Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2111 - 2120 af 2293

      EKFSP

      Navn, EKFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode til højst fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Registret over befolkningens uddannelse (BU) er det centrale statistikprodukt fra uddannelsesstatistikken, idet variablen højeste fuldførte uddannelse er en ofte anvendt baggrundsvariabel., Formålet med BU er at etablere et registerudtræk, der samler oplysninger vedrørende fuldførte uddannelser for hver enkelt person i befolkningen. BU dannes som et forløbsregister og viser, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv. , Til specielle opgaver vil det være relevant at kende højeste erhvervskompetencegivende uddannelse. Hertil dannes der en tabel med samme opbygning som højeste uddannelse, men hvor hun erhvervskompetencegivende uddannelser indgår. Erhvervskompetencegivende uddannelser er uddannelser fra hovedgrupperne 35, 40, 50, 60, 65 og 70 i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD/AUDD-kode (se dokumentationen af UDD/AUDD), og den 8-cifrede ekfsp-kode angiver således den uddannelse, som er en persons højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. I nogle tilfælde er flere UDD/AUDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD/AUDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, For den del af forspalte1, som indeholder de erhvervskompetencegivende uddannelser (hovedgruppe 30, 40, 50, 60, 65 og 70) findes der et værdisæt til de forskellige niveauer af forspalten., Forspalte1 på hovedgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.EKFSPH, Forspalte1 på mellemgruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.EKFSPM, Forspalte1 på undergruppeniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.EKFSPU, Forspalte1 på elementarniveau: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.EKFSPE, Alle niveauer i forspalte1: Værdisættet DB_PSD:U061000.TXT.FSPEK, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Til forskningsbrug dannes der én gang årligt et datasæt med befolkningens højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse. Befolkningen er opgjort pr. 1. januar og deres uddannelsesstatus er opgjort 1. oktober året før, hvilket er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger., I forbindelse med dannelsen af højeste fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse indgår kun fuldførte uddannelser, idet den fuldførte uddannelse skal være kompetencegivende, dvs. kompetencevariablen KOMP = 3 (erhvervskompetencegivende uddannelse) eller KOMP = 7 (overbygning på en videregående uddannelse). , En persons højeste erhvervskompetencegivende uddannelse fastlægges på denne måde:, Begrebet højeste erhvervskompetencegivende uddannelse er, som det vigtigste kriterium, fastlagt i forhold til hovedgrupperne i den danske uddannelsesnomenklatur Forspalte1 og følger den rangorden som fastlægges herigennem. I denne forbindelse anvendes følgende regel for udvælgelse af højeste fuldførte uddannelse:, 1) Der udvælges efter højeste hovedgruppe. , 2) Der vælges inden for samme hovedgruppe efter højeste PRIA (=antal kumulerede uddannelsesmåneder)., 3) Inden for samme hovedgruppe og samme PRIA vælges seneste uddannelse., Uddannelsesoplysningerne, som danner grundlag for den højeste erhvervskompetencegivende uddannelse, stammer fra forskellige kilder. Den ovennævnte regel gælder med undtagelse af de situationer, hvor en uddannelseskvalifikation møder en lavere uddannelseskvalifikation fra en højere prioriteret kilde (se hf_kilde). Her vil den højere prioriterede kilde altid tage over uanset uddannelsesniveauet. De forskellige kilder og deres prioritering er beskrevet under variablen hf_kilde., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 ( fra 40903010 til 50903010) mens UDD og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau normalt, vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Konvertering fra AUDD-kode til forspaltekode:, AUDD- og UDD-koder kan ved hjælp af en konverteringsnøgle konverteres til 8-cifrede forspaltekoder. Konverteringsnøglen indeholder henholdsvis den 4-cifrede afsluttede uddannelseskode eller den igangværende uddannelseskode og den tilhørende 8-cifrede forspaltekode. Sidstnævnte varierer også afhængig af om der er tale om igangværende eller afsluttede uddannelser, Sammenlignes populationsstørrelserne i EKFSP og HFFSP, er der forskel i nogle af hovedgrupperne. Dette skyldes, at der i dannelsen af HFFSP tages udgangspunkt i alle uddannelser, mens det kun er uddannelser i hovedgruppe 35 og derover, som er udgangspunktet, når EKFSP dannes., 1. Nye forspaltekoder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye forspaltekoder., Ind imellem flyttes en uddannelse også fra en forspaltekode til en anden. Det kan ske hvis en uddannelse har været fejlplaceret eller hvis uddannelsen evt. skifter niveau. Sker det, vil der blive oprettet en ny forspaltekode, og den oprindelige forspaltekode bliver fjernet., 2. Nye kilder til dannelse af højeste fuldførte almene uddannelse:, Der benyttes forskellige kilder, når den højeste fuldførte almene uddannelse dannes, og nye kilder tages i brug. Under variablen hf_kilde fremgår kilderne, og der står, hvilket år de har været anvendt fra., Uddannelsesoplysninger for personer født før 1921 begrænset, idet der ikke findes oplysninger om denne gruppe i Folke-boligtællingen fra 1970 (FOB70). FOB er den primære kilde til uddannelsesoplysninger om den ældste del af pefolkningen., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer med en højst fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse, Personer i Danmarks Statistiks registre over højst fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse, Værdisæt, U061000.TXT_EKFSPU - Forspaltekode til højst fuldførte erhvervskompetencegivende uddannelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 352000, Pædagogisk u.n.a., 352010, Pædagogisk grunduddannelse, 353900, Handel og administration u.n.a., 353904, Handel og kontor, individuel eud, 353906, Detailhandel, 353909, Engroshandel, 353926, Kontor generelt, 353929, Tolduddannelser, 353932, Finans, 353935, Eventkoordinator, 353940, IT, 355300, Bygge og anlæg u.n.a., 355315, Murer mv., 355320, Brolægger mv., 355325, Stenhugger, 355335, Tømrer mv., 355340, Snedker mv., 355350, Gas- og vvs-teknik, 355355, Maler mv., 355365, Elektriker, 355375, Bygge og anlæg i øvrigt, 355400, Jern og metal u.n.a., 355430, Smede- og skibstekniske uddannelser, 355435, Ædelsmed, 355440, Skibstømrer mv., 355450, Maskinarbejder mv., 355460, Mekaniker mv., 355470, Elektronik, 355475, Teknologi og kommunikation, 355480, Automatik- og datamekaniker, 355490, Plast og proces, 355500, Grafisk u.n.a., 355510, Grafiker mv., 355520, Digital media, 355530, Grafisk i øvrigt, 355560, Tv, film og video, 355570, Fotograf, 355800, Teknik og industri u.n.a., 355830, Assistent indenfor teknik, 355850, Keramik og porcelæn, 355860, Glas, 355880, Beklædning, 355890, Tekstil, 356000, Service u.n.a., 356010, Service, individuel eud, 356020, Urmager, 356050, Frisør, wellness mv., 356080, Sundhedshjælpemidler, 356090, Anden service, 357500, Levnedsmiddel u.n.a., 357515, Mejeriuddannelser, 357540, Slagter mv., 357545, Bager mv., 357555, Ernærings- og serviceassistent mv., 357560, Kok mv., 357562, Levnedsmiddel og husholdning, individuel eud, 357565, Tjener mv., 357580, Levnedsmiddel og husholdning i øvrigt, 358000, Jordbrug og fiskeri u.n.a., 358010, Veterinærsygepleje, 358020, Dyrepasser og landbrug i øvrigt, 358025, Landmand, 358030, Landmand efteruddannelse, 358040, Gartneri, 358045, Gartner efteruddannelse, 358048, Greenkeeper mv, 358050, Skovbrug mv., 358052, Herregårdsskytte, 358055, Skovbrug efteruddannelse, 358060, Fiskeri, 358500, Transport og logistik u.n.a., 358540, Søfart, 358550, Luftfart, 358560, Chauffør og redder, 358570, Transport og lager i øvrigt, 359000, Social og sundhed u.n.a., 359015, Social- og sundhedshjælper, 359020, Social- og sundhedsassistent, 359060, Tandbehandling, 359065, Defektrice, 359095, Sundhed i øvrigt, 359510, Sikkerhedsfunktionær, 359520, Forsvar, 359797, Ikke områdespecifikke uddannelser, 402010, Pædagogiske, 402040, Pædagogisk erhvervsrettede, 402500, Formidling og erhvervssprog u.n.a., 402530, Mediedesign, kommunikation og formidling, 402561, 1 erhvervssprog, 402584, Flere erhvervssprog, 403000, Kunstnerisk u.n.a., 403010, Kunsthåndværk/Design, 403020, Musik, 403080, Museum, 403900, Samfundsfaglig u.n.a., 403912, Ejendomsmægler, 403915, Markedsføringsøkonomi, 403918, Handelsøkonomi, 403921, Eksportør, eksamineret, 403926, Administration generelt, 403930, Administrationsøkonomi, 403932, Finansøkonomi, 403935, Revision, 403940, IT, 403945, Merkonom, 403947, Akademimerkonom, 403951, Serviceøkonomi, 405900, Teknisk u.n.a., 405910, Teknonom, 405920, Produktions- og maskinteknologi, 405922, Værkstedsfunktionær, 405924, Installationsteknologi, 405925, IT- og elektronikteknologi, 405926, Autoteknologi, 405930, Laboratorie- og bioteknologi, 405950, Bygge- og anlægsteknik, 405955, Maler videreuddannelse, 405985, Designteknologi, 405987, Teknisk offshore, 405990, E-designer, 407500, Levnedsmiddel u.n.a., 407510, Proces- og fødevareteknologi, 407550, Ernæring, 407560, Gastronomi - videregående, 407570, Husholdningsteknik, 407575, Økonoma, 408000, Jordbrug og fiskeri u.n.a., 408020, Jordbrugsteknologi, 408052, Vildtforvaltning, 408060, Fiskeri, 408500, Transport og logistik u.n.a., 408520, Logistik, 408540, Søfart, 408560, Beredskab - offentlig sikkerhed, 409000, Social og sundhed u.n.a., 409045, Fysiurgisk, 409060, Tandpleje, 409065, Farmakonom, 409500, Politi og forsvar u.n.a., 409515, Fængsel, 409797, Ikke områdespecifikke uddannelser, 502000, Pædagogisk u.n.a., 502010, Pædagog mv., 502020, Folkeskolelærer mv., 502030, Tekstile fag og formidling, 502040, Pædagogisk, erhvervsrettede, 502050, Holistisk afspændingspædagogik, 502500, Formidling og erhvervssprog u.n.a., 502530, Journalistik og kommunikation, 502535, Bibliotek, 502561, 1 erhverssprog, 502575, Tværfaglig diplomuddannelse, 502584, Flere erhvervssprog, 503000, Kunstnerisk u.n.a., 503015, Design og business, 503020, Musikkonservatorie, 503030, Dans, 503040, Skuespil og teaterteknik, 503050, Billedkunst, 503060, Film-, tv- og videoproduktion, 503500, Naturvidenskabelig u.n.a., 503520, Datalogi, 503530, Webudvikling, 503585, Idræt, 503900, Samfundsvidenskabelig u.n.a., 503915, Handel og markedsføring, 503921, Eksport og teknologi, 503929, Offentlig administration, 503930, Sportsmanagement, 503935, Revision, 503961, Økonomi/Ledelse, 503970, Turisme, 503974, Socialrådgivning og -formidling, 503975, Tværfaglig diplomuddannelse, 505900, Teknisk u.n.a., 505910, Teknisk ledelse, 505912, Eksport, 505914, Levnedsmiddelteknologi, 505915, Sundheds- og omsorgsteknologi, 505916, Skov- og landskab, 505920, Maskin- og skibsbygningsteknik, 505925, Elektroteknik-IT, 505930, Kemi, 505945, Bygnings- og anlægsteknik, 505950, Bygningskonstruktion, 505960, Design - innovation, 505980, Grafisk tekniske uddannelser, 505987, Teknisk offshore, 507500, Levnedsmiddel og ernæring u.n.a., 507570, Ernæring, 508000, Jordbrug og fiskeri u.n.a., 508020, Jordbrugsvirksomhed, 508040, Gartnerividenskab, 508500, Transport mv. u.n.a., 508530, Maskinteknisk ledelse og drift, 508540, Maritim transport og skibsledelse, 508560, Beredskab - offentlig sikkerhed, 509000, Sundhed u.n.a., 509010, Afspændingspædagogik og psykomotorik, 509025, Bioanalytiker, 509030, Sygepleje, 509031, Sygepleje videregående, 509036, Radiograf, 509040, Ergoterapi, 509045, Fysioterapi, 509047, Ergo- fysioterapi videreuddannelse, 509048, Bandagist, 509049, Optometrist, 509050, Jordemoder, 509060, Tandpleje, 509500, Forsvar u.n.a., 509510, Politi, 509520, Officer, 600200, Bachelor u.n.a., 602500, Humanistisk u.n.a., 602502, Humanistisk pædagogik, 602504, Teologi og religion, 602506, Filosofi, 602508, Historie, 602510, Arkæologi og oldtidskultur, 602512, Litteraturvidenskab, 602514, Teatervidenskab, 602518, Musikvidenskab, 602520, Kunsthistorie, 602526, Designkultur og -økonomi, 602530, Journalistik og medievidenskab, 602535, Biblioteks- og informationsvidenskab, 602540, Klassisk sprog, 602542, Dansk-nordisk, 602544, Engelsk, 602546, Germansk i øvrigt, 602548, Romansk, 602550, Slavisk, østeuropa og balkanistik, 602552, Orientalsk, 602554, Asiatisk, 602556, Øvrige sprog, 602560, Erhvervssprog - international virksomhedskommunikation, 602571, Erhvervssprog 1 sprog, negot., 602584, Erhvervssprog kombineret, 602589, Sprogvidenskab mv., 603000, Kunstnerisk u.n.a., 603005, Folkemusik, 603015, Kirkemusik, 603025, Musikuddannelser i øvrigt, 603035, Instrumentalist og sanger, 603040, Musikpædagogik, 603045, Musik og bevægelse/performance, 603050, Komposition og sangskrivning, 603055, Musik-, kor- og ensembleledelse, 603070, Bildende kunst, 603080, Museum, 603500, Naturvidenskabelig u.n.a., 603510, Matematik, 603520, Datalogi-IT, 603525, Statistik, 603530, Forsikringsvidenskab, 603540, Fysik, 603545, Astronomi, 603550, Kemi, 603560, Geografi, 603565, Geologi, 603570, Meteorologi, 603575, Nanoteknologi, 603580, Biologi, 603585, Idræt, 603900, Samfundsvidenskabelig u.n.a., 603926, Administration og forvaltning, 603961, Erhvervsøkonomi HA, 603968, Samfundsøkonomi, 603976, Jura, 603978, Politologi, 603980, Sociologi, 603982, Antropologi og kulturanalyse, 603984, Kognitionsvidenskab, 603986, Psykologi, 603988, Musikterapi, 605900, Teknisk u.n.a., 605905, Teknisk-videnskabelige, 605915, Sundhedsteknologi, 605920, Maskinteknik, 605925, Elektroteknik-IT, 605940, Kemiteknik, 605945, Bygge- og anlægsteknik, 605950, Medicin og teknologi, 605955, Bioteknologi, 605960, Design - innovation, 605965, Arkitekt, 605970, Geoteknologi, 605975, Nanoteknologi, 607500, Levnedsmiddel og ernæring u.n.a., 608000, Naturressourcer u.n.a., 608010, Veterinær, 608020, Landbrugsvidenskab, 608032, Jordbrugsøkonomi, 608040, Gartnerividenskab, 608050, Skovbrugsvidenskab, 609000, Sundhed u.n.a., 609052, Biomekanik, 609055, Lægevidenskab, 609060, Tandlæge, 609065, Farmaci - lægemiddelvidenskab, 650200, Kandidat u.n.a., 652000, Pædagogisk u.n.a., 652010, Pædagogik, faglig, 652040, Pædagogisk, erhvervsrettede, 652500, Humanistisk og teologisk u.n.a., 652502, Humanistisk pædagogik, 652504, Teologi og religion, 652506, Filosofi, 652508, Historie, 652510, Arkæologi og oldtidskultur, 652512, Litteraturvidenskab, 652514, Teatervidenskab, 652516, Filmvidenskab, 652518, Musikvidenskab, 652520, Kunsthistorie, 652525, Kulturstudier og turisme, 652526, Designledelse, 652530, Journalistik og kommunikation, 652535, Biblioteks- og informationsvidenskab, 652540, Klassisk sprog, 652542, Dansk-nordisk, 652544, Engelsk, 652546, Germansk i øvrigt, 652548, Romansk, 652550, Slavisk, østeuropa og balkanistik, 652552, Orientalsk, 652554, Asiatisk, 652556, Øvrige sprog, 652560, Erhvervssprog - international virksomhedskommunikation, 652561, Erhvervssprog 1 sprog, cand.ling.merc., 652566, Cand.interpret., 652571, Cand.negot., 652573, Konferencetolk, 652589, Sprogvidenskab, 652598, Pædagogikum, humanistisk, 653000, Kunstnerisk u.n.a., 653010, Kunsthåndværk/Design, 653019, Musikuddannelse u.n.a., 653022, Kirkemusik, 653023, Folkemusik, 653025, Musikuddannelser i øvrigt, 653030, Rytmisk musik, 653035, Instrumentalist og sanger, 653040, Musikpædagogik, 653042, Musik og bevægelse/performance, 653045, Komposition og sangskrivning, 653047, Musik-, kor- og ensembleledelse, 653050, Bildende kunst, 653080, Museum, 653500, Naturvidenskabelig u.n.a., 653510, Matematik, 653520, Datalogi-IT, 653525, Statistik, 653530, Forsikringsvidenskab, 653540, Fysik, 653545, Astronomi, 653550, Kemi, 653560, Geografi, 653565, Geologi, 653570, Geofysik, 653575, Nanoteknologi, 653580, Biologi, 653585, Idræt, 653598, Pædagogikum, naturvidenskabelig, 653900, Samfundsvidenskabelig u.n.a., 653926, Administration og forvaltning, 653961, Erhvervsøkonomi og ledelse, 653968, Samfundsøkonomi, 653976, Jura, 653978, Politologi, 653980, Sociologi, 653982, Antropologi og kulturanalyse, 653986, Psykologi, 653988, Musikterapi, 653998, Pædagogikum, samfundsvidenskabelig, 655900, Teknisk u.n.a., 655905, Teknisk-videnskabelig u.n.a., 655910, Teknisk ledelse, 655914, Fødevareteknologi, 655915, Sundhedsteknologi, 655920, Maskin- og skibsbygningsteknik, 655925, Elektroteknik-IT, 655940, Kemiteknik, 655945, Bygge- og anlægsteknik, 655950, Medicin-teknologi, 655955, Bioteknologi, 655960, Design - innovation, 655965, Arkitekt, 655970, Geoteknologi, 655975, Nanoteknologi, 657500, Levnedsmiddel og ernæring u.n.a., 658000, Jordbrugsvidenskabelig u.n.a., 658010, Veterinær, 658020, Landbrugsvidenskab, 658032, Jordbrugsøkonomi, 658040, Gartnerividenskab, 658050, Skovbrugsvidenskab, 659000, Sundhed u.n.a., 659010, Sundhedsvidenskab, 659030, Sygeplejevidenskab, 659052, Biomekanik, 659055, Medicin, 659060, Tandlæge, 659065, Farmaci, 659070, Speciallæger og specialtandlæger, 659500, Forsvar u.n.a., 659520, Officer, 700200, Forskerudd. u.n.a., 702000, Pædagogisk u.n.a., 702010, Pædagogik, 702500, Humanistisk og teologisk u.n.a., 702530, Kommunikation, 703000, Kunstnerisk u.n.a., 703020, Musik, 703080, Museum, 703500, Naturvidenskabelig u.n.a., 703900, Samfundsvidenskabelig u.n.a., 705900, Teknisk u.n.a., 708000, Jordbrugsvidenskabelig u.n.a., 709000, Sundhed u.n.a.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/ekfsp

      SOCSTIL_KODE

      Navn, SOCSTIL_KODE , Beskrivende navn, Socioøkonomisk status , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1996, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen "socioøkonomisk status" (SOCSTIL_KODE) bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinier for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Tællingsenheden i statistikken er personen. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmar-kedet ultimo november året før. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes, i denne sammenhæng, så-ledes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen til opgørelse af den primære arbejdsmarkedstilknytning kaldes ARBSTIL i perioden 1980-1993, NYARB i perioden 1994-1995 og SOCSTIL i perioden 1996-2008. Variablen ændrer navn fra ARBSTIL til NYARB, fordi der indføres en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken i 1994. I 1996 ændrer variablen navn til SOCSTIL, fordi underopde-lingen af lønmodtagerne ændres., Variablen muliggør en opdeling af befolkningens primære status i tre overordnede kategorier (når variablen NOVPRIO=1 (novemberprioritering)): , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200-201) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Overordnet er disse tre grupper opgjort efter samme metode i perioden 1980-2001, 2002-2007 og 2008 og frem. Imellem 2001 og 2002 er der et databrud i statistikken, der i alt betyder, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500. Databruddet betyder især, at antallet af selvstændige bliver mindre. I 2008 er der et databrud i statistikken fordi statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at vurderingen af, hvornår lønmodtagerjobbet rent faktisk er ak-tivt, bliver væsentligt mere sikker. Antallet af lønmodtagere (og dermed også antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken) falder som følge af overgangen til eIndkomst. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 overgår statistikken ligeledes til at anvende statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse som det primære datagrundlag for personer uden for arbejdsstyrken., De beskæftigede kan underopdeles i henholdsvis: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135) , Lønmodtagerne kan underopdeles i forskellige grupper over tid. Fra og med 1996 kan lønmodtagerne opdeles efter færdighedsniveau på baggrund af deres arbejdsfunktion (variablen DISCO), der er den danske variant af den internationale klassifikation ISCO. I perioden 1980-1995 kan lønmodtagerne opdeles på baggrund af deres fagkode, hvor den overordnede opdeling angiver, om personen er funktionær eller arbejder. , Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Gruppen uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i fire kategorier i perioden fra 1994-2008. Følgende koder bliver hen-ført til de fire kategorier: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Før 1994 er der begrænsede muligheder for at underopdele personer uden for arbejdsstyrken. Her er kun pensionister, uddannelsessøgende og efterlønsmodtagere udskilt i de fleste år., Detaljeret beskrivelse, Variablen "socioøkonomisk status" angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden i statistikken er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bruttobestande (tilknytninger til arbejdsmarkedet), den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bruttobestand, bestemmes den primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra et sæt prioriteringsregler. Prioriteringsreglerne er fastlagt, således at de i videst muligt omfang følger ILO-retningslinierne. ILO-retningslinierne foreskriver, at beskæftigelse skal vægtes højere end ledighed. Prioriteringsrækkefølgen er kun ændret en smule over årene og fremgår af Statistiske Efterretninger (serien Arbejdsmarked), der udkommer årligt. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes således, i denne sammenhæng, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen "socioøkonomisk status" har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hedder variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hedder variablen NYARB og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændringer i variablens detaljeringsgrad. I 1994 blev der således indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen. , Overordnet deler variablen "socioøkonomisk status" befolkningen op i tre hovedgrupper, henholdsvis: , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Beskæftigede og arbejdsløse udgør arbejdsstyrken. Den øvrige del af befolkningen er uden for arbejdsstyrken., Befolkningen er henført til en af de tre hovedgrupper efter samme metode i perioden 1980-2001. I 2002 er der et databrud i statistikken, der bevirker, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500 som følge af databruddet. Databruddet var nødvendigt, fordi forandringer på arbejdsmarkedet samt nye datakilder gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i statistikken. , De fire væsentligste ændringer i 2002 er: , 1. Der bliver strammet op på kravene til aktivitet (målt ved overskud/underskud) for at tælle med som selvstændig, 2. For lønmodtagere i den offentlige sektor bliver lønstatistikken introduceret som supplerende kilde til opgørelse af arbejdsmar-kedstilknytning ultimo november. , 3. Efterlønsmodtagere der samtidig er beskæftigede bliver klassificeret som beskæftigede. , 4. En person, der ikke med sikkerhed er lønmodtager på referencetidspunktet, bliver ikke længere opgjort som lønmodtager i til-fælde, hvor personen ikke er fuldt arbejdsløs og samtidig er aktiveret i en foranstaltning uden løn. , Databruddet i 2002 påvirker den relative størrelse af de tre grupper og betyder, at; , - antallet af selvstændige falder med ca. 10.000, hvor nogle af de selvstændige i stedet bliver klassificeret som lønmodtager. , - antallet af lønmodtagere falder med ca. 7.500, hvor det især er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, der falder. , I 2004 er der et mindre databrud i statistikken, der berører de selvstændige. I RAS-statistikken består de selvstændige af fire undergrupper, henholdsvis: , - arbejdsgivere , - momsbetalere , - arbejdsløshedsforsikrede selvstændige , - øvrige selvstændige , Fra 2004 anvendes der oplysninger fra erhvervsregistret til at identificere selvstændige, der er lønsumsafgiftspligtige, men ikke momspligtige. Det bevirker, at antallet af momsbetalere stiger, mens antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige falder næsten tilsvarende. Databruddet berører derfor ikke antallet af selvstændige, men fordelingen af selvstændige på momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Anvendelsen af erhvervsregistret til at identificere og brancheplacere lønsumsafgiftspligtige selvstændige, der ikke er momspligtige, øger kvaliteten af brancheplaceringen væsentligt. Det ses tydeligt i nogle - ikke momspligtige - brancher. Eksempelvis øges antallet af selvstændige fodplejere markant. , I 2008 er der et større brud i statistikken som følge af, at statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-datoer for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 er der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger for året. Ved de fremtidige offentliggørelser vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst., Til opgørelsen af personer uden for arbejdsstyrken blev der før 2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre blev efterfølgende samlet i statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil., Tidligere har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der kunne blive klassificeret som lønmodtagere. Dette krav var indført, fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret, og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag er kravet til årslønnen reduceret. Fra 2008 skal en lønmodtager blot som minimum have en løn, der svarer til fire timers beskæftigelse til garantiløn i løbet af året for at kunne blive klassificeret som lønmodtager ultimo november., Personer der har en årsløn der svarer til fire timers beskæftigelse bliver fra 2008 opgjort som beskæftigede ultimo november, såfremt de er beskæftigede ifølge periodeangivelserne i eIndkomstregistret, eller såfremt der er indbetalt ATP i året, der svarer til maksimum beløbet for den givne ATP-sats. Når en person har flere job som lønmodtager ultimo november, er der foretaget en prioritering mellem jobbene ud fra enten årlige oplysninger (fra SKAT's årlige eIndkomstregister) eller de månedlige oplysninger fra det månedlige eIndkomstregister., Ændringerne i datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen bevirker, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliver lave-re. Strukturelt ses påvirkningen af databruddet især for de yngre aldersgrupper, dvs. de 18-29-årige, som har faldende beskæftigelsesfrekvenser. Personer i denne aldersgruppe har ofte job, der ligger drypvis hen over året. Netop denne gruppe må antages at have været særligt udsat for tendensen til, at arbejdsgiveren har indberettet, at personen var ansat hele året, selvom det ikke nødvendigvis var tilfældet. For de helt unge aldersgrupper er der derimod en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne. Årsagen hertil er, at kravet om en summeret løn på minimum ca. 10.000 kr. ikke længere er gældende. Herudover falder beskæfti-gelsen i vikarbranchen markant. Dette kan ligeledes forklares med, at de månedlige indberetninger giver et øget kvalitet m.h.t. periodiseringen af de enkelte ansættelsesforhold., De beskæftigede kan underopdeles i grupperne: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135), Yderligere information om selvstændige , Fra 1999 indhentes der oplysninger fra a-kassen ASE, der anvendes til en bedre brancheplacering af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. , Fra 2008 udgår gruppen af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige af statistikken. Antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige var i forvejen beskedent. I 2007 var der således kun 2.897 arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Analyser viste, at de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige i mange tilfælde var tidligere momsbetalere, der ikke længere var selvstændige. Det var derfor mere retvisende at lade dem udgå af statistikken., Yderligere information om lønmodtagere , Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i perioden 1980 til 2007 på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2008 overgår statistikken til at anvende de månedlige eIndkomst indberetninger som datagrundlag og dermed øges kvaliteten af oplysningerne om ansættelsesperioderne., Underopdeling af lønmodtagere , Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode i grupperne: funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion (variablen DISCO) i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. , Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- , Indtil 2003 blev oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere udelukkende hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet relaterer arbejdsfunktionen sig til det vigtigste job i årets løb. Arbejdsklassifikationsmodulet anven-der i første omgang DISCO-koden i lønstatistikken. Når der ikke findes en indberettet DISCO-kode i lønstatistikken bestemmes DISCO-koden ofte ved hjælp af andre oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet. Over tid sker der ændringer i måden, dette gøres på. Fra 2001 ophører arbejdsklassifikationsmodulet med at anvende oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling. Endvidere bliver oplysningen om a-kassemedlemskab i stadigt mindre omfang anvendt som grundlag for kodningen af arbejdsfunktion fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse af arbejdsfunktionen stiger frem til 2007. , Fra 2003 sker der, i RAS, en direkte kobling mellem DISCO-koden i lønstatistikkens slutregister til beskæftigelsen ultimo november. Tidligere var DISCO-koden, der kom fra arbejdsklassifikationsmodulet udelukkende relateret til lønmodtagerens vigtig-ste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem arbejdsfunktionen og beskæftigelsen i november. , Fra 2008 anvendes lønstatistikkens inddata i stedet for lønstatistikkens slutregister. Valideringsarbejdet i lønstatistikken betyder i praksis bl.a., at en del indberetninger kasseres. I mange tilfælde har disse indberetninger dog gyldige disco-koder og kan der-for anvendes i beskæftigelsesstatistikken. Overgangen til at anvende lønstatistikkens inddata betyder, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse (dvs. med uoplyst arbejdsfunktion) falder markant., Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodta-gere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken , Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: , 1. Efterlønsmodtagere , 2. Pensionister , 3. Børn og unge , 4. Uddannelsessøgende , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (børn og unge, uddannelsessøgende og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i én kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". , Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger om personer uden for arbejdsstyrken, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Den detaljerede underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken er ikke publiceret af Danmarks Statistik for 1994 og 1995. , Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Beskæftigelse uden løn , 2. Uddannelsesforanstaltninger/ fra 2007 vejledning og opkvalificering , 3. Uoplyst aktivering (udgår i 2000), 4. Særlig/anden aktivering (udgår i 2007), 5. Integrationsuddannelse (tilkommer i 2001), 6. Arbejdsmarkedsorlov , 7. Barselsdagpenge , 8. Sygedagpenge , 9. Revalidering , 10. Modtagere af ledighedsydelse (tilkommer i 2003), 11. Aktivering ifølge kontanthjælpsstatistikken (tilkommer i 2003 og udgår i 2008), 12. Delvist ledige (tilkommer i 2008), Undergruppe 1-6 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstalt-ninger og består af personer uden for arbejdsstyrken (både forsikrede og ikke-forsikrede), der er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning eller på arbejdsmarkedsorlov ultimo november. Kategoriseringen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger følger generelt kategoriseringen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I øvrigt henvises til excel-arket socstil_foranst.xls, der indeholder en oversigt over, hvilke foranstaltninger der indgår i de seks grupper. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 6. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergrupperne 7-8 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra sygedagpengeudbetalingsregistret. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 7-8. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergruppe 9 består af personer, der modtager en revalideringsydelse i november. Revalideringsydelse kan være en almindelig revalideringsydelse, revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller forrevalidering. , Undergruppe 10 består af modtagere af ledighedsydelse i november. Det blev allerede muligt at modtage ledighedsydelse i 2000, men gruppen er først indført i statistikken fra 2003. , Undergruppe 11 består af personer, der er aktiverede ifølge kontanthjælpstatistikken. Personerne indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet ultimo november. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem, hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Gruppe 11 er indført fra 2003. , Grupperingen af undergrupperne 9-11 følger grupperingen i statistikken "Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik". , Fra 2008 er oplysninger for undergrupperne 1-11 udelukkende baseret på statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Undergruppe 12 består af personer, der er delvist ledige i referenceugen ifølge statistikken for personer uden ordinær beskæfti-gelse., Personer i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Modtagere af efterløn , 2. Modtagere af overgangsydelse (udgår i 2007) , 3. Modtagere af flexydelse (tilkommer i 2008), Indtil 2002 blev modtagere af efterløn og overgangsydelse klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, uanset om de arbejdede ved siden af. Årsagen hertil var, at antallet af beskæftigede ellers ville blive for højt grundet de lidt usikre dateringer af ansættelsesperioderne. Fra 2002 anvendes der oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens RAM-register, der muliggør en mere nøjagtig vurdering af, om personen er beskæftiget. Derfor vil efterlønsmodtagere der arbejder ved siden af blive opgjort som beskæftigede fra 2002 og frem., Før 1997 anvendtes oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet til at afgrænse personer, der modtager efterløn eller overgangsydelse. Fra 1997 og frem anvendes oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvilket betyder, at der sker mere præcis bestemmelse af tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på referencetidspunktet. , Kilden til gruppen der modtagere flexydelse er statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Gruppen af pensionister kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Alderspensionister , 2. Førtidspensionister , 3. Modtagere af tjenestemandspension/modtagere af anden pension , Alders- og førtidspensionister består af personer, der modtager folke- hhv. førtidspension (inkl. pensioner fra ATP). Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går indtil 2004 ved 67 år. Pr. 1. juli 2004 nedsættes pensionsalderen til 65 år for personer der fylder 65 år efter denne dato. Derfor kan 65-årige både være førtids- og alderspensionister i 2004. I 2005 gælder det samme for 66-årige. Fra 2007 er alle fra 65 år opgjort som alderspensionister givet at de ikke er i beskæftigelse. , Modtagere af anden pension/tjenestemandspension består fra og med 2004 af personer, som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsord-ning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i årets løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Det betyder, at antallet stiger fra 2003 til 2004., Gruppen "andre uden for arbejdsstyrken" kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Kontanthjælpsmodtagere, 2. Modtagere af introduktionsydelse (tilkommer i 2001), 3. Børn og unge , 4. Personer under uddannelse , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Før 2008 er datakilden til (ikke arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse kontanthjælpsstatistikregistret. Fra 2008 bliver datakilden statikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Børn og unge er dannet på baggrund af alderen ultimo november. Personer under uddannelse består af personer, der er i gang med en ordinær uddannelse ifølge uddannelsesstatistikregistret. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er en restgruppe, som det ikke er muligt at finde arbejdsmarkedsrelevante informationer om., Den sekundære og tertiære/ikke-novemberrelaterede tilknytning til arbejdsmarkedet, De beskæftigedes eventuelle sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager kan identificeres via NOVPRIO=2 (novemberpriotering) og SOCSTIL=139. Job som lønmodtager, der ikke relaterer sig til ultimo november, eller som er det tertiæ-re job ultimo november har NOVPRIO=3 eller NOVPRIO=9 (novemberprioritering) og SOCSTIL=138., Bilag, Tabel, Graf, Foranst_tilstand_socstil, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, SOCSTIL_KODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/socstil-kode

      NYARB

      Navn, NYARB , Beskrivende navn, Ny arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen "ny arbejdsstilling" (NYARB_KODE) bestemmer befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra internationale retningslinier for arbejdsmarkedsstatistik anbefalet af International Labour Organisation (ILO). Tællingsenheden i statistikken er personen. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmar-kedet ultimo november året før. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes, i denne sammenhæng, så-ledes den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen til opgørelse af den primære arbejdsmarkedstilknytning kaldes ARBSTIL i perioden 1980-1993, NYARB i perioden 1994-1995 og SOCSTIL i perioden 1996-2008. Variablen ændrer navn fra ARBSTIL til NYARB, fordi der indføres en mere detal-jeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken i 1994. I 1996 ændrer variablen navn til SOCSTIL, fordi underopde-lingen af lønmodtagerne ændres., Variablen muliggør en opdeling af befolkningens primære status i tre overordnede kategorier (når variablen NOVPRIO=1 (novemberprioritering)): , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Overordnet er disse tre grupper opgjort efter samme metode i perioden 1980-2001, 2002-2007 og 2008 og frem. Imellem 2001 og 2002 er der et databrud i statistikken, der i alt betyder, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500. Databruddet betyder især, at antallet af selvstændige bliver mindre. I 2008 er der et databrud i statistikken fordi statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det betyder, at vurderingen af, hvornår lønmodtagerjobbet rent faktisk er ak-tivt, bliver væsentligt mere sikker. Antallet af lønmodtagere (og dermed også antallet af beskæftigede og arbejdsstyrken) falder som følge af overgangen til eIndkomst. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 overgår statistikken ligeledes til at anvende statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse som det primære datagrundlag for personer uden for arbejdsstyrken., De beskæftigede kan underopdeles i henholdsvis: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135) , Lønmodtagerne kan underopdeles i forskellige grupper over tid. Fra og med 1996 kan lønmodtagerne opdeles efter færdighedsniveau på baggrund af deres arbejdsfunktion (variablen DISCO), der er den danske variant af den internationale klassifikation ISCO. I perioden 1980-1995 kan lønmodtagerne opdeles på baggrund af deres fagkode, hvor den overordnede opdeling angiver, om personen er funktionær eller arbejder. , Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Gruppen uden for arbejdsstyrken kan overordnet opdeles i fire kategorier i perioden fra 1994-2008. Følgende koder bliver hen-ført til de fire kategorier: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Før 1994 er der begrænsede muligheder for at underopdele personer uden for arbejdsstyrken. Her er kun pensionister, uddannelsessøgende og efterlønsmodtagere udskilt i de fleste år. , Detaljeret beskrivelse, Variablen "ny arbejdsstilling" (NYARB_KODE) angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden i statistikken er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bruttobestande (tilknytninger til arbejdsmarkedet), den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bruttobestand, bestemmes den primære tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra et sæt prioriteringsregler. Prioriteringsreglerne er fastlagt, således at de i videst muligt omfang følger ILO-retningslinierne. ILO-retningslinierne foreskriver, at beskæftigelse skal vægtes højere end ledighed. Prioriteringsrækkefølgen er kun ændret en smule over årene og fremgår af Statistiske Efterretninger (serien Arbejdsmarked), der udkommer årligt. I det følgende relaterer årstalsangivelserne sig til referencetidspunktet for tilknytningen til arbejdsmarkedet ultimo november. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik pr. 1.1.2009 benævnes således, i denne sammenhæng, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 2008, fordi tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november 2008., Variablen "ny arbejdsstilling" har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hedder variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hedder variablen NYARB og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL. Ændringerne i navngivningen skyldes ikke databrud i statistikken, men derimod ændringer i variablens detaljeringsgrad. I 1994 blev der således indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen. , Overordnet deler variablen "ny arbejdsstilling" befolkningen op i tre hovedgrupper, henholdsvis: , 1. Beskæftigede (ARBSTIL/NYARB=11-37, SOCSTIL=115-135) , 2. Arbejdsløse (ARBSTIL,/NYARB=40, SOCSTIL=200) , 3. Personer uden for arbejdsstyrken (ARBSTIL=50-90, NYARB/SOCSTIL=310-400), Beskæftigede og arbejdsløse udgør arbejdsstyrken. Den øvrige del af befolkningen er uden for arbejdsstyrken., Befolkningen er henført til en af de tre hovedgrupper efter samme metode i perioden 1980-2001. I 2002 er der et databrud i statistikken, der bevirker, at beskæftigelsen falder med ca. 17.500 som følge af databruddet. Databruddet var nødvendigt, fordi forandringer på arbejdsmarkedet samt nye datakilder gjorde det hensigtsmæssigt at foretage ændringer i statistikken. , De fire væsentligste ændringer i 2002 er: , 1. Der bliver strammet op på kravene til aktivitet (målt ved overskud/underskud) for at tælle med som selvstændig, 2. For lønmodtagere i den offentlige sektor bliver lønstatistikken introduceret som supplerende kilde til opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning ultimo november. , 3. Efterlønsmodtagere der samtidig er beskæftigede bliver klassificeret som beskæftigede. , 4. En person, der ikke med sikkerhed er lønmodtager på referencetidspunktet, bliver ikke længere opgjort som lønmodtager i tilfælde, hvor personen ikke er fuldt arbejdsløs og samtidig er aktiveret i en foranstaltning uden løn. , Databruddet i 2002 påvirker den relative størrelse af de tre grupper og betyder, at; , - antallet af selvstændige falder med ca. 10.000, hvor nogle af de selvstændige i stedet bliver klassificeret som lønmodtager. , - antallet af lønmodtagere falder med ca. 7.500, hvor det især er beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service, der falder. , I 2004 er der et mindre databrud i statistikken, der berører de selvstændige. I RAS-statistikken består de selvstændige af fire undergrupper, henholdsvis: , - arbejdsgivere , - momsbetalere , - arbejdsløshedsforsikrede selvstændige , - øvrige selvstændige , Fra 2004 anvendes der oplysninger fra erhvervsregistret til at identificere selvstændige, der er lønsumsafgiftspligtige, men ikke momspligtige. Det bevirker, at antallet af momsbetalere stiger, mens antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige falder næsten tilsvarende. Databruddet berører derfor ikke antallet af selvstændige, men fordelingen af selvstændige på momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Anvendelsen af erhvervsregistret til at identificere og brancheplacere lønsumsafgiftspligtige selvstændige, der ikke er momspligtige, øger kvaliteten af brancheplaceringen væsentligt. Det ses tydeligt i nogle - ikke momspligtige - brancher. Eksempelvis øges antallet af selvstændige fodplejere markant. , I 2008 er der et større brud i statistikken som følge af, at statistikken overgår til at anvende eIndkomst som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-datoer for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. Hvis der sammenlignes med udviklingen i det kvartalsvise arbejdstidsregnskab fra 4. kvt. 2007 til 4. kvt. 2008, betyder overgangen til eIndkomst at beskæftigelsen falder med 60.000-70.000 alene som følge af over-gangen til eIndkomst. I 2008 er der anvendt en årsversion af eIndkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger for året. Ved de fremtidige offentliggørelser vil den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eIndkomst., Til opgørelsen af personer uden for arbejdsstyrken blev der før 2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre blev efterfølgende samlet i statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil., Tidligere har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der kunne blive klassificeret som lønmodtagere. Dette krav var indført, fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret, og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag er kravet til årslønnen reduceret. Fra 2008 skal en lønmodtager blot som minimum have en løn, der svarer til fire timers beskæftigelse til garantiløn i løbet af året for at kunne blive klassificeret som lønmodtager ultimo november., Personer der har en årsløn der svarer til fire timers beskæftigelse bliver fra 2008 opgjort som beskæftigede ultimo november, såfremt de er beskæftigede ifølge periodeangivelserne i eIndkomstregistret, eller såfremt der er indbetalt ATP i året, der svarer til maksimum beløbet for den givne ATP-sats. Når en person har flere job som lønmodtager ultimo november, er der foretaget en prioritering mellem jobbene ud fra enten årlige oplysninger (fra SKAT's årlige eIndkomstregister) eller de månedlige oplysninger fra det månedlige eIndkomstregister., Ændringerne i datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen bevirker, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliver lavere. Strukturelt ses påvirkningen af databruddet især for de yngre aldersgrupper, dvs. de 18-29-årige, som har faldende beskæftigelsesfrekvenser. Personer i denne aldersgruppe har ofte job, der ligger drypvis hen over året. Netop denne gruppe må antages at have været særligt udsat for tendensen til, at arbejdsgiveren har indberettet, at personen var ansat hele året, selvom det ikke nødvendigvis var tilfældet. For de helt unge aldersgrupper er der derimod en stigning i beskæftigelsesfrekvenserne. Årsagen hertil er, at kravet om en summeret løn på minimum ca. 10.000 kr. ikke længere er gældende. Herudover falder beskæfti-gelsen i vikarbranchen markant. Dette kan ligeledes forklares med, at de månedlige indberetninger giver et øget kvalitet m.h.t. periodiseringen af de enkelte ansættelsesforhold., De beskæftigede kan underopdeles i grupperne: , 1. Selvstændige (ARBSTIL/NYARB=11-15, SOCSTIL=115-118) , 2. Medarbejdende ægtefæller (ARBSTIL/NYARB=20, SOCSTIL=120) , 3. Lønmodtagere (ARBSTIL/NYARB=31-37, SOCSTIL=130-135), Yderligere information om selvstændige , Fra 1999 indhentes der oplysninger fra a-kassen ASE, der anvendes til en bedre brancheplacering af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. , Fra 2008 udgår gruppen af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige af statistikken. Antallet af arbejdsløshedsforsikrede selvstændige var i forvejen beskedent. I 2007 var der således kun 2.897 arbejdsløshedsforsikrede selvstændige. Analyser viste, at de arbejdsløshedsforsikrede selvstændige i mange tilfælde var tidligere momsbetalere, der ikke længere var selvstændige. Det var derfor mere retvisende at lade dem udgå af statistikken., Yderligere information om lønmodtagere , Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i perioden 1980 til 2007 på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2008 overgår statistikken til at anvende de månedlige eIndkomst indberetninger som datagrundlag og dermed øges kvaliteten af oplysningerne om ansættelsesperioderne., Underopdeling af lønmodtagere , Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode i grupperne: funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion (variablen DISCO) i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. , Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- , Indtil 2003 blev oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere udelukkende hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet relaterer arbejdsfunktionen sig til det vigtigste job i årets løb. Arbejdsklassifikationsmodulet anvender i første omgang DISCO-koden i lønstatistikken. Når der ikke findes en indberettet DISCO-kode i lønstatistikken bestemmes DISCO-koden ofte ved hjælp af andre oplysninger i arbejdsklassifikationsmodulet. Over tid sker der ændringer i måden, dette gøres på. Fra 2001 ophører arbejdsklassifikationsmodulet med at anvende oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling. Endvidere bliver oplysningen om a-kassemedlemskab i stadigt mindre omfang anvendt som grundlag for kodningen af arbejdsfunktion fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse af arbejdsfunktionen stiger frem til 2007. , Fra 2003 sker der, i RAS, en direkte kobling mellem DISCO-koden i lønstatistikkens slutregister til beskæftigelsen ultimo november. Tidligere var DISCO-koden, der kom fra arbejdsklassifikationsmodulet udelukkende relateret til lønmodtagerens vigtigste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem arbejdsfunktionen og beskæftigelsen i november. , Fra 2008 anvendes lønstatistikkens inddata i stedet for lønstatistikkens slutregister. Valideringsarbejdet i lønstatistikken betyder i praksis bl.a., at en del indberetninger kasseres. I mange tilfælde har disse indberetninger dog gyldige disco-koder og kan derfor anvendes i beskæftigelsesstatistikken. Overgangen til at anvende lønstatistikkens inddata betyder, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse (dvs. med uoplyst arbejdsfunktion) falder markant., Før 2008 betød valideringsarbejdet i lønstatistikken kombineret med ændringer i dannelsen af arbejdsfunktionen i arbejdsklassifikationsmodulet over tid, at antallet af indberetninger i den private sektor kunne svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodta-gere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. , Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken , Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: , 1. Efterlønsmodtagere , 2. Pensionister , 3. Børn og unge , 4. Uddannelsessøgende , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Hvis der sammenholdes med uddannelsesstatistikken vil der være nogle forskelle fordi oplysningen om, hvilke personer der er i gang med en uddannelse/er uddannelsessøgende er ændret i uddannelsesstatistikken siden offentliggørelsestidspunktet for RAS. Derfor vil der være nogle uddannelsessøgende, der ikke er registreret som værende i gang med en uddannelse ifølge de ændrede og mere aktuelle oplysninger i uddannelsesstatistikken. , I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (børn og unge, uddannelsessøgende og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i én kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". , Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger om personer uden for arbejdsstyrken, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: , 1. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL =316-323,327,333-335) , 2. Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=315,324-325), 3. Pensionister: (NYARB/SOCSTIL=328,329,331) , 4. Andre uden for arbejdsstyrken: (NYARB/SOCSTIL=310,326,330,332,400) , Den detaljerede underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken er ikke publiceret af Danmarks Statistik for 1994 og 1995. , Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Beskæftigelse uden løn , 2. Uddannelsesforanstaltninger/ fra 2007 vejledning og opkvalificering , 3. Uoplyst aktivering (udgår i 2000), 4. Særlig/anden aktivering (udgår i 2007), 5. Integrationsuddannelse (tilkommer i 2001), 6. Arbejdsmarkedsorlov , 7. Barselsdagpenge , 8. Sygedagpenge , 9. Revalidering , 10. Modtagere af ledighedsydelse (tilkommer i 2003), 11. Aktivering ifølge kontanthjælpsstatistikken (tilkommer i 2003 og udgår i 2008), 12. Delvist ledige (tilkommer i 2008), Undergruppe 1-6 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og består af personer uden for arbejdsstyrken (både forsikrede og ikke-forsikrede), der er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning eller på arbejdsmarkedsorlov ultimo november. Kategoriseringen af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger følger generelt kategoriseringen i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I øvrigt henvises til excel-arket socstil_foranst.xls, der indeholder en oversigt over, hvilke foranstaltninger der indgår i de seks grupper. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 6. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergrupperne 7-8 er dannet på baggrund af samkøring af oplysninger fra sygedagpengeudbetalingsregistret. Indtil 2001 var det et krav at personen skulle komme fra en tilstand som ledig eller fra en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning uden løn for at blive klassificeret i kategori 7-8. Fra 2002 er det ikke længere et krav., Undergruppe 9 består af personer, der modtager en revalideringsydelse i november. Revalideringsydelse kan være en almindelig revalideringsydelse, revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering eller forrevalidering. , Undergruppe 10 består af modtagere af ledighedsydelse i november. Det blev allerede muligt at modtage ledighedsydelse i 2000, men gruppen er først indført i statistikken fra 2003. , Undergruppe 11 består af personer, der er aktiverede ifølge kontanthjælpstatistikken. Personerne indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger på referencetidspunktet ultimo november. Statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og kontanthjælpsstatistikken er ikke harmoniserede, hvilket betyder, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem, hvorledes en given person optræder i de to statistikker. Gruppe 11 er indført fra 2003. , Grupperingen af undergrupperne 9-11 følger grupperingen i statistikken "Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik". , Fra 2008 er oplysninger for undergrupperne 1-11 udelukkende baseret på statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Undergruppe 12 består af personer, der er delvist ledige i referenceugen ifølge statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse., Personer i tilbagetrækning fra arbejdsstyrken kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Modtagere af efterløn , 2. Modtagere af overgangsydelse (udgår i 2007) , 3. Modtagere af flexydelse (tilkommer i 2008), Indtil 2002 blev modtagere af efterløn og overgangsydelse klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, uanset om de arbejdede ved siden af. Årsagen hertil var, at antallet af beskæftigede ellers ville blive for højt grundet de lidt usikre dateringer af ansættelsesperioderne. Fra 2002 anvendes der oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens RAM-register, der muliggør en mere nøjagtig vurdering af, om personen er beskæftiget. Derfor vil efterlønsmodtagere der arbejder ved siden af blive opgjort som beskæftigede fra 2002 og frem., Før 1997 anvendtes oplysninger fra arbejdsklassifikationsmodulet til at afgrænse personer, der modtager efterløn eller overgangsydelse. Fra 1997 og frem anvendes oplysninger fra statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, hvilket betyder, at der sker mere præcis bestemmelse af tilbagetrækning fra arbejdsstyrken på referencetidspunktet. , Kilden til gruppen der modtagere flexydelse er statistikken om personer uden ordinær beskæftigelse., Gruppen af pensionister kan opdeles i følgende undergrupper: , 1. Alderspensionister , 2. Førtidspensionister , 3. Modtagere af tjenestemandspension/modtagere af anden pension , Alders- og førtidspensionister består af personer, der modtager folke- hhv. førtidspension (inkl. pensioner fra ATP). Aldersgrænsen mellem førtids- og alderspension går indtil 2004 ved 67 år. Pr. 1. juli 2004 nedsættes pensionsalderen til 65 år for personer der fylder 65 år efter denne dato. Derfor kan 65-årige både være førtids- og alderspensionister i 2004. I 2005 gælder det samme for 66-årige. Fra 2007 er alle fra 65 år opgjort som alderspensionister givet at de ikke er i beskæftigelse. , Modtagere af anden pension/tjenestemandspension består fra og med 2004 af personer, som ifølge indkomststatistikregistret modtog tjenestemandspension, pensionsudbetalinger fra pensionskasse, pengeinstitut, forsikringsselskab, privat pensionsord-ning inkl. arbejdsgiveradministrerede, pension fra udlandet og pension fra en tidligere arbejdsgiver i årets løb. Indtil 2003 bestod gruppen kun af modtagere af tjenestemandspension. Det betyder, at antallet stiger fra 2003 til 2004., Gruppen "andre uden for arbejdsstyrken" kan opdeles i følgende undergrupper; , 1. Kontanthjælpsmodtagere, 2. Modtagere af introduktionsydelse (tilkommer i 2001), 3. Børn og unge , 4. Personer under uddannelse , 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken , Før 2008 er datakilden til (ikke arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse kontanthjælpsstatistikregistret. Fra 2008 bliver datakilden statikken om personer uden ordinær beskæftigelse. Børn og unge er dannet på baggrund af alderen ultimo november. Personer under uddannelse består af personer, der er i gang med en ordinær uddannelse ifølge uddannelsesstatistikregistret. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er en restgruppe, som det ikke er muligt at finde arbejdsmarkedsrelevante informationer om., Den sekundære og tertiære/ikke-novemberrelaterede tilknytning til arbejdsmarkedet, De beskæftigedes eventuelle sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager kan identificeres via NOVPRIO=2 (novemberpriotering) og SOCSTIL=139. Job som lønmodtager, der ikke relaterer sig til ultimo november, eller som er det tertiæ-re job ultimo november har NOVPRIO=3 eller NOVPRIO=9 (novemberprioritering) og SOCSTIL=138., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, NYARB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/nyarb

      DISCO08_ALLE_INDK

      2010 data forfindes både opgjort efter ny og efter gammel metode.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/disco08-alle-indk

      Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2019

      30402010: Data- og kommunikationsteknik

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd?id=c3b70424-30ea-4232-9adc-54bb9cc286c0

      Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), afsluttede uddannelser, v1:2025

      8067: Data Science, bach.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-audd

      Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2018

      30402010: Data- og kommunikationsteknik

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd?id=6c163be3-111d-4707-816b-ecc8d8049dbd

      Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2017

      30402010: Data- og kommunikationsteknik

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd?id=2137a1e5-1599-4268-88c0-41b9e3be9c84

      Deleøkonomi hegnes ind, så den kan tælles

      Hidtil har det været usikkert, hvor meget privat udlejning af bolig, delekørsel og andre tjenester betyder, men nu begynder der at komme flere og nye tal fra Danmarks Statistik. Det giver erhvervslivet og Folketinget bedre grundlag for at beslutte, hvordan der skal satses på deleøkonomien fremover., 14. maj 2018 kl. 9:00 ,  , Niels Stoktoft Overgaard, Privat er Agnes Tassy vild med deleøkonomi. De sidste otte år har hun lejet ferielejligheder gennem Airbnb til sin familie. Senest har hun også via tjenesten hyret en privat guide i tre timer på et museum i London. Men på jobbet er deleøkonomi en udfordring for Agnes Tassy. , Hun arbejder som specialkonsulent i Danmarks Statistik. Her har de ansatte i snart 200 år talt befolkningen og opstillet tusindvis af andre tabeller. De ved lige præcis, hvordan de skal måle traditionelle aktiviteter og transaktioner, men deleøkonomi er noget nyt – og den udvikler sig stadig. Statistikerne er vant til, at privatpersoner er forbrugere, men her bliver de pludselig også udbydere, og det udfordrer eksempelvis den traditionelle måde at opgøre nationalregnskabet på. , Danmarks Statistik har for nyligt gennemført et projekt, der afgrænser, hvad deleøkonomi er. Dermed kan optællingen foregå på et mere sikkert grundlag og der kan komme flere tal på deleøkonomiske aktiviteter., - Vores ferie- og forretningsrejsestatistik vil i 2018 for første gang fortælle, hvor meget danskerne har benyttet privat overnatning, fortæller Agnes Tassy. Undersøgelsen af befolkningens it-anvendelse indeholder nu også et spørgsmål om hvorvidt man tjener penge på at udbyde tjenester på en deleøkonomisk platform. Og Arbejdskraftsundersøgelsen kan i år for første gang fortælle om, hvor mange freelancere der har fundet job via de platforme, som udbyder deres arbejdskraft., Danskernes deltagelse i deleøknomien. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder, bruger eller både udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, Danmark er bagud på området, Agnes Tassy har deltaget i den projektgruppe, der har afgrænset deleøkonomi. Der findes ikke nogen fælles international definition. Men der er hentet inspiration blandt andet i Storbritannien, hvor det statistiske kontor har været i gang et stykke tid. Englænderne er langt foran Danmark med at bruge deleøkonomi, og vi ligger også bag efter EU-gennemsnittet. , Men nu skal vi med. Regeringen har lanceret en strategi for ”vækst gennem deleøkonomi”. Et par af punkterne er bedre dataindsamling og bedre måling. Chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe fra Dansk Erhverv ser frem til de nye tal fra Danmarks Statistik. Hans organisation har selv tidligere indsamlet oplysninger om omfanget og han har været med til at inspirere arbejdet med at afgrænse begrebet deleøkonomi., - Dermed undgår vi i fremtiden diskussioner om, hvorvidt det er det rigtige, der er taget med i en undersøgelse. Vi kan i stedet straks gribe fat og sige, at når det har det omfang, hvad skal vi så gøre ved det, siger Malthe Mikkel Munkøe. , Gode tal er vigtige for vurdering af risici og muligheder, Dansk Erhverv ser mange muligheder i deleøkonomi. Også som noget nyt ved transport af gods. Men nogle virksomheder er bekymrede. Risikerer de, at en ny tjeneste pludselig tager livet af deres forretning, som det for eksempel skete inden for udleje af videofilm, da vi fik streamingteknikken? , - Gode tal er vigtige for, at virksomheder kan agere. På et tidspunkt virkede det måske, som om hipsterne mest brugte streamingtjenesterne. Så er det vigtigt for virksomhederne at få analyser. Vil andre komme til senere, så hipsterne bare er first movers? , - Vi har brug for tal fra både Danmark og udlandet. Hvor hurtigt bevæger deleøkonomien sig, spørger Malthe Mikkel Munkøe., Deleøkonomisk deltagelse fordelt på køn og alder. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester fordelt på køn og aldersgrupper., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Dokumentation giver stærkere diskussion, Specialkonsulent Stine Nynne Larsen fra Erhvervsstyrelsen har også givet input til afgrænsningen af deleøkonomi. Hun siger, at tal på solidt grundlag er forudsætningen for, at regeringen og andre kan handle, når der er behov for det. , - Jævnligt er der kommet den indvending, at deleøkonomi ikke er noget nyt – vi har haft biblioteker og andelsbevægelsen i mange år, og hvad er så det nye? Her er det vigtigt, at Danmarks Statistik kan dokumentere, at den nye digitale deleøkonomi fylder. Det gør diskussionen stærkere og mere tidssvarende, siger Stine Nynne Larsen. Hun tilføjer, at for embedsfolket kan den store skræk være, hvis en ny udvikling betyder, at for eksempel den vigtige opgørelse af bruttonationalproduktet bliver skæv. , Den nye rapport tyder dog på, at der foreløbig ikke er fare for alvorlige afvigelser. Til gengæld er andre statistikker anfægtet. Navnlig turismestatistikken. Den undervurderer formentlig antallet af overnatninger med 5-6 %. Det skyldes, at den kun medtager sommerhusudlejning via bureauer, men ikke private udlejninger og heller ikke udlejninger af helårsboliger, for eksempel via Airbnb. Især i København er afvigelsen formentlig endnu højere. Derfor håber Agnes Tassy på, at platforme som eksempelvis Airbnb i fremtiden vil levere flere informationer. Det er også et af ønskerne i regeringens forslag til strategi. , - Der er grænser for, hvor meget vi kan belaste privatpersoner og små virksomheder med spørgeskemaer. Men platformene har oplysningerne lagret digitalt, så de kan nemt aflevere dem, siger Agnes Tassy., Køb af overnatning og transport fra privatpersoner i udvalgte lande. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen i udvalgte lande der køber transport og overnatning fra private personer., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Fakta #1 Det er deleøkonomi, Danmarks Statistiks nye rapport ”Deleøkonomien – hvordan kan den defineres og måles” opstiller en statistisk afgrænsning af deleøkonomi. , Det handler om transaktioner mellem privatpersoner. , Det formidles på specialiserede, digitale platforme. , Det afgrænses til overnatning, transport og tjenester som for eksempel rengøring, børnepasning og it. , Brugeren har kun midlertidig adgang til godet eller tjenesten. , Der skal ske en betaling. , Læs hele rapporten her, Malthe Mikkel Munkøe, Chefkonsulent, Dansk Erhverv , Foto: Dansk Erhverv, Stine Nynne Larsen, Specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-05-14-deleoekonomi-hegnes-ind-saa-den-kan-taelles

      Nyt register gør forskning i sundhed lettere

      LifeLine er et nyt register, som giver sundhedsforskere mulighed for at analysere tidlinjer for hver enkelt borger i Danmark. Registeret er et vigtigt værktøj i arbejdet med at finde svaret på, hvordan fx sundhed stadig hænger sammen med uddannelse. , 31. maj 2022 kl. 9:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, Sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark og ulighed i sundhed er en samfundsmæssig udfordring. Personer med kortere uddannelse har eksempelvis større risiko for at udvikle nogle sygdomme og dø tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. Ph.d. stipendiat Anna Vera Jørring Pallesen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet undersøger lige nu knap 1.000 sygdomme og hvilken rolle uddannelse spiller i forhold til hvem, der udvikler disse sygdomme, i hvilken alder man bliver diagnosticeret, og hvor lang tid man lever med dem. I arbejdet med at lave studiepopulationer har hun brugt LifeLine-registret, der er et nyt register fra Danmarks Statistik., - Lige nu arbejder jeg med fire forskellige tidsperioder, så jeg skal danne fire forskellige studiepopulationer. Jeg vil gerne vide præcis, hvornår folk indgår i befolkningen i disse tidsperioder, og hvornår de udgår igen. Det er ret vigtigt, når man gerne vil udregne incidensrater og risikotid - altså hvor lang tid folk er i risiko for at udvikle en sygdom. Og det gør LifeLine-registret muligt på en rigtig nem og overskuelig måde, fortæller Anna Vera Jørring Pallesen., En af de sygdomme, som hun zoomer ind på, er hudkræft. Antal tilfælde af kræft i huden er steget gennem de seneste 35 år på tværs af alle uddannelsesniveauer, men særligt for de højtuddannede. Spørgsmålet er hvorfor. Det kan enten være fordi, at vi er blevet mere opmærksomme på symptomerne eller er blevet bedre til at diagnosticere det. Men det kan også være, at grupper af personer har akkumuleret risikofaktorer igennem deres livsforløb, som gør, at de netop nu, når de kommer i en alder, hvor man udvikler hudkræft, slår ud med et højere antal syge. En velkendt tese er, at højtuddannede har bedre råd til ferierejser og dermed eksponeres mere for sol. Men det er heller ikke sikkert, at det er sådan længere., Vugge til grav , tidslinje, Den danske befolkning er ikke konstant. Børn bliver født, ældre dør, og der er hele tiden personer, der indvandrer til Danmark og bliver en del af befolkningen eller udvandrer og ikke længere er en del af befolkningen. Med LifeLine-registret kan forskere følge personer over tid og tage højde for, hvornår de indtræder i befolkningen og udtræder igen. , - Det er smart at kunne ’tegne en livslinje’ på hver enkelt person. Når man kan se befolkningen i realtid, er det muligt at tælle alle mulige ting. Der er brug for sådan et register, hvis man gerne vil beregne præcise rater for fx hvor mange, der dør. Hvis man er interesseret i at udregne personers risiko for at udvikle en eller anden sygdom, er det snedigt at have et datasæt, der er struktureret, så man kan følge hver person over tid, forklarer Laust Hvas Mortensen, der er ledende chefkonsulent i Metode og Analyse hos Danmarks Statistik. , Forskerne kan på den måde måle længden af den tid, som det enkelte individ har været i populationen i et bestemt år i bestemte aldersgrupper. Og man kan opgøre befolkningen på en vilkårlig dato. Hvis man nu gerne vil vide, hvor mange personer, der var i befolkningen den 23. oktober 1993, kan det være lidt svært ud fra de sædvanlige befolkningsregistre, der opgør befolkningen på bestemte datoer fx ultimo året eller hvert kvartal., - Hvis man gerne vil opgøre populationerne på helt bestemte tidspunkter eller i helt bestemte perioder, er det lettere med LifeLine-registret. Og vil man gerne opgøre risikotid mere præcist og lave fx middellevetidsberegninger eller andre typer beregninger, bliver det også lettere, uddyber Laust Hvas Mortensen., Nemt og tidsbesparende, Før var det sådan, at forskere, der skulle bruge et datagrundlag til et forskningsprojekt, selv har stykket det sammen fra forskellige registre. Nu kan de få en byggeklods – selve populationen til at starte med, som de danner med LifeLine-registret. Og den kan kobles med variable fra andre registre fx om hudkræft, så man kan se hvem, der i løbet af perioden bliver diagnosticeret med hudkræft. Og risikotid kan tilpasses efter det, som man er interesseret i., - Det er supernemt, og jeg sparer utrolig meget tid. Det lyder basalt, men det er faktisk helt vildt uvurderligt i en forskningsproces, hvor databehandling normalt tager lang tid. Jeg kan bruge mere tid på selve forskningen og at komme frem til resultater. Det er jo det, der er det primære for mig, siger Anna Vera Jørring Pallesen., Hun vil gerne undersøge, hvordan påvirkningen af uddannelse på sundhed har forandret sig over tid og med det forhåbentlig kunne pege på nogle mekanismer, som uddannelse påvirker sundhed igennem. Forskerne kender allerede til tendenser i samfundet, som gør, at uddannelse i dag spiller anderledes ind på sundhed end tidligere, bl.a. fordi at flere gennemfører en højere uddannelse end tidligere.,   , Fakta #1, LifeLine-registret, LifeLine-registret er en nyt register, som Danmarks Statistik har udviklet. Ideen er at gøre det nemt for forskere at følge personer i befolkningen over tid. Ved hjælp af LifeLine-registret kan man se, hvornår personer indtræder i befolkningen og udtræder igen. Det gør det muligt at tegne en tidslinje for hver enkelt person. Et datasæt, der er struktureret på den måde, er smart, fordi det bliver nemt fx at beregne incidensrater og opgøre risikotid helt præcist. , Anna Vera Jørring Pallesen , Ph.d. stipendiat, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Tlf. , 35 33 69 84, Mobil: 25 67 95 98, avp@sund.ku.dk, Foto: Branislav Nenin ,  , Laust Hvas Mortensen, Ledende chefkonsulent , Metode & Analyse, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 18, Mobil: 91 37 64 21, lhm@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-05-31-nyt-register-gor-forskning-i-sundhed-lettere
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation