Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1731 - 1740 af 2308

    IDFREM

    Navn, IDFREM , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted fremad i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen IDFREM angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELFR (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året efter og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilke population af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året efter. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , En delpopulation af arbejdssteder har ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november (status-opgørelse), og den anden delpopulation har ansatte i løbet af året. Det medfører, at et arbejdssted kan skifte mellem at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet bevæger sig året efter. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (arbejdsstedets løbenummer) uændret året efter og lig LBNRFREM. På samme måde er ARBSTK=ARBSTKFR og ARBGNRFR= ARBGNR for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELFR , hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. Figur 3, side 43 i hovedrapporten giver et samlet overblik over betydningen af identiteten set fremad for løbenummeret året efter., I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: bevaret, identisk., B2: bevaret, ikke-identisk., Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) ar-bejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) ar-bejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., N1: nedlagt., N2: nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted., Hvis mindst 30 pct. af de ansatte, og mindst to personer (ved adresseskift) overgår til det andet arbejdssted., N3: nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., N4: nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., N5: nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM: uændret, uden november-ansatte også i året efter., A1: afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., A2: "afgang" til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., A3: "afgang" af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte , (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDFREM - Identitet for arbejdssted fremad i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Afgang til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Afgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., 01-01-1980, 31-12-3000, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke-identisk. Dvs. et arbejdssted hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N1, Nedlagt, 01-01-1980, 31-12-3000, N2, Nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Hvis mindst 30 pct. af de ansatte overgår til det andet arbejdssted, og mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N3, Nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, N4, Nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, N5, Nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i det følgende år (bevaret), 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idfrem

    YDERLIGK

    Navn, YDERLIGK , Beskrivende navn, Yderligere-oplysninger-kode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDERLIGK er en kode, der bruges til at afgrænse populationen af lønmodtagere i CON , Detaljeret beskrivelse, Popularionen af lønmodtagere afgrænses ud fra variabloen YDERLIGK. Værdisættet er ændret årligt, og det er således ikke alle værdier, der indgår i det enkelte år. Som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Hertil kommer forskellige andre koder. Som opstart på et tællingsår er det aktuelle værdisæt gennemgået og det er besluttet hvilke koder, der aktuelt kunne afgrænse lønmodtagerpopulationen. i det givne år. Fra 1980 til 1987 er det alene koden 1. der forekommer i materialet., Den enkelte kode refererer til et felt på oplysningssedlen (se værdisæt). Dette felt er ikke nødvendigvis en del af CON-registret. Lønmodtagernes indkomst er hentet fra felt 13 og delvis felt 14 (sømænd). YDERLIGK kan være videreført som en del af en komprimering af flere oplysningssedler til et enkelt job. Alt i alt må det understreges, at YDERLIGK har en informationsværdi i udgangspunktet COR (Central Oplysningsseddel Register) men begrænset værdi i CON-registret. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, D500300.TXT_HOEJKVAL - Yderligere-oplysninger-kode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1980, 31-12-1984, 01, 01-01-1986, 31-12-1987, 000, 01-01-1988, 31-12-1990, 001, 01-01-1988, 31-12-1993, 001, 01-01-1997, 31-12-2004, 003, 01-01-2003, 31-12-2004, 014, 01-01-2000, 31-12-2000, 21, 01-01-2005, 31-12-2005, 021, 01-01-1993, 31-12-2004, 025, 01-01-2000, 31-12-2000, 026, 01-01-1988, 31-12-1989, 026, 01-01-1994, 31-12-1995, 27, 01-01-2005, 31-12-2005, 027, 01-01-1988, 31-12-2004, 28, 01-01-2005, 31-12-2005, 028, 01-01-1989, 31-12-2004, 29, 01-01-2005, 31-12-2005, 029, 01-01-1989, 31-12-2004, 30, 01-01-2005, 31-12-2005, 030, 01-01-1989, 31-12-2004, 031, 01-01-1997, 31-12-1997, 034, 01-01-1990, 31-12-1998, 034, 01-01-2000, 31-12-2003, 35, 01-01-2005, 31-12-2005, 035, 01-01-2002, 31-12-2002, 035, 01-01-2004, 31-12-2004, 044, 01-01-2002, 31-12-2004, 046, 01-01-2000, 31-12-2004, 048, 01-01-2004, 31-12-2004, 049, 01-01-2000, 31-12-2004, 057, 01-01-2000, 31-12-2004, 058, 01-01-2000, 31-12-2004, 060, 01-01-2002, 31-12-2004, 095, 01-01-1998, 31-12-2000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk

    SSTILL

    Navn, SSTILL , Beskrivende navn, Sekundær arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den sekundære beskæftigelse i november., Variablen bygger på variable fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistikken RAS) henholdsvis ARBSTILL (arbejdsstilling)fra 1980-1993, NYARB (Ny arbejdsstilling i Forskningsservice benævnt ARBSTIL94) i 1994 og 1995 og fra 1996 på SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status)., Ændringerne i navngivningen af variablene skyldes ændrede underopdelinger af hovedgrupperne. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Detaljeret beskrivelse, SSTILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status), ARBSTIL og NYARB fra beskæftigelsesstatistikken (RAS)., Den socioøkonomiske status angiver hele befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Hver enkel person i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik. For flere informationer herom se variablen SOCSTIL_KODE og PSTILL under emnegruppen beskæftigelse., En person kan være yderligere tilknyttet arbejdsmarkedet i form af en sekundær eller tertiær tilknytning. Den sekundære tilknytning - bibeskæftiglsen - til arbejdsmarkedet kan blandt andet være som lønmodtager, momsbetaler eller selvstændig (se nedenstående værdisæt). Det er ikke alle i befolkningen, som har en sekundær tilknytning/en bibeskæftigelse, og variablen SSTILL angives således kun for personer med en sekundær tilknytning/bibeskæftigelse til arbejdsmarkedet., Værdisættet er mindre for denne variabel end værdisættet til PSTILL. Det skyldes, at det kun er muligt at have et mindre antal af koderne fra SOCSTIL_KODE i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet., (For yderligere oplysninger om tildelingen af henholdsvis primær og sekundær tilknytning, se Statistiske Efterretninger 2008:8: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2007.), I tællingsperioden fra 1980 - dd. har der forekommet ændringer, tilføjelser, skift af kode etc. i værdisættet. For at se disse henvises til nedenstående tekst og værdisættet. , Fra IDA 1982 udgår STILL-koden 31., Fra IDA-1980 - IDA-1992 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn., Fra IDA-1992 - IDA-2001 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn eller på overgangsydelse.., Fra og med IDA-1994 er der kommet ny kode for personer på orlov = 91. Denne tildeles personer, som i deres primære arbejdsstilling har koderne 01, 02, 03, 04, 05, 41, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77., Fra IDA-2002:, Personer som er efterlønsmodtagere eller modtager overgangsydelse i den primære status i november, og som i sekundær status er arbejdsgivere, vil efter 2002 stå som primære arbejdsgivere. SSTILL=11 udgår derfor fra og med IDA-2002., Fra IDA - 2006:, SSTILL-koderne 13 og 14 som dækker henholdsvis arbejdsløshedsforsikrede selvstændige (CRAM selvstændige) og årsafgrænsede selvstændige (AKM selvstændige) opgøres ikke længere i IDA. Oplysningerne om disse leveres fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistik RAS). Da disse ansættelser/jobs ikke offentliggøres i RAS, fejlsøges de ikke og offentliggøres derfor heller ikke i IDA., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, U131313.TXT_SSTILL - Sekundær arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, 01-01-1980, 31-12-2001, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 30, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-3000, 39, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1994, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/sstill

    Boligforhold

    Beskrivelse, Formålet er at fremstille en statistik, der dels belyser den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold., Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre., Indsamling af bolig- (og husstands) oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der i henholdsvis 1895 og 1901 udvidede undersøgelsen til også at omfatte Frederiksberg og Gentofte kommuner. Danmarks Statistik indsamlede ved folketællingen i 1911 tillige bolig- og husstandsoplysninger for købstæderne, der i 1920 udvidedes til også at omfatte 100 sognekommuner med større bymæssig bebyggelse. Først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. , Statistikken har fra 2001 til 2004 også omfattet Boliger og husstande på byområder., Fra og med opgørelsen pr. 1. januar 2005 er navnet skiftet fra Boligtællingen til Boligopgørelsen. , Bygnings- og boligregistret blev oprettet i 1977 (lov nr. 243 af 12. maj 1976). Formålet med registret er at tilvejebringe en systematisk registrering af bygnings- og boligforholdene til brug for såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning. Hovedformålene var i første omgang ejendomsvurdering og folke- og boligtælling. En lang række hovedsagelig kommunale administrative formål er senere indgået som en del af registrets anvendelse., Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Boligbestanden og befolkningen beskrives gennem følgende variable: Bygningstype, opførelsesår, opvarmningsforhold, antal værelser, boligstørrelse, installationsforhold, installationsmangler, ejerformer, husstandstype, husstandsstørrelse og køn. Der sker desuden en fordeling på enten hele landet, kommuner eller udvalgte geografiske områder. , Fra 2005 gælder følgende:, Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. , Før 2005 gjaldt følgende:, Før 2005 blev boliger overordnet inddelt i "egentlige boliger" og "andre boliger". Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af fritidshuse og boliger i døgninstitutioner., Ejer-/lejerforhold, Denne oplysning er en stamoplysning i BBR. Den dannes gennem en samkøring af BBR, CPR og Det fælleskommunale Ejendomsregister (ESR). Hvis ejeren af en ejendom på tidpunktet for dannelsen af oplysningen er tilmeldt folkeregistret på en adresse tilknyttet ejendommen betegnes boligen, hvor ejeren bor, som en bolig benyttet af ejer. Såfremt den tilmeldte person er tilmeldt på andre adresser (boliger) på ejendommen, betegnes disse boliger som udlejede. Er der ikke tilmeldt nogen person på en adresse, betegnes boligen som ikke-benyttet., Derudover findes betegnelsen "uoplyst", der betegner boligenheder, som ikke fandtes i BBR-stamregistret ved dannelsen af feltet., Beboet/ikke beboet bolig, Såfremt der ikke findes en CPR-adresse til en given BBR-adresse siges BBR-adressen at være en bolig uden CPR-tilmelding. Omvendt vil en CPR-adresse uden en tilsvarende BBR-adresse betegnes som en husstand uden boligforhold oplyst. I alle andre tilfælde vil der være tale om en beboet bolig., En bolig kan være uden CPR-tilmelding på et givet tidspunkt af flere årsager. Dels vil en bolig altid stå tom (uden CPR-tilmelding) i en vis periode i forbindelse flytning, byfornyelse o.l., dels kan kommunen bestemme, at en bolig lovligt kan stå tom, fx. diplomatbolig og gæstebolig. Endelig vil kortere ophold på en uddannelsesinstitution ikke behøve ændring af elevernes folkeregisteradresse., En væsentlig del af boligerne uden CPR-tilmelding vil derfor ikke umiddelbart være til rådighed for boligmarkedet. , Bilag, Databrud - Bolig og Ejendomsdatabasen, Variable, ANTAL_VÆRELSER, Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden, BADEFORHOLD, Badeforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F319 iflg. BBR-Instruks, BOLIGART, Boligart, BOLIGTYPE, Boligtype for bolig-/erhvervsenhed, BYSTØRRELSESKODE, Bystørrelseskode, CPR_BBR_MATCHKODE_GL, CPR_BBR_MATCH_GL, EJENDOMSNUMMER, Ejendomsnummer, EJERFORHOLD, Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks, EJERLEJLIGHEDSNUMMER, Ejerlejlighedens ejendomsnummer - felt F306 i BBR-Instruks, ENHEDSANVENDELSE, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, HUSSTANDSTYPE, Husstandstype for husstand, INSTALLATIONSFORHOLD, Installationsforhold for bolig-/erhvervsenhed, KØKKENFORHOLD, Køkkenforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F320 iflg. BBR-Instruks, OPFØRELSESÅR, Opførelsesår for bygning, SAMLET_AREAL, Samlet arel for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed, TOILETFORHOLD, Toiletforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F318 iflg. BBR-instruks, UDLEJNINGSFORHOLD, Udlejningsforhold - F261/F322/F392, VARMEINSTALLATION, Varmeinstallation - Felt F229 iflg BBR-Instruks

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold

    BOLIGART

    Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

    PEROEVRIGFORMUE

    Navn, PEROEVRIGFORMUE , Beskrivende navn, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af PEROEVRIGFORMUE_13, PEROEVRIGFORMUE = PEROEVRIGFORMUE_13+AKAPSKL , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, PEROEVRIGFORMUE indgår i variablen FORMUEINDK_NY (samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig)., Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980. , Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år., I 1980 omfatter variablen aktieudbytte af danske aktier, andelsbeviser o.l. Gevinst ved salg af pantebreve. Fortjeneste eller tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år betales i stedet særlig indkomstskat, og indkomsten ligger i stedet i variablen særlig indkomst (QSAR). , Fra 1. juli 1981 inkluderes salg af aktier, andelsbeviser o.l.(hvis de er ejet mindst tre år er gevinsten skattefrit for ikke erhvervs/spekulationsmæssigt salg og dermed ikke i PEROEVRIGFORMUE), mens det kommer til almindelig beskatning, hvis værdipapiret er ejet mindre end tre år, og dermed indgår i PEROEVRIGFORMUE. For salg før 1. juli 1981 lå denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst)., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer registreret hos manden., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. , Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) udenlansk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK. , Bilag, aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, PEROEVRIGFORMUE har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/peroevrigformue

    ARFS

    Navn, ARFS , Beskrivende navn, Årets resultat før skat af ordinært og ekstraordinært resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Til og med år 2016: Resultatet fremkommer som resultat før finansielle og ekstraordinære poster (RFEP) tillagt finansielle og ekstraordinære indtægter og fratrukket finansielle og ekstraordinære omkostninger., Fra år 2017: Resultatet fremkommer som resultat før finansielle og ekstraordinære poster (RFEP) tillagt finansielle indtægter og fratrukket finansielle omkostninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, Finansielle indtægter er indtægter af kapitalandele, fx aktieudbytte og royalties fra tilknyttede og associerede virksomheder, udbytte i øvrigt af finansielle anlægsaktiver samt renteindtægter o.l. af finansielle anlægsaktiver og af omsætningsaktiver., Finansielle udgifter er renteomkostninger o.l. samt nedskrivning af finansielle anlægs- og omsætningsaktiver. , Ekstraordinære indtægter og omkostninger omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke vedrører den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Ekstraordinære indtægter og omkostninger indgår til og med år 2016, hvorefter de udgår fra år 2017, da de heller ikke længere er en del af firmaernes officielle Arsregnskaber., Værdien i de enkelte brancher er naturligvis især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som fx terrorangrebet den 11. september 2001, og fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ARFS. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ARFS har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/arfs

    ANSAAR

    Navn, ANSAAR , Beskrivende navn, År for ansættelse på arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for ansættelse på arbejdssted (efter 1980)., Detaljeret beskrivelse, Variablen ANSAAR defineres ved hjælp af variablen ANSXTILB (ansættelsesændring i forhold til året før). Hvis der har fundet en ansættelsesændring sted i forhold til året før (ANSXTILB antager en af værdierne T1-T9), sættes ansættelsesåret til det aktuelle år., Hvis der ikke forekommer ændringer i personernes ansættelsesforhold, er der ingen ændring i året for ansættelsen, og det pågældende år bevares., Hvis en person et år ikke har haft bopæl i Danmark, vil ancienniteten tælle forfra, fra vedkommende atter er i Danmark. , For en uændret ansat lønmodtager, der skifter til arbejdsgiver på samme arbejdssted - og for en arbejdsgiver, der skifter til lønmodtager på samme arbejdssted - er ANSAAR lig med det år, hvor skiftet til den nye status sker. , Variablen ANSAAR er defineret for arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere. Hvorvidt der er tale om en arbejdsgiver eller en hovedbeskæftiget lønmodtager kan ses af variablen TYPE - henholdsvis værdi 'A' og 'H' - og de relevante delpopulationer for ANSAAR kan således defineres ved brug af variablen TYPE. For yderligere oplysninger om denne se TYPE., I tilfælde af, at arbejdsstedet er uoplyst i det pågældende år, sættes ansættelsesåret til værdien 0, som således angiver, at der er tale om et uoplyst arbejdssted. , Ansættelsesåret kan også antage værdien blank. Dette angiver ligeledes for lønmodtagere, at der er tale om et uoplyst arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er ansættelsesåret ligeledes blank. 0 og blank behandles ens som missingværdier i udarbejdelsen af graf og tabel. , En persons anciennitet på et arbejdssted kan beregnes som det aktuelle år (lig IDA's publiceringsår) fratrukket ansættelsesåret. Dette skyldes, at i de tilfælde hvor 19xx er lig 1980 betyder dette "1980 eller tidligere"., I 1991 indføres betegnelsen "fiktive arbejdssteder" (se variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer)for nærmere forklaring af dette), hvilket medfører en stigning i antallet af arbejdssteder med værdien missing., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_ANSAAR - År for ansættelse på arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansaar

    TILKNYT

    Navn, TILKNYT , Beskrivende navn, Tilknytning til primært arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personens tilknytning til arbejdsstedet dette år i den primære ansættelse (for lønmodtageren). Variablen er kun bestemt for den primære ansættelse og for arbejdsgivere. For sidstnævnte gruppe er værdien sat til 5 svarende til en arbejdstid på 0 timer. For øvrige typer af ansættelser er variablen missing. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver tilknytningen til det primære arbejdssted for lønmodtageren i arbejdstid forstået således, at det angives, om lønmodtageren er ansat på heltid eller deltid, og om ansættelsen er kontinuert, længere end et år, serielt længere end et år, kontinuert, kortere end et år eller serielt kortere end et år., Heltids- eller deltidsangivelsen fastsættes på baggrund af en beregning af beskæftigelsesgraden, der baseres på antallet af arbejdstimer, indbetalt ATP og forsikringskategori., Der skal ses bort fra koderne 10, 20 og 30. Disse optræder fejlagtigt for personer, der både har en arbejdstid, ledighedsperioder og sygeperioder registreret, som gør, at den samlede tid overstiger 100 pct., De relevante populationer for TILKNYT kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i antal personer med tilknytning til primært arbejdssted skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_TILKNYT - Tilknytning til primært arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Heltid, kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Deltid (< 10 timer), kontinuert, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 11, Heltid, serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, Deltid (>= 30 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 15, Deltid (< 10 timer), serielt, længere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 21, Heltid, kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 22, Deltid (>= 30 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 23, Deltid (>= 20-29 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 24, Deltid (>= 10-19 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 25, Deltid (< 10 timer), kontinuert, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, Heltid, serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 32, Deltid (>= 30 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 33, Deltid (>= 20-29 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 34, Deltid (>= 10-19 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000, 35, Deltid (< 10 timer), serielt, kortere end et år, 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/tilknyt

    DISPON_NY

    Navn, DISPON_NY , Beskrivende navn, Indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Disponibel indkomst er inkl. beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp ( tillægges i udbetalingsåret og fratrække si tilbagebetalingsårene)., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder., Eksisterer fra 1980 til 2013., Erstattes af variablen DISPON_13., DISPON_NY=DISPON_13+-KISKAT+UDL_BETALT_SOCBIDRAG(2011-)-GRON_CHECK-tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag +OVSKEJD07(2007-) +OVSKEJD02_NY(1980-2006)-LEJEV_EGEN_BOLIG-VARMEHJALP(2008,2009), I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.33 og benævnes 'Disponibel indkomst'., I Statistikbanktabellen INDKP6 er indkomstbegrebet 'Disponibel indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Den disponible indkomst er beregnet således:, DISPON_NY=SAMLINK_NY-QRENTUD2-SKATMVIALT_NY-UNDERHOL-(fra 1997 TBKONTHJ),, hvor:, -SAMLINK_NY er Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi, før fradrag af renteudgifter, - QRENTUD2 er samlede skattemæssigt fradragsberettigede renteudgifter, inkl. renteudgifter i virksomhed, - SKATMVIALT_NY er samlede skatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag, - UNDERHOL er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag, - TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp., Forskellen mellem variablene DISPON (2002-2006 ikke højkvalitetsvariabel) og DISPON_NY er:, - ændret opgørelse af lejeværdi af egen bolig 2002 og 2003 (jf. variablen OVSKEJD02_NY)., - DISPON_NY er reduceret med QHVIRKSK (foreløbig betalt skat af hævede beløb fra virksomhedsordningerne); dermed bliver DISPON_NY større., - Tilbagebetalt kontanthjælp er fratrukket i DISPON_NY., De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):, 1982 og før: formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Fra 1983 opgøres den for mand og kvinde separat., Fra 1983: revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit., 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY (beregnet lejeværdi af egen bolig))., 1984 inkluderes skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen., 1994 bruttoficering af kontanthjælp, folke- og førtidspension., Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen OVSKEJD02_NY., 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er DISPON_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), dvs. at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , Dispon_ny er ekskl. grøn check(2010-2013)., For mere info om den disponible indkomst, se disse bilag og publikationer:, - "Skattereformer 1980-2010.doc", - " skatttesystem2006.doc", - "aktieindkomstindberetning.doc", - Indkomster 2008 (, http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218), - Diverse årgange af publikationen "Skatten"., Bilag, Skattesystem 2006, Aktieindkomstindberetning, Skattereformer 1980-2010- væsentlige ændringer, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, DISPON_NY har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/dispon-ny

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation