Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1731 - 1740 af 2306

    LBNR

    Navn, LBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedets løbenummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret, og de seks øvrige er tilfældige numre. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), I IDA fastlægges identiteten af et arbejdssted over tid, og løbenummeret bestemmes således hvert år i IDA for hvert arbejdssted. Variablen REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før)/REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter) (se emnegruppen Arbejdssteder) angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før/året efter, dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret. Der kan enten være tale om en bevarelse eller en oprettelse af et løbenummer for det pågældende arbejdssted. Endelig kan løbenummeret nedlægges i de tilfælde, hvor arbejdsstedet endeligt nedlægges. Variablene IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) og IDTILB (identitet for arbejdssted tilbage i tid) angiver identiteten over tid., En nærmere redegørelse for denne begrebsdannelse og for den operationelle løsning findes i rapporten: "Virksomheders identitet over tid, Arbejdsnotat nr. 29. Se endvidere IDTILB/IDFREM (under emnegruppen arbejdssteder) og hovedrapporten kap. 4: Klassifikation af arbejdssteders identitet over tid., For personer med uoplyst arbejdssted er værdien lig 0. , "Uoplyst arbejdssted" vil for ansatte sige et fiktivt arbejdssted. Fiktive arbejdssteder "opstår", når de ansatte ikke arbejder på nogen af arbejdsgiverens registrerede arbejdssteder, men tager ud fra deres bopæl, eller arbejdet udføres nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Dette gælder især inden for rengøringsarbejdssted, forsikringsarbejdssted og social- og sundhedsvæsen (hjemmesygeplejersker). Personer med fiktivt arbejdssted kan i sagens natur ikke kobles til arbejdsstedsdatasættet, da der ikke findes et arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet et arbejdssted, og det er dermed uoplyst., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder indførtes i 1991, og antallet af disse steg eksplosivt pga. den ændrede definition/opgørelsesmåde. , Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) (IDA ansættelser)og datasættet vedrørende arbjedssteder (IDAS) (IDA arbejdssteder). De fiktive arbejdssteder forekommer ikke i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har stor indflydelse på løbenumrene og deres identitet i IDA2007. Dette skyldes, at kommunalreformen medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer - i form af nyt arbejdsgivernummer - og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se ovenfor) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 og oprettede i 2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til/fra anden beskæftigelse fra nedlagte/oprettede arbejdssteder (se ANSXFREM (Ansættelsesændring i forhold til året før)og ANSXTILB (Ansættelsesændring frem til året efter)) ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4 og T4). Omkring halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser/oprettelser forekomme reelle nedlæggelser og oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset), IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnr

    DISPON_13

    Navn, DISPON_13 , Beskrivende navn, Indkomst efter skat og renteudgifter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Med virkning fra 2013 blev beregningen af den disponible indkomst revideret. Variablen DISPON_13 afløste hermed den tidligere variabel DISPON_NY., Disponibel indkomst omfatter løn, overskud af egen virksomhed, pensioner og andre overførsler, renteindkomster og udbytter fra værdipapirer mv. Hertil tillægges en beregnet lejeværdi af egen bolig. Fra denne indkomst fra-trækkes skatter, renteudgifter, betalte underholdsbidrag mv. Resultatet bliver den disponible indkomst. Dette beløb er et godt mål for, hvor meget der er tilbage til forbrug eller opsparing mv., Når der for boligejerne er tillagt et beregnet beløb - lejeværdi af egen bolig - er det for bedre at kunne sammenligne med dem, der bor til leje. Boligejere sparer den husleje, som lejere skulle have betalt for den samme bolig, hvis den var en udlejningsbolig. Til brug for sammenligningen af boligejeres og lejeres indkomst er det derfor relevant at beregne en fiktiv leje af egen bolig., Normalt vil indkomsten være et positivt beløb, men for især selvstændigt erhvervsdrivende kan den blive negativ - fx i forbindelse med store skattemæssige afskrivninger på investeringer, eller fordi virksomheden det pågæl-dende år gav underskud. Hertil kommer, at det sker, at indkomsten eller enkelte dele af indkomsten bliver negative i forbindelse med efterregulerin-ger, hvor man fx har fået udbetalt et for stort beløb i en art overførselsind-komst, som så efterfølgende betales tilbage., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende indkomster, der enten er beskattet på anden måde eller er skattefri, ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og ar-bejdsgivers andel) , - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Lotterigevinster mv., - Helbredstillæg til pensionister og forskellige skattefri tilskud til medicin mv., Sorte indkomster, der burde have været beskattet, men som den skattepligti-ge ikke har oplyst skattemyndighederne om, indgår naturligvis heller ikke., Detaljeret beskrivelse, Variablen DISPON_13 er beregnet således ud fra øvrige variable:, DISPON_13 = , PERINDKIALT_13, +LEJEV_EGEN_BOLIG, -RENTUDGPR, -SKATMVIALT_13, -UNDERHOL, PERINDK_IALT_13 er personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter , LEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af egen bolig efter 2013 defi-nitionerne , RENTUDGPR er fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed , SKATMVIALT_13 er skat (ekskl. kirkeskat), arbejdsmarkedsbidrag og sæelig pension i alt, UNDERHOL er betalt underholdsbidrag til børn eller ægtefælle, Sammenhæng med variable før 2013-revisionen: , DISPON_13=, DISPON_NY, +KISKAT, -UDL_BETALT_SOCBIDRAG (2011-), +GRON_CHECK (2010-), +tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag - udgået fra 2013, -OVSKEJD07 (2007-) , -OVSKEJD02_NY (1987-2006), +LEJEV_EGEN_BOLIG, +VARMEHJALP (2008-2009), DISPON_NY er indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.) , KISKAT er kirkeskat. Kirkeskatten blev tidligere behandlet som en egentlig skat, men opfattes nu som et frivilligt bidrag til kirken, selv om det opkræves via skattesystemet., UDL_BETALT_SOCBIDRAG er udenlandske betalte sociale bidrag GRØN_CHECK er kompensation for grønne afgifter , OVSKEJD07/OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig (opgø-relse efter metode før 2013-revisionerne) , VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister, Ændringer over tid. , De væsentligste ændringer i opgørelsen af den disponible indkomst: , 2016:, Udtræksdatoen for statistikken ændres til primo august i året efter ind-komståret mod tidligere primo november., Samlet betyder fremrykningen en stigning i den disponible indkomst på 0,2 pct. Årsagen er især, at indkomsten opgjort på det tidligere tidspunkt er højere for nogle selvstændige med negative indkomster, der først bliver regi-streret på et senere tidspunkt., 2016:, Børnebidrag, hvor kommunen har lagt beløbet ud for den bidragspligtige, medtages som indkomst., 2002:, Skattefri kontanthjælp og varmehjælp indgår i registret. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst. , 1994:, Beregningen af lejeværdi af egen bolig ændres til at bygge på ejendomsvær-dien, jf. LEJEV_EGEN_BOLIG, 1994:, Arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af egen virksomhed indføres., 1994:, Kontanthjælp, folke- og førtidspension bruttoficeres. - dvs. at bruttobeløbene blev sat op, men samtidig blev de skattepligtige., 1990:, Revalideringsydelsen bruttoficeres fra oktober 1990 - dvs. at bruttobeløbet blev sat op, men samtidig blev det skattepligtigt., 1986:, Lejeværdi af egen bolig blev beregnet ud fra overskud af egen bolig (OVSKEJD). Denne værdi indgik ikke for alle boligejere, så LEJEV_EGEN_BOLIG mangler for ca. 20 pct. af personerne i 1980-1982 faldende til 4 pct. i 1986., 1984: , Fra 1984 inkluderes skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., 1983:, Formueindkomst og -udgift opgøres for sambeskattede personer på den enkelte, mens de tidligere blev opført hos manden., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, DISPON_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/dispon-13

    DISPON_NY

    Navn, DISPON_NY , Beskrivende navn, Indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Disponibel indkomst er inkl. beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp ( tillægges i udbetalingsåret og fratrække si tilbagebetalingsårene)., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder., Eksisterer fra 1980 til 2013., Erstattes af variablen DISPON_13., DISPON_NY=DISPON_13+-KISKAT+UDL_BETALT_SOCBIDRAG(2011-)-GRON_CHECK-tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag +OVSKEJD07(2007-) +OVSKEJD02_NY(1980-2006)-LEJEV_EGEN_BOLIG-VARMEHJALP(2008,2009), I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.33 og benævnes 'Disponibel indkomst'., I Statistikbanktabellen INDKP6 er indkomstbegrebet 'Disponibel indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Den disponible indkomst er beregnet således:, DISPON_NY=SAMLINK_NY-QRENTUD2-SKATMVIALT_NY-UNDERHOL-(fra 1997 TBKONTHJ),, hvor:, -SAMLINK_NY er Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi, før fradrag af renteudgifter, - QRENTUD2 er samlede skattemæssigt fradragsberettigede renteudgifter, inkl. renteudgifter i virksomhed, - SKATMVIALT_NY er samlede skatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, - UNDERHOL er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag, - TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp., Forskellen mellem variablene DISPON (2002-2006 ikke højkvalitetsvariabel) og DISPON_NY er:, - ændret opgørelse af lejeværdi af egen bolig 2002 og 2003 (jf. variablen OVSKEJD02_NY)., - DISPON_NY er reduceret med QHVIRKSK (foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne); dermed bliver DISPON_NY større., - Tilbagebetalt kontanthjælp er fratrukket i DISPON_NY., De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):, 1982 og før: formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Fra 1983 opgøres den for mand og kvinde separat., Fra 1983: revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit., 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY (beregnet lejeværdi af egen bolig))., 1984 inkluderes skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen., 1994 bruttoficering af kontanthjælp, folke- og førtidspension., Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen OVSKEJD02_NY., 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er DISPON_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), dvs. at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , Dispon_ny er ekskl. grøn check(2010-2013)., For mere info om den disponible indkomst, se disse bilag og publikationer:, - "Skattereformer 1980-2010.doc", - " skatttesystem2006.doc", - "aktieindkomstindberetning.doc", - Indkomster 2008 (, http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218), - Diverse årgange af publikationen "Skatten"., Bilag, Skattesystem 2006, Aktieindkomstindberetning, Skattereformer 1980-2010- væsentlige ændringer, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, DISPON_NY har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/dispon-ny

    FORMUEINDK_BRUTTO

    Navn, FORMUEINDK_BRUTTO , Beskrivende navn, Renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer, ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig- fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FORMUEINDK_BRUTTO er dannet i forbindelse med revisionen af indkomsterne for 2013. Læs mere om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 og vedlagte bilag , "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx"., Formueindkomsten brutto er summen af renteindtægter og øvrig formueindkomst, som består af aktieudbytter samt realiserede tab/gevinster på værdipapirer., Ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, samt fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed. , I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Formueindkomst, brutto'., http://www.dst.dk/stattabel/1179, FORMUEINDK_BRUTTO har negative værdier som følge af tab på værdipapirer., Beløb i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, FORMUEINDK_BRUTTO= QRENTIND+PEROEVRIGFORMUE_13, Hvor:, QRENTIND er samlede skattepligtige renteindtægter i Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, PEROEVRIGFORMUE_13 er aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., ekskl. formueindkomst i selvstændig virksomhed., Sammenhæng med definitioner fra før 2013, FORMUEINDK_BRUTTO= FORMUEINDK_NY-KAPITVIRK-OVSKEJD07(2007-2013)-OVSKEJD02_NY(1984-2006), Hvor:, FORMUEINDK_NY er samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig, KAPITVIRK er samlet kapitalindkomst fra virksomhed, OVSKEJD07 er beregnet lejeværdi af egen bolig, OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig., Vedr. ændringer i definitionen se bilaget , "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx", Ændringer over tid, I 1980 består FORMUEINDK_BRUTTO af renteindtægter og udbytte af værdipapirer (aktieudbytter mv.), fortjeneste og tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år, eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år, betales i stedet særlig indkomstskat (se variablen QSAR (særlig indkomst)). Gevinst ved salg af pantebreve indgår også i formuevariablen. , De væsentligste ændringer i formueindkomsten er følgende:, Fra 1981: Salg af aktier, andelsbeviser o.l. ejet mindst tre år bliver skattefrit for ikke-erhvervsmæssigt og spekulationsmæssigt salg og indgår dermed ikke i FORMUEINDK_BRUTTO. Omvendt kommer det til almindelig beskatning, hvis det er ejet mindre end tre år og ligger dermed i FORMUEINDK_BRUTTO., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Fra 1983 opgøres den separat for de to personer., 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år., Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) og udenlandsk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_13 (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres)., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer, der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente, nettorenter i udenlandsk virksomhed og skattefri udenlandsk kapitalindkomst. Kapitalindkomster fra selvstændig virksomhed flyttes fra 1987 til overskud af selvstændig virksomhed - variablen NETOVSKUD_13., Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktier, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke)., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse samt sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997"., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "SKATTEN" 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (ak-tieindkomster)., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket. Uændret antal personer med formueindkomst sammenlignet med novemberudtrækket. Den gennemsnitlige formueindkomst er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, FORMUEINDK_BRUTTO har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/formueindk-brutto

    RESUINK

    Navn, RESUINK , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK er de indkomster, der er tilbage, når indkomst i alt (PERINDKIALT) er delt ud på ERHVERVSINDK (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= ERHVERVSINDK+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK, Indkomster ligger i variablen RESUINK, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1994 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Anden personlig indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen RESUINK_GL er lig med RESUINK tillagt bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Før 1994, se variablen RESUINK_GL., Restindkomsten RESUINK består af:, - legater mv. til Ph. D.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv.,, modtaget underholdsbidrag, - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), Nedenfor er listet ændringer i variablen RESUINK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, RESUINK har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink

    ADRXTILB

    Navn, ADRXTILB , Beskrivende navn, Adresseændring for arbejdssted i året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om der har fundet en adresseændring sted for et arbejdssted mellem det aktuelle år og året før. Variablen ser således tilbage i tid til november året før., Detaljeret beskrivelse, I denne variabel markeres det, om en adresseændring har fundet sted. Variablen indeholder ikke en adressekode, idet denne angives i variablen ADRESSE (se under emnegruppen arbejdssteder). , I det følgende redegøres for, hvorledes en adresseændring registreres. , En adresseændring forekommer, hvis der er ændring i arbejdsstedets adresse året efter det aktuelle. Adressen defineres her som kommunekoden og vejkoden for det enkelte arbejdssted. Det betyder, at adresseændringen udelukkende defineres ud fra kommune- og vejkode for arbejdsstedet. Der tages ikke hensyn til husnummeret, idet dette kan korrigeres fra det ene år til det næste. , Adressen er uændret:, - hvis arbejdsstedet har samme kommune- og vejkode i begge år. , - i de tilfælde, hvor kommunekoden er ens i begge år, og vejkoden er lig uoplyst (0000) i det ene af de pågældende år., Adressen er ændret:, - hvis kommunekoden og vejkoden er ændret året efter., - I alle andre situationer end de beskrevne, Er variablen blank, angiver det, at der ingen relation bagud i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer blandt oprettede arbejdssteder, hvor IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) = 01, T4 eller T1. , Er variablen blank, angiver det, at der ingen relation fremad i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer for nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid) = N1, N4 eller A1 (nedlagt, nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche) eller afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., Forklaring af brud i 1985 og 1986., Antallet af adresseændringer steg i 1985 og 1986. Dette forklares i det følgende., Virksomhedsbegrebet i IDA er et personbaseret virksomhedsbegreb. Arbejdssteders identitet bestemmes hvert år hovedsageligt via personbaserede koblinger, men for de arbejdssteder, hvor dette ikke er muligt, bestemmes identiteten via ikke-personbaserede koblinger. Disse arbejdssteder kaldes også for de "resterende" arbejdssteder. På de "resterende" arbejdssteder forekommer ingen gengangere af hovedbeskæftigede lønmodtagere på de pågældende arbejdssteder i de to år, der sammenlignes. , I 1985 og 1986 er adresseændringskoden ikke fuldgyldig for arbejdssteder, hvis identitet er bestemt via "resterende" arbejdssteder på grund af fejl i den fulde adressekode for 1985. , Dette svarer til, at PCTFREM (for 1985) og PCTTILB (for 1985 og 1986) er lig med 0 (nul) eller blank. (PCTFREM angiver antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år, mens PCTTILB angiver antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år.), For yderligere information om bestemmelse af arbejdsstedernes identitiet via henholdsvis ikke-personbaserede koblinger og personbaserede koblinger henvises til LBNR (løbenummer) og IDFREM/IDTILB ((identitet for arbejdssted frem i tid henholdsvis tilbage i tid) se under emnegruppen arbejdssteder)., Hvorvidt en adresseændring har fundet sted for det pågældende arbejdssted indgår som del i regelsættet for bestemmelsen af samme arbejdssted over tid. For yderligere oplysninger om dette henvises til IDFREM/IDTILB og LBNR., Forklaring af brud i 2007., Kommunalreformen, pr. 1. januar 2007, medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer, hvilket bevirker den store stigning i ændring af adressekoder i 2007., For en yderligere uddybning af kommunalreformens betydning for arbejdsstedsidentiteten henvises til variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_ADRXTILB - Adresseændring for arbejdssted i året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret ADRESSE i forhold til året før., 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Ændret ADRESSE i forhold til året før., 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adrxtilb

    PEROEVRIGFORMUE_13

    Navn, PEROEVRIGFORMUE_13 , Beskrivende navn, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv.,fra1987 ekskl.formueindkomst i virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser., Ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, samt (fra 1987 ekskl. kapitalindkomst fra selvstændig virksomhed), I Statistikbanktabellen INDKP101 benævnes variablen '28 Øvrig formueindkomst (Aktieindkomst mv.)', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., PEROEVRIGFORMUE_13 indgår i variablen FORMUEINDK_BRUTTO, Sammenhæng med variable før 2013 revisionen, PEROEVRIGFORMUE_13 = PEROEVRIGFORMUE - AKAPSKL, , hvor AKAPSKL er anden kapitalindkomst i virksomhed end renteindtægter., Ændringer over tid, I 1980 består FORMUEINDK_BRUTTO af udbytte af værdipapirer (aktieudbytter mv.), fortjeneste og tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år, eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år, betales i stedet særlig indkomstskat (se variablen QSAR (særlig indkomst)). Gevinst ved salg af pantebreve indgår også i formuevariablen. , De væsentligste ændringer iPEROEVRIGFORMUE_13 er følgende:, Fra 1981: Salg af aktier, andelsbeviser o.l. ejet mindst tre år bliver skattefrit for ikke erhvervsmæssigt og spekulationsmæssigt salg og indgår dermed ikke i FORMUEINDK_BRUTTO. Omvendt kommer det til almindelig beskatning, hvis det er ejet mindre end tre år og ligger dermed i PEROEVRIGFORMUE_13., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Fra 1983 opgøres den separat for de to personer., 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år., Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) og udenlandsk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres)., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed. Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. Fra 1987 ekskl. formueindkomster fra selvstændig virksomhed de ligger fra 1987 i variablen NETOVSKUD_13., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. bilag til emnet "Privatøkonomi" "Aktieindkomstindberetning_og_beskatning_13.docx"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen QRENTIND (renteindtægter fra Danmark)).., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (QRENTIND)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE_13. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, PEROEVRIGFORMUE_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/peroevrigformue-13

    Regnskabsstatistik

    Beskrivelse, Formålet med Regnskabsstatistik er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet., Danmarks Statistik har tidligere vha. spørgeskemaer udarbejdet regnskabsstatistik for industri, bygge og anlæg samt handelserhverv. Bortset fra regnskabsstatistik for industri blev disse statistikker nedlagt i forbindelse med, at det fra 1986 blev obligatorisk for erhvervsvirksomhederne at indberette standardiserede regnskabsoplysninger til skattemyndighederne (SKAT). Dette system er imidlertid siden blevet kraftigt amputeret både mht. antal indberettere og antal regnskabsposter, der skal indberettes. For at kunne opfylde de nationale formål med en regnskabsstatistik og samtidig danne grundlag for indberetninger af regnskabsoplysninger til Eurostat har det derfor været nødvendigt at etablere en regnskabsstatistik, der udover oplysninger fra SKAT, også bygger på spørgeskema-udarbejdede oplysninger fra firmaer. , Den nye regnskabsstatistik dækker for året 1994 bygge og anlæg og detailhandel. Fra 1995 dækkes også industri, idet den tidligere udelukkende spørgeskemabaserede regnskabsstatistik for industri blev omlagt til den nye statistik. Fra 1998 dækkes desuden engroshandel og fra 1999 de øvrige private byerhverv. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er med tiden udvidet med flere brancher. Fra 2014 er branchedækning blandt andet udvidet til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet., Fra og med 2005 fås flg. oplysninger fra SKAT: omsætning, vareforbrug, afskrivninger, ordinært resultat før finansiering og ekstraordinære poster, årets resultat før skat, selskabsskat, anlægsaktiver i alt, varebeholdning i alt, egenkapital, aktiver/passiver i alt, investeringstilgang og investeringsafgang. Disse regnskabsoplysninger skal indberettes af selskaber med en årsomsætning mellem ½ og 100 mio. kr. og af personligt ejede firmaer med en årsomsætning mellem 0,3 og 25 mio. kr. som en del af deres selvangivelse. Derudover fås fra SKAT arbejdsgivernes indberetning af lønudbetalingen til deres ansatte. , Fra og med 2017 anvendes udover spørgeskema oplysninger fra firmaerne og oplysningerne fra SKAT også oplysninger fra Årsrapporter indsendt til Erhvervsstyrelsen i XBRL format., Der offentliggøres årligt på firmaniveau, og fra og med 1995 offentliggøres desuden en årlig regionalfordelt regnskabs-statistik, som refererer til arbejdsstedsniveauet. , Statistikken belyser virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer både på firmaniveau og på arbejdsstedsniveau., For yderligere oplysninger henvises til:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1033, Bilag, Ændringer til Regnskabsstatistikken 2017, Firma-skema 1995 med variabelliste, Firma-skema 1996 med variabelliste, Firma-skema 1997 med variabelliste, Firma-skema 1998 med variabelliste, Firma-skema 1999 med variabelliste, Firma-skema 2000 med variabelliste, Firma-skema 2001 med variabelliste, Firma-skema 2002 med variabelliste., Firma-skema 2003 med variabelliste, Firma-skema 2004 med variabelliste, Firma-skema 2005 med variabelliste, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 1995 - 1998, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 1999 - 2001, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 2002-2003, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 2004, Firma-skema 2006 med variabelliste, Firma-skema 2007 med variabelliste, Firma-skema 2008 med variabelliste, Firma-skema 2009 med variabelliste, Firma-skema 2010 med variabelliste, Firma-skema 2011 med variabelliste, Firma-skema 2012 med variabelliste, Firma-skema 2013 med variabelliste, Firma-skema 2014 med variabelliste, Firma-skema 2015 med variabelliste, Firma-skema 2016 med variabelliste, Firma-skema 2017 med variabelliste, Firma-skema 2018 med variabelliste, Firma-skema 2019 med variabelliste, Variable, ADR, Andre driftsindtægter, AFAT, Investeringer, årets afgang, ANMI, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver, ARFS, Årets resultat før skat af ordinært og ekstraordinært resultat, AT, Aktiver i alt, ultimo, ATIT, Investeringer, årets tilgang, AUDG, Andre omkostninger til social sikring, AUER, Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver., BESK, Antal beskæftigede (i årsværk), DLG, Varelagerændring, EGUL, Egenkapital, ultimo, FAAT, Finansielle anlægsaktiver, ultimo, IAAT, Immaterielle anlægsaktiver, ultimo, JKOD, Journaliseringskode, KLOE, Køb af underentrepriser og lønarbejde (ikke-ansatte), KRH, Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (ekskl. køb af energi), KRHE, Køb af råvarer, hjælpematerialer og emballage (ekskl. køb af energi), KVV, Køb af varer til videresalg (handelsvarer), LGAG, Lønninger og gager, MAAT, Materielle anlægsaktiver, ultimo, OMS, Omsætning, PAST, Passiver i alt, ultimo, PUDG, Pensionsomkostninger, RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, SSAR, Selskabsskat, TGT, Tilgodehavender under omsætningsaktiver, ultimo, UDVB, Omkostninger til leje af arbejdskraft fra andet firma, UIAF, Igangværende arbejder for fremmed regning, ultimo, UVBT, Varebeholdninger, ultimo, VIRKFORM, Virksomhedsform, AARE, Årets resultat (efter selskabsskat), AARSV, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik

    JKOD

    Navn, JKOD , Beskrivende navn, Journaliseringskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Intern kode som angiver, fra hvilken kilde firmaets regnskabsoplysninger stammer. , Detaljeret beskrivelse, En talværdi eller "E", "X" eller "V" angiver, at alle spørgeskemaets regnskabsoplysninger er indtastet og baseret på firmaets indberetning eller årsregnskab. Definitionen af de enkelte talværdier og bogstaver fremgår af beskrivelsen af værdisættet., "S" angiver, at nogle regnskabsoplysninger er indhentet hos SKAT, mens resten er beregnet vha. tilsvarende firmaer, hvor alle regnskabsoplysninger er indtastet. For at finde tilsvarende firmaer benyttes de oplysninger om branche, ejerform, beskæftigelse eller momsomsætning, som haves for alle firmaer. , "R" angiver, at næsten alle regnskabsoplysninger er beregnet vha. tilsvarende firmaer, hvor der haves oplysninger fra indtastningen eller SKAT. , Internt databrud: De regnskabsoplysninger, der kunne indhentes hos SKAT, ændrede sig fra og med regnskabsåret 2005. Ændringen fremgår af bilaget "SKATSelvangivelse. DST Spørgeskema 2005-2008" sammenlignet med bilagene "SKAT Virksomhedsskema" fra tidligere år. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population". , Variablen JKOD indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår og erstattes af variablen KODE fra år 2017. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, D119603.TXT_JKOD - Journaliseringskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, E, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens digitale indberetningssystem, 01-01-2004, R, Firmaet er opregnet på baggrund af tal fra stikprøveudtrukne fimaer og firmaer fra SKAT, 01-01-1995, S, Firmaet har nogle oplysninger fra SKAT, 01-01-1995, V, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk gennem virk.dk, 01-01-2009, X, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk i XBRL format, 01-01-2015, 0, StartVærdi, 01-01-1995, 1, Udsættelse, 01-01-1995, 2, Udsættelse overskredet, 01-01-1995, 3, Nægter, 01-01-1995, 4, Burde indsende, men er fritaget af forskellige årsager (fx konkurs, likvidation, sygdom mv.), 01-01-1995, 5, Firmaet tilhører ikke populationen, fx fordi det har vist sig, at firmaets korrekte branche ikke ligger inden for regnskabsstatistikkens brancheområde, eller at der er tale om en ren momsafregningsenhed uden egentlig erhvervsaktivitet, 01-01-1995, 6, Skemaet indsendt i udfyldt stand (+ evt. regnskab medsendt), 01-01-1995, 7, Regnskab indsendt, 01-01-1995, 8, Udfyldt af Dst alene på grundlag af alternative kilder (fx SKAT, E og S, Lægemiddelstyrelsen), 01-01-1995, 9, Ventehylde, 01-01-1995

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/jkod

    PENSION

    Navn, PENSION , Beskrivende navn, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivers og lønmodtagers pensionsbidrag pr. præsteret time - erstattet af pension_prae., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, Pensionsbidrag indbetalt i referenceperioden. Både lønmodtagers og arbejdsgivers indbetalinger indgår, dog kun den del af pensionen som administreres af arbejdsgiveren., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010., Indeholdt i beløbet er arbejdsgiverens og lønmodtagerens bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, er ikke indregnet., Generelt er kvaliteten af det indberettede pensionsbidrag god. I de få tilfælde, hvor pensionsbidraget mangler for et givet ansættelsesforhold, beregnes kun et beløb, som er lig ATP-satsen for en tilsvarende lønmodtager med et timetal, som for det indberettede ansættelsesforhold. , Hvis lønmodtageren vælger at bidrage mere til sin pensionsordning, ud over det, som er aftalt som led i ansættelsesforholdet, og dette administreres af arbejdsgiveren, vil beløbet optræde som pension i lønstatistikken., I 1998 besluttede Regeringen at indføre Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP), hvorefter der skulle indbetales 1 procent af den samlede bruttoindkomst til en særlig konto i ATP. For lønstatistikken betød det konkret, at beløbet indgik i både bruttoindkomst og i de indberettede pensionsbeløb. For at undgå dobbelttælling af DMP, blev den indberettede pensionsdel reduceret tilsvarende ved beregningen af den samlede fortjeneste i lønstatistikken, således at beløbet kun indgik i bruttoindkomsten., Ordningen blev allerede i 1999 erstattet med den Særlige Pensionsopsparing (SP). Den særlige pensionsopsparing fungerede frem til 2001 ikke som en decideret pensionsopsparing for den enkelte ansatte, hvorfor den i lønstatistiksammenhæng ikke indgik i pensionen, men i bruttoindkomsten. Fra 2001 fungerede SP'en igen som en individuel pensionsopsparing og indgår fra 2001 i lønstatistikken som pensionsbidrag. SP'en blev suspenderet fra og med 2004., Fra 2008 indførtes SP igen., Specielt for tjenestemænd, Når tjenestemænd går på pension, modtager de pension på baggrund af dels lønniveau ved arbejdsophøret og dels ancienniteten i tjenestemandsforholdet. For tjenestemænd indbetales således ikke et pensionsbidrag på samme måde som for almindelige overenskomstansatte lønmodtagere. I 2007 blev der indberettet lønoplysninger for ca. 90.000 tjenestemænd i den regionale, kommunale og statslige sektor., For at kunne foretage en sammenligning af lønniveauet mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, indregnes i lønstatistikken et pensionsbidrag for tjenestemændene. Danmarks Statistik har valgt at indregne et bidrag svarende til 15 procent af den pensionsgivende løn, som en tilnærmelse til den reelle værdi af pensionsbidraget. Eventuelle supplerende pensionsindbetalinger indberettes særskilt og indgår ikke i beregningen af tjenestemandspensionen. Der indregnes 15 pct. for alle tjenestemænd, uanset hvilken sektor de er beskæftiget i, af hensyn til tværgående sammenligninger., Tjenestemænd i den private sektor, For ansatte i den private sektor med tjenestemandsrettigheder, som ansatte i fx DSB, Post Danmark og TDC, indberettes beregnede pensionsværdier til lønstatistikken., Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation