Søgeresultat

Login i Danmarks Datavindue

Login på remote.dst.dk, Før du kan komme ind i selve Danmarks Datavindue, skal du logge ind på , remote.dst.dk, . I forbindelse med oprettelsen af din bruger til Danmarks Datavindue, har du fået tilsendt en mail med vejledning i at logge på., Har du brug for yderligere hjælp til pålogning, kan du kontakte IT-Servicedesk på telefon: 39 17 38 00 // e-mail , servicedesk@dst.dk, . , Login i Danmarks Datavindue, Når du er logget på remote.dst.dk, skal du klikke på ikonet med ’DDV’. , Første gang du logger ind, på Danmarks Datavindue skal du trykke ’Hjælp til login’ og her indtaste din 3-4 tegns ident (uden tal). Du vil modtage en sikkerhedskode til den mailadresse, der er angivet under din ident. Når du har valgt et nyt password, kan du tilgå Danmarks Datavindue., Hvis du taster din kode forkert, skal du vente 30 minutter og prøve igen., Hjælp til login i Danmarks Datavindue , Kontakt Forskningsservicesupport på telefon 39 17 31 30 // e-mail , forskningsservice@dst.dk, ., Telefonen besvares mandag-fredag kl.10-12, og mails besvares inden for 2 arbejdsdage. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/login-i-danmarks-datavindue

Danmark i top med internet

Danskerne ligger i den internationale top for brug af internet. Det er nemlig kun Sverige, der kan slå Danmark i husstandenes adgang til internettet. For erhvervslivets adgang til internettet er det kun finnerne, der kan overgå danskerne., 25. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Det viser Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Men inden for Danmarks grænser er der betydelige geografiske forskelle på brug af internet. Næsten to tredjedele af familierne i hovedstadsområdet er på internettet hjemmefra, mens kun omkring halvdelen af familierne i Viborg, Bornholms og Storstrøms amter er koblet på nettet., Anvendelsen af internet i de danske firmaer viser derimod ikke den store geografiske forskel. Højest ligger hovedstadsområdet med 93 pct. af virksomhederne på internettet, mens landsgennemsnittet er 87 pct., Nyudgivelsen er Danmarks Statistik anden temapublikation om informationssamfundet. Den opdaterer både tidligere tal og giver nye statistikker om borgernes, erhvervslivets og det offentliges brug af internet., Fx viser statistikken om det offentliges internetanvendelse, at den elektroniske borgerbetjening er under udvikling. Således tilbyder ni ud af ti kommunale hjemmesider downloading af blanketter., Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse koster 243 kr., Vil du vide mere?, Ring til Peter Bøegh Nielsen på   39 17 31 11 eller send en E-post til , pbn@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/25-06-2002-Danmark_i_top

Pressemeddelelse

Indvandrere går mindre til læge

Indvandrere går markant mindre til læge og tandlæge i forhold til personer med dansk oprindelse., 24. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Indvandrere går mindre til læge, Indvandrere går markant mindre til læge og tandlæge i forhold til personer med dansk oprindelse., Således gik 72 pct. af de mandlige indvandrere til læge i 2008 mod 81 pct. af mændene med dansk oprindelse. 85 pct. af indvandrerkvinderne havde i samme periode kontakt til en læge mod 92 pct. af kvinderne med dansk oprindelse., Det viser , Statistiske Efterretninger, Lægebesøg mv. 2008, , der udkommer i dag., Her kan du også læse, at næsten hver tiende dansker havde konsultation via e-mail hos den almene læge i 2008. Læs også, at arbejdsløse går mere til lægen end beskæftigede, og at den rigeste fjerdedel af befolkningen mellem 30 og 59 år går omkring dobbelt så meget til tandlæge som den fattigste fjerdedel., Se flere spændende og detaljerede oplysninger om danskernes lægebesøg mv. i , Statistiske Efterretninger 2008, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Bo Møller, tlf. 39 17 31 04, , bom@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-24-Indvandrere-gaar-mindre-til-laege

Pressemeddelelse

Kvindelige iværksættere

16. december 1999 kl. 0:00 ,  , Har kvinder og mænd samme motiver til at starte egen virksomhed? Dette spørgsmål besvares i en ny omfattende undersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik sammen med Erhvervsfremme Styrelsen. 4000 virksomhedsejere er i løbet af sommeren blevet spurgt om deres motiver og barrierer for at starte egen virksomhed. De vigtigste motiver ligner hinanden hos mænd og kvinder, men der viser sig også forskelle. , Det administrative arbejde, kundekontakten og fremskafning af kapital er bare nogle ud af de mange barrierer, som undersøgelsen belyser. Undersøgelsen belyser også iværksætternes brug af Internettet. , Undersøgelsen, "Kvindelige iværksættere - motiver og barrierer", er mere omfattende end de almindelige undersøgelser fra Danmarks Statistik, idet spørgeskemaundersøgelsens resultater er kombineret med allerede eksisterende registre og databaser i Danmarks Statistik. På denne måde er det muligt at give oplysninger om iværksætternes familieforhold, uddannelse og økonomi samt om virksomhedens omsætning mv. , Undersøgelsens resultater offentliggøres fredag. Der er tale om en enkeltstående undersøgelse, der ikke planlægges gentaget. , Henvendelse: , Vil du vide mere om undersøgelsen?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/16-12-1999-ivaerksaettere

Pressemeddelelse

DANSK_2_SP

Navn, DANSK_2_SP , Beskrivende navn, Undervisning i dansk som andetsprog , Gyldighed, Gyldig fra: 05-09-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen fortæller om eleven modtager undervisning i dansk som andetsprog. , Detaljeret beskrivelse, Undervisning i dansk som andetsprog tæller ikke som specialundervisning., Skolen sætter en markering på elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog. Dette gælder uanset i hvilken form eleven modtager denne undervisning, herunder også hvis undervisningen modtages som en integreret dimension i den normale undervisning., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle grundskoleelever, der er tilknyttet en skole pr. 1. oktober i det gældende år., Alle de grundskoleelever, som findes i det integrerede elevregister. Beskrivelse: Populationen indeholder alle grundskoleelever, der i et givet skoleår var indskrevet i grundskolen (bemærk at registrene er opgjort pr. skoleår - fx er grundskoleregistret "UDG2012" gældende for skoleåret 2011/2012 osv.). , Værdisæt, D400600.TXT_GRUNDSKOLE_DANSK_2_SP - Undervisning i dansk som andetsprog, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Modtager ikke undervisning i dansk som 2. sprog, 1, Modtager undervisning i dansk som 2. sprog

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole/dansk-2-sp

Specialudtræk til pressen

Vi tilbyder pressen at lave mindre specialudtræk på vores data på op til fire arbejdstimer, såfremt at opgaven kan indpasses i det daglige arbejde. Betingelsen for denne service er, at det i formidlingen af tallene tydeligt fremgår, at der er tale om et specialudtræk fra Danmarks Statistik, idet initiativet er tænkt som en markedsføring af de muligheder, der er ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik. , Danmarks Statistik har ret til at offentliggøre og bruge tallene, når mediet har offentliggjort sin historie. , Såfremt det er muligt at løse opgaven i forhold til data, inden for de fire timer og med hensyn til medarbejdernes daglige arbejdsopgaver, bestræber vi os på at løse opgaven hurtigst muligt. Det sker dog med respekt for allerede indgåede aftaler om levering af serviceopgaver til vores kunder. Det betyder, at der vil være perioder, hvor pressen må forvente en længere leveringstid. Når du har afgivet din bestilling, modtager du et svar fra os, hvor vi også anslår leveringstiden., Journaliststuderende er ikke omfattet af tilbuddet. Ønsker du som freelancejournalist at gøre brug af tilbuddet, skal bestillingen komme gennem det medie, der planlægger at bringe historien. Hvis det samme medie bestiller mange opgaver inden for en kortere periode, forbeholder vi os retten til at afvise en eller flere opgaver, da alle medier skal have mulighed for at få løst opgaver.,  

https://www.dst.dk/da/presse/specialudtraek

Efterskolen - er der hold i fordommene?

13. december 1999 kl. 0:00 ,  , Onsdag offentliggør Danmarks Statistik en omfattende undersøgelse af de godt 185.000 elever, der i perioden fra 1982 til 1998 valgte at gå på en af landets efterskoler. Bogen , Efterskolen - hvad fører den til?, følger disse elever ved blandt andet at se på deres sociale baggrund og de uddannelsesvalg, som eleverne efterfølgende foretager. , Ved løbende at sammenligne efterskoleeleverne med de traditionelle folkeskoleelever, afdækker bogen kendsgerninger bag mange af de myter, der i dag eksisterer om efterskolerne og deres elever. , Flere og flere unge vælger i dag at tage på efterskole til trods for, at ungdomsårgangene bliver mindre og mindre. Undersøgelsen viser blandt andet, om det i højere grad er unge fra socialt mindre velstillede familier, der vælger efterskolen, og om der kan ses regionale forskelle på, hvem der vælger et efterskoleophold. Bogen viser også, hvilke uddannelser eleverne vælger efter opholdet på efterskolen, og den giver svar på, hvor eleverne er placeret på arbejdsmarkedet 10 år efter. , Undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet. Bogen, der er på 96 sider og koster 120 kr., kan købes hos Rosendahls Boghandel på tlf. 43 22 73 00 eller e-post: , boghandel@rosendahls.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/13-12-1999-efterskolen

Pressemeddelelse

Digitalisering giver bedre kvalitet i det offentlige

29. februar 2012 kl. 0:00 ,  , Digitalisering i den offentlige sektor resulterer oftere i bedre kvalitet end i frigørelse af ressourcer. 85 pct. af myndighederne har i høj eller nogen grad mærket en bedre kvalitet eller service af digitalisering. Hos 64 pct. har digitaliseringsprojekterne frigjort ressourcer, men sjældent i høj grad. , Det er én ud af mange konklusioner fra publikationen , It-anvendelse i den offentlige sektor, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Her kan du også læse, at:, 64 pct. af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2011 – en kraftig stigning fra 44 pct. i 2010.  , 83 pct. af myndighederne anvender elektronisk sagsstyring i 2011 mod 76 pct. i 2010. Også andelen af papirløse sager stiger. , 36 pct. af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2011 – en stigning fra 32 pct. i 2010., Den største barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling., Hver anden myndighed stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere – gratis eller mod betaling., 91 pct. af myndighederne har taget initiativ til at reducere energiforbruget fra it-udstyr på et eller flere områder. , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-02-29-digitalisering-giver-bedre-kvalitet

Pressemeddelelse

Projektsammenlægning - En mulighed for at lægge projekter sammen under et bredt projekt

I Forskningsservice tilbyder vi brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger muligheden for at lægge projekter sammen. Du kan læse mere om fordelene og arbejdsgangen her. , 29. oktober 2025 kl. 14:04 , Af , Carolina Rizzato, Som bruger af Danmarks Statistiks mikrodataordninger, har du mulighed for at sammenlægge to eller flere projekter. Dette vil med den nye prismodel være relevant, da der vil være betaling for antallet af brugere på hvert projekt samt for løbende opdateringer af datapakker på projektet. , Du kan kontakte FSE og få vejledning om: , hvilke af jeres projekter, det kan være hensigtsmæssigt at sammenlægge,, hvordan projektindstillingen kan formuleres og, andre særlige forhold, der kan være relevante for sammenlægningen., Når flere projekter lægges sammen, foretages en individuel vurdering af, om der skal oprettes et nyt projekt eller om projekterne kan lægges sammen under et eksisterende bredt projekt. På Danmarks Statistiks hjemmeside finder du mere information om processen, herunder om levering af grunddata og data fra eksterne kilder samt flytning af øvrige dokumenter og filer fra de udgåede projekter. , Forskningsservice anbefaler, at autoriserede institutioner allerede nu forbereder, hvilke projekter de ønsker at sammenlægge. Vi anbefaler dog, at sammenlægningen først gennemføres, når den nye prismodel træder i kraft i januar 2026., Læs mere om hvordan du kan sammenlægge projekter , her, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/projektsammenlaegning

Forskellen på forbrugerpriserne i Grønland og Danmark svinger kraftig forbrugsgrupperne imellem

Forbrugerpriserne er 6 pct. højere i Grønland end i Danmark. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Zoomer man ind på de enkelte forbrugsgrupper, er der dog større variation., 1. marts 2017 kl. 9:00 ,  , DST Analyse har set nærmere på prisniveauet i Danmark og Grønland. Den største forskel er for forbrugsgruppen "alkoholiske drikkevarer og tobak". Her er prisniveauet 97 pct. højere i Grønland, hvor afgifter på alkohol spiller en væsentlig rolle. Til gengæld er prisniveauet for "bolig, vand, elektricitet, gas, mv." 12 pct. lavere i Grønland end herhjemme. Denne forbrugsgruppe er i begge lande den tungeste udgiftspost., "Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer" er overordnet set 36 pct. dyrere i Grønland, men her dækker tallet over stor variation, når forbrugsgruppen opdeles. Prisniveauet for "mineral-, sodavand, frugt- og grøntsagsjuice" er 67 pct. højere i Grønland, mens prisniveauet for fisk er 17 pct. lavere end i Danmark., Analysen ", Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, " kan læses på vores hjemmeside. Heri kan du finde mange flere eksempler på grønlandske og danske prisniveauer., For spørgsmål eller uddybende kommentarer kontakt venligt, Zdravka Bosanac, zbo@dst.dk, Tlf.: 39 17 34 46

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-01-forskellen-paa-forbrugerpriserne-i-groenland-og-danmark-svinger

Pressemeddelelse