Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1391 - 1400 af 2342

Ledighed & beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører IDA-ansættelser" indeholder en variabel (ARBLED) fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører ledighed og beskæftigelse. , Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ARBLED, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

EGUL

Navn, EGUL , Beskrivende navn, Egenkapital, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejernes andel af kapitalen.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Beregnes som aktiver i alt (AT) minus summen af hensatte forpligtelser og andre gældsforpligtelser., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, EGUL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/egul

Personers tilknytning til arbejdsmarkedet set over hele året (AKM)

Beskrivelse, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er en model, som på baggrund af en række oplysninger om personlig indkomst, uddannelsesoplysninger, arbejdsstedsbranche, a-kasseoplysninger og indberetninger fra private virksomheder, tildeler beskæftigede personer en hovedaktivitetsstatus (BESKST), socioøkonomisk status (SOCIO) og en arbejdsfunktion for erhvervsaktive (DISCO). Bemærk at AKM i modsætning til RAS er en årsopgørelse. Koderne sættes med udgangspunkt i personens primære indkomstkilde i året. , Samtidig med revisionen af personindkomstregisteret er der foretaget revision af arbejdsklassifikationsmodulet. De væsentligste ændringer er, at en studerende, som også har lønarbejde, skal arbejde mindst 950 timer i året for at blive klassificeret som lønmodtager. Endvidere klassificeres en person som selvstændig, hvis overskud af selvstændig virksomhed tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter er hovedindkomsten. , I den tidligere SOCIO-klassifikation anvendtes overskud af selvstændig virksomhed før kapitalindkomster og renteudgifter. Hovedfagsklassifikationen (DISCO-kode) og branchekode for væsentligste erhvervsaktivitet er baseret på den reviderede socioøkonomiske klassifikation. De nye variable er ført tilbage til begyndelsen af 1990'erne. I forbindelse med revisionen ophører de variable der er blevet erstattet af de nye opgørelser. Det sker fra og med 2014., Bilag, Indkomster - introduktion, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Population i personindkomsterne, Fra nace til DST77.htm, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Variable, BESKST, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM), BESKST02, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM), BESKST13, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM), BRANCHE_77, Dansk branchekode 1977 til 1993 (AKM), DISCO_ALLE_INDK_13, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 2010 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK_13, Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året- fra 2010 (AKM), DISCOALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCOTYP, Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM), NACE, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1992 til 2007 (AKM), NACE_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1993 til 2007 (AKM), NACE_DB07, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2008-2013 (AKM), NACE_DB07_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2007(AKM), NYSTGR, Stillingsgruppering 1980 til 1995 (AKM), SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM), SOCIO02, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM), SOCIO13, Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-

BYSTØRRELSESKODE

Navn, BYSTØRRELSESKODE , Beskrivende navn, Bystørrelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-09-1992, Gyldig til: 31-12-2004, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal indbyggere i byområdet - fordeling på størrelsesgrupper, Benyttes til at fordele boliger efter bystørrelse, Benyttes ikke i boligopgørelsen efter 2004., Fordeling af bykoden (bynavnet) efter antal indbyggere , Detaljeret beskrivelse, Bemærk databrud i værdien Hovedstadsområdet i fra 1998 til 1999. Følgende kommuner er udgået af hovedstadsområdet ved opgørelsen pr. 1. jan 1999, Høje Tåstrup, Ishøj, Allerød, Ledøje Smørum, Fredensborg, Hørsholm, Greve, Solrød, Dragør, Del af Ballerup , Del af Søllerød, Del af værløse, Fordeling af bykoden (bynavnet) efter antal indbyggere:, 01 Hovedstadsområdet, 02 By med over 100.000 indbyggere, 03 By med 50.000-99.999 indbyggere, 04 By med 20.000-49.999 indbyggere, 05 By med 10.000-19.999 indbyggere, 06 By med 5.000-9.999 indbyggere, 07 By med 1.000-4.999 indbyggere, 08 By med 500-999 indbyggere, 09 By med 250-499 indbyggere, 10 By med 200-249 indbyggere, 13 Landdistrikt, Bilag, Tabel, Graf, Regneark over bystørrelser 1901-2010, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, BYSTØRRELSESKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/bystoerrelseskode

EJERFORH_EFTER_SALG

Navn, EJERFORH_EFTER_SALG , Beskrivende navn, Ejerforholdskode efter salg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom., Variablen EJERFORH_EFTER_SALG anvendes i Ejendomssalgsstatistikken til at bestemme ejerforholdet på ejeren efter et salg, dvs. ejerforholdet på den nye ejer (køberen). , Detaljeret beskrivelse, Variablen EJERFORH_EFTER_SALG modtages fra SKAT., EJERFORH_EFTER_SALG opsætter SKAT ud fra en undersøgelse af køberne ved salget. Det elektroniske tinglysningssystem leverer samtlige køberes cpr- eller cvr-nr. til SKAT. Variablen antager værdien 10, hvis der kun er én køber af ejendommen, og køberen er registreret med et CPR-nummer eller et CVR-nummer med en personlig driftsformskode som enkeltmandsfirma, dødsbo, I/S, m.m. Ellers antager variablen værdien 30, 40, 50, 70, 80 eller 90, afhængigt af driftsformskoden, se værdisæt nedenfor., Hvis der er mere end en køber med forskellige driftsformkoder bliver koden opsat efter følgende regel: Hvis alle købere har samme ejerforholdskode sættes handlens ejerforholdskode til pågældende kode. Hvis mindst en køber afviger fra de øvrige opsættes koden til 90., Udviklingen i grafen over EJERFORH_EFTER_SALG =10 (privatpersoner) følger stort set antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler med privat køber begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_EJERFORH_EFTER_SALG - Ejerforholdskode efter salg, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst enhedsejerforhold, 01-01-1992, 10, Privatpersoner, 01-01-1992, 20, Alment boligselskab, 01-01-1992, 30, Aktie-, anpart-, andet selskab, 01-01-1992, 40, Forening, selvej. institution, 01-01-1992, 41, Privat andelsboligforening, 01-01-1992, 50, Beliggenhedskommunen, 01-01-1992, 60, Anden kommune, 01-01-1992, 70, Region, 01-01-1992, 80, Staten, 01-01-1992, 90, Andet enhedsejerforhold, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/ejerforh-efter-salg

DSKOD

Navn, DSKOD , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1989, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne. , Detaljeret beskrivelse, Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR., Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen., Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse., Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode., Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende). , Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder")., Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, DSKOD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/dskod

YDTYPE1

Navn, YDTYPE1 , Beskrivende navn, Ydelsestype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDTYPE1 angiver, hvilken ydelsestype personer har modtaget i det enkelte foranstaltningsforløb eller hvilken ydelsestype, der er tilknyttet personen (fx løntilskud). , Detaljeret beskrivelse, 1. juli 2003 trådte en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats i kraft, som bl.a. betød at ydelsestyperne blev forenklet. De er dog først benyttet i vores system fra og med 2004, idet Danmarks Statistik først har implementeret dem i forbindelse med nye årskørsler. , Ledighedsydelse (kode 42) indført i statistikken fra og med 1. januar 2004. , Koderne 36 - 41 er også kommet i forbindelse med lovændringen. I den forbindelse er løntilskud (kode 12) og overenskomstmæssig løn (kode 13) erstattet af de nye løntilskudskoder. , Bemærk, at der i 2001, ud for kode 20, er angivet 1.455 på arbejdsløshedsdagpenge, men ingen de tidligere eller efterfølgende år. Denne observation skyldes indberetnigskilden i 2001. Arbejdsløshedsdagpenge (kode 20) bør derfor ses sideløbende med uddannelsesgodtgørelse (kode 23) og aktiveringsydelse (kode 34), da alle tre koder henfører til aktiverede dagpengeberettigede som har været i vejledning eller uddannelse., Bilag, Tabel, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_YDTYPE1 - Ydelsestype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 10, Kontanthjælp, Oplæringsyd., Aktiveringsydelse, 11, Udligningstillæg (par. 17), 12, Løntilskud, 13, Overenskonstmæssig løn, 14, Oplæringsydelse, 15, Projektydelse, 16, Godtgørelse (par. 20), 17, Kursus- og deltagergodtgørelse, 18, Igangsætningsydelse, 19, Forsøgsydelse ("stipendium"), 20, Arbejdsløshedsdagpenge, 21, Etableringsydelse, 22, Orlovsydelse, 23, Uddannelsesgodtgørelse, 24, Efterløn, 25, Overgangsydelse, 26, Voksenuddannelsesstøtte, 27, Uddannelsesydelse, 28, Iværksætterydelse, 29, Bruttorevalideringsydelse (par 43.2), 30, EGU - skoleydelse, 31, EGU praktikløn i kommune, 32, Beskæftigelestillæg, 33, Introduktionsydelse, 34, Aktiveringsydelse AF, 36, Løntilskud under integrationsloven, 37, Starthjælp, 38, Løntilskud for dagpengeberettigede, 39, Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere, 40, Løntilskud skånejob, 41, Løntilskud fleksjob, 42, Ledighedsydelse, 97, Sygedagpenge, 98, Andet, 99, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/ydtype1

ARBLED

Navn, ARBLED , Beskrivende navn, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgrad i arbejdsåret (ekskl. AF-ferie: 4 og 5), Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver ledighedsgraden i arbejdsåret eksklusive AF-ferie (AF=arbejdsformidling), dvs. at ferieledigheden holdes ude fra ledighedsgraden. , Ledighedsgraden beregnes for hovedbeskæftigede lønmodtagere, dvs. for de personer som i november er tilknyttet arbejdsmarkedet som hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Definition:, ARBLED = (nettoledighed i arbejdsår) / (antal uger i arbejdsåret)., - hvor nettoledighed = samlet ledighed minus ferieledighed (ledighedsårsag 4 og 5), og hvor "arbejdsår" = Antal uger i året minus længden af det aktuelle års ferie., Ledighedsårsag 4 og 5 er ferieledighed, hvor 4 er lig Ansat og 5 er lig Ledig., Ledighedsgraden kan antage 0-1000: ledighed i promille. , Graf og tabel er kun dannet for personer, der har en positiv ledighedsgraf i løbet af året, dvs. for personer der er ledighedsberørte i arbejdsåret. ARBLED er således forskellig fra 0., Fra og med 2008 erstattes ARBLED af variablen ARLEDGR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ARBLED har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/arbled

ATPAR

Navn, ATPAR , Beskrivende navn, Antal år som lønmodtager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal år (fra 1980) som lønmodtager, hvilket svarer til antallet af år med indbetalt ATP. En person, der har været i udlandet og derfor ikke har indgået i befolkningen i et eller flere år, vil få sin ATPAR nulstillet. Der optælles kun ATPAR for personer som er lønmodtagere eller arbejdsløse ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antal år, som den enkelte person har været lønmodtager. Optællingen af antal år er baseret på registreringen af, hvorvidt en ATP-indbetaling forekommer for den enkelte person. Forekommer der en indbetaling i det aktuelle år, tillægges denne optællingen fra året før, såfremt en sådan forekommer. Det betyder, at hvis oplysninger om den enkelte person forekommer året før, sker der en optælling (atpar=atpar+atparxx)., I perioden 1980-2007:Hvis følgende er opfyldt: - PSTILL (primær arbejdsstilling) = 30-41 eller 71-77 og ALDER = 17-66 år i de enkelte år - atpxx er positiv sættes atparxx lig 1, og derved tillægges et ekstra år til oplysningen fra forrige år., I perioden 2008-2022:Hvis følgende er opfyldt: - PSOC_STATUS_KODE (primære socioøkonomisk status) =131-200 og ALDER = 17-66 år i de enkelte år - atpxx er positiv sættes atparxx lig 1, og derved tillægges et ekstra år til oplysningen fra forrige år. Alders intervallet har i nogle år været 17-64, 17-65 og 17-66 afhængigt af den aktuelle pensionsalder., Hvis ikke der forekommer en oplysning året før, sættes variablen lig det aktuelle år (atpar=atparxx) . ATPAR er således beregnet som antallet af år, hvor ATPARXX=1 for årene siden 1980. Graf og tabel vises for de personer, hvor antal år er forskellig fra '0'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_ATPAR_2 - Antal år som lønmodtager, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/atpar

NORMTYPE

Navn, NORMTYPE , Beskrivende navn, Køretøjets miljønormtype. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Euronormerne sætter grænser for, hvor meget (nye) biler må forurene. En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Normtypen / miljønormen bestemmes ud fra opfyldelsen af en række krav til den maksimale udledning af partikler, bly, svovl og NOx mv., http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Detaljeret beskrivelse, Euronormerne sætter grænser for, hvor meget (nye) biler må forurene. En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Normtypen / miljønormen bestemmes ud fra opfyldelsen af en række krav til den maksimale udledning af partikler, bly, svovl og NOx mv., En euronorm sætter grænser for, hvor mange stoffer et køretøj må udlede, men stiller ikke krav om bestemt udstyr, som katalysator eller lignende. , Gennem årene er kravene blevet stadig skrappere. Siden 1993 har Euro-normerne reguleret vægten af partikler i udstødningen. Med vedtagelsen af Euro V-normen i 2010 blev der også sat grænseværdier for antallet af partikler i udstødningen. Euro VI krav skal overholdes i 2015. I 2011 blev partikelfilter obligatorisk for dieseldrevne personbiler og i 2012 for varebiler., Stigningen i forekomsten af missing-values kan henføres til overførsel fra kategorien ingen normtype samt at tabellen med fordelinger på normtype også indeholder ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for normtype., http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), For køretøjer registreret siden 1993: Grænseværdierne og ikraftrædelsestidspunkter kan ses på https://www.dieselnet.com/standards/eu/ld.php#stds Se også , http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Tabellen med fordelinger på normtype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for normtype., Værdisæt, U239550.TXT_NORMTYPE - Køretøjets miljønormtype., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Ingen Norm, 24, År 2000 miljønorm, 25, År 2005 miljønorm, 26, Ikke Euro, 27, Euro I, 28, Euro II, 29, Euro III, 46, Euro IV, 47, Euro V, 48, EEV, 49, Euro VI, 50, Euro VII, 77, Miljønorm 2006 over 150ccm, 78, Miljønorm 2006 maks 150ccm

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/normtype

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation