Søgeresultat

NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik

https://www.dst.dk/nyt/37807

Nyt

NYT: Over 40 mio. overnatninger på hoteller mv. i 2023

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2023

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2023

https://www.dst.dk/nyt/47584

Nyt

NYT: Ni ud af ti kan klare pendlingen i elbil

Elbiler og pendling 2018

Oplysningerne om køretøjerne er fra Danmarks Statistiks motorregister og De Danske Bilimportører.

https://www.dst.dk/nyt/31453

Nyt

AKASSE

Tallene i a-kasserne Specialarbejdere og Fremstillingsfag er justeret således, at tallene kan sammenlignes.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/akasse

NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

Kulturvaner (år) 2024

3. marts 2025, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner (år) 2024, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49882

Nyt

NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2024

27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51811

Nyt

NYT: Hver ottende har svært ved at få penge til at slå til

Levevilkårsundersøgelsen 2025

12. december 2025, I 2025 havde 12 pct. af befolkningen svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til. Det viser resultaterne fra Levevilkårsundersøgelsen 2025. At få pengene til at slå til er et af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomiske afsavn. 20 pct. havde ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr., mens 14 pct. ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet. 8 pct. havde ikke råd til bil, mens 6 pct. havde svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Tre ud af ti enlige med børn har ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet, I 2025 havde 29 pct. af husstandstypen , enlig med mindst et hjemmeboende barn, ikke råd til, at husstanden kunne tage på en uges årlig ferie væk fra hjemmet. Til sammenligning havde 10 pct. af , par uden børn, ikke råd, mens 9 pct. af , par med mindst et hjemmeboende barn, ikke havde råd. Blandt , enkeltpersonershusstande, var det 21 pct., der ikke havde råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Økonomi og livstilfredshed følges ad, Personer fra husstande, der havde meget svært ved at få pengene til at slå til, havde i gennemsnit en livstilfredshed på 5,2 på en skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds og 10 er fuldt ud tilfreds. Lidt højere gennemsnitlig livstilfredshed havde personer fra husstande med svært (6,2) eller lidt svært (7,2) ved at få pengene til at slå til. I den modsatte ende lå personer fra husstande, der havde meget let ved at få pengene til at slå til, med en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,4. Personer fra husstande, der havde let ved at få pengene til at slå til, havde en gennemsnitlig livstilfredshed på 8,2, mens personer fra husstande med nogenlunde let ved at få pengene til at slå til havde 7,8 i gennemsnitlig livstilfredshed., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2025, 12. december 2025 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52859

Nyt

NYT: Færre modtagere af boligstøtte

Boligstøtte december 2024

13. marts 2025, I december 2024 var der 315.700 husstande, der modtog boligsikring, hvilket svarer til et fald på 2.600 eller 0,8 pct. i forhold til året før. Der var 274.100 husstande, der modtog boligydelse i december 2024. Antallet af husstande, der modtog boligydelse var stort set uændret i forhold til december 2023. Boligsikring kan søges af lejere med lav indkomst, som ikke er enten folkepensionister eller har fået tildelt førtidspension før 2003, mens boligydelse kan søges af folkepensionister og personer, der har fået tildelt førtidspension før 2003., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, og udtræk for personer, der ikke får boligstøtte pga. huslejenedsættelser, Færre boligstøttemodtagere i september 2024 pga. gratis huslejer, Antallet af boligydelsesmodtagere har ligget stabilt i perioden fra januar 2023 til december 2024. Her var der i alle måneder mellem 272.000 og 275.000 modtagere med undtagelse af september 2024, hvor der blot var 247.000 boligydelsesmodtagere. Det skyldes, at lejere i nogle af de økonomisk mest udsatte boligforeninger fik betalt huslejen i september 2024 som en del af inflationshjælpen. Langt størstedelen af modtagerne af inflationshjælp modtog af samme årsag ikke boligstøtte i den måned. Samme fænomen observeredes for modtagere af boligsikring., Andelen af boligstøttemodtagere er højest blandt førtidspensionister, For at kunne opgøre boligstøtten efter husstandendes socioøkonomiske status anvendes 2023-data, da 2024-data endnu ikke foreligger i arbejdsklassifikationsregistret (AKM). I 2023 blev der udbetalt i alt 16,4 mia. kr. i boligstøtte, dvs. boligydelse eller boligsikring. Boligstøtten fordelte sig på 710.000 husstande, der modtog udbetalinger hele eller dele af året. 54 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var førtidspension, og 52 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var kontanthjælp, modtog boligstøtte i hele eller dele af 2023. Disse typer husstande modtog , i gennemsnit henholdsvis 26.100 kr. og 15.000 kr. set over alle årets 12 måneder i boligstøtte. , De største beløb blev givet til folkepensionister, I 2023 modtog 34 pct. af husstande med folkepension som hovedindkomstkilde, boligstøtte, og hver husstand modtog i gennemsnit 37.900 kr. Den højere gennemsnitlige boligstøtte hos pensionister skyldes, at boligydelsens satser er højere end boligsikringens satser, og at pensionisters indkomstsituation varierer mindre end for andre socioøkonomiske grupper, og pensionister modtager derfor i gennemsnit boligstøtte i flere af årets måneder., Kilde: Særudtræk på baggrund af boligstøtteregistret og arbejdsklassifikationsregistret (AKM-registret), Boligstøtte december 2024, 13. marts 2025 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Boligstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51357

Nyt

NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29378

Nyt

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

3. oktober 2025, 30 pct. af de 169.338 personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2021, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år (opfølgningsperioden). Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2021 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2021. For kvinder er der en stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 18 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var i opfølgningsperioden de 35-49-årige med 46.826 personer. Tilbagefaldsprocenten for denne gruppe steg fra 24 pct. i 2007 til 28 pct. i 2021. For den næststørste aldersgruppe, de 50+ årige med 46.321 personer, steg tilbagefaldsprocenten fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2021. For de 35.815 15-24-årige faldt tilbagefaldsprocenten fra 43 pct. i 2007 til 40 pct. i 2021, mens den for de 40.376 25-34-årige steg fra 32 pct. i 2007 til 35 pct. i 2021. Der var således færre personer i de yngre aldersgrupper, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, men de har de højeste tilbagefaldsprocenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 56 pct. i 2007 til 55 pct. i 2021. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 29 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023, 3. oktober 2025 - Nr. 290, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt