Søgeresultat

Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn

Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 ,  , Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn, Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele. Størst er andelen i Vest- og Sydsjælland, hvor 61 pct. bærer et SEN-efternavn. Mindst er andelen i Byen København med kun 38 pct. med et SEN-efternavn., Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse, der udkommer i dag. I , Nyt fra Danmarks Statistik, , Navne - hele befolkningen 1. januar 2010, , kan du læse meget mere om både befolkningens fornavne og efternavne., Læs bl.a., at:, Jensen er det mest populære efternavn. Det hedder 275.000 personer , Møller er det mest populære efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder 31.000 personer , Flest 0-9-årige hedder Mikkel og Emma, flest 40-49-årige hedder Henrik og Helle, mens topscorerne blandt de 70-79-årige er Jørgen og Kirsten. , Du kan også læse mere om, hvad folk typisk hedder til fornavn i de forskellige landsdele i , Netmagasinet Bag Tallene, . Derudover kan du se, hvordan dit eget fornavn og efternavn ligger på navnelisten på , www.dst.dk/navne, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-01-14-Navne

Pressemeddelelse

Kommunefakta

Her kan du se informationer om alle Danmarks kommuner. Du kan bl.a. se de enkelte kommuners befolkningstal og areal samt finde tal for ledighed, kriminalitet og kommuneskat., Region Hovedstaden, Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk, Region Sjælland, Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Vordingborg, Region Syddanmark, Assens, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Ærø, Aabenraa, Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg, Aarhus, Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta

Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOCIO_V1_1997 , Beskrivelse: , Danmarks Statistiks Socioøkonimiske Klassifikation (SOCIO) blev indført i personstatistiske opgørelser, hvor gruppering af denne karakter var relevant. Hensigten med en socioøkonomisk klassifikation er at gøre det muligt at foretage en opdeling af personer efter sociale og økonomiske forhold. Ved udformningen af denne klassifikation er personers tilknytning til arbejdsmarkedet væsentlig for afgrænsningen af de enkelte grupper. For lønmodtagere følges hovedopdelingen i den internationale fagklassifikation ISCO-88, hvor der lægges vægt på jobrelevante færdigheder., Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO) blev udgivet i en , publikation, i 1997., Gyldig fra: , 1. januar 1994 , Gyldig til: , 31. december 2001 , Kontor: , Privatøkonomi og Velfærd , Kontaktperson: , Jarl Christian Quitzau, , jaq@dst.dk, , tlf. 23 42 35 03 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Personer i beskæftigelse, 11: Selvstændige erhvervsdrivende, 111: Selvstændige erhvervsdrivende med 50 eller flere ansatte, 112: Selvstændige erhvervsdrivende med 10-49 ansatte, 113: Selvstændige erhvervsdrivende med 1-9 ansatte, 114: Selvstændige erhvervsdrivende uden ansatte, 12: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 13: Lønmodtagere, 131: Topledere i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor, 132: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 2: Arbejdsløse, 20: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 31: Uddannelsessøgende, 310: Uddannelsessøgende, 32: Pensionister mv., 321: Førtidspensionister, 322: Folkepensionister, 323: Efterlønsmodtagere mv., 33: Andre personer uden for arbejdsstyrken, 330: Andre personer uden for arbejdsstyrken, 4: Børn, 40: Børn, 400: Børn, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO13), v1:2014, 1. januar 2014, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk Klassifikation (SOCIO02), v1:2002, 1. januar 2002, 31. december 2013, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (SOCIO), v1:1997, 1. januar 1994, 31. december 2001, Stillingsgruppering (NYSTGR), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1995, Tilknyttede filer, Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio?id=030db73f-8bd7-42e6-8da0-9d0ee080e3d8

EJDVBLB

Navn, EJDVBLB , Beskrivende navn, Ejendomsværdi , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendomsværdi, fastsat ved vurdering ( i hele kroner). , Detaljeret beskrivelse, Ejendomsværdi, fastsat ved vurdering ( i hele kroner)., Frem til 2003 er det vurderingen fastsat pr. 1. januar året før. Eksempelvis er vurderingen i 2003 fastlagt pr. 1. januar 2002., Fra 2004 er vurderingen fastsat pr. 1. oktober året før. Eksempelvis er vurderingen for 2004 er fastlagt pr. 1. oktober 2003. , Se mere på, http://www.skat.dk/display.aspx?oID=117649&vID=201135&indhold=1., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Vurderede ejendomme, Populationen angiver antal vurderede ejendomme pr. 1. oktober i det pågældende år. , Værdisæt, EJDVBLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/ejdvblb

10 år efter krisen: Hvordan har dansk økonomi klaret sig?

Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. , 6. september 2018 kl. 8:00 ,  , En ny , analyse fra Danmarks Statistik, giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980’erne og lavkonjunkturen i starten af 2000’erne. , Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen. , Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen.   , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen. , Kontakt chefkonsulent Michael Drescher, , mid@dst.dk, , 39 17 32 28.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/09-06-2018-10-aar-efter-krisen

Pressemeddelelse

PNRM

Navn, PNRM , Beskrivende navn, Personnummer på mor , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personnummer på den person som er registreret som mor , Detaljeret beskrivelse, Den samme person kan både optræde som barn (pnrb) og mor (pnrm), hvis personen har en henvisning til mindst en af sine forældre og selv er blevet forælder., I registrene mangler henvisningen til moderen kun meget sjældent. I langt de fleste tilfælde vil moderen derfor også være den biologiske mor. Den præcise andel er dog ikke opgjort. , Populationer:, Voksne i Fertilitetsdatabasen, "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre. Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Værdisæt, PNRM har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/pnrm

Nye modelgruppepapirer på hjemmesiden

5. februar 2019 kl. 0:00 ,  , Nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, 05-02-2019, Der er lagt nye modelgruppepapirer på hjemmesiden, som kan findes under , dokumentation.,  , Oversigt:, BGS031218 – Reestimation af importrelationerne til Okt18, JNR301118 – Uoverenstemmelse mellem tilgang og anvendelse i landbrugs- og fødearebranchen – Okt18, BGS271118 – Reestimation af forbrugssystemet til modelversion Okt18, NNA271118 – Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget, JNR221018 – Særbehandling af import af skibe, fly og boreplatforme til investiner, m7y_im – Okt18, BGS221018 – Ændring i ydelsen til aktiverede dagpengemodtagere, BGS191018 – Opdatering af ledige dagpengemodtagere før 2000, NNA181018 – Reestimation af makroforbrugsrelationen til ADAM modelversion Okt18, NNA111018 – Reestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18, NNA051018 – Reestimation af lagerrelationerne til ADAM modelversion Okt18, NNA260918 – Reestimation af importpriser på energi, NNA100918 – Reestimation af ejendomsskatterelationen til modelversion Okt18, NNA160818 – Eksempelsamling til Adam Juli 2017x, NNA090818 – Fordelingsnøgler for spz’erne i foreløbige år, JNR130718 – Rettelser lagt ind i Jul17 i juli 2018, JNR040718 – Konsistensproblemer i relation for offentligt forbrug, Co – Jul17, NNA200418 – Følsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion Jul17, LKJ120218 – Tilbageføring af data til reestimation af importrelationerne til Okt18

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/nye-modelgruppepapirer-paa-hjemmesiden-februar

Danmarks Statistik vil fortsat offentliggøre nye tal kl. 8.00

6. januar 2023 kl. 10:15 ,  , I december 2022 gennemførte Danmarks Statistik en undersøgelse af, hvilket offentliggørelsestidspunkt for nye tal fra Danmarks Statistik brugerne foretrækker. Undersøgelsen viser, at blandt de brugere i undersøgelsen, der benytter tabeller i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik, og som har en holdning til udgivelsestidspunktet, foretrækker flest (36,5 pct.), at tallene fortsat udkommer kl. 8.00., Brugerne, der peger på kl. 8.00 som det foretrukne udgivelsestidspunkt, fordeler sig jævnt på ansatte i interesseorganisationer, mediebranchen, statslige styrelser, finansielle og andre typer virksomheder m.fl.  Da det således er et bredt udsnit af brugere, der fortsat ønsker kl. 8.00 som udgivelsestidspunkt, har Danmarks Statistik besluttet at fastholde det nuværende udgivelsestidspunkt., Et mindre antal brugere i undersøgelsen pegede på henholdsvis kl. 9.00 (13,5 pct.) og kl. 10.00 (3,9 pct.) som deres foretrukne udgivelsestidspunkt. Hovedparten af de resterende respondenter i undersøgelsen angav, at udgivelsestidspunktet ikke er vigtigt for dem., Ca. 1.900 personer blev invitereret til at deltage i undersøgelsen. Flertallet heraf er abonnenter på emner relateret til Nyt fra Danmarks Statistik-udgivelser. Derudover er alle medlemmer af Danmarks Statistiks brugerudvalg samt et mindre antal journalister fra et bredt spektrum af medier blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen., Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås hos kommunikationschef Steen Dahl Pedersen , sdp@dst.dk, / 2427 4725

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-01-06-danmarks-statistik-vil-fortsat-offentliggoere-nye-tal-kl-8

Pressemeddelelse

Flere arbejder hjemme

Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget., 24. februar 2010 kl. 0:00 ,  , Flere arbejder hjemme, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. Op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet arbejder hjemme, mens det for ti år siden kun gjaldt hver femte dansker., Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Her har man gennem hele 2009 spurgt danskerne, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. , Dette og meget andet om hjemmearbejde kan du læse mere om i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at: ,  , Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, De 30-54-årige arbejder mest hjemme, Hver tredje i Region Hovedstaden har arbejdet hjemme, mens det kun gælder for hver fjerde i Region Syddanmark, Flest i branchen , information og kommunikation, har hjemmearbejde, mens der er færrest i branchen , handel og transport mv., Du kan finde artiklen om hjemmearbejde i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-02-24-Hjemmearbejde

Pressemeddelelse

Miljøet på vejen til år 2000

1. december 1999 kl. 0:00 ,  , For andet år i træk udgiver Danmarks Statistik bogen Miljøstatistik. , Miljøstatistik 1999, samler en lang række af de væsentligste tal om miljøtilstanden i Danmark på tærsklen til det nye årtusinde. , Klimaet, luftforureningen, drivhuseffekten, erhvervenes påvirkning af miljøet, familiernes miljøvaner og økonomien på miljøområdet er eksempler på nogle af de emner, Miljøstatistik 1999 behandler. Ved hjælp af figurer, tabeller og tekst sættes miljøtilstanden, der siden 1990 generelt har været i en positiv udvikling, i perspektiv. , Miljøets tilstand beskrives ud fra en række forskellige miljøindikatorer, som for de flestes vedkommende viser en tydelig forbedring i forhold til tidligere år. , Med bogen følger en cd-rom, der indeholder tabeller og figurer samt et detaljeret materiale om baggrunden for tallene. Miljøstatistik 1999 koster 285 kr. og kan købes i boghandelen eller bestilles hos Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00, e-post: , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/01-12-1999-miljoe

Pressemeddelelse