Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1391 - 1400 af 2306

      SEKTORKODE

      Navn, SEKTORKODE , Beskrivende navn, Sektorkode på arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 17-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sektorkode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, SEKTORKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., SEKTORKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). SEKTORKODE dannes i ESR på basis af arbejdsstedet vha. en sektoralgoritme eller subsidiært via en håndkodningsliste for enheder, der ikke kan placeres maskinelt. , SEKTORKODE blev implementeret i ESR pr. 1. januar 2013, og fra samme tidspunkt udgik funktionskoden (AJO_FUNKTIONSKODE). SEKTORKODE er opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet pr. 1.1.2013 er anvendt for perioden 2008-2012, hvor den nye sektorplacering er tilbageført til i beskæftigelse for lønmodtagere., ANVENDELSE AF SEKTORKODE:, SEKTORKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for SEKTORKODE:, 1.1.2013 erstattede SEKTORKODE den hidtidige sektorklassifikation AJO_FUNKTIONSKODE. Det indebærer, at udfaldrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. SEKTORKODE er i Beskæftigelse for lønmodtagere ført tilbage til 1. kvartal 2008., Samtidig med overgang til SEKTORKODE blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder blev gennemgået samtidig med implementering af den nye sektorkode, hvilket har bidraget til en kvalitetsforbedring., VALIDERING af SEKTORKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden på baggrund af sektoralgoritmen og evt. opdateringer i ESR, hvor det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed., Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Ny Sektorkode i beskæftigelsesstatistikkern, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, SEKTORKODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/sektorkode

      QSAR

      Navn, QSAR , Beskrivende navn, En række engangsindtægter samt fortjeneste ved salg af ejendom under visse forudsætninger , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den særlige indkomst omfatter en række engangsindtægter, bl.a.:, - fratrædelsesgodtgørelse samt visse jubilæumsgratialer (1980-1991), - hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv., - vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul, - fortjeneste ved salg af fast ejendom., Bemærk, at særlig indkomst også kan være negativ grundet realiserede kurstab, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Beskatning af gevinst ved salg af ejendomme , Erhvervsejendomme:, 1980 - 1982 Gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme ejet under to år, Fra 1983 inkluderes gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme ejet under syv år (tidligere 2 år)., Fra 19. maj 1993 gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme., Boliger og sammerhuse:, Fortjeneste ved salg af ejerlejligheder:, Fra 1980 til 1989 er fortjeneste ved salg af lejligheden skattepligtig hvis ejeren har boet i lejligheden mindre end to år, Fra 1990 er dette ændret til hvis ejeren ikke har boet i lejligheden, De samme regler gælder for en og to familiehuse samt sommerhuse, dog med følgende tilføjelse:, Er det samlede grundareal over 1400 kvadratmeter, skal der selv om ejeren har boet i boligen betales skat af fortjenesten ved salg af ejendommen. Der er visse muligheder for undtagelser for 1400 kvadratmetergrænsen, jf. diverse årgange af publikationen "SKATTEN"., Væsentlige brud i QSAR:, 1983-1984: QSAR meget lille i 1983 og 1984 sammenlignet med øvrige år - både meget færre personer med særlig indkomst og meget mindre beløb pr. person. Årsagen til dette brud kendes ikke., Fra 1991: Fratrædelsesgodtgørelse samt visse jubilæumsgratialer udgår. flyttes til lønvariablen LOENMV., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QSAR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qsar

      FORMREST_NY05

      Navn, FORMREST_NY05 , Beskrivende navn, Nettorestformue ultimo året, ekskl. pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMFORMREST_NY05 er summen af værdien af ejerbolig (til offentlig vurderinger), kontantindeståender i banker, noterede aktier, investeringsfonde, obligationer mv. fratrukket gæld. Der er tale om kursværdi ultimo året., Danmarks Statistik har fra 2014 et nyt og meget mere komplet formueregister (FORMPERS i FSE). Det anbefales derfor, at man så vidt muligt benytter hhv. FGNF_2014 og FGNF_2020 (fra 2020) i FORMPERS i stedet for FORMREST-variablene, hvis man ikke skal længere tilbage i tid end 2014. , De ekstra komponenter som er dækket af FGNF_2020 er:, - Ejendomme er opgjort til markedsværdi i stedet for offentlig vurdering, - Værdi af andelsboliger, - Værdi af biler, - Pensionsformuer – herunder værdi af tjenestenmandspensioner., - Gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen (fra 2020), - Værdi af unoterede aktier (fra 2020), Disse komponenter er alle en del af datasættet FORMPERS, hvilket givet et væsentligt mere komplet billede af formueforholdende., Følgende formuekomponenter mangler endnu i begge opgørelser:, - Kontantbeholdninger, - Kryptovaluta, - Indbo (fx. møbler), - Værdi af guld, smykker o.lign., - Værdi af både og fly, FORMREST_NY05 er dannet fra 1997., Beløbene er i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse, FORMREST_NY05=QAKTIVF_NY05-QPASSIVN, hvor: - QAKTIVF_NY05 er aktiver opgjort efter ny metode - QPASSIVN er passiver opgjort efter ny metode. Aktiver og passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter, depotholdere og kreditforeninger). Aktiver og passiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen. 1980-1997 er formuerne opgjort efter gammel metode, lagt i variablen FORM. Formuerne i FORM er opgjort til den skattemæssige værdi i 1980-1996. Forskellen e på variablen FORM og FORMREST_NY05 for 1997, hvor begge er dannet, er disse: - Ejendomsværdien i FORM kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger inkl. driftsbygninger. - Ejendomsværdien i FORMREST_NY05 er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. Læs mere om forskellen på FORM (1980-1996) og FORMREST_NY05 i det vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og under variablene QAKTIVF_NY05 og QPASSIVN., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, FORMREST_NY05 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/formrest-ny05

      UOPLANSH

      Navn, UOPLANSH , Beskrivende navn, Hovedbeskæftigede med uoplyst arbejdssted i det enkelte firma. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal hovedbeskæftigede med uoplyst arbejdssted i det enkelte firma., Detaljeret beskrivelse, Antallet af hovedbeskæftigede med uoplyst arbejdssted i det enkelte firma opgøres på baggrund af de primære ansættelser for det aktuelle år, dvs. ansættelsesdatasættet IDAN (IDA ansættelser). , Variablen skal ses i sammenhæng med variablen FANSH (antal hovedbeskæftigede i firmaet ). I denne opgøres antallet af hovedbeskæftigede i det enkelte firma på baggrund af arbejdsstedsdatasættet (IDAS) for det givne år. Heri indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. fiktive og uoplyste arbejdssteder indgår ikke. Der forekommer imidlertid også hovedbeskæftigede, som er tilknyttet et uoplyst arbejdssted, og som derfor ikke forekommer i arbejdsstedsdatasættet. Disse personer forekommer i ansættelsesdatasættet IDAN, hvor de er tilknyttet et uoplyst arbejdssted. , I opgørelsen af antallet af hovedbeskæftigede med uoplyst arbejdssted , udvælges først de uoplyste arbejdssteder og dernæst aggregeres antallet af hovedbeskæftigede for variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer), som identificerer det enkelte firma. , Se evt. variablerne NOVPRIO (novemberprioritering), SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) og PSTILL (primær arbejdsstilling) for en nærmere præcisering af primær ansættelse og hovedbeskæftigede under emnegruppen beskæftigelse., Graf og tabel er udarbejdet for firmaer, hvor UOPLANSH er >0, dvs. hvor hovedbeskæftigelse med uoplyst arbejdssted forekommer. , Grafen udviser store udsving i årene 1989-1991. Dette skyldes en ændring i de indberettede arbejdsstedskoder (se variablen ARBSTK under emnegruppen arbejdssteder) forud for indførelsen af betegnelsen 'fiktive arbejdssteder' i 1991., Disse fiktive arbejdssteder indgår ikke i populationen af arbejdssteder i IDAS. For yderligere oplysning om fiktive arbejdssteder henvises til varedeklarationen for Erhvervsbeskæftigelsen:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=1029, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Firmaer i IDA, Ved et firma - en arbejdsgiverenhed - forstås i den private sektor den enhed, der indeholder og afregner kildeskat for ansatte (SE-enheden). Et firma kan være en del af en "koncern", bestående af flere firmaer. I den statslige sektor er firmaenheden identisk med en styrelse, defineret ved hovedkonto i finansloven. I den kommunale sektor udgør hvert fysisk adskilt arbejdssted et firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed. Ellers er firmaoplysningerne udelukkende dannet via summering over de arbejdssteder, der indgår i det pågældende firma i det givne år. Det enkelte firma identificeres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) Nøglen for det enkelte firma er således arbejdsgivernummeret. Se ARBGNR for beskrivelse af ændringer i opbygningen af arbejdsgivernummeret som følge af indførelsen af CVR-nummeret. , Værdisæt, UOPLANSH har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/uoplansh

      AARSVRK

      Navn, AARSVRK , Beskrivende navn, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal årsværk leveret af ansatte ved et arbejdssted (eller arbejdsgiver), målt i mandår. Max 1 år pr person., Detaljeret beskrivelse, Fra 2008 og frem er AARSVRK beregnet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. AARSVRK er beregnet ved at dividere antallet af løntimer med fultidsnormen for et år (svarende til 1923,96 timer)., Variablen dannes oprindeligt i erhvervsbeskæftigelsen og modtages herfra som led i dannelsen af IDA. , Variablen angiver antal beregnede årsværk på arbejdsstedet i kalenderåret. Målet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsenteres af arbejdsstedets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Antallet af årsværk beregnes på følgende måde: summen af indbetalinger til ATP-ordningen for alle ansatte (idet der dog korrigeres, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fultidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, 9-17 timers arbejde ugentligt, 1/3 af fuldt bidrag, 18-26 timers arbejde ugentligt, 2/3 af fuldt bidrag, 27 timer eller derover pr. uge, fuldt bidrag, Dvs. at personer med mindre end 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede., Visse midlertidigt ansatte udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte., Variablen afrundes efter almindelig 0,5 afrunding. Det betyder, at fx 1,7 årsværk oprundes til 2 årsværk og 1,3 årsværk nedrundes til 1 årsværk., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, AARSVRK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/aarsvrk

      EJNOV

      Navn, EJNOV , Beskrivende navn, Antal supplerende ej-november ansættelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder antal supplerende ej-novemberansættelser ud over den vigtigste ikke-novemberansættelse. , Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., Perioden 2008-: Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der har de de fleste løntimer. Forekommer der to job med  ens løntimer i ej-novemberansættelser, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb., Oplysningen om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra eIndkomstregistret. Ansættelsesforholdet er aktivt på skæringsdatoen ultimo november når fra-datoen er før eller på skæringsdatoen og til-datoen er eller på skæringsdatoen. Endvidere skal tilstandsgraden (beregnet på baggrund af de normale løntimer i jobbet) have en størrelse der svarer til mindst en time. Konkret betyder det, at et såfremt man har været ansat i 4 uger i november, skal man have mindst fire (normale) løntimer. Begrebet normale løntimer anvendes, fordi personen godt kan være midlertidigt fraværende i jobbet (barsel, sygdom eller andet midlertidigt fravær), men samtidigt være beskæftiget. I disse tilfælde er der i arbejdsmarkedsregnskabet  (der er datagrundlag for RAS og dermed IDA), imputeret en tilstandsgrad der afspejler de normalt arbejdede timer. Såfremt en person har to ansættelsesforhold med samme tilstandsgrad vælges jobbet med den største smalle løn (arbejdsmarkedsbidragspligtige løn)., Graf og tabel er dannet for de personer, som har ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOV>0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnov

      FAMEFTERLOEN

      Navn, FAMEFTERLOEN , Beskrivende navn, Efterløn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetalt efterløn (til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMEFTERLOEN er baseret på EFTLOEN fra Personindkomster, Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedrørende medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension., Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". , Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen., Efterlønnen nedsættes til 91 procent. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 procent. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. , Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006., Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen FAMEFTERLOEN., Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen FAMPENSIONIALT ( pension mv. i alt.), Fleksydelse indgår før 2008 i FAMRESTINDK (Anden personlig indkomst). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007., Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMEFTERLOEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famefterloen

      Kriminalitet - konfererede sager

      Beskrivelse, Konfererede sager er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger til det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I kriminalstatistikken skelnes mellem hovedsigtelser og konfererede sager. Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden. Konfererede sager er sigtelser, der er afgjort under en alvorligere sigtelses journalnummer. , En afgørelse kan bestå af ét eller flere forhold. Afgørelser med ét forhold betegnes som en 'solosag', mens afgørelser, hvor flere forhold er afgjort under ét, betegnes som et 'sagskompleks'. I sagskomplekser træffes en samlet afgørelse, som dækker alle de forhold, der indgår i sagskomplekset. Denne afgørelse bringes i statistikområdet afgørelser under hovedforholdet. Denne afgørelse bringes tillige i statistikområdet konfererede sager under hvert af de øvrige i sagskomplekset indgående forhold. I langt de fleste tilfælde er afgørelsestypen ens for alle de indgående forhold i et sagskompleks, idet afgørelsen træffes for det samlede sagskompleks. I ganske få tilfælde kan der dog være forskelle i afgørelsestypen inden for et sagskompleks, jf. KON_AFGTYPKO (Afgørelsens eller sanktionens type)., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), KON_AFGOEDTO, Afgørelsens dato, KON_AFGTYPKO, Afgørelsens el. sanktionens type (RP), KON_GER7, Gerningskode syvcifret, KON_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst), KON_KONFJOUR, Politiets sagsnummer (journalnummer)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager

      EXTRA_TILLAEG

      Navn, EXTRA_TILLAEG , Beskrivende navn, Ekstra tillægsydelse for januar måned, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ekstra tillægsydelse til førtidspensionister, som modtager almindelig førtidspension og forhøjet almindelig førtidspension i følge ordningen fra før 1. januar 2003., Beløbet er skattefrit, og reguleres ikke med egen indtægt., For 2008 mangler der beløb for ca. 7.000 personer svarende til 20 pct af personerne på forhøjet almindelig førtidspension, Beløbet indgår i variablen EXTRA_TILLAEG første gang for januar 2007., Ved pensionsudbetalingen for april 2006 blev beløbet udbetalt for de første fire måneder af 2006, jf. LOV nr 1419 af 21/12/2005., Med dette tillæg hæves pensionen for pensionister på almindelig og almindelig forhøjet pension til pensionsniveauet for pensionister på mellemste førtidspension., EXTRA_TILLAEG findes i Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, EXTRA_TILLAEG reguleres årligt, og der er forskellig satser for personer på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Udbetalt beløb (kr. pr. måned):, Årstal ... Alm. førtidspen. ... Forhøjet alm. førtidspen., 2007 ................. 2.408 .............................. 1.148, 2008 ................. 2.478 .............................. 1.181, 2009 ................. 2.555 .............................. 1.218, 2010 ................. 2.650 .............................. 1.264, 2011 ................. 2.700 .............................. 1.288, 2012 ................. 2.778 .............................. 1.325, 2013 ................. 2.822 .............................. 1.346, 2014 ................. 2.873 .............................. 1.370, 2015 ................. 2.916 .............................. 1.390, 2016 ................. 2.957 .............................. 1.410, 2017 ................. 3.016 .............................. 1.438, 2018 ................. 3.076 .............................. 1.466, 2019 ................. 3.138 .............................. 1.496, 2020 ................. 3.198 .............................. 1.525, 2021 ................. 3.262 .............................. 1.556 , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, EXTRA_TILLAEG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/extra-tillaeg

      FAMAEKVIVAINDKNETTO

      Navn, FAMAEKVIVAINDKNETTO , Beskrivende navn, Ækvivaleret samlet indkomst med nettorenter for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen er primært dannet for at lette analysen af skatternes betydning for uligheden mellem familier af forskellig størrelse og kan således benyttes som et led i en dekomponering af den ækvivalerede disponible indkomst., FAMAEKVIVAINDKNETTO er baseret på FAMSUMINDKNETTORENT., FAMAEKVIVAINDKNETTO = FAMSUMINDKNETTORENT / (0,5+ (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3*antal personer under 15 år)), Person i familien, over 14 år: 1. person = 1,0, øvrige personer = 0,5. , Personer i familien, under 15 år = 0,3, Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , Variablen er ophørt 2013 og er ikke erstattet, Beløbene er i kr. og øre., Detaljeret beskrivelse, For at kunne sammenligne indkomsten før skat for familier med forskellig størrelse, vægtes Samlet indkomst med nettorenter med antallet af personer i familien., FAMAEKVIVAINDKNETTO er baseret på FAMSUMINDKNETTORENT., Danmarks Statistik benytter OECD's modificerede skala, som er den skala, der benyttes i flertallet af de nationale statistikinstitutioner i Europa samt i Eurostat. Det er en arbitrært fastsat skala, og andre organisationer benytter andre formler til at ækvivalere indkomsten., Vægten, samlet indkomst med nettorenter skal divideres med, findes ved at første voksne (over 14 år) tæller 1,0, øvrige voksne og børn over 14 år tæller 0,5, og hvert barn(under 15 år) tæller 0,3. , FAMAEKVIVAINDKNETTO = FAMSUMINDKNETTORENT / (0,5 + (0,5 * antal personer over 14 år) + (0,3 * antal personer under 15 år)), Et par med to børn under 15 år, der har en samlet indkomst med nettorenter på 630.000 kr., vil få en ækvivaleret indkomst på 630.000 kr. / 2,1 = 300.000 kr. , Det betyder, at alle fire personer i statistikken vil blive registreret med en ækvivalensindkomst på 300.000 kr., Alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år tildeles familiens vægtede indkomst. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMAEKVIVAINDKNETTO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famaekvivaindknetto
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation