Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1561 - 1570 af 2307

      QSPLINDK

      Navn, QSPLINDK , Beskrivende navn, Skattepligtig indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, QSPLINDK er den skattepligtige indkomst, som findes på den årlige selvangivelse., Skattepligtig indkomst er lig med alle indkomster, der kommer til almindelig beskatning(aktieindkomster indgår ikke i skattepligtig indkomst), reduceret med en række fradrag., De væsentligste fradrag er:, - Ligningsmæssige fradrag(lønmodtagerfradrag, beskæftigelsesfradrag, befordring, arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent), - Fradrag i kapitalindkomst(forfaldne renteudgifter) , - Fradrag i personlig indkomst (indbetalinger til privattegnede pensioner (for kapitalpension og kapitalforsikring kan kun fratrækkes beløb op til en given grænse (i 2010 på 46.000 kr. inkl. evt. bidrag til arbejdsgiveradministreret kapitalpension eller forsikring)), - For rateopsparing og rateforsikring inkl. evt bidrag fra arbejdsgiveradministreret ordning er der fra 2010 maksimusmbeløb på fradrag i personlig indkomst:, 2010 og 2011: 100.000 kr., Fra 2012 maksimusfradrag for rateopsparing, rateforsikring og ophørende alderspension:, 2012: 50.000 kr., Der er endvidere følgende forhold vedr. skattepligtig indkomst:, Uudnyttede underskud fra tidligere år, overførte underskud mellem ægtefæller og overførsel af underskud til fremførsel., Personfradrag indgår IKKE i opgørelsen af Skattepligtig indkomst, men indgår i opgørelsen af den endelige skat., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.38 og benævnes 'Skattepligtig indkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, I en række afsluttede statistikbanktabeller findes også opgørelser af skattepligtig indkomst., Statistikbanktabellerne har navnene:, IF15 1983 - 1995, IF16 1983 - 1995, IF25 1983 - 1995, IF112 1983 - 2001, IF13 1983 - 2005, IF212 1983 - 2001, IF23 1983 - 2005 , Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Skattepligtig indkomst ændrer sig en del over tid; dels kommer nogle indkomster til, mens andre går ud, og dels ændres reglerne for fradrag., Større ændringer i skattepligtig indkomst:, Med skattereformen i 1987 får selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for lade en del af overskuddet blive stående i virksomheden. Denne del af overskuddet indgår først i skattepligtig indkomst i det år, hvor beløbet trækkes ud af virksomheden., Fra 1. oktober 1990 hæves revalideringsydelsen og gøres skattepligtig, og dermed indgår den fra dette år i QSKPLINDK., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og kursgevinster og tab (efter regler om købsår) særskilt og indgår fra dette år ikke i QSPLINDK., Fra 1994 hæves folke- og førtidspensionen og kontanthjælpen og gøres skattepligtige; dermed indgår disse ydelser fra dette år i QSPLINDK. , Fra 1994 indføres bruttoskat (arbejdsmarkedsbidrag) af erhvervsindkomster, dvs. at der betales en skat af erhvervsindkomsten før fradrag. , Arbejdsmarkedsbidraget er på 5 pct. i 1994 og stiger med 1 procentpoint pr. år til 8 pct. i 1997. (Arbejdsmarkedsbidrag ligger dog i variablen SLUTBID)., Fra 1998 til 2003 indbetales 1 pct. af erhvervsindkomsten på en særlig konto i ATP (særligt pensionsbidrag, der ligger i variablen DSPSUM)., Arbejdsmarkedsbidraget og det særlige pensionsbidrag trækkes fra erhvervsindkomsten, før den indgår i skattepligtig indkomst., Reglerne for skattefradrag ændres fra år til år og er ofte meget komplicerede, jf. publikationerne "Skatten" og "Skatten erhverv", div. årgange, og "Skatten extra 86"., Se også vedhæftede bilag, "skattesystem1980_ff.doc" og "Skattesystem _2006.doc"., Yderligere information findes i årspublikationen "Skatter og afgifter" på, www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QSPLINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qsplindk

      ANSDAGE

      Navn, ANSDAGE , Beskrivende navn, Antal dage ansat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet antal ansættelsesdage hos arbejdsgiver ud fra oplysninger om datoer på oplysningsseddel. , Fra og med IDA 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Det hidtidige datagrundlag har været CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Detaljeret beskrivelse, Antal ansættelsesdage er beregnet for det aktuelle år og for alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede lønmodtagere, bibeskæftigede lønmodtagere, øvrige novemberansættelser (fra og med IDA2004),ej-novemberansættelser (fra og med IDA2004) , vigtigste ej-novemberansættelser og arbejdsgivere. Antal ansættelsesdage kan maksimalt være 365 dage., Hvis der er tale om en helårsansættelse i den pågældende ansættelse, sættes antallet af ansættelsesdage til 365. Hvor der ikke er tale om en helårsansættelse i den pågældende ansættelse, beregnes antallet af ansættelsesdage på baggrund af fra- og til-datoerne, dvs. hvornår ansættelsen er henholdsvis startet og stoppet. Hvis der ikke forekommer nogen af disse oplysninger, sættes antallet af ansættelsesdage til 0, idet der i så fald ikke er tale om en ansættelse., Variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet) angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet svarende til de nævnte ansættelsestyper. For yderligere oplysninger om denne, se TYPE under emnegruppen beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelsesdage i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister (KOR). For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ANSDAGE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansdage

      LONMFREM

      Navn, LONMFREM , Beskrivende navn, Lønmodtager året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om en ansat lønmodtager er lønmodtager året efter eller ej. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Det undersøges, om arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere fra det foregående år har en PSTILLlig 30-39 (primær arbejdsstilling lig lønmodtager) i det aktuelle år (det seneste år), dvs. om disse er lønmodtagere i det aktuelle år. Hvis dette er tilfældet sættes værdien til 1 ellers sættes værdien lig 0. Variablen ser således fremad i tid til november året efter., Variablen opdateres for året før ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, at ved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes LONMFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes LONMFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger fremad i tid og derfor kun kan dannes når et nyt år foreligger., Ønskes det at danne populationerne af hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere fra IDA-ansættelsesdatasættet, skal disse defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af lønmodtagere i 2007, der også er lønmodtagere året efter, skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. Faldet er forårsaget af, at der i 2008 er færre lønmodtagere. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_LONMFREM - Lønmodtager året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke lønmodtager året efter, 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Lønmodtager året efter, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/lonmfrem

      LONMTILB

      Navn, LONMTILB , Beskrivende navn, Lønmodtager året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om en ansat lønmodtager er lønmodtager året før eller ej., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Det undersøges, om arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år (det seneste år) har en PSTILL (primær arbejdsstilling) lig 30-39 i det forrige år, dvs. om disse er lønmodtagere året før. Hvis det er tilfældet, sættes værdien til 1, ellers sættes værdien lig 0. Variablen ser således tilbage i tid til november året før., Ønskes det at danne populationerne af hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere fra IDA-ansættelsesdatasættet, skal disse defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af lønmodtagere i 2008 der også var lønmodtagere året før skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_LONMTILB - Lønmodtager året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke lønmodtager året før, 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Lønmodtager året før, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/lonmtilb

      TLONKVAL

      Navn, TLONKVAL , Beskrivende navn, Kvalitet af timelønsskøn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bi-lønmodtagere ved hjælp af den relative usikkerhed., Detaljeret beskrivelse, I bestemmelsen af den relative usikkerhed indgår forskellige variable såsom maksimal, minimal og bestemt timeløn, indbetalt ATP-beløb, antal arbejdstimer i ansættelsesperioden, korrigerede normaltimetal i ansættelsesperioden etc. Hvilke variable der indgår afhænger af, om der er tale om bestemmelsen af den relative usikkerhed for lønmodtagere, der arbejder på fuld tid eller på nedsat tid. For en gengivelse af de helt eksakte beregninger henvises til Arbejdsnotat nr. 31 side 31 ff., Den relative usikkerhed kan antage værdier fra 0 til >100 pct., Hvis en person i gennemsnit arbejder halv tid eller mere i ansættelsesperioden (20 timer el. derover pr. uge), vil den relative usikkerhed være under 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 1-49, og timelønnen er relativt velbestemt. , Hvis personen derimod arbejder mindre end halv tid i gennemsnit i ansættelsesperioden, kan den relative usikkerhed - afhængigt af periodens længde - blive større end 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 50-99, og usikkerheden er derved for stor. Det gælder fx., hvis personen arbejder mindre end halv tid i gennemsnit for hele året., Denne kvalitetsindikator viser således, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Værdier over 100 kan forekomme. Det betyder, at bestemmelsen af timelønnen i høj grad drukner i sin egen usikkerhed. For personer, der ikke optræder i befolkningen d. 1/1, men kun optræder d. 31/12 det pågældende år, sættes værdien af Tlonval til større end 500. Disse personer benævnes "tilgangspersoner"., De relevante populationer for TLONKVAL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af personer i 2008 skyldes at der var færre lønmodtagere som følge af indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_TLONKVAL_GRP - Kvalitet af timelønsskøn, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Antal timer i ansættelse lig 0, >100, Ubrugelig kvalitet, 100, Ingen ATP, 1-49, Brugbar kvalitet, 50-99, Tvivlsom kvalitet

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/tlonkval

      JOBLON

      Navn, JOBLON , Beskrivende navn, Lønbeløb i ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn i ansættelsesforholdet., Variablen indeholder løn i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser inkl. den vigtigste novemberansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbet stammer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter., Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb (for uddybning af dette se variablen EJNOV (antal supplerende ej-november ansættelser) under emnegruppen beskæftigelse)., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til 4, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBLON blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVLON (løn i november ansættelse). Denne indeholdt lønbeløb for novemberansættelser og variablen JOBLON er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser., De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBATP (atpbeløb fra oplysningsseddel) kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i lønbeløbet i ansættelsesforholdet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, JOBLON har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/joblon

      IE_TYPE

      Navn, IE_TYPE , Beskrivende navn, Indvandrere, efterkommere , personer med dansk oprindelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Definitioner af indvandrere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse, der samlet omfatter hele befolkninger, er som følger:, Indvandrere:, Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. , Efterkommere:, Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere., Personer med dansk oprindelse:, Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i Danmark, opfattes den pågældende som person med dansk oprindelse., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver IE_TYPE dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Definitioner af indvandrere, efterkommere, og personer med dansk oprindelse, der samlet omfatter hele befolkninger, er som følger:, Indvandrere:, Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. , Efterkommere:, Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere., Personer med dansk oprindelse:, Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i Danmark, opfattes den pågældende som person med dansk oprindelse., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver IE_TYPE dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, IE_TYPE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/ie-type

      Nyt og meddelelser

      Her kan du læse de seneste nyheder og servicemeddelelser fra Danmarks Statistiks Forskningsservice. Du finder også oversigtsartikler med samlet information om nye registre og opdateringer af grunddata. Artiklerne – kaldet Nyt om grunddata – udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så du altid har adgang til den nyeste information.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser

      OVERFORSINDK

      Navn, OVERFORSINDK , Beskrivende navn, Overførselsindkomster inkl. udbetalinger fra pensionskasser, ratepension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede overførselsindkomster er en sumvariabel indeholdende både skattepligtige og skattefri ydelser., I variablen indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, pensioner inkl. efterløn og udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger (ratepensioner mm.) , boligstøtte, børnetilskud og SU mm., Eksisterer fra 1980 til 2013., Begrebet OVERFORSINDK udgår fra og med 2014. Det er erstattes af OFF_OVERFORSEL_13 ( offentlig overførsel ) og PRIVAT_PENSION_13 (privat pension), OVERFORSINDK= (OFF_OVERFORSEL_13 + PRIVAT_PENSION_13 +TBKONTHJ+ADAGPAGN-GRON_CHECK, I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.9 og benævnes 'Overførselsindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er dannet som en sum af andre variable. Den er sammensat som følger: , OVERFORSINDK=QPENSIALT+QMIDYD+ANDOVERFORSEL, Hvor, QPENSIALT er folke- og førtidspension, efterløn, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), ANDOVERFORSEL er andre overførsler, består af SU, boligstøtte og børnetilskud. , Udvalg af de vigtigste ændringer (for yderligere detaljer, se de enkelte undervariable):, Fra 1983 inkl. stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, som før 1983 ligger i variablen RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres)., Fra 1984 inkl. tillæg til førtidspensionister, boligstøtte og børnetilskud (alle skattefri). De indgår ikke i indkomststatistikken før 1984., I året 1986 er arbejdsløshedsdagpengene undervurderet - manglende beløb ligger i RESUINK_GL., Fra 1986/87 indgår iværksætterydelser, etableringsydelser og uddannelsesgodtgørelse., I 1987 reformeres børnetilskuddet, og børnefamilieydelsen indføres, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer se variablen KORYDIAL (børnetilskud og familieydelser), Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte, hvilket giver en kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., 1991 dannes tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner for første gang. Før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., 1992 indføres overgangsydelse. , 1992 indføres orlovsydelser, som når deres største udbredelse omkring 1995/96., Før 1994 vil ydelser fra a-kasser, som ikke er markeret af a-kassen i indberetningen til SKAT, ligge i variablen RESUINK_GL. , 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser, hvilket vil sige, at de hæves og gøres skattepligtige., 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, og ydelsen for folke- og førtidspension hæves som led i bruttoficeringen , 1999 gør en reform af efterlønsordningen den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp., 2004 nedsættes folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVERFORSINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/overforsindk

      QARBPEN

      Navn, QARBPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivers og lønmodtagers samlede indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. , Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket det lønbeløb, der indberettes til SKAT. Beløbet indgår ikke i de generelle indkomstopgørelser. , Ekskl. ordninger uden skattefradrag i indbetalingsåret., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, QARBPEN = QARBPENL+QARBPENK+bidrag til indeksordning, Hvor:, QARBPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QARBPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab., Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971., Pensionsbidragene er skattefri i det år hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. , Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger er inklusive eventuelle præmier til gruppelivsforsikring, som indgår i variablen LOENMV (løn mv.) og i variablen CORFRYNS (frynsegoder)., QARBPEN indeholder også frivillige indbetalinger til pensionsordning (kun bidrag fra arbejdstager), hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingen til pensionsordningen. Dvs. at beløbet er fratrukket, før lønnen indberettes til SKAT og dermed er fratrukket i indkomstvariablene., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link:, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., 2012- 50.00 kr., Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst., Hvis der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. gælder fradragsereglen til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016., Arbejdsmarkedsbidraget udgør:, 1994: 5 pct. af bidragsgrundlag, 1995: 6 pct. af bidragsgrundlag, 1996: 7 pct. af bidragsgrundlag, fra og med 1997: 8 pct. af bidragsgrundlag, Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QARBPEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qarbpen
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation