Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1631 - 1640 af 2306

      KVANDHF

      Navn, KVANDHF , Beskrivende navn, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af kvinder, som er direktører, overordnede og ledende funktionærer (PSTILL=31-33) (primær arbejdsstilling ) i procent af de hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer, opgjort pr. arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede kvindelige direktører, overordnede og ledende funktionærer. Variablen beregnes kun, hvis antallet af hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af kvinder blandt hovedbeskæftigede direktører, overordnede og ledende funktionærer (PSTILL=31-33) i procent pr. arbejdssted beregnes efter følgende formel: , if ANTAL33>0 then KVANDHF=round((ANTALK33*100)/ANTAL33);, else KVANDHF=0;, "ANTAL33" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , "ANTALK33" udgør alle kvindelige ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 31-33. , Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "kvindelige direktører, overordnede og ledende funktionærer " beregnes således som andelen af den samlede sum af højere funktionærer ansat på det enkelte arbejdssted. , I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 31-33 ændrede tekst fra "direktører, overordnede og ledende funktionærer" til "topledere og lønmodtagere på højeste niveau" Titlen "ledende funktionær" udgik i 1996. Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., I 2000 faldt antallet af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Dette påvirkede antallet af arbejdssteder med en andel af hovedbeskæftigede lønmodtagere på grundniveau. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For nærmere information og en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Tabel og graf er udarbejdet for KVANDHF>0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, KVANDHF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/kvandhf

      GF_AARSV

      Navn, GF_AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, "Antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede., Denne variabel skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året. , ", Detaljeret beskrivelse, Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: , Til og med år 2007:, Summen af indbetalinger til ATP-ordningen (Arbejdsmarkedets TillægsPension) for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers arbejde ugentlig - betales ingen ATP, - 9-17 timers arbejde ugentlig, 1/3 af fuldt bidrag, - 18-26 timers arbejde ugentlig, 2/3 af fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer med mindre end ni timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede., Visse midlertidigt ansatte udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte., Fra år 2008:, Beregningen er herfra lavet på baggrund af virksomhedernes indberetning til E-indkomst. Virksomhederne indberetter månedligt alle timer og løn for alle deres ansatte., Antal årsværk personer (ansatte) (med 2 decimaler fra 2015) (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2007 og 2008 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Dette databrud har den konsekvens, at antallet af årsværk generelt set falder udelukkende på grund af de ændrede kilder og beregningsmetoder. Det er dog lidt brancheafhængigt, men det generelle billede af hele populationen, er at beskæftigelsen falder med 2,1-2,2 procentpoint i kraft af ændrede inputkilde., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, GF_AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aarsv

      LONGNSLF

      Navn, LONGNSLF , Beskrivende navn, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 34 pr. arbejdssted, ekskl. ansatte med under 20 timer pr. uge. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun for ansatte med 20 timer eller derover pr. uge (angiver at TLONKVAL (Kvalitet af timelønsskøn) er lig 1-49, og timelønnen dermed er relativt velbestemt). Se TLONKVAL for yderligere information om denne)., Den gennemsnitlige timeløn for lønmodtager på mellemniveau (PSTILL=34) beregnes efter følgende formel: , if TLONKVAL ge 1 and TLONKVAL le 49 then do;, .., ..., if ok34>0 then LONGNSLF=round(tlon34/ok34); else LONGNSLF=0;, "ok34" udgør alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau pr. arbejdssted , "tlon34" udgør timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau pr. arbejdssted, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Den gennemsnitlige timeløn beregnes således som timelønnen for alle hovedbeskæftigede lønmodtager på mellemniveau divideret med antal ansatte lønmodtagere på mellemniveau på det enkelte arbejdssted., BLANK eller 0 angiver ,at der ikke forekommer hovedbeskæftigede personer med PSTILL= 34, der opfylder TLONKVAL=1-49, svarende til 20 timer el. derover pr. uge., Beregningen foretages kun for arbejdssteder, der har ansatte pr. ultimo november. , Databrud., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 34 ændrede tekst fra - "lavere funktionærer" til "lønmodtager på mellemniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , Faldet i 70 pct.- percentilen i 2000 kan forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 34 (lønmodtager på mellemniveau) falder således i 2000, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , Antallet af lønmodtagere på mellemniveau stiger sidenhen, hvilket ligeledes påvirker antallet af arbejdssteder med hovedbeskæftigede lønmodtagere på mellemniveau. 90 pct.-percentilen stiger derfor tilsvarende., For nærmere information samt en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL (Primær arbejdsstilling ) og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LONGNSLF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/longnslf

      SIDTILB

      Navn, SIDTILB , Beskrivende navn, Identitet for største arbejdssted i firmaet tilbage i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ændringen i firmaets strøste arbejdssteds identitet set tilbage i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året før. , Detaljeret beskrivelse, Ændringen i identiteten omfatter såvel arbejdssteder med ansatte pr. november som arbejdssteder uden novemberansatte (i sidstnævnte tilfælde har firmaet heller ikke ansatte pr. november), For arbejdssteder med ansatte pr. november kan ændringen bestå i bevarelse af arbejdsstedets identitet, at arbejdsstedet er nyoprettet eller oprettet. For ar-bejdssteder uden novemberansatte kan ændringen i identiteten bestå af en uændret identitet, nytilgang (ingen forbindelse til arbejdssted året før) eller tilgang fra arbejdssted med novemberansatte i året før eller af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., For mere information om dette se variablen IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) og hovedrapporten kap. 4. , Bilag, Tabel, Graf, IDA hovedrapport, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, U131313.TXT_IDTILB - Identitet for arbejdssted tilbage i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, O1, Nyoprettet, 01-01-1980, 31-12-3000, O2, Oprettet via udskilning fra et arbejdssted (min. 30% af de ansatte og min. 2 personer (v. adresseskift)), 01-01-1980, 31-12-3000, O3, Oprettet via "overtagelse" af lokaler/bygninger fra et nedlagt arbejdssted i samme branche, 01-01-1980, 31-12-3000, O4, Oprettet via overgang fra selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, O5, Oprettet via overgang fra arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i året før (bevaret)., 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Nytilgang (ingen forbindelse til et arbejdssted året før), 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Tilgang fra arbejdssted med novembersansatte i året før (i samme branche), 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Tilgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/sidtilb

      BOLIGART

      Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

      Kriminalitet - anmeldelser

      Beskrivelse, Anmeldelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatikken dannes på baggrund af indberetninger fra det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse til eventuel sanktion og afsoning., · personnummeret eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed, samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Anmeldelser omfatter overtrædelser af straffeloven eller særlovene, mens færdselsloven ikke indgår med anmeldelser. Endvidere er der alene tale om politianmeldte lovovertrædelser og lovovertrædelser, der på anden måde kommer til politiets kendskab. De anmeldte lovovertrædelser rummer oplysninger om overtrædelsens art, samt om politiet efterfølgende har haft mulighed for at rejse sigtelse i sagen. , Anmeldelserne omfatter alene sagsoplysninger og således ingen oplysninger om personer. , Ved kobling af oplysninger om anmeldelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er anmeldelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale anmeldelsesregister. , Blandt afgørelser truffet i perioden 1990-2009 findes der næsten 2 mio. afgørelser (ud af i alt 3,2 mio. afgørelser), hvortil der ikke findes en anmeldelse med det samme journalnummer i Danmarks Statistiks anmeldelsesregister. Hovedparten kan forklares ved, at anmeldelser vedrørende overtrædelse af færdselsloven ikke indgår i anmeldelsesregistret, jf. ovenfor. Tilbage er ca. 43.000 afgørelser, hvoraf knap 22.000 vedrører afgørelser om overtrædelse af færdselslovslignende særlove (forordning om fartskrivere og køre-hviletidsregler). Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår i det centrale anmeldelsesregister, men er ikke medtaget i Danmarks Statistiks register. Yderligere ca. 9.000 afgørelser vedrører afgørelser om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov om hyrekørsel og lov om godstransport. Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår også i det centrale kriminalregister, men er først medtaget i Danmarks Statistiks register fra og med 2007. , Blandt de resterende ca. 12.000 afgørelser, der burde findes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret er de 2.100 afgørelser truffet i 1990 og ca. 1.400 er truffet i 1991. Dette skyldes, at anmeldelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1990. Da der årligt er ca. 25 pct. af afgørelserne, der vedrører anmeldelser indgivet i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i de første år end i de senere år, hvortil der ikke kan findes en anmeldelse. I årene fra 1995 og frem er der årligt 300-600 afgørelser med gerningskoder, der ikke vedrører færdselslovsovertrædelser eller de øvrige lovovertrædelser nævnt ovenfor, der ikke genfindes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret. Det svarer til under 1 pct. af afgørelserne for de berørte gerningskoder. Årsagen til de manglende anmeldelser må formodes at være et periodiseringsproblem: Udtrækkene til Danmarks Statistik fra anmeldelsesregistret og kriminalregistret foretages typisk omkring 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækkene indeholder henholdsvis de anmeldelser, der er anmeldt i tællingsåret og de afgørelser, der har en afgørelsesdato, der ligger i tællingsåret. , Hvis anmeldelsen imidlertid ikke er blevet registreret i anmeldelsregistret inden det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, vil anmeldelsen ikke blive udtrukket for det pågældende år. Den vil heller ikke blive udtrukket det efterfølgende år, da den vil være registreret med en anmeldelsesdato, der ligger før tællingsåret., For supplerende dokumentation for statistikområdet "anmeldelser" henvises til kvalitetsdeklarationen på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/966, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, ANM_GER7, Gerningskode syvcifret, DS, ANM_SLUTDATO, GERNINGSSLUTDATO, ANM_STARTDTO, GERNINGSSTARTDATO, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser

      ANDIF

      Navn, ANDIF , Beskrivende navn, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af "andre lønmodtagere" (PSTILL=36)( primær arbejdsstilling) i procent af alle ansatte på arbejdsstedet (kun hovedbeskæftigede), Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun, hvis antallet af ansatte hovedbeskæftigede er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af "anden lønmodtager" (PSTILL=36) (Primær arbejdsstilling) beregnes efter følgende formel: , if (ANTNOV-ANTNOVBI)>0 then do;, ANDIF=round((ANTAL36*100)/( ANTNOV-ANTNOVBI))), end;, "ANTAL36" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 36. , " ANTNOV-ANTNOVBI)" er lig antal ansatte hovedbeskæftigede på det enkelte arbejdssted med en PSTILL lig 31-37 (lønmodtagere)., Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af "anden lønmodtager" (PSTILL=36) beregnes således som andelen af den samlede sum af hovedbeskæftigede ansatte på det enkelte arbejdssted. , Databrud, I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 36 ændrede tekst fra - "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. , Faldet i 90 pct.- percentilen kan ligeledes forklares ved ændringer i PSTILL-grupperingen. Andelen af lønmodtagere med koden 36 (andre lønmodtagere) falder således i 2003, idet andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Faldet skyldes ændringer i grundlaget for opgørelsen af arbejdsfunktionen for lønmodtagere. , For en uddybende forklaring af overgangen til anvendelsen af SOCIO/DISCO henvises til variablerne PSTILL og SOCSTIL_KODE (Socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDIF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andif

      AFG_ART

      Navn, AFG_ART , Beskrivende navn, Afgangsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Elev3 er en bearbejdet version af elevregistret. Overlap mellem uddannelser er fjernet men delelementer der indgår i den samme uddannelse er ikke samlet, da det fjerner muligheden for at se institutionsskift og pauser i et uddannelsesforløb. Alle tilgange og alle afgange fra en uddannelsesdel markeres i stedet for med en tilgangsart og en afgangsart. Det gør det muligt at se, om der fx er tale om afgang fra en uddannelse, eller om en overgang mellem 2 uddannelsesdele, som hører til samme uddannelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen afg_art består af to karakterer. For uddannelser som ligger i nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er det kun 1. karakteren af afg_arten som bruges., 15 Forberedende uddannelser, 29 Erhvervsfaglige grunduddannelser, 30 Erhvervsfaglige uddannelser, 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bacheloruddannelser, 70 Lange videregående uddannelser, 80 Ph.d.- og forskeruddannelser, Værdien af 1. karakter af afgangsart fortæller, om afgangen fra en record er afgang fra selve uddannelsen eller en afgang fra en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af afgangsarten i disse hovedområder: , 1 . Uddannelse afgang, 2 . Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 3 . Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 4 . I gang, I nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er uddannelserne opdelt på klassetrin og her bruges begge karakterer af afg_arten. , 10 Grundskole, 20 Gymnasiale uddannelser, Værdien af 1. karakter af afgangsar fortæller ligesom i de andre hovedområder, om afgangen fra en record er afgang fra selve uddannelsen eller en afgang fra en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Værdien af 2. karakter af afgangsar fortæller, om afgangen fra en record er afgang fra et klassetrin eller en afgang som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift, som efterfølges af en tilgang på samme klassetrin på en anden institution., Der findes følgende værdier af afgangsart i disse hovedgrupper:, 11. Uddannelses- og klassetrinsafgang, 20. Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 21. Klassetrins afgang, fortsætter på samme institution., 30. Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 31. Klassetrins afgang, fortsætter på anden institution, 44. I gang, almen uddannelse, Elevregistret blev i 2007 udvidet med oplysninger om elever i børnehaveklasse til og med 7. klasse. Denne udvidelse betyder, at der kommer en stigning i afgangsarterne i denne periode., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinære uddannelse, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinær uddannelse, der er offentligt reguleret i perioden 01-10-1973 og frem. Populationen dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. , Værdisæt, D400600.TXT_AFGANGSART - Afgangsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1 , Uddannelse afgang, 10, Uddannelse afgang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 11, Uddannelse og klassetrin afgang, 2 , Uddannelsespause, fortsætter på samme institution, 20, Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på samme institution, 21, Klassetrin afgang, fortsætter på samme institution, 3 , Uddannelsespause, fortsætter på anden institution, 30, Uddannelse/klassetrin pause, fortsætter på anden institution, 31, Klassetrin afgang, fortsætter på anden institution, 4 , I gang, 40, I gang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 44, I gang, almene uddannelser

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/afg-art

      ANMI

      Navn, ANMI , Beskrivende navn, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post dækker årets af- og nedskrivninger på bygninger, installationer, maskiner og inventar, transport- og andet driftsmateriel, erhvervet goodwill og know-how samt på aktiverede udgifter til rationalisering og udvikling. At en udgift er aktiveret, betyder, at den ikke er fuldt ud omkostningsført i anskaffelsesåret, men at værdien ved regnskabsårets slutning er opført i balancen under anlægsaktiver., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, Der er normalt tale om de driftsøkonomiske af- og nedskrivninger. If. Årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 196 af 23. marts 2004) skal anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi, nedskrives til en lavere genindvindingsværdi (§ 42). If. Årsregnskabslovens § 43 skal værdien af immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning over deres brugstid, medmindre der løbende reguleres til dagsværdi., Små virksomheder (Årsregnskabslovens regnskabsklasse A) kan i stedet for driftsøkonomiske af- og nedskrivninger anvende skattemæssige af- og nedskrivninger i deres årsregnskab. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Variablen ANMI indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår i forbindelse at af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver bliver opsplittet i to variable afskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (AMI) og Nedskrivninger af materialle og immaterielle anlægsaktiver (NMI) fra år 2017., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ANMI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/anmi

      OVRIG_KONTANTHJALP_13

      Navn, OVRIG_KONTANTHJALP_13 , Beskrivende navn, Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm., Variablen eksisterer fra 1983., I Variablen indgår ikke almindelig kontanthjælp og skattefri kontanthjælp., I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.12 og benævnes 'Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv. ', Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, OVRIG_KONTANTHJALP_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13, OVRIG_KONTANTHJALP_13=(QSOCYD-KONT_GL 1983-1990)+ (REVAL+KHFLYGT 1944ff)+INTGRAYD(1999ff)+ (PASBOERN 1994-2004) + (LEDIGHEDSYDELSE 2005ff)+(EFTLEVHJ 2000ff)+(FLEXLON_TILSKUD+KOM_RES_FORLOB +UDD_YD 2013ff), Hvor, QSOCYD-KONTGL er kontanthjælp efter bistandsloven §42 (svarer til revalideringsydelse), KHFLYGT er Aktiveringsydelse, REVAL er revalideringsydelse, INTGRAYD er Integrationsydelse til flygtninge-kontanthjælp til udlændinge, PASBOERN er andre ydelser fra kommuner end kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionsydelse og efterlevelseshjælp, LEDIGHEDSYDELSE er ydelse udbetalt til ledige personer visiteret til fleksjob, FLEXLON_TILSKUD er tilskud til fleksløn, UDD_YD er uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret, KOM_RES_FORLOB er kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb, EFTLEVHJ er efterlevelseshjælp, For perioden 1.oktober 1990 til 31. december 1993 ligger revalideringsydelsen i variablen ADAGP(sygedagpenge, som er en del af variablenSYG_BARSEL_13) --(se også LOV nr. 853 af 20/12/1989 §1 punk7 4 og 6, samt LBK nr 582 af 07/08/1991 §11), Fra 2016 fordeles kontanthjælpsydelserne efter varigheder i registeret for offentligt forsørgede. Det giver et databrud, da kontanthjælpen har placeret personer på ledighedsydelse, revalidering, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb på disse ydelser selv om de samtidig med, at de modtager ydelsen er aktiverede. I offentligt forsørgede placeres disse personer på aktivering, når de er under aktivering. Dvs., at kontanthjælp fordelt efter offentligt forsørgede giver færre personer og især mindre beløb på integrationsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb. , For 2015 giver skiftet fra udbetalt kontanthjælp til varigheder i offentligt forsørgede som fordelingsnøgle af kontanthjælpen en stigning i antal personer på øvrig kontanthjælp på 8 pct. og en fald i udbetalt ydelse på 13 pct. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_KONTANTHJALP_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-kontanthjalp-13
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation