Søgeresultat

QPRIPEN

Navn, QPRIPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indbetalte bidrag til privattegnede pensionsordninger, Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten i indbetalingsåret. , Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QPRIPEN = QPRIPENL+QPRIPENK+bidrag til indeksordning, Hvor:, QPRIPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QPRIPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab., Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971., Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. , Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPRIPEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpripen

QMIDYD

Navn, QMIDYD , Beskrivende navn, Midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Midlertidige overførselsindkomster består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse , a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge., Midlertidige ydelser omfatter ikke folke- og førtidspension, delpension, overgangsydelse, efterløn og pensionsudbetalinger fra ATP., Eksisterer fra 1980 til 2013., QMIDYD erstattes af variablen DAGPENGE_KONTANT_13, QMIDYD= DAGPENGE_KONTANT_13+ADAGPAGN(2002-)+ADAGPAG(1994-2001) ) +VARMEHJALP(2002-2007,2010-2013) +TBKONTHJ(1997-2013), Hvor , DAGPENGE_KONTANT_13 er udbetaling af dagpenge og kontantyhjælp fra kommuner og a_kasser., ADAGPAGN og ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge, VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister, TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.17 og benævnes 'Dagpenge og lign.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QMIDYD er en sumvariabel og er beregnet således:, QMIDYD = KONT_GL + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1980 til 1993), QMIDYD = KONTHJ + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1994), Hvor:, KONT_GL/ KONTHJ er kontanthjælp , ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge, QORLOV2 er orlovsydelser, ANDBISTANDYD andre bistandsydelser, De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer., I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse., Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986. Den resterende del af beløbet ligger i RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres). , 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_GL. , 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige)., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster. I 2008 og 2009 er QMIDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne QMIDYD., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QMIDYD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qmidyd

DOMYD

Navn, DOMYD , Beskrivende navn, Dominerende ydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den ydelse af evt. flere ydelser, der dominerer i året mht. varighed. , Detaljeret beskrivelse, Dominerende ydelse er en sammenvejning af varigheden af de enkelte ydelser, en person har modtaget i løbet af året. Den af ydelserne, der har den største varighed i året, udnævnes til den dominerende ydelse. , DOMYD er gældende i perioden 1984-2007., I tilfælde, hvor flere ydelser har samme varighed i året prioriteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) i årene 1984-1993:, 01 Folkepension, 02 Førtidspension, 03 Tjenestemandspension, 04 Efterløn, 05 Arbejdsløshedsdagpenge, 06 Sygedagpenge, 07 Barselsdagpenge, 08 Kontanthjælp, 09 Uddannel./revalidering, 10 Sygdom afsluttet sidste år, refusion dette år, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) for året 1994.:, 01 Folkepension, 02 Førtidspension, 03 Tjenestemandspension, 04 Efterløn, 05 Arbejdsløshedsdagpenge, 06 Sygedagpenge, 07 Barselsdagpenge, 08 Kontanthjælp, 09 Uddannel./revalidering, 10 Sygdom afsluttet sidste år, refusion dette år, 21 Kommunal Aktivering, 22 Kontanthjælp til aktiverede, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) for årene 1995-2000., 1. Folkepension, 2. Førtidspension, 3. Efterløn/overgangsydelse, 4. Arbejdsløshedsdagpenge, 5. Sygedagpenge, 6. Barselsdagpenge, 7. Kontanthjælp (forsørgelse), 8. Revalideringsydelser, 9. Kommunal aktivering, 10. AF-aktivering, 11. Orlovsydelser, I tilfælde hvor flere ydelser har samme varighed i året priorieteres (tallene angiver prioritetsrækkefølgen og ikke værdisættet) i årene 2001-2007., 1. Folkepension, 2. Førtidspension, 3. Efterløn/overgangsydelse, 4. Arbejdsløshedsdagpenge, 5. Sygedagpenge, 6. Barselsdagpenge, 7. Kontanthjælp (forsørgelse), 8. Revalideringsydelser, 9. Kommunal aktivering, 10. AF-aktivering, 11. Ledighedsydelse, 12. Orlovsydelser, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst, Populationen består af personer som i løbet af året har modtaget pågældende overførselsindkomst. Populationerne i statistikken over den Sammenhængende socialstatistik er modtagere af en given indkomsterstattende ydelse i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i statistikken, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. I oversigtstabellerne og graferne medtages kun personer, som har modtaget den pågældende ydelse i løbet af året og dermed har en varighed af ydelsen, som er på mere end 0 dage., Værdisæt, D073101.TXT_DOMYD01 - Dominerende ydelse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Folkepension, 2, Førtidspension, 3, Tjenestemandspension, 4, Efterløn, 5, Arbejdsløshedsdagpenge, 6, Sygedagåenge, 7, Barselsdagpenge, 8, Kontanthjælp, 9, Revalidering/uddannelse, 10, Sygedagepengesag afsl. sidste år, 11, Ledighedsydelse, 21, Kommunal Aktivering, 22, Kontanthjælp til Aktiverede, 31, AF-Aktivering, 32, Orlov

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/domyd

ARBLED

Navn, ARBLED , Beskrivende navn, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgrad i arbejdsåret (ekskl. AF-ferie: 4 og 5), Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver ledighedsgraden i arbejdsåret eksklusive AF-ferie (AF=arbejdsformidling), dvs. at ferieledigheden holdes ude fra ledighedsgraden. , Ledighedsgraden beregnes for hovedbeskæftigede lønmodtagere, dvs. for de personer som i november er tilknyttet arbejdsmarkedet som hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Definition:, ARBLED = (nettoledighed i arbejdsår) / (antal uger i arbejdsåret)., - hvor nettoledighed = samlet ledighed minus ferieledighed (ledighedsårsag 4 og 5), og hvor "arbejdsår" = Antal uger i året minus længden af det aktuelle års ferie., Ledighedsårsag 4 og 5 er ferieledighed, hvor 4 er lig Ansat og 5 er lig Ledig., Ledighedsgraden kan antage 0-1000: ledighed i promille. , Graf og tabel er kun dannet for personer, der har en positiv ledighedsgraf i løbet af året, dvs. for personer der er ledighedsberørte i arbejdsåret. ARBLED er således forskellig fra 0., Fra og med 2008 erstattes ARBLED af variablen ARLEDGR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ARBLED har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/arbled

UDEL

Navn, UDEL , Beskrivende navn, Uddannelsesdel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nogle uddannelser er kombinationsuddannelser, der kan indberettes således, at de relativt selvstændige dele indberettes hver for sig som sideløbende uddannelser. Der er dog kun tale om dele af det samme uddannelsesprogram, som samlet set er én fuldtidsuddannelse. UDEL angiver, hvilken del af det samlede uddannelsesforløb der er tale om., Detaljeret beskrivelse, På grundskoleuddannelser og gymnasiale uddannelser har der været en specifik interesse i statistiske opgørelser på klassetrin. På disse områder bliver det enkelte klassetrin derfor indberettet som en særskilt uddannelsesdel. Tilsvarende er der på erhvervsuddannelserne (EUD) en interesse i at kunne følge overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hver del af uddannelsen indberettes derfor som en selvstændig uddannelsesdel. På lange videregående uddannelser kan UDEL fx bruges til at skelne mellem de udelte kandidatuddannelser og de 2-årige kandidatoverbygninger. Eksempler på uddannelsesdele: 00 = Udelt uddannelse 21 = 1. klassetrin (fx 1. g/1. hf/1. hhx/1. htx) 22 = 2. klassetrin (fx 2. g/2. hf/2. hhx/2. htx) 51 = EUD indgangsforløb 53 = EUD indgangsforløb 1 54 = EUD indgangsforløb 2 52 = EUD hovedforløb 60 = Udelt kandidatuddannelse 61 = Bachelor 62 = Kandidatoverbygning, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UDEL - Uddannelsesdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Udelt uddannelse, 1, 1. år, 10, 10. klasse, 11, 11. klasse, 2, 2. år, 20, 0. klassetrin, 21, 1. klassetrin, 22, 2. klassetrin, 23, 3. klassetrin, 24, 4. klassetrin, 25, 5. klassetrin, 26, 6. klassetrin, 27, 7. klassetrin, 28, 8. klassetrin, 29, 9. klassetrin, 3, 3. år, 30, 10. klassetrin, 31, 11. klassetrin, 4, 4. klasse, 40, FGU basis, 41, FGU spor, 5, 5. klasse, 51, EUD indgangsforløb, 52, EUD hovedforløb, 53, EUD indgangsforløb 1, 54, EUD indgangsforløb 2, 55, EUD EUX studiekompetenceforløb, 6, 6. klasse, 60, Udelt kandidatuddannelse, 61, Bacheloruddannelse, 62, Kandidatoverbygning, 64, Akademisk overbygningsuddannelse, 7, 7. klasse, 71, Bifag, 72, Sidefag, 73, Suppleringsfag, 76, Sidefagssupplering 1/2 år, 8, 8. klasse, 9, 9. klasse, 56, 65

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/udel

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-2/uform

NYT: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling

Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014

Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes.

https://www.dst.dk/nyt/21513

Nyt

NYT: Fald i den praktiske hjælp siden 2008

Leveret hjemmehjælp 2015

Såfremt man ønsker at se data på enkeltkommuner, kan nøgletal findes på

https://www.dst.dk/nyt/21896

Nyt

NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

Offentligt forskningsbudget 2023

De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater.

https://www.dst.dk/nyt/45968

Nyt

Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark

Bag tallene