene for at opnå en høj grad af beskæftigelse på de forskellige uddannelser i sammenhæng med statistik for den indkomst, dimittenderne opnår., Beskæftigelsesrapport 2011, Kunstneriske og kulturelle uddannelser omfatter kunstneriske uddannelser i arkitektur, billedkunst, design, film, musik og i scenekunst. Hertil kommer uddannelser i konservering og i biblioteks- og informationsvidenskab., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Elevregistret, Højskolekursister, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kunstnere i Danmark, Overgangsregistret, Hovedtal, Relateret indhold i Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-uddannelse-og-beskaeftigelse

    Emneside

    Stigende svinepriser trodser overordnet prisfald på animalske produkter

    Som eneste animalske produkt oplevede svin prisstigninger fra 2015 til 2016. Det skriver Danmarks Statistik i bogen Jordbrugets prisforhold 2016, der udkommer 11. april 2017., 11. april 2017 kl. 9:00 ,  , Stigningen for svineprisen var på 6 pct., mens mælkeprisen faldt 5 pct. i samme periode. Værst så det ud for priserne på pelsskind, der faldt hele 42 pct. fra 2015 til 2016., Jordbrugets prisforhold 2016, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Publikationen indeholder bl.a.:, Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne., Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter., Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter., En sammenligning med udvalgte EU-lande., Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., I bogen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande., Fortsat forringet bytteforhold, En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014., Prisstigninger på gartneriprodukter, I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter., Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Steffen Møllenberg på tlf.: 39 17 31 16 eller Mona Larsen på tlf.: 39 17 33 99.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-04-10-Stigende-svinepriser-trodser-overordnet-prisfald

    Pressemeddelelse

    Hver ottende familie har negativ formue

    13 pct. af de danske familier har underskud, når nettoformuen gøres op. Nettoformuen er familiens formue, herunder pensionsopsparing, efter at gælden er trukket fra., 27. januar 2016 kl. 9:00 ,  , Ser man nærmere på indkomstgrupperne, er der stor forskel på, hvor stor en andel af familierne, der har underskud. Blandt den femtedel af familierne, der har lavest indkomst, har 27 pct. en negativ nettoformue, mens det gælder 4 pct. af den femtedel af familierne, der har de højeste indkomster., Disse tal og mange andre findes i Danmarks Statistiks nye løbende , formuestatistik, , som giver et overblik over danskernes formuer og gæld for første gang, siden formueskatten blev afskaffet i 1997. Sammenhængen med familiernes indkomster er også belyst i dagens udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der bl.a. viser, at danske familier i gennemsnit har en formue på 1,7 mio. kr., Ud over sammenhængen mellem formuer og indkomster belyser den nye statistik også sammensætningen af formue og gæld blandt par og enlige i forskellige aldersklasser. Da alle formue- og gældsoplysninger findes på individniveau, kan de kombineres med baggrundsoplysninger om fx geografi, socioøkonomisk gruppe, uddannelsesniveau og boligforhold., De nye statistikker præsenteres i Danmarks Statistik kl. 13.00-14.30 i dag, hvor et panel bestående af Thomas Bernt Henriksen fra Dagbladet Børsen, Las Olsen fra Danske Bank, Peter Storgaard fra Nationalbanken og Tove Foxman fra PensionDanmark vil give deres bud på, hvordan man kan udnytte den nye viden. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig på , www.dst.dk/arrangementer, ., Læs mere om formuestatistikken på , www.dst.dk/da/Statistik/emner/formue-og-gaeld, . For yderligere information kan du kontakte Bo Møller på 39 17 31 04 eller , bom@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-27-hver-ottende-familie-har-negativ-formue

    Pressemeddelelse

    Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

    17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

    Pressemeddelelse

    Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

    21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

    Pressemeddelelse

    To ud af tre ejere med hus på tvangsauktion er enlige

    For to ud af tre ejere af de huse, der blev sat på tvangsauktion i 2020, var der tale om en enlig husejer. Disse enlige er i højere grad end resten af befolkningen blevet enlige inden for de seneste tre år., 9. november 2022 kl. 8:00 ,  , Når et hus blev sat på tvangsauktion i 2020, var det i 66 pct. af tilfældene en enlig husejer, der stod på skødet. Det vil sige, at familien bestod af én voksen. Til sammenligning var 27 pct. af alle husejere enlige, mens 55 pct. af alle familietyper i befolkningen bestod af en enlig voksen. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der ser på bekendtgjorte tvangsauktioner i 2020., ”Der er større risiko for, at ens hus ender på tvangsauktion, når man er enlig husejer. Det kan skyldes, at enlige er langt mere sårbare over for indkomsttab, hvis de eksempelvis mister deres job eller bliver syge, når de sidder alene med regningerne,” siger Vivi Andersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antalsmæssigt er det dog stadig få enlige, hvis hus ender som en bekendtgjort tvangsauktion. Under 1 pct. af landets enlige husejere måtte se deres hus ende på tvangsauktion i 2020., Flere er blevet enlige forud for tvangsauktion, Analysen viser også, at familietypen i højere grad har ændret sig inden for de seneste tre år i familier med huse på tvangsauktion end i befolkningen generelt. Kigger man på de familier, hvis hus var på tvangsauktion i 2020, var 56 pct. af dem enlige i 2017. I 2020 var 66 pct. af dem enlige, så der har været et skift i familietype for flere af familierne med hus på tvangsauktion i 2020. I den treårige periode har der kun været en marginal stigning i, hvor mange i befolkningen og blandt husejere generelt, hvis familietype har ændret sig til enlig., ”Netop ændringen i familietype fra par til enlig kan være én af forklaringerne på, at huset ender på tvangsauktion, da det kan betyde én mindre til at dække udgifterne til boliglånet,” forklarer Vivi Andersen., Fra 2018 til 2021 er antallet af huse på tvangsauktion næsten halveret fra knap 2.800 i 2018 til 1.400 i 2021. I 2020 var der flest tvangsauktioner i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune., Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Vivi Andersen på , vra@dst.dk, eller tlf.: 3317 3443 eller Fenja Søndergaard Møller på , fsm@dst.dk, eller tlf. 2362 6299.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-11-09-to-ud-af-tre-ejere-med-hus-paa-tvangsauktion-er-enlige

    Pressemeddelelse

    Færre landbrug producerer for meget gødning

    Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord., 1. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre landbrug producerer for meget gødning, Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter). Antallet af ikke-harmoniske bedrifter faldt således i 2007 fra 13 pct. til 11 pct. i 2008. Antallet har været faldende siden 2004, hvor ikke-harmoniske bedrifter toppede med en andel på 16 pct. af alle landbrug., Strukturændringen i landbruget har medført færre landbrug. Samtidig er antallet af landbrug med store besætninger steget. På 15 år er antallet af landbrug og antallet af dyreenheder på disse landbrug tredoblet. Samtidig er det tilhørende areal seksdoblet., Landbrug med store besætninger ligger overvejende i Jylland. Således ligger 2.000 ud af 2.500 landbrug vest for Storebælt., Der er stor forskel mellem de forskellige landsdele. Antallet af ikke- harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt. Det skyldes bl.a. at flere end 80 pct. af dyreenhederne, overvejende kvæg og svin, findes i Jylland. Af samme grund er husdyrtætheden størst i Jylland., Se i , Statistiske Efterretninger, Landbrug 2009:12, , hvordan tallene er i din landsdel., For yderligere oplysninger kontakt Mona Larsen, tlf 39 17 33 99, , mla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-01-Faerre-landbrug-producerer-for-meget-goedning

    Pressemeddelelse

    Hvordan måler man fattigdom?

    12. september 2012 kl. 0:00 ,  , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår  , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation