Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1521 - 1530 af 2307

    UVBT

    Navn, UVBT , Beskrivende navn, Varebeholdninger, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af varebeholdningen ved regnskabsårets slutning. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Er en del af omsætningsaktiverne, dvs. varer der ikke er bestemt til virksomhedens vedvarende eje eller brug. Denne post omfatter beholdningen af råvarer, hjælpematerieler, éngangsemballage, varer under fremstilling, egenfremstillede færdigvarer til videresalg, købte varer til videresalg (handelsvarer) samt forudbetalinger på købte varer. , Eksternt databrud: Variablen anvendt fra 2002. Pga. af en ændring i Årsregnskabsloven indeholder denne post fra og med regnskabsåret 2002 ikke beholdningen af igangværende arbejder for fremmed regning (UIAF), idet sidstnævnte post fra dette tidspunkt bliver betragtet som en del af undergruppen tilgodehavender under omsætningsaktiver (TGT). I perioden 1994-2001 anvendtes variabelnavnet UOAT, der svarer til UVBT + UIAF., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population"". , ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, UVBT har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/uvbt

    LONGNSIF

    Navn, LONGNSIF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 36 (ikke faglærte arbejdere) pr. arbejdssted, eksklusiv ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL er lig 1-49 og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" (PSTILL=36) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok36>0 then LONGNSIF=round(tlon36/ok36); else LONGNSIF=0;, "ok36" udgør alle hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" pr. arbejdssted , "tlon36" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede "ander lønmodtager" pr. arbejdssted., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede i kategorien "anden lønmodtager" divideret med antal ansatte hovedbeskæftigede "anden lønmodtager" på det enkelte arbejdssted., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., Faldet i 90 pct.- percentilen kan forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 36 (anden lønmodtager) faldt således i 2003, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse steg. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information samt en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 36, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSIF har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnsif

    FAMLEJEVAERDI

    Navn, FAMLEJEVAERDI , Beskrivende navn, beregnet lejeværdi af egen bolig for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FAMFORMUEINDK)., FAMLEJEVAERDI er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Beløbene er i kr. og øre. Beløbene er positive. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, Lejeværdi af egen bolig er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMLEJEVAERDI er beregnet som følgende i de nævnte perioder:, 1990-1993: Variablen er lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., 1990-1993: Alle de boliger og sommerhuse, en person ejer, indgår i beregningen., Fra 1994: Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig, vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Fra 1994 indgår højst én bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 pct., 1994 til 2006: Variablen er beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. , Fra 2004 er endvidere tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Fra 2007 gælder følgende forhold i de nævnte perioder:, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Da sommerhuse højest kan beboes i sommerhalvåret, beregnes lejeværdi for 50 pct. af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. , Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien multipliceres til sidst med en faktor som sikre at summen af lejeværdien matcher nationalregnskabets niveau for boligbenyttelse. , Lejeværdien har de seneste år udgjort følgende andele af boligværdien:, 2007: 3,5 pct., 2008: 3,6 pct., 2009: 4,9 pct., 2010: 5,1 pct. , 2011: 5,1 pct., 2012: 5,2 pct., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEVAERDI har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejevaerdi

    GF_ANSATTE

    Navn, GF_ANSATTE , Beskrivende navn, Antal ansatte november , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver antal personer ansat i virksomheden ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antallet af personer ansat i virksomheden ultimo november det pågældende år. Der er ikke nødvendigvis tale om fuldtidsansatte., Til og med referenceåret 2007:, For lønmodtagere vurderes det, om ansættelsen gjaldt ultimo november, men i vurderingen indgår kun lønmodtagere, der opfylder følgende:, - Personer, der i løbet af året i alt har fået en løn svarende til mindst 80 timer med garantiløn, dvs. 9.871 kr. i 2007, - Personer, der ikke var tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledige i sidste uge af november, - Personer, som har registreret bopæl i Danmark ved årets udgang., For at undersøge, om ansættelsen var gældende ultimo november, vurderes derefter oplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister og fra lønstatistikken for den offentlige sektor. Indikerer datomarkeringerne, at jobbet relaterer sig til ultimo november, eller svarer ATP-bidragets størrelse til beløbet for en heltids-/helårsansat, medregnes ansættelsesforholdet., Desuden vurderes oplysninger fra arbejdsløshedsstatistikregistret. Er personerne arbejdsløshedsforsikret, medtages de i totalen, med mindre de er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, hvor der ikke udbetales løn., Endelig medtages nogle personer ved lodtrækning blandt de ansættelsesforhold, hvor det ikke med bestemthed kan afgøres, om de er gældende ultimo november. Ved denne lodtrækning vokser sandsynligheden for, at ansættelsesforholdet medtages med det indbetalte ATP-beløb., For personer, der har været ansat flere steder ultimo november gælder, at kun det vigtigste (primære) og næstvigtigste (sekundære) job medregnes i bruttobestanden., For at en person skal blive placeret som beskæftiget lønmodtager i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet kræves imidlertid, at det for det første direkte er angivet, at personen var ansat på opgørelsestidspunktet i det ansættelsesforhold, der betragtes som det sekundære. For det andet kræves, at der i dette ansættelsesforhold er indtjent en løn over løngrænsen på 9.871 kr. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, medregnes det sekundære ansættelsesforhold ikke ultimo november., Fra referenceåret 2008:, Opgørelsen af antal ansatte er herfra lavet på baggrund af virksomhedernes indberetning til E-indkomst i november måned. Virksomhederne indberetter månedligt alle timer og løn for alle deres ansatte. Foreløbige tal er baseret på beskæftigelse for lønmodtagere og endelige tal er baseret på Erhvervsbeskæftigelsen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark fra 2000 og frem, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. I 1999 er populationen begrænset til virksomheder dækket af regnskabsstatistikken. , Værdisæt, GF_ANSATTE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-ansatte

    TGT

    Navn, TGT , Beskrivende navn, Tilgodehavender under omsætningsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen ved regnskabsårets slutning af tilgodehavender under omsætningsaktiver. Værdi er angivet i 1.000 kr.. , Detaljeret beskrivelse, "Denne post omfatter tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, igangværende arbejder fra fremmed regning (fra og med regnskabsåret 2002), tilgodehavender hos tilknyttede og associerede virksomheder, tilgodehavender vedr. den sekundære og ekstraordinære drift samt periodeafgrænsningsposter som fx forudbetaling af omkostninger., Omsætningsaktiver er aktiver, der ikke er bestemt til virksomhedens, vedvarende eje eller brug., Eksternt databrud: Igangværende arbejder fra fremmed regning (UIAF) indgik til og med regnskabsåret 2001 som en del af varebeholdningerne. Pga. en ændring af Årsregnskabsloven skal denne regnskabspost fra og med 2002 indgå som en del af tilgodehavender under omsætningsaktiver. Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, TGT har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/tgt

    NETOVSKUD

    Navn, NETOVSKUD , Beskrivende navn, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, netto indtægt som medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)., Nettooverskuddet er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden., Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud., Eksisterer fra 1994 til 2013., Erstattes af variablen NETOVSKUD_13 (eksisterer fra 1987), NETOVSKUD=NETOVSKUD_13 - KAPITVIRK + RNTUDIOV + HONNY (1994-2013), Hvor:, NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed, RNTUDIOV er rentudgifter i i selvstændig virksomhed, HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag). , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.8 og benævnes 'Virksomhedsoverskud.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, NETOVSKUD=NETOVSKUD_GL +HONNY( honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.)., Hvor:, HONNY er honoraraflønning der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved foredragsvirksomhed mv.), Sammenhæng med definitioner fra 2013 revision., NETOVSKUD_13 er for årene 1987 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_13 i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., NETOVSKUD(1994-2013)=NETOVSKUD_13 - KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV + HONNY (1994-2013), Hvor:, NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter , KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for prioden 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Variablen er inkl. nettooverførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle og honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig (vederlag ved fore-dragsvirksomhed mv.). , Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende ligger i vari-ablen ANDBISTANDYD. Syge-/barselsdagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til arbejdsmarkedsbidragsfri honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barselsdagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barselsdagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-barselsdagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra RESUINK og RESUINK_GL., Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksom-hed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablene RESUINK og RESUINK_GL, Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, så har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessantskaber)., Hvis en selvstændig har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. , Før 1994 se variablen NETOVSKUD_GL, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, NETOVSKUD har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/netovskud

    PERSGODE

    Navn, PERSGODE , Beskrivende navn, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, A-skattepligtige personalegoder pr. præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE hedder idag PERSGODE_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, PERSGODE hedder idag PERSGODE_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Omfatter kun A-skattepligtige personalegoder, som de angives på oplysningssedlens felt 19, 20 og 21., Frem til og med 2001 bestod de A-skattepligtige personalegoder af fri bil, fri telefon samt værdi af fri kost og logi., Fra 2002 blev den fri telefon B-skattepligtig, hvorfor den ikke indgår i beregningen af personalegoderne fra og med 2002., Fra 1. januar 2010 blev indført den såkaldte multimedieskat, således at multimedieskatten indgår som værdi i personalegoderne fra og med referenceåret 2010., Bilag, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Tabel Privat sekor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode

    OFFNTGRP

    Navn, OFFNTGRP , Beskrivende navn, Offentliggørelsesgruppe , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Offentliggørelsesgruppe til inddeling af lønmodtagere i grupper til brug for Danmarks Statistiks offentliggørelse af lønstatistik , Detaljeret beskrivelse, Variablen er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af FUNK, JOBSTAT og ALDER. Variablen gør det muligt at opdele datamaterialet i følgende grupper:, 1. Almindelige lønmodtagere, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta= (2,9) & Alder>=18 ), 2. Overordnet ledelse , (DISCO(1. ciffer)=1 & Jobsta = (2-5,9) & ALDER>=18), 3. Ledelse i øvrigt, (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta=(3-4) & ALDER>=18), 4. Medarbejdere med særligt ansvar, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta = 5 & ALDER>=18), 5. Elever, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta=1 & ALDER>=13), 6. Unge, (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta = (2-5,9) & (13<=ALDER<=17)), 9. Andre (uoplyst), Fra 2009 findes variablen i alle sektorer. Indtil 2009 var det muligt at danne offntgrp for staten, den private sektor (Virksomheder og organisationer fra 2013), regioner, men det var ikke muligt for kommunerne., Bilag, Tabel - kommune, Graf - kommune, Tabel - privat, Graf - privat, Tabel - staten, Graf - staten, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, D161900.TXT_OFFNT_GRP - Offentliggørelsesgruppe, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, IKKE DEFINERET, 1, Almindelige lønmodtagere, 2, Overordnet ledelse, 3, Ledelse i øvrigt, 4, Medarbejdere med særligt ansvar, 5, Elever, 6, Unge, 9, Andre

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/offntgrp

    PERSGODE_STAND

    Navn, PERSGODE_STAND , Beskrivende navn, Personalegoder pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personalegoder pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse, Personalegoder pr. standard time., Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Personalegoder pr. standard time i kr.: , Personalegoder pr. standardtime = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Betalte timer- Overarbejdstimer)., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE_STAND har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode-stand

    NOVPRIO

    Navn, NOVPRIO , Beskrivende navn, Novemberprioritering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen novprio angiver om oplysningen vedrører personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet eller tertiære tilknytning til arbejdsmarkedet/jobbet er ikke et november job. , Detaljeret beskrivelse, Variablen NOVPRIO anvendes til at danne RAS populationen. Variablen angiver, om en record vedrører personens primære, sekundære eller tertiære/ikke-novemberrelaterede status i forhold til arbejdsmarkedet. , Den primære status i forhold til arbejdsmarkedet fastlægges på baggrund af en klassifikation af befolkningens socioøkonomiske status efter ILO-retningslinierne (se beskrivelsen af variablerne ARBSTIL/NYARB/SOCSTIL). Alle personer i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet, der er opgjort ultimo november. Den primære status kan være som beskæftiget, ar-bejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. RAS-populationen består af records, hvor NOVPRIO=1. Den sekundære status (NOVPRIO=2) i forhold til arbejdsmarkedet ultimo november kan være som enten lønmodtager eller selvstændig. Personer med en sekundær status har i alle tilfælde også en primær status, og de indgår derfor også i befolkningen primo året. Før 2004 kan den sekundære status kun være som lønmodtager. Den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet indgår i populationen i erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Dog skal der fratrækkes sekundære job, hvor personen er på arbejdsmarkedsorlov (fra nov. 2008 skal barsels- og sygefravær også fratrækkes) og sekundære job knyttet til juridiske enheder under aktivitetsgrænsen, da ingen af disse indgår i erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Det anbefales kun at anvende sekundære records, der vedrører lønmodtagerjob, idet job vedr. selvstændige ikke har været offentliggjort og derfor ikke er fejlsøgt. , Der skelnes ikke mellem "tertiære job ultimo november" og "job, der ikke er aktive i november". "Tertiære job" og "job, der ikke er aktive ultimo november" består udelukkende af lønmodtagerjob, og de indgår ikke i RAS-populationen. Jobbene indgår, når der opgøres lønsum og fuldtidsbeskæftigelse i erhvervsbeskæftigelsen. NOVPRIO=3 og NOVPRIO=9 skal fortolkes ens, og der kan således ikke sondres mellem tertiære job og ikke-novemberaktive job. , Før 1989 var registrets datastruktur anderledes. På daværende tidspunkt havde hver person kun én record, hvor såvel det pri-mære som sekundære ansættelsesforhold var registreret. Ansættelsesforhold herudover fremgik ikke., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_NOVPRIO - Novemberprioritering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Primære beskæftigelse, 01-01-1900, 2, Sekundære beskæftigelse (lønmodtagere) (der har arbstil=39, nyarb=39 eller socstil=139), 01-01-1900, 3, Ikke novemberbeskæftigelse eller tertiære beskæftigelse (der har arbstil=30, eller nyarb=30 eller socstil=138), 01-01-1900, 9, Ikke novemberbeskæftigelse eller tertiære beskæftigelse (der har arbstil=30, eller nyarb=30 eller socstil=138), 01-01-1900

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/novprio

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation