Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1461 - 1470 af 2308

      FMMARK

      Navn, FMMARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. , Detaljeret beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person, og som vedrører den 1. januar . FMMARK angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. Dog har personer født før midten af 1900-tallet stort set ingen forældrehenvisningsnumre i CPR. En person uden forældrehenvisningsnumre vil ikke blive klassificeret som boende hos forældrene, selv hvis dette i virkeligheden er tilfældet. , FMMARK svarer til FM_MARK i familieoplysningerne fra 1986 og frem, hvor oplysningen findes for børn i alderen 0-24 år., FMMARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FMMARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede for personer i enhver alder., FMMARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert år for c-familier (1980-2007)., I perioden 1986 og frem findes en tilsvarende variabel ved navn FM_MARK, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fmmark

      DEMPAR

      Navn, DEMPAR , Beskrivende navn, Optalt demografisk paritet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Barnets placering i søskendeflokken , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver barnets placering i en søskendeflok, dvs. førstefødt, andenfødt osv. Kun levendefødte børn tælles med. Variablen spænder fra ingen levendefødte børn til 20 levendefødte børn., DEMPAR beregnes både for kvinder og mænd., DEMPAR kan beregnes præcist for børn født fra 1960. Hvis en kvinde har fået et barn før 1960, hvor der ikke findes en henvisning mellem mor og barn, vil barnet ikke indgå i beregningen af DEMPAR. Beregningen vil derfor være mest præcis for kvinder født efter 1947, så det første barns fødsel ligger efter 1960. , Kvinder, der har ét barn, tildeles værdien DEMPAR = 01 (0+1), En kvinde, der kun har dødfødt barn eller ingen børn tildeles værdien 00 på DEMPAR., Demografisk paritet omfatter alle levendefødte børn, der er identificeret gennem registrene. Fra og med 1. januar 1973 omfattes samtlige børn født i Danmark samt alle indvandrede børn, som har haft fast bopæl her mindst een 1. januar i perioden 1979-1989., Børn, født før 1. januar 1973 er talt med, hvis de har været til stede på et af statustidspunkterne, dvs. 1. januar i et af årene., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Voksne i Fertilitetsdatabasen, "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre. Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Værdisæt, U131313.TXT_DEMPAR_KODETEKST - Optalt demografisk paritet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Ingen levendefødte børn, 01, Første levf. barn, 02, Andet levf. barn, 03, Tredie levf. barn, 04, Fjerde levf. barn, 05, Femte levf. barn, 06, Sjette levf. barn, 07, Syvende levf. barn, 08, Ottende levf. barn, 09, Niende levf. barn, 10, Tiende levf. barn, 11, Elvte levf. barn, 12, Tolvte levf. barn, 13, Trettende levf. barn, 14, Fjortende levf. barn, 15, Femtende levf. barn, 16, Sekstende levf. barn, 17, Syttende levf. barn, 18, Attende levf. barn, 19, Nittende levf. barn, 20, Tyvende levf. barn

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet/dempar

      GRUNDSKOLEFAG

      Navn, GRUNDSKOLEFAG , Beskrivende navn, Grundskolefag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fag i grundskolen, fx. dansk, matematik, fysik, Fra skoleåret 2001/2002 til og med 2005/2006 findes et fag som hedder "OBL", Der står for "Obligatorisk projektopgave" og dækker både 9. kl. og 10. kl. Fra skoleåret 2006/2007 deles den i 2. Den "Obligatoriske projektopgave" som gælder for 9. kl. og en "Obligatorisk selvvalgte opgave" som gælder for 10 kl.. , Detaljeret beskrivelse, Der sker et skift fra skoleåret 2005/06 til skoleåret 2006/07 i de fag der er afgivet karakterer i. Karakterstatistikken for 2007 afspejler de nye regler vedrørende folkeskolens afgangsprøver med blandt andet nye prøveformer samt en ny opdeling i: - bundne prøvefag, obligatoriske for eleverne - prøvefag til udtræk , obligatorisk for eleverne, hvis faget blev udtrukket - frivillige prøvefag (valgfag)., For hvert skoleår kan der desuden være en række forskellige forsøgsordninger i 8., 9. og 10. klasse med forskellige fag kombinationer af fag., Populationer:, Personer som har deltaget i et fag i folkeskolen, Personer i et af Danmarks Statistiks registre med fag i folkeskole, Værdisæt, D400600.TXT_GRUNDSKOLEFAG - Grundskolefag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, Håndarbejde, OBL, Biologi, Historie, Fransk 2. fremmedsprog, Idræt, Fællesprøve i samfundsfag, historie og kristendomskundskab, Praktisk/musisk valgfag jf. lov om velfærdsaftale, Dansk, Tysk, Frivillig selvvalgt opgave, Kristendomskundskab, Obligatorisk selvvalgt opgave, Fransk 3. fremmedsprog, Fri selvvalgt opgave, Medier, Iværksætter, Sundhed og sociale forhold, Humanistisk udtræksfag jf. lov om velfærdsaftale, Håndværk og design, Latin, Geografi, Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, Frivillig projektopgave (naturfag), Fransk, Biologi/fysik/kemi, Spansk, Fællesprøve i naturfag jf. lov om velfærdsaftale, Madkundskab, Engelsk, Matematik, Sløjd, Billedkunst, Tysk 2. fremmedsprog, Fællesprøve i samfundsfag og historie, Fysik/kemi, Samfundsfag, Obligatorisk projektopgave, Musik, Tysk 3. fremmedsprog, Naturfag, Metal og motorværksted, Naturfaglig udtræksfag jf. lov om velfærdsaftale

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-grundskole/grundskolefag

      MLLSKA

      Navn, MLLSKA , Beskrivende navn, Beregnet mellemskat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet mellemskat til staten., I 2008 betales mellemskat af den del af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der samlet overstiger 279.800 kr., For par beregnes mellemskatten af parrets samlede indkomst. Kan en ægtefælle således ikke udnytte hele bundfradraget på 279.800 kr., overføres den uudnyttede del til ægtefællen., I 2008 var skattesatsen på mellemskatten 6,0 pct., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter., Mellemskatten afskaffet fra og med 2010., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Beregnet mellemskat til staten nedsat med evt. nedslag for udenlandsk indkomst, men før modregning af virksomhedsskat af hævet opsparet overskud i virksomhedsordningerne. Ved flere skattepligtsperioder eller ved uskiftet bo, er det summen af de beregnede skatter., Skatteprocenten hæves i perioden fra 1994 til 1997 fra et niveau på 4,5 pct. til 6,0 pct. Den har fra og med 1997 ligget stabilt på 6,0 pct., For nærmere information om satser og grænser vedrørende mellemskat se , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/7795.html, Tilsvarende kan der forekomme ændringer i opgørelsen af indkomstgrundlaget for mellemskat fra år til år. Man kan læse yderligere information herom i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" ,og " skatttesystem2006.doc". Se variablen STSKAT (statsskat) for en mere komplet gennemgang af skattereformer., Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på: www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter. , Yderligere information findes i"Skatter og afgifter". på : www.DST.DK/pubomtale/11130 , Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, skattesystem 2006, Skattereformer 1980-2010, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, MLLSKA har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/mllska

      Rigsstatistikerens klumme

      Rigsstatistikerens klumme, skrives af rigsstatistikeren. Her kommenteres der primært på, hvad tallene viser om samfundsudviklingen i et mere overordnet perspektiv og fortæller om igangværende projekter og udfordringer i statistikkens verden., Pressen er velkommen til at viderebringe klummen med kildeangivelse eller at bruge den som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst , presseteamet på tlf. 39 17 30 70.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme

      EGUL

      Navn, EGUL , Beskrivende navn, Egenkapital, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejernes andel af kapitalen.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Beregnes som aktiver i alt (AT) minus summen af hensatte forpligtelser og andre gældsforpligtelser., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, EGUL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/egul

      KVANDFA

      Navn, KVANDFA , Beskrivende navn, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, pVariablen angiver andelen af kvinder, som er lønmodtagere på grundniveau, (PSTILL=35) (primær arbejdsstilling ) i procent af de hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau, opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige lønmodtagere på grundniveau. Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel: , if ANTAL35>0 then KVANDFA=round((ANTALK35*100)/ANTAL35);, else KVANDFA=0;, "ANTAL35" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 35. , "ANTALK35" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 35. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "kvindelige lønmodtagere på grundniveau " beregnes således som andelen af den samlede sum af faglærte arbejdere på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 35 ændrede tekst fra - "faglærte arbejdere" til "lønmodtagere på grundniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen I lønmodtagergrupper isetdet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) (under beskæftigelse)., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet. , Tabel og graf er udarbejdet for KVANDFA>0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDFA har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandfa

      LONGNSFA

      Navn, LONGNSFA , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 35 (faglærte arbejdere) pr. arbejdssted, eksklusiv ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn)er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt. Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL=35) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok35>0 then LONGNSFA=round(tlon35/ok35); else LONGNSFA=0;, "ok35" udgør alle hovedbeskæftigede faglærte lønmodtagere pr. arbejdssted , "tlon35" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede faglærte lønmodtagere pr. arbejdssted, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede faglærte lønmodtagere divideret med antal ansatte faglærte lønmodtagere på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver, at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 35, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 35 ændrede tekst fra - "faglærte arbejdere" til "lønmodtagere på grundniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , For nærmere information om dette henvises til PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) (under emnegruppen beskæftigelse)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSFA har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnsfa

      FANSB

      Navn, FANSB , Beskrivende navn, Antal bibeskæftigede i firmaet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte med bibekæftigelse i firmaet inklusiv eventuelle personer med uoplyst arbejdssted. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver det samlede antal bibeskæftigede i det enkelte firma, dvs. hos den samme arbejdsgiver defineret ved variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma., Antallet af bibeskæftigede ansatte pr. firma er dannet via aggregering af de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Der aggregeres for variablen ARBGNR. Hver gang der optræder et nyt arbejdssted tilhørende firmaet med identisk ARBNGR, det vil sige en ny record med det samme ARBGNR, men en ny arbejdsstedskode (ARBSTK), tillægges antallet af bibeskæftigede for det enkelte arbejdssted i aggregeringen., Aggregeringen sker på baggrund af arbejdsstedsdatasættet for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. fiktive og uoplyste arbejdssteder indgår ikke. Der forekommer imidlertid også bibeskæftigede, som ikke er tilknyttet et arbejdssted, og som er tilknyttet et firma. Disse personer forekommer i ansættelsesdatasættet IDAN (IDA ansættelser), hvor de er tilknyttet et firma. Hvis der for det enkelte firma forekommer personer med uoplyst arbejdssted i IDAN, tillægges de antallet af bibeskæftigede dannet på baggrund af arbejdsstedsdatasættet. Personer med uoplyst arbejdssted opgøres i variablen UOPLANSB (Bibeskæftigede i firma med uoplyst arbejdssted) - se denne under emnegruppen arbejdssteder., Bibeskæftigede lønmodtagere er personer, der i den næstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lønmodtagere. For yderligere oplysninger herom henvises til PSTILL (primær arbejdsstilling)og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status ) under emnegruppen beskæftigelse., Graf og tabel er udarbejdet for firmaer, hvor FANSB er >0, dvs. hvor hovedbeskæftigelse med uoplyst arbejdssted forekommer. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, FANSB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/fansb

      QPRIPEN

      Navn, QPRIPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indbetalte bidrag til privattegnede pensionsordninger, Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten i indbetalingsåret. , Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QPRIPEN = QPRIPENL+QPRIPENK+bidrag til indeksordning, Hvor:, QPRIPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QPRIPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab., Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971., Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. , Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPRIPEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpripen
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation