Søgeresultat

Arbejdstidsregnskabet bliver udskudt

Danmarks Statistik har besluttet at udskyde offentliggørelsen af det kvartalsvise og årlige Arbejdstidsregnskab (ATR)., 5. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har besluttet at udskyde offentliggørelsen af det kvartalsvise og årlige Arbejdstidsregnskab (ATR). Det skyldes, at den løbende kvalitetskontrol af de hidtidige resultater har rejst tvivl om, hvorvidt kildematerialet kan bære en så detaljeret udnyttelse som Arbejdstidsregnskabet baserer sig på. , Arbejdstidsregnskabet vil blive offentliggjort igen, når Arbejdsmarkedskontoret har gennemført en nærmere analyse af kilder og metoder. Nationalregnskabet deltager også i analysen, og Danmarks Statistik forventer, at arbejdet bliver afsluttet i løbet af efteråret 2004. , Udskydelsen af Arbejdstidsregnskabet vil i en kortere periode gøre det vanskeligere at vurdere konjunkturudviklingen i præsterede timer, løn og beskæftigelse i forskellige brancher. , Vil du vide mere? Ring til kontorchef Ole Berner på tlf.: 39 17 30 61 eller send en e-post til , obe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/05-07-2004-DST-udsaetter-ATR

Pressemeddelelse

Julen koster dig 1.250 kr.

Julen varer længe, koster mange penge. Eller gør den? I 2008 kostede julen hver voksen dansker omkring 1.250 kr., 11. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Julen koster dig 1.250 kr., Julen varer længe, koster mange penge. Og så måske alligevel ikke. Hvis udgiften til jul bliver opgjort som ekstraindkøbet i detailhandlen i december, koster julen nemlig hver voksen dansker omkring 1.250 kr., og udgiften bliver mindre og mindre fra år til år., Beregninger fra Danmarks Statistik viser, at julen i 2008 kostede hver voksne dansker 1.250 kr., hvilket er 300 kr. mindre end året før og næsten 500 kr. mindre end udgiften til jul i 2004, hvor hver voksen dansker brugte knap 1.750 kr., Den markante tilbagegang i danskernes udgifter til jul skal naturligvis ses i lyset af, at julehandlen allerede i 2008 var påvirket af den finansielle krise., Læs artiklen om udgiften til jul i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-11-Julen-koster-1250kr

Pressemeddelelse

Nye tal kl. 8.00

Fra 1. november 2017 offentliggør Danmarks Statistik nye tal på dst.dk og i statistikbanken.dk kl. 8.00., 18. september 2017 kl. 11:30 ,  , Fra 1. november 2017 offentliggør Danmarks Statistik nye tal og nyhedsbrevet Nyt fra Danmarks Statistik på www.dst.dk og i www.statistikbanken.dk allerede kl. 8.00 - og ikke som hidtil kl. 9.00., Udgivelse af analyser samt tema- og årspublikationer bliver flyttet fra kl. 9.00 til kl. 8.00 og kl. 12.00. Enkelte analyser, der bygger på allerede publicerede tal, vil udkomme kl. 6.00 på forsøgsbasis., Det vil ved alle udgivelser uændret være muligt at få kontakt med en medarbejder i Danmarks Statistik, der kan uddybe tallene., Ændringen sker af hensyn til centrale brugere af statistikken, primært nyhedsmedierne., Udgivelsestiden for de enkelte publikationer vil fremgå af vores , udgivelseskalender på hjemmesiden, ., Hvis du har brug for en uddybning af ovenstående, er du velkomme til at kontakte presseansvarlig Helle Harbo Holm, , hso@dst.dk, , tlf.: 41 11 97 95.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-09-18-nye-tal-kl-8

Pressemeddelelse

QAKTSKA

Navn, QAKTSKA , Beskrivende navn, Skat af de aktieindkomster,der indberettes til skat. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skat af indkomster fra aktieudbytte samt gevinst og tab på aktier, der skattemæssigt betragtes som aktieindkomst. , Detaljeret beskrivelse, QAKTSKA indgår i variablen SLUSKAT, Hvor, SLUSKAT: Samlet skat af årets indkomster, Skatten af aktieindkomsterne ændres over tid, jf. diverse årgang af publikationen "Skatten". Ligeledes ændres definitionen af, om en indkomst fra aktier (udbytte, gevinst/tab ved salg) betragtes som aktieindkomst, kapitalindkomst eller skattefri indkomst over tid., Der betales en grundtakst af aktieindkomsterne:, før 1995 30 pct., 1996-2000 25 pct., 2001-2011 28 pct., 2012- 27 pct., Se også dokumentation for variablen AKTIEINDK under "Højkvalitetsdokumetation" , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, QAKTSKA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qaktska

Flest børn bliver født onsdag

Der blev født næsten 63.000 børn i 2009. Flest af disse blev født om onsdagen, mens færrest kom til verden en søndag. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., 12. februar 2010 kl. 0:00 ,  , Flest børn bliver født onsdag, Der blev født næsten 63.000 børn i 2009. Flest af disse blev født om onsdagen, mens færrest kom til verden en søndag. Det viser nye tal fra , Danmarks Statistik, ., Der er forskel på, hvornår piger og drenge bliver født. Pigerne holder sig typisk til onsdag, mens drengene venter til torsdag. Læs en jordemors bud på, hvorfor det forholder sig sådan i , Netmagasinet Bag Tallene, fra , Danmarks Statistik, ., Du kan bl.a. også læse, at børn i Region Sjælland typisk bliver født tirsdag, mens børn i Region Midtjylland kommer til verden torsdag., Find artiklen om fødsler i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-02-12-Foedsler

Pressemeddelelse

Fejl i lønindekset for 3. kvartal 2020

14. januar 2021 kl. 13:00 ,  , Danmarks Statistik har identificeret en fejl i en indberetning til et af de eksterne lønsystemer, som Danmarks Statistik modtager oplysninger fra til lønstatistikken. Det påvirker indberetningen for Folkekirken til det implicitte lønindeks for den statslige sektor for 3. kvartal 2020. Fejlen består i, at der ikke er medtaget præsterede timer for timelønnede, hvorfor de ikke indgår i beregningen i 3. kvartal, ligesom de gør i 2. kvartal. Da timelønnede typisk er lavere lønnet end fastlønnede, betyder det, at lønudviklingen kommer til at fremstå højere, end det faktisk er tilfældet. Det forventes, at justeringen er af en sådan størrelse, at den vil påvirke den samlede lønudvikling for de statsansatte i nedadgående retning., Fejlen vedrører kun 3. kvartal 2020., Danmarks Statistik gør særligt opmærksom på fejlen, fordi den kan have betydning for de data, der indgår i reguleringsordningen vedrørende lønudviklingen for staten., Danmarks Statistik afventer nye data fra lønsystemet, og vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvordan det implicitte og det standardberegnede lønindeks bliver påvirket. Vi forventer at kunne levere den korrigerede statistik inden for tre dage, efter vi modtager en ny leverance.  , De opdaterede data vil blive gjort tilgængelige i Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/10326, For spørgsmål kontakt venligst ledende chefkonsulent Maria Boye på telefon 21 42 15 45 eller , MAB@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-01-14-fejl-i-loenindekset-for-3-kvartal-2020

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Skatterestancer (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Skatterestancer 2012 , Tidligere versioner, Formålet med Skatterestancer er at belyse udviklingen inden for skatte- og afgiftsrestancer. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1995., Indhold, Statistikken belyser udviklingen inden for skatte- og afgiftsrestancer. Både totalsummen og de enkelte restancer er af samfundsmæssig interesse, fordi de påvirker den offentlige likviditet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages ingen statistisk behandling i denne statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver et overblik over de skatterestancer (tilgodehavender) som offentlige forvaltning og service har hos husholdninger og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ingen usikkerhedskilder af betydning, Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Som følge af restanceopgørelsernes følsomhed overfor skattemyndighedernes praksis, der varierer betydeligt over både tid og sted, kan sammenligninger over tid være problematiske., Endvidere bør man være opmærksom på, at der løbende kommer nye skatter til, og eksisterende skatter afskaffes, hvilket yderligere kan komplicere en direkte sammenligning., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Publikationer: , Skatter og afgifter. Oversigt 2014, ., Statistikebanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/skatterestancer--afsluttet-

Statistikdokumentation

Ny version af ADAM med nyt IO-system

13. december 2019 kl. 0:00 ,  , Ny version af ADAM med nyt IO-system, 13-12-2019, Stærke forbedringer i input-output systemet og ændringer i ATP-indbetalingerne er de væsentligste ændringer i den endelige udgave af modelversionen ADAM juni 2019., IO relationerne er gennemgået og omskrevet for at sikre konsistens i både mængde- og prissammenbindingen marginale ved forskydninger i sammensætningen. Ændringer i ATP indbetalinger og relationerne for sociale ydelser er medtaget for at kunne håndtere afskaffelsen af satsreguleringspuljen., Ændringerne betyder kun lidt for modellens samlede egenskaber. Man kan illustrere forskellen til den tidligere modelversion med et regneeksempel, hvor det offentlige forbrug udvides med 0.1 pct. af BNP. Det svarer til knap 5.000 personer i offentlig beskæftigelse og en stigning i det offentlige forbrug på 0.6 pct., Ovenstående figur viser effekten på beskæftigelsen i den tidligere model (Okt18) og i den nye model (Jun19). Den samlede beskæftigelsen reagerer kraftigere på kort og mellemlangt sigt i den nye model. På langt sigt er effekterne ens i de to modeller., Der findes også opdateret dokumentation af modellen her: , Vedrørende Jun19, , , førsteårseffekter, , , standardmultiplikatorer, og , eksempelsamling, .  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/ny-version-af-adam-med-nyt-io-system

Statistikdokumentation: Miljø og energi

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Miljø og energi, Areal, Arealregnskab, Energiforbrug og energipriser, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, El- og naturgaspriser, Industriens energiforbrug, Naturgas ugentlig (eksperimentel statistik), Pris på nordsøolie, Miljøstatistik, Afgørelse efter miljølovene (Ophørt), Ozonlagets tilstand (Ophørt), Udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer (Ophørt), Vildtudbyttet (Ophørt), Grønt Nationalregnskab , Affaldsregnskab, Arealregnskab, Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller), Emissionsregnskab, Energiregnskab for Danmark, Grønne varer og tjenester, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Klimaaftryk (eksperimentel statistik), Materialestrømsregnskab, Miljømultiplikatortabeller, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Olie og naturgas i Nordsøen, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Ressourceregnskab for skov, Vand og spildevand, Økologi, Detailomsætningen af økologiske fødevarer, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Regnskabsstatistik for jordbrug, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Udenrigshandel med økologiske varer, Ægproduktion, Økonomien i landbrugets produktionsgrene

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=9

Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM

10. januar 2020 kl. 0:00 ,  , Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM, 10-01-2020, Dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter er med i den nye samling af eksempler til ADAMs brugere. Eksempelvis vises hvordan et topskattefald på 0.86 pct.point kan kombineres med dynamiske effekter. Dynamiske effekter øger arbejdstiden og multiplikatorne flyttes., En ufinansieret topskattelettelse øger privat disponibel indkomst og giver positive effekter på det private forbrug. Medregnes dynamiske effekter i timeudbuddet af arbejdskraft bliver virkningen stærkere. På langt øges timeudbuddet med ca. 0.025 pct. og effekten på det private forbrug bliver 8 pct. større. Arbejdsudbudseffekten øger effekten på forbruget fra 0.139 pct. til 0.151 pct., ATP og obligatorisk opsparing for modtagere af sociale ydelser samt kompensation for tabt rentefradrag (skattenedslag) er blandt de nye eksempler, som i øvrigt er knyttet modelversionen Jun19. , De nye eksempler findes i den seneste , eksempelsamling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/dynamiske-effekter-af-offentlige-udgifter-er-blandt-de-nye-regneeksempler-til-adam