Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1701 - 1710 af 2306

      OPR_LAND

      Navn, OPR_LAND , Beskrivende navn, Oprindelsesland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver personers oprindelsesland., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Med hensyn til afgrænsningen af hvilket oprindelsesland indvandrere og efterkommere har, anvendes oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland efter følgende sæt af regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger.- Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet.- Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgskabslandet. - Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.- Når personen bliver defineret som person med dansk oprindelse, så vil oprindelseslandet for personen altid være Danmark. -Der kan forekomme oprindelseslande, som ikke længere er eksisterende lande, som fx Sovjetunionen. Det er tilfældet når personen stadig står registreret i CPR med Sovjetunionen som fødested eller statsborgerskab. Derudover kan der forekomme oprindelseslande, der definerer områder og ikke lande. Oprindelseslandekoder der definerer områder og ikke lande: 5157 Palæstina 5223 Gaza 5393 Vestbredden 5437 Østjerusalem Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er: Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal. Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. Følgende nedlagte landekoder kan forekomme: 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien) 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet) 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247) 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene) 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam) 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990. 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, OPR_LAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/opr-land

      Kriminalitet - sigtelser

      Beskrivelse, Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden., Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7)., Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92., Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager., Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991, Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til., I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for. , Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse. , I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009). , Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), SIG_GER1DTO, Gerningsdag, startdato, SIG_GER2DTO, Gerningsdag, slutdato, SIG_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS), SIG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst), SIG_SIGTDTO, Sigtelsesdato

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser

      AARSV

      Navn, AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen, for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår, med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret, med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer, er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt, til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne, er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP, - 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag, - 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet, af fuldtidsbeskæftigede., Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse, indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. , Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aarsv

      STARTSAG

      Navn, STARTSAG , Beskrivende navn, Sagsart ved fraværets start , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Detaljeret beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Værdisættet for STARTSAG er i princippet det samme som for variablen SAGSART, men da koden for STARTSAG (og SAGSART) angiver lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge, kan forekomme sagsarter, der rent logisk ikke kan være gældende ved sagens oprettelse. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/startsag

      OPHOERSAA

      Navn, OPHOERSAA , Beskrivende navn, Ophørsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, OPHOERSAA, Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv., Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0., Indgår i definitione af en "sag"., Detaljeret beskrivelse, OPHOERSAA, Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv., Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0., Variablen OPHOERSAA indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Ophørsårsagerne er opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning.I forbindelse med kodeændringer optræder der derfor forskellige typer af databrud. Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid,, Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter udløbet af arbejdsgiverperioden., Føllgende kodeændringer har bevirket indholdsmæssige ændringer i variablen OPHOERSAA, 1996: Nedlagte sagsarter: , 05 - Varighedsgrænse nået, 1997: Oprettede sagsarter: , 27 - Bruttovalidering, 28 - Aktivlovens par. 60, 1998: Oprettede Sagsarter: , 29 - Ophør efter 8 uger, flexjob off., 30 - Ophør, pasning sygt barn, 31 - Berettiget til fleksjob, 32 - Overgår til A-kasse/AF, 2002: Oprettede sagsarter:, 99 - Skift af sagsart, Nedlagte sagsarter: , 11 - Andet, 2003: Nedlagte sagsarter: , 07 - Tilkendt pension/forskud på pension (indberettet 12+13), 2004: Oprettede sagsarter:, 12 - Tilkendt pension, 2005: Oprettede sagsarter: , 34 - Ferie slut, 2009: Oprettede sagsarter: , 21 - Automatisk ophør af sagsart 15, 22 - Ophør grundet sagsartskift, Nedlagte sagsarter: , 20 - Nægter behandling mv., par. 8, 21 - Sagsart 14, offentlig ansat, 22 - Fyldt 70 år/varighed, 27 - Bruttovalidering, 2010: Oprettede sagsarter: , 20 - Forhaler helbredelsen, 27 - Overgår til revalidering, 2011: Nedlagte sagsarter: , 28 - Aktivlovens par. 60, 2014: Oprettede sagsarter: , 40 - Overgår til jobafklaringsforløb, Nedlagte sagsarter: , 25 - Ophør efter forlængelse, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_OPHOERSAA - Ophørsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, 01-01-2004, 27, 01-01-1997, 31-12-2009, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02, 01-01-1995, 04, 01-01-1995, 05, 01-01-1995, 01-12-1996, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 31-12-2003, 09, 01-01-1995, 10, 01-01-1995, 11, 01-01-1995, 31-12-2002, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 16, 01-01-1995, 17, 01-01-1995, 18, 01-01-1995, 19, 01-01-1995, 20, 01-01-2010, 21, 06-07-2009, 22, 06-07-2009, 23, 01-01-1995, 24, 01-01-1995, 25, 01-01-1995, 30-06-2014, 26, 01-01-1995, 27, 01-01-2010, 28, 01-01-1997, 31-12-2011, 29, 01-01-1998, 30, 01-01-1998, 31, 01-01-1998, 32, 01-01-1998, 33, 01-01-1995, 34, 01-01-2005, 35, 01-01-1995, 99, 01-01-2002, 21, 01-01-1995, 05-07-2009, 22, 01-01-1995, 05-07-2009, 40, 01-07-2014, 20, 01-01-1995, 31-12-2009, 28, 01-01-2012

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ophoersaa

      PENOPHOER

      Navn, PENOPHOER , Beskrivende navn, Ophørsårsag inkl. pensionistregler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PENOPHOER, En særlig udgave af ophørsårsagskoderne, hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der er ophørt efter de almindelige regler, og sager, der er ophørt efter de særlige pensionistregler., Detaljeret beskrivelse, PENOPHOER, PENOPHOER er en særlig udgave af ophørsårsagerne (OPHOERSAA), hvor Danmarks Statistik har adskilt sygesager, der ophører efter de almindelige regler, fra sygesager, som ophører efter de særlige pensionistregler., Ligesom OPHOER er PENOPHOER opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning., I forbindelse med kodeændringer optræder derfor forskellige typer af databrud., Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid. , Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter arbejdsgiverperioden., For sager, der ikke er afsluttede ved udgangen af tællingsåret, er feltet blankt., PENOPHOER beregnes ud fra OPHOERSAA ved hjælp af følgende beslutningstabel: , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 27, 28 sættes PENOPHOER lig med: 11., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 05,14,16,17,25 sættes PENOPHOER lig med: 7 hvis KMD-variablen pensionistkode antager en af værdierne 01,02,04,05 ellers sættes PENOPHOER lig med: 6. , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 12,13 sættes PENOPHOER lig med: 9., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 06,07,08,09,10,11,15,18,19,20,21,22,23,24, 26,29,30,31,32,33,34 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 2., Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 01,02,03,04,99 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA. , Hvis OPHOERSAA antager en af værdierne: 21, 22 sættes PENOPHOER lig med: OPHOERSAA + 20, I alle andre tilfælde sættes PENOPHOER lig 0., Værdisættet for KMD-variablen pensionistkode er som følger:, Blank: Borgeren er ikke pensionist., 1: Borgeren er pensionist, og dermed omfattet af pensionistvarighed på 26 uger de , forudgående 12 kalendermåneder, 2: Borgeren er pensionist, men med forlænget varighed som den generelle varighed , på 52 uger de forudgående 18 kalendermåneder , Vær opmærksom på, at der er fejl i variablen PENOPHOER. Den interessante forskel mellem OPHOERSAA og PENOPHOER foreligger, når PENOPHOER er lig med '07'. Men der findes siden år 2002 ingen observationer med PENOPHOER lig med '07'. Indtil da optræder der 500-550 hvert år. Fejlen skyldes, at en betingelse som at pensionistkode skal være en af værdierne ('01','02','04','05') altid er falsk, når pensionistkode kun er en karakter lang, og kun kan antage værdierne blank, '1' eller '2'. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_PENOPHOER - Ophørsårsag inkl. pensionistregler, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02, 01-01-1995, 03, 01-01-1995, 31-12-2010, 04, 01-01-1995, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 09, 01-01-1995, 11, 01-01-1995, 12, 01-01-1995, 13, 01-01-1995, 17, 01-01-1995, 20, 01-01-1995, 21, 01-01-1995, 22, 01-01-1995, 31-12-2009, 25, 01-01-1995, 26, 01-01-1995, 27, 01-01-9993, 31-12-9993, 28, 01-01-1995, 31, 01-01-1998, 32, 01-01-1998, 33, 01-01-1998, 34, 01-01-1998, 35, 01-01-1995, 36, 01-01-2005, 99, 01-01-2002, 42, 01-07-2015, 22, 01-01-2010, 24, 06-07-2009, 37, 01-01-1995, 23, 06-07-2009, 23, 01-01-1995, 05-07-2009

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/penophoer

      REGELFR

      Navn, REGELFR , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELFR angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året efter (set fremad i tid), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, Den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen er det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangs-punkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens til og fra arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år, består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antallet af gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene, mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELFR angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året efter (set fremad). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en sammenlægning er der tale om, at to (eller flere) arbejdssteder i det første år henviser til ét arbejdssted i det andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation og uændret branchekode. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede., 2: Uændret ejer-identifikation OG procentandelen af gengangere > eller = 30 i det ene eller begge år. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede. , 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år, OG branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden)., 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted). , BLANK: Ingen relation fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2004 for værdi 1 og 3. Dette er forårsaget af, at ca. 15.000 arbejdspladser skiftede fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et CVR-nr (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR (arbejdsgivernummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_REGELFR - Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Uændret ejer-identifikation OG uændret branchekode (5-ciffer niveau)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Uændret ejer-identifikation OG procentandel af gengangere > el. 30 i det ene eller begge år., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG uændret branchekode eller uændret adressekode (på 7-cifer niveau), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelfr

      REGELTI

      Navn, REGELTI , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELTI angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året før (set tilbage), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, I IDA er den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt kildeskat. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma, eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangspunkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens bevægelser ind i og ud af arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antal gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene - mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29.: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELTI angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før (set tilbage). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en opdeling er der tale om, at ét arbejdssted i det første år henviser til to (eller flere) arbejdssteder i den andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG branchekoden er uændret. , 2: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG procentandelen af gengangere > el. = 30 i det ene eller begge år., 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG enten branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden). , 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., BLANK: Ingen relation tilbage i tid (blandt oprettede arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2005 for værdi 1 og 3. Dette skyldes, at ca. 15.000 arbejdspladser skifter fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et cvrnr. (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_REGELTI - Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Uændret ejer-identifikation OG uændret branchekode (5-ciffer niveau)., 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Uændret ejer-identifikation OG procentandel af gengangere > el. = 30 i det ene eller begge år., 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG uændret branchekode eller uændret adressekode (på 7-ciffer niveau), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelti

      PERSAMLINKNETRENT_NY

      Navn, PERSAMLINKNETRENT_NY , Beskrivende navn, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettige renteudgifter ved skatteligningen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettigede renteudgifter ved skatteligningen, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag. Benævnes også "samlet indkomst med nettorenter"., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder., Pensionsbidrag fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er ikke en del af samlet indkomst., Eksisterer fra 1980 til 2013., PERSAMLINKNETRENT_NY=PERINDKIALT_13--RENTUDGPR- GRON_CHECK(2010-)-FLEX_TILBAG(2007-)+ TBKONTHJ(1997-)+OVSKEJD07/OVSKEJD_02_NY-VARMEHJALP(2008,2009), OVSKEJD07/OVSKEJD02 eksisterer ikke efter 2013. For forskel til LEJV_EGEN_BOLIG (2013 definition) se denne variabel., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.29 og benævnes 'Samlet indkomst med nettorenter', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Samlet indkomst med nettorenter er dannet således:, PERSAMLINKNETRENT_NY=PERINDKIALT+OVSKEJD02_NY-QRENTUD2, =ERHVERVSINDK_GL+OVERFORSINDK+FORMUEINDK_NY+RESUINK_GL-QRENTUD2, Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07, , hvor:, PERINDKIALT = Personindkomst i alt, OVSKEJD02_NY = Lejeværdi af egen bolig, QRENTUD2 = Renteudgifter, OVERFORSINDK = Overførselsindkomster, FORMUEINDK_NY = Formueindkomster, RESUINK_GL = Anden personlig indkomst inkl. honorar., Samlet indkomst med nettorenter er inkl. skattefrie indkomster., Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, hvor den bliver udbetalt til personen., De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst med nettorenter er disse:, Fra 1983: Formueindkomster (renteindtægter, aktieindkomster m.m.) samt renteudgifter opgøres hos den ægtefælle som har indkomsten (før 1983 er de opgjort hos manden)., 1983: Revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen. Beløbet er stadigvæk skattefrit. , 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY (beregnet lejeværdi af egen bolig))., 1984-1986: Beregnet lejeværdi alene for personer med almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, udlandsindkomster får ikke beregnet lejeværdi)., 1984 ff.: Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring eller boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., 1988: Den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, er skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.). Se også variablen UNDERHOL (betalt underholdsbidrag)., Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§ 42 i lov om social bistand) - dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000: Aktieindkomster indgår ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning")., Medio 1992 indføres forskerordningen. For 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomst. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen OVSKEJD02_NY., Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner m.m. (se variablen LOENMV (løn mv.))., I 2002 og 2003 og igen fra 2008 inkl. løn til forskere beskattet efter kildeskattelovens § 48E, se variablen FORSKER (løn til personer under forskerordningen), Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst - hvor en forælder, barnet ikke bor sammen med, har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag., Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen lægges til barnets indkomst., Se også variablen RESUINK_GL (ikke klassificerede indkomster) vedr. inkludering af fortjeneste evt. salg af ejendom., Der gælder specielle regler for rente af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter: Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling. Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993)., Læs mere om den samlede indkomst i publikationen Indkomster på , http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218., Bilag, Skattesystem 2006, Aktieindkomstindberetning, Skattereformer 1980-2010- væsentlige ændringer, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, PERSAMLINKNETRENT_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/persamlinknetrent-ny

      PROCKODE

      Navn, PROCKODE , Beskrivende navn, Procedurekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fastlægger varestrømmen, dvs. hvilke transaktioner som skal tælles med i hhv. import og eksport (fastlægger hvad som tælles med i generalhandel og specialhandel), hhv. tælles med som EU-handel og ikke-EU-handel. , Detaljeret beskrivelse, Angiver hvorvidt en given kode skal optælles, og om det er specialhandel/generalhandel eller optælling til EUs statistikkontor Eurostat (se indledning til dokumentation). , Definerer også hvilke lande, der er gyldige for en given procedurekode., I EU-handelen (Intrastat) anvendes de 2-cifrede transaktionsartskoder. I handelen med tredjelande (Extrastat) anvendes de 7-cifrede toldprocedurekoder., Toldprocedurekoder angiver en given toldprocedure - en toldprocedure er en tilkendegivelse i toldangivelsen af, med hvilket toldmæssigt formål varen importeres eller eksporteres. Valget af toldprocedure afgør bl.a.:, · Om der skal opkræves told og eventuelle afgifter på tidspunktet, hvor varerne angives., · Om opkrævning af told og eventuelle andre afgifter kan suspenderes, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., · Om der er særlige betingelser og forpligtelser, virksomheden skal overholde, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., Der er grundlæggende tre typer toldprocedurer:, · Overgang til fri omsætning og frit forbrug (almindelige procedurer) i importen, · Særlige procedurer, fx oplæggelse på toldoplag eller forædling (lønforarbejdning)., · Eksport, Ved fri omsætning forstås, at der for varen betales EUs toldsatser og evt. afgifter, mens national moms og afgifter ikke er betalt. Hvis varen også bringes i frit forbrug, har man også betalt national moms og afgifter i det EU-land, hvor varen befinder sig., De første 2 cifre i toldprocedurekoden angiver den nuværende procedure, de 2 efterfølgende cifre angiver den foregående procedure, mens de sidste tre cifre eller tegn angiver supplerende procedure, dvs. en yderligere oplysning om karakteristika ved toldproceduren. Den supplerende procedure kan enten bestå af en kode, som er fælles for alle EU-lande, eller en særlig national kode. , EU-procedurerne kan antage følgende værdier:, Axx, Aktiv forædling, Bxx, Passiv forædling, Cxx, Fritagelser, Dxx, Midlertidig indførsel, Exx Landbrugsprodukter, Fxx Diverse, Nationale procedurer består af et trecifret element., Eksempler: xxxx100 (reparation), xxxx200 (forarbejdning), Eksempel på toldprocedurekode:, 3171F61 Der er tale om genudførsel (31) af varer tidligere lagt på toldoplag (71) og varerne skal anvendes til proviantering (F61)., I figur/tabel på PROCKODE for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat) er toldprocedurekoderne (1.-2. cifre og 3.-4. cifre) summeret efter følgende:, Både import og eksport:, 00 Angives når der ikke er en tidligere procedure , Eksport: , 10 Endelig udførsel, 11 Aktiv forædling - forudgående udførsel, 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 23 Midlertidig udførsel med henblik på returnering i uforandret stand, 31 Genudførsel, 76 Henførsel under toldoplagsproceduren eller i frizone med oplæggelse på eksportoplag med præfinanciering af restitution af produkter eller varer bestemt til udførsel i uforandret stand, 77 Henførsel på toldoplag eller i frizone eller på frilager med præfinanciering af restitution af forarbejdede produkter eller varer, der skal udføres efter forarbejdning, Import: , 01 Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen med dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino , 07 Varer, der ved oplæggelse i provianteringsvirksomhed bliver bragt i fri omsætning , 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 40 Varer, der ikke er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug , 41 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af varer under proceduren for aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) (Udgået 1. maj 2016), 42 Varer, der er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning , 48 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af ombytningsvarer under proceduren for passiv forædling, inden varerne udføres midlertidigt. , 49 Overgang til fri omsætning af varer som led i samhandlen mellem dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino. , 51 Varer, der ønskes henført under ordningen for aktiv forædling, suspension , 53 Varer, der midlertidigt indføres med henblik på returnering i uforandret stand , 54 Aktiv forædling, suspension, i en anden medlemsstat (uden at varerne overgår til fri omsætning i den pågældende stat) , 61 Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug , 68 Genindførsel med samtidig delvis overgang til frit forbrug og overgang til fri omsætning og henførsel under andre oplagsprocedurer end toldoplagsprocedure , 71 Oplæggelse af varer på toldoplag , 91 Indførsel under proceduren for forarbejdning under toldkontrol (Udgået 1. marts 2017)., 92 Indførsel af varer til forarbejdning under toldkontrol i en anden medlemsstat , 99 Anden særlig indførsel, Bilag, Graf (Extrastat), Tabel (Extrastat), Graf (Intrastat), Tabel (Intrastat), Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, PROCKODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/prockode
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation