Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1171 - 1180 af 1467

    JKOD

    Navn, JKOD , Beskrivende navn, Journaliseringskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Intern kode som angiver, fra hvilken kilde firmaets regnskabsoplysninger stammer. , Detaljeret beskrivelse, En talværdi eller "E", "X" eller "V" angiver, at alle spørgeskemaets regnskabsoplysninger er indtastet og baseret på firmaets indberetning eller årsregnskab. Definitionen af de enkelte talværdier og bogstaver fremgår af beskrivelsen af værdisættet., "S" angiver, at nogle regnskabsoplysninger er indhentet hos SKAT, mens resten er beregnet vha. tilsvarende firmaer, hvor alle regnskabsoplysninger er indtastet. For at finde tilsvarende firmaer benyttes de oplysninger om branche, ejerform, beskæftigelse eller momsomsætning, som haves for alle firmaer. , "R" angiver, at næsten alle regnskabsoplysninger er beregnet vha. tilsvarende firmaer, hvor der haves oplysninger fra indtastningen eller SKAT. , Internt databrud: De regnskabsoplysninger, der kunne indhentes hos SKAT, ændrede sig fra og med regnskabsåret 2005. Ændringen fremgår af bilaget "SKATSelvangivelse. DST Spørgeskema 2005-2008" sammenlignet med bilagene "SKAT Virksomhedsskema" fra tidligere år. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population". , Variablen JKOD indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår og erstattes af variablen KODE fra år 2017. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, D119603.TXT_JKOD - Journaliseringskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, E, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens digitale indberetningssystem, 01-01-2004, R, Firmaet er opregnet på baggrund af tal fra stikprøveudtrukne fimaer og firmaer fra SKAT, 01-01-1995, S, Firmaet har nogle oplysninger fra SKAT, 01-01-1995, V, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk gennem virk.dk, 01-01-2009, X, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk i XBRL format, 01-01-2015, 0, StartVærdi, 01-01-1995, 1, Udsættelse, 01-01-1995, 2, Udsættelse overskredet, 01-01-1995, 3, Nægter, 01-01-1995, 4, Burde indsende, men er fritaget af forskellige årsager (fx konkurs, likvidation, sygdom mv.), 01-01-1995, 5, Firmaet tilhører ikke populationen, fx fordi det har vist sig, at firmaets korrekte branche ikke ligger inden for regnskabsstatistikkens brancheområde, eller at der er tale om en ren momsafregningsenhed uden egentlig erhvervsaktivitet, 01-01-1995, 6, Skemaet indsendt i udfyldt stand (+ evt. regnskab medsendt), 01-01-1995, 7, Regnskab indsendt, 01-01-1995, 8, Udfyldt af Dst alene på grundlag af alternative kilder (fx SKAT, E og S, Lægemiddelstyrelsen), 01-01-1995, 9, Ventehylde, 01-01-1995

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/jkod

    Boligforhold

    Beskrivelse, Formålet er at fremstille en statistik, der dels belyser den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold., Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre., Indsamling af bolig- (og husstands) oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der i henholdsvis 1895 og 1901 udvidede undersøgelsen til også at omfatte Frederiksberg og Gentofte kommuner. Danmarks Statistik indsamlede ved folketællingen i 1911 tillige bolig- og husstandsoplysninger for købstæderne, der i 1920 udvidedes til også at omfatte 100 sognekommuner med større bymæssig bebyggelse. Først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. , Statistikken har fra 2001 til 2004 også omfattet Boliger og husstande på byområder., Fra og med opgørelsen pr. 1. januar 2005 er navnet skiftet fra Boligtællingen til Boligopgørelsen. , Bygnings- og boligregistret blev oprettet i 1977 (lov nr. 243 af 12. maj 1976). Formålet med registret er at tilvejebringe en systematisk registrering af bygnings- og boligforholdene til brug for såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning. Hovedformålene var i første omgang ejendomsvurdering og folke- og boligtælling. En lang række hovedsagelig kommunale administrative formål er senere indgået som en del af registrets anvendelse., Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Boligbestanden og befolkningen beskrives gennem følgende variable: Bygningstype, opførelsesår, opvarmningsforhold, antal værelser, boligstørrelse, installationsforhold, installationsmangler, ejerformer, husstandstype, husstandsstørrelse og køn. Der sker desuden en fordeling på enten hele landet, kommuner eller udvalgte geografiske områder. , Fra 2005 gælder følgende:, Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. , Før 2005 gjaldt følgende:, Før 2005 blev boliger overordnet inddelt i "egentlige boliger" og "andre boliger". Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af fritidshuse og boliger i døgninstitutioner., Ejer-/lejerforhold, Denne oplysning er en stamoplysning i BBR. Den dannes gennem en samkøring af BBR, CPR og Det fælleskommunale Ejendomsregister (ESR). Hvis ejeren af en ejendom på tidpunktet for dannelsen af oplysningen er tilmeldt folkeregistret på en adresse tilknyttet ejendommen betegnes boligen, hvor ejeren bor, som en bolig benyttet af ejer. Såfremt den tilmeldte person er tilmeldt på andre adresser (boliger) på ejendommen, betegnes disse boliger som udlejede. Er der ikke tilmeldt nogen person på en adresse, betegnes boligen som ikke-benyttet., Derudover findes betegnelsen "uoplyst", der betegner boligenheder, som ikke fandtes i BBR-stamregistret ved dannelsen af feltet., Beboet/ikke beboet bolig, Såfremt der ikke findes en CPR-adresse til en given BBR-adresse siges BBR-adressen at være en bolig uden CPR-tilmelding. Omvendt vil en CPR-adresse uden en tilsvarende BBR-adresse betegnes som en husstand uden boligforhold oplyst. I alle andre tilfælde vil der være tale om en beboet bolig., En bolig kan være uden CPR-tilmelding på et givet tidspunkt af flere årsager. Dels vil en bolig altid stå tom (uden CPR-tilmelding) i en vis periode i forbindelse flytning, byfornyelse o.l., dels kan kommunen bestemme, at en bolig lovligt kan stå tom, fx. diplomatbolig og gæstebolig. Endelig vil kortere ophold på en uddannelsesinstitution ikke behøve ændring af elevernes folkeregisteradresse., En væsentlig del af boligerne uden CPR-tilmelding vil derfor ikke umiddelbart være til rådighed for boligmarkedet. , Bilag, Databrud - Bolig og Ejendomsdatabasen, Variable, ANTAL_VÆRELSER, Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden, BADEFORHOLD, Badeforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F319 iflg. BBR-Instruks, BOLIGART, Boligart, BOLIGTYPE, Boligtype for bolig-/erhvervsenhed, BYSTØRRELSESKODE, Bystørrelseskode, CPR_BBR_MATCHKODE_GL, CPR_BBR_MATCH_GL, EJENDOMSNUMMER, Ejendomsnummer, EJERFORHOLD, Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks, EJERLEJLIGHEDSNUMMER, Ejerlejlighedens ejendomsnummer - felt F306 i BBR-Instruks, ENHEDSANVENDELSE, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, HUSSTANDSTYPE, Husstandstype for husstand, INSTALLATIONSFORHOLD, Installationsforhold for bolig-/erhvervsenhed, KØKKENFORHOLD, Køkkenforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F320 iflg. BBR-Instruks, OPFØRELSESÅR, Opførelsesår for bygning, SAMLET_AREAL, Samlet arel for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed, TOILETFORHOLD, Toiletforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F318 iflg. BBR-instruks, UDLEJNINGSFORHOLD, Udlejningsforhold - F261/F322/F392, VARMEINSTALLATION, Varmeinstallation - Felt F229 iflg BBR-Instruks

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold

    VIRKFORM

    Navn, VIRKFORM , Beskrivende navn, Virksomhedsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver kode for typen af virksomhed. For en række virksomhedsformer eksisterer der særlig lovgivning. , Detaljeret beskrivelse, VIRKFORM-koden blev indført i 1999 i forbindelse med etableringen af CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999., I Bilag 2 under rubrikken "Højkvalitets Dokumenter" er der en detaljeret beskrivelse af de enkelte virksomhedsformer., Eksternt databrud: Koden blev indført i 1999., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., VIRKFORM-koden blev indført i 1999, og alle virksomheder med VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999. , Bilag, Virksomhedsformer i Det Erhvervsstatistiske Register, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, U892505.TXT_VIRKFORM_KODE_VIW - Virksomhedsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 90, 01-01-1900, 24-08-2015, 20, 01-01-1900, 30, 01-01-1900, 40, 01-01-1900, 50, 01-01-1900, 10, 01-01-1900, 60, 01-01-1900, 70, 01-01-1900, 80, 01-01-1900, 90, 25-08-2015, 100, 01-01-1900, 110, 01-01-1900, 130, 01-01-1900, 140, 01-01-1900, 150, 01-01-1900, 160, 01-01-1900, 170, 01-01-1900, 180, 01-01-1900, 190, 01-01-1900, 200, 01-01-1900, 210, 01-01-1900, 220, 01-01-1900, 230, 01-01-1900, 240, 01-01-1900, 31-12-2006, 250, 01-01-1900, 260, 01-01-1900, 13-02-2011, 270, 01-01-1900, 280, 01-01-1900, 990, 01-01-1900, 290, 19-05-2004, 245, 01-01-2007, 115, 01-09-2005, 195, 18-08-2006, 196, 18-08-2006, 260, 14-02-2011, 15, 01-09-2013, 45, 01-01-2015, 81, 01-01-1000, 151, 01-01-1000, 152, 01-01-1000, 235, 01-01-1000, 285, 01-01-1000, 291, 01-01-1000, 520, 01-01-1900, 95, 01-01-2008

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/virkform

    BOLIGART

    Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

    FRAVTIMER

    Navn, FRAVTIMER , Beskrivende navn, Fraværstimer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværstimer angiver antal fraværstimer i den del af fraværsperioden, der ligger i tællingsåret. Hvis antal fraværstimer i perioden ikke er angivet i indberetningen, beregnes fraværstimerne under antagelse af, at personen har en 5-dags uge, og at personen har været fraværende hele dagen. Ved beregning af fraværstimerne tages der højde for, om personen arbejder fuldtid eller deltid. En person, der arbejder fuldtid hele ugen antages at have en arbejdsuge på 37 timer., Detaljeret beskrivelse, Fraværstimer er det antal fraværstimer, som en ansat har været fraværende i en fraværsperiode i tællingsåret. Fraværstimerne indberettes for både korte og lange perioder. For uafsluttede perioder og perioder, som er startet året før indgår kun de fraværstimer, der ligger i tællingsåret. Fraværstimerne omfatter kun fravær, hvor medarbejderen modtager en betaling fra enten virksomheden, kommunen eller staten. , Private virksomheder og offentlige virksomheder/institutioner skal indberette alle fraværsperioder, som en ansat har haft i året. Perioden registreres med en start- og en slutdato samt med hver periodes varighed i timer og minutter. Det er dog ikke muligt for alle at indberette timer og minutter. Hvis de faktiske fraværstimer ikke er indberettet, antages de at have en femdags arbejdsuge, og at fraværet varer en hel dag. Fraværstimerne beregnes ud fra fraværsperiodens længde og beskæftigelsesgraden, som hentes fra Lønstrukturstatistikken. En fuld arbejdsuge antages at være på 37 timer. De faktiske fraværstimer er ikke indberettet for staten, når det gælder perioder, der varer hele dagen. For visse kommuner og regioner er fraværstimerne frem til 2016 endvidere ikke indberettet, og for den private sektor gælder dette ved mangelfulde indberetninger., For den del af kommunerne, som anvendte det gamle KMD fraværssystem er der ikke tidligere indberettet timer. Ved overgangen til KMDs nye fraværssystem OPUS er de faktiske timer gradvist blevet indberettet. De sidste brugere er i løbet af året 2016 overgået til fraværssystemet OPUS. Der forekommer dog stadig perioder uden fraværstimer, men i langt mindre omfang end tidligere., Kvaliteten af de indberettede datoer og timer er ikke altid tilstrækkelig, og det kan ses, at nogle indberetninger indeholder fejl. Dette gælder især indberetninger fra de private virksomheder. Fejlene kan identificeres ved, at fraværstimerne pr. dag er urealistisk høje eller lave. Fejlene kan fx skyldes, at alle fraværstimer er placeret på én dag, selvom perioden i realiteten strækker sig over flere dage. En anden typisk fejl er, at de ansattes fraværstimer er summeret for en hel måned, et helt kvartal eller et helt år, så de enkelte fraværsperioder ikke er indberettet. Der foregår et omfattende fejlsøgningsarbejde, hvor det vurderes, om det er de indberettede fraværstimer, der er korrekte eller om periodernes datoer er korrekte. I de tilfælde, hvor det er muligt, rettes fejlene ved at flytte datoerne for fraværsperioderne, så de passer til fraværstimerne eller ved at genberegne fraværstimerne ud fra fraværsperiodens længde., Fejlsøgningen af de indberettede fraværsperioder giver et vist bortfald. Derudover forekommer der bortfald, hvis den samme periode er indberettet flere gange, eller hvis en periode overlapper en anden periode. Det er især lange perioder, der er ramt af disse fejltyper. , Barselsfravær i staten er dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret, da mange institutioner ikke har indberettet barsel. Barselsdagpengeregistret rummer oplysninger om refusion af dagpenge i forbindelse med afholdt barsel. Barselsperioder dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret er færre, men længere, dvs. at der i en del tilfælde søges om refusion for én lang barselsperiode, hvor den i praksis afholdes som to eller flere kortere perioder. , Fraværstimerne bruges til at beregne fraværsprocenten som: fraværstimer/mulige arbejdstimer (arbtimer) , samt ved beregning af antal fraværsdagsværk som: , fraværstimer/7,4. , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVTIMER har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravtimer

    ANSAAR

    Navn, ANSAAR , Beskrivende navn, År for ansættelse på arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for ansættelse på arbejdssted (efter 1980)., Detaljeret beskrivelse, Variablen ANSAAR defineres ved hjælp af variablen ANSXTILB (ansættelsesændring i forhold til året før). Hvis der har fundet en ansættelsesændring sted i forhold til året før (ANSXTILB antager en af værdierne T1-T9), sættes ansættelsesåret til det aktuelle år., Hvis der ikke forekommer ændringer i personernes ansættelsesforhold, er der ingen ændring i året for ansættelsen, og det pågældende år bevares., Hvis en person et år ikke har haft bopæl i Danmark, vil ancienniteten tælle forfra, fra vedkommende atter er i Danmark. , For en uændret ansat lønmodtager, der skifter til arbejdsgiver på samme arbejdssted - og for en arbejdsgiver, der skifter til lønmodtager på samme arbejdssted - er ANSAAR lig med det år, hvor skiftet til den nye status sker. , Variablen ANSAAR er defineret for arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere. Hvorvidt der er tale om en arbejdsgiver eller en hovedbeskæftiget lønmodtager kan ses af variablen TYPE - henholdsvis værdi 'A' og 'H' - og de relevante delpopulationer for ANSAAR kan således defineres ved brug af variablen TYPE. For yderligere oplysninger om denne se TYPE., I tilfælde af, at arbejdsstedet er uoplyst i det pågældende år, sættes ansættelsesåret til værdien 0, som således angiver, at der er tale om et uoplyst arbejdssted. , Ansættelsesåret kan også antage værdien blank. Dette angiver ligeledes for lønmodtagere, at der er tale om et uoplyst arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er ansættelsesåret ligeledes blank. 0 og blank behandles ens som missingværdier i udarbejdelsen af graf og tabel. , En persons anciennitet på et arbejdssted kan beregnes som det aktuelle år (lig IDA's publiceringsår) fratrukket ansættelsesåret. Dette skyldes, at i de tilfælde hvor 19xx er lig 1980 betyder dette "1980 eller tidligere"., I 1991 indføres betegnelsen "fiktive arbejdssteder" (se variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer)for nærmere forklaring af dette), hvilket medfører en stigning i antallet af arbejdssteder med værdien missing., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_ANSAAR - År for ansættelse på arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansaar

    TILKNYT

    Navn, TILKNYT , Beskrivende navn, Tilknytning til primært arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personens tilknytning til arbejdsstedet dette år i den primære ansættelse (for lønmodtageren). Variablen er kun bestemt for den primære ansættelse og for arbejdsgivere. For sidstnævnte gruppe er værdien sat til 5 svarende til en arbejdstid på 0 timer. For øvrige typer af ansættelser er variablen missing. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver tilknytningen til det primære arbejdssted for lønmodtageren i arbejdstid forstået således, at det angives, om lønmodtageren er ansat på heltid eller deltid, og om ansættelsen er kontinuert, længere end et år, serielt længere end et år, kontinuert, kortere end et år eller serielt kortere end et år., Heltids- eller deltidsangivelsen fastsættes på baggrund af en beregning af beskæftigelsesgraden, der baseres på antallet af arbejdstimer, indbetalt ATP og forsikringskategori., Der skal ses bort fra koderne 10, 20 og 30. Disse optræder fejlagtigt for personer, der både har en arbejdstid, ledighedsperioder og sygeperioder registreret, som gør, at den samlede tid overstiger 100 pct., De relevante populationer for TILKNYT kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i antal personer med tilknytning til primært arbejdssted skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_TILKNYT - Tilknytning til primært arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Heltid, kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Deltid (< 10 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 11, Heltid, serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, Deltid (>= 30 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 15, Deltid (< 10 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 21, Heltid, kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 22, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 23, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 24, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 25, Deltid (< 10 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, Heltid, serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 32, Deltid (>= 30 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 33, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 34, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 35, Deltid (< 10 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/tilknyt

    AAR_IALT_BELOEB

    Navn, AAR_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årlig pension i alt, kroner, Årlig pension i alt består af folke- og førtidspension plus ældrecheck og varmehjælp., Populationen er alle personer, der har modtaget pension det foregående år., Variablen AAR_IALT_BELOB ligger i registeret sammen med variablene for januar beløbene for det efterfølgende år. Dvs., at i registeret for år 2014 ligger både variablen JAN_IALT_BELOB, som indeholder samlet pension i januar måned 2014, og variablen AAR_IALT_BELOB, som indeholder samlet pensionsbeløb for kalenderåret 2013., Før 2013 er der alene pensionsbeløb for de måneder, personen har opholdt sig i den kommune, der er bopælskommune pr. 31. december i tilfælde af, at personen har skiftet bopælskommune i løbet af året. Fra og med år 2013 indgår alle månederne uafhængig af bopælskommune og evt. skift. , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes på samme måde som JAN_IALT_BELOEB plus ældrecheck og varmehjælp:, AAR_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT + SUPPEN_CHECK + VARMETILLAEG, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, AAR_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen., - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000)., - SUPPEN_CHECK: Ældrecheck udbetales én gang årligt til folkepensionister. Beløbet afhænger af egen og samlevers indkomst og likvide formue., - VARMETILLAEG: Varmetillæg er et skattefrit tilskud til varmeudgifter, som kan søges af førtidspensionister fra før 2003 og folkepensionister., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Variablen eksisterer fra 2009. Ønskes en længere tidsserie, kan variablen QPENSNY fra INDH-registeret anvendes. (register indeholdende højkvalitetsvariable for personindkomster)., Forskellen mellem QPENSNY og AAR_IALT_BELOEB er, at:, - QPENSNY indeholder pension for alle månederne og alle personer. , - QPENSNY er inkl. delpension., - QPENSNY er ekskl. varmehjælp før 2002., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, AAR_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/aar-ialt-beloeb

    IDFREM

    Navn, IDFREM , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted fremad i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen IDFREM angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELFR (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året efter og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilke population af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året efter. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , En delpopulation af arbejdssteder har ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november (status-opgørelse), og den anden delpopulation har ansatte i løbet af året. Det medfører, at et arbejdssted kan skifte mellem at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet bevæger sig året efter. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (arbejdsstedets løbenummer) uændret året efter og lig LBNRFREM. På samme måde er ARBSTK=ARBSTKFR og ARBGNRFR= ARBGNR for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELFR , hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. Figur 3, side 43 i hovedrapporten giver et samlet overblik over betydningen af identiteten set fremad for løbenummeret året efter., I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: bevaret, identisk., B2: bevaret, ikke-identisk., Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) ar-bejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) ar-bejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., N1: nedlagt., N2: nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted., Hvis mindst 30 pct. af de ansatte, og mindst to personer (ved adresseskift) overgår til det andet arbejdssted., N3: nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., N4: nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., N5: nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM: uændret, uden november-ansatte også i året efter., A1: afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., A2: "afgang" til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., A3: "afgang" af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte , (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDFREM - Identitet for arbejdssted fremad i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Afgang til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Afgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., 01-01-1980, 31-12-3000, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke-identisk. Dvs. et arbejdssted hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N1, Nedlagt, 01-01-1980, 31-12-3000, N2, Nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Hvis mindst 30 pct. af de ansatte overgår til det andet arbejdssted, og mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N3, Nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, N4, Nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, N5, Nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i det følgende år (bevaret), 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idfrem

    IDTILB

    Navn, IDTILB , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted tilbage i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Variablen IDTILB angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELTI (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året før, og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilken population af arbejdssteder, arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året før. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , Der er to delpopulationer. Den ene består af arbejdssteder med ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november. Den anden består af arbejdssteder med ansatte i løbet af året. Det betyder, at et arbejdssted kan skifte fra at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet har bevæget sig fra året før. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (løbenummer)uændret året efter og lig LBNRTILB (LBNR for relateret arbejdssted året før). På samme måde er ARBSTK=ARBSTKTI og ARBGNR= ARBGNRTI for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELTI, hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. , I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: Bevaret, identisk, B2: Bevaret, ikke-identisk. , Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., O1: Nyoprettet., 02: Oprettet via udskilning fra et arbejdssted.(Gældende hvis mindst 30 pct. af de ansatte kommer fra samme arbejdssted, og ved adresseskift mindst 2 personer.., O3: Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche., 04: Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., 05: Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM : Uændret, uden ansatte pr. november også året før (bevaret)., T1 : Nytilgang (ingen forbindelse til arbejdssted året før)., T2 : Tilgang fra arbejdssted med novemberansatte i året før (i samme branche)., T3 : Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2.)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDTILB - Identitet for arbejdssted tilbage i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, O1, Nyoprettet, 01-01-1980, 31-12-3000, O2, Oprettet via udskilning fra et arbejdssted (min. 30% af de ansatte og min. 2 personer (v. adresseskift)), 01-01-1980, 31-12-3000, O3, Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche, 01-01-1980, 31-12-3000, O4, Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, O5, Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i året før (bevaret)., 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Nytilgang (ingen forbindelse til et arbejdssted året før), 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Tilgang fra arbejdssted med novembersansatte i året før (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte, 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idtilb

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation