Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5151 - 5160 af 5840

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41944

Nyt

NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

1. april 2025, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*, , 2017, 2019, 2021, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr. - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44709

Nyt

NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i tredje kvartal

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025

18. december 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 2.200 fra andet kvartal til tredje kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 700 fuldtidsbeskæftigede fra andet kvartal til tredje kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 400 flere fuldtidsbeskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,3 pct. og 1.100 flere fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* , , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* , , antal, , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732, , 0,2, 0,3, Stat, 196, 839, 197, 573, 198, 279, , 0,4, 0,4, Regioner, 132, 699, 133, 260, 133, 644, , 0,4, 0,3, Kommuner, 438, 167, 438, 722, 439, 805, , 0,1, 0,2, Sociale kasser og fonde, 2, 018, 2, 008, 2, 004, -0,5, -0,2, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen, , , social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i tredje kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* , , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* , , antal, , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732, , 0,2, 0,3, Generelle offentlige tjenester, 67, 363, 68, 035, 68, 485, , 1,0, 0,7, Forsvar, 28, 223, 28, 447, 28, 819, , 0,8, 1,3, Offentlig orden og sikkerhed, 28, 073, 28, 198, 28, 339, , 0,4, 0,5, Økonomiske anliggender, 28, 566, 28, 558, 28, 941, , 0,0, 1,3, Miljøbeskyttelse, 4, 993, 4, 789, 4, 313, , -4,1, -9,9, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 125, 1, 083, 1, 064, , -3,7, -1,8, Sundhedsvæsen, 226, 488, 227, 147, 227, 734, , 0,3, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 965, 29, 082, 29, 072, , 0,4, 0,0, Undervisning, 140, 784, 140, 856, 141, 325, , 0,1, 0,3, Social beskyttelse, 215, 141, 215, 368, 215, 639, , 0,1, 0,1, Uoplyst, 0, 0, 0, , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025, 18. december 2025 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.), Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51480

Nyt

NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

Fornavne - nyfødte 2024

11. juli 2025, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne, , Drengenavne, , , Født i 2024, Placering, i 2023, , , , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , 1, Emma, 445, 16, (5), , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3), , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2), , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4), , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1), , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7), , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9), , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8), , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10), , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14), , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6), , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11), , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15), , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13), , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12), , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18), , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20), , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16), , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17), , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19), , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21), , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24), , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22), , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28), , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36), , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26), , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23), , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30), , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25), , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29), , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34), , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27), , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31), , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46), , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37), , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33), , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35), , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47), , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32), , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39), , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44), , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45), , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42), , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41), , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38), , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40), , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68), , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43), , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67), , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49), , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2024, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51498

Nyt

NYT: Nye biler i 2025 kører i gennemsnit over 50 km/l

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025

2. marts 2026, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 2,99 liter/100 km i 2022 til 1,86 liter/100 km i 2025 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 37,9 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energi, forbrug, end de fossile biler. Elbilernes andel af nye personbiler er steget fra 20,6 pct. af tilgangen i 2022 til 69,1 pct. i 2025. Energi, forbruget, pr. ny benzinbil i perioden er steget med 4,3 pct., mens de nye elbiler bruger 6,4 pct. mindre og plugin hybriderne 3,8 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i 2025 på 1,86 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 53,8 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2019 til 2025, Det generelle billede af udviklingen fra 2019 til 2025 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er samlet set faldet fra 95,8 pct. til 28,4 pct., mens elbilernes andel er steget fra 2,4 pct. til 69,1 pct., og plugin hybridernes andel er steget fra 1,7 pct. til 2,5 pct., •, I husholdningerne er de fossile bilers (ekskl. plugin hybrider) andel af nyregistreringerne faldet fra 94,6 pct. i 2019 til 9,3 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 3,3 pct. til 87,2 pct. og plugin hybridernes andel fra 2,1 pct. til 3,4 pct., •, I erhvervene er de fossile bilers andel af nyregistreringerne faldet lidt langsommere end i husholdningerne, nemlig fra 96,9 pct. i 2019 til 40,1 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 1,7 pct. til 58,0 pct. og plugin hybriderne fra 1,4 pct. til 1,9 pct., •, Af de nye fossile biler i 2025 kører 82 pct. på benzin og 18 pct. på diesel. I 2019 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler, , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , , , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025, , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 3,92, 2,55, 1,87, 1,61, 112,8, 72,3, 50,2, 35,3, I alt, WLTP, 4,71, 2,99, 2,17, 1,86, 135,6, 86,6, 60,0, 41,6, Benzin, NEDC, 4,30, 3,81, 3,84, 4,05, 116,4, 106,9, 108,0, 116,1, Benzin, WLTP, 5,19, 4,59, 4,60, 4,78, 139,7, 128,3, 129,1, 136,3, Diesel, NEDC, 3,89, 3,92, 4,00, 4,15, 119,0, 122,1, 124,3, 131,7, Diesel, WLTP, 4,70, 4,73, 4,83, 5,01, 143,6, 147,1, 149,8, 158,5, El, NEDC, 1,35, 1,36, 1,28, 1,27, 0, 0, 0, 0, El, WLTP, 1,55, 1,56, 1,47, 1,46, 0, 0, 0, 0, Plugin hybrid, NEDC, 2,28, 2,26, 2,15, 2,18, 32,3, 26,7, 22,0, 21,5, Plugin hybrid, WLTP, 2,62, 2,60, 2,47, 2,51, 37,2, 30,8, 25,4, 24,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler, , Egenvægt, Motoreffekt, , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025, , kg, kW, I alt, 1, 286, 1, 523, 1, 676, 1, 819, 98, 122, 160, 170, Benzin, 1, 174, 1, 192, 1, 229, 1, 337, 89, 89, 96, 113, Diesel, 1, 513, 1, 788, 1, 848, 1, 964, 109, 127, 130, 138, El, 1, 711, 1, 940, 1, 961, 1, 973, 237, 193, 214, 194, Pluginhybrid, 1, 657, 1, 817, 1, 907, 1, 926, 101, 129, 131, 116, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025, 2. marts 2026 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51537

Nyt

NYT: Byggeomkostningerne steg med 0,2 pct. i 4. kvartal

Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2025

9. marts 2026, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal. Omkostningerne til materialer steg med 0,1 pct., mens arbejdsomkostningerne voksede med 0,5 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger. Omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse forblev uændret på baggrund af et fald i materialeomkostninger på 0,4 pct. og en stigning i arbejdsomkostninger på 0,4 pct. Etagebyggeri steg med 0,6 pct. fordelt på stigninger på hhv. 0,7 pct. og 0,4 pct. for materialeomkostninger og arbejdsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Små forskelle i omkostningsudviklinger brancher imellem, Fjerde kvartal bød overordnet set på små udsving i omkostningsudviklinger set på tværs af forskellige faggrupper. Yderpunkter var jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet, som hhv. faldt med 1,2 pct. og steg med 1,4 pct. Baggrunden for dette var, at materialeomkostningerne faldt med 1,9 pct. i jord- og betonarbejdet, mens de steg med 1,9 pct. i betonelementarbejdet. Det afspejles også i forskellen mellem indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungest i indekset for enfamiliehuse, mens betonelementarbejdet vejer tungest i indekset for etageboliger., I samme periode varierede udviklingen af arbejdsomkostninger mellem en stigning på 1,2 pct. i VVS-arbejdet til et fald på 0,7 pct. i el-arbejdet., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,6 pct., I fjerde kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Materialeomkostningerne steg med 2,5 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,6 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger i byggebranchen var altså for perioden 4,1 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2024, 2025, Ændring, 3. kvt. 2025, Ændring, 4. kvt. 2024, , Vægte, 1, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2025, - 4. kvt. 2025, , , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 116,3, 118,0, 119,5, 119,1, 119,3, 0,2, 2,6, Materialer, 662, 118,8, 121,6, 122,2, 121,7, 121,8, 0,1, 2,5, Arbejdsomkostninger, 338, 109,6, 109,3, 112,2, 112,0, 112,6, 0,5, 2,7, Jord- og betonarbejde , 116, 119,0, 121,4, 122,4, 121,0, 119,5, -1,2, 0,4, Materialer, 80, 123,3, 127,1, 127,3, 124,9, 122,5, -1,9, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 109,7, 109,5, 112,0, 112,4, 112,5, 0,1, 2,6, Betonelementarbejde, 183, 113,1, 114,4, 116,6, 117,3, 119,0, 1,4, 5,2, Materialer, 142, 112,8, 114,7, 116,9, 117,7, 119,9, 1,9, 6,3, Arbejdsomkostninger, 41, 109,9, 109,6, 111,7, 111,9, 112,0, 0,1, 1,9, Murerarbejde, 149, 118,3, 118,7, 120,7, 120,8, 121,1, 0,2, 2,4, Materialer, 67, 122,9, 124,8, 124,8, 125,3, 125,4, 0,1, 2,0, Arbejdsomkostninger, 82, 109,2, 108,4, 111,8, 111,5, 112,1, 0,5, 2,7, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,5, 120,9, 121,9, 120,8, 121,0, 0,2, 2,1, Materialer, 209, 122,0, 125,8, 125,8, 124,6, 124,3, -0,2, 1,9, Arbejdsomkostninger, 92, 109,8, 109,2, 112,3, 111,4, 112,6, 1,1, 2,6, Malerarbejde, 57, 107,2, 107,5, 109,4, 109,0, 109,2, 0,2, 1,9, Materialer, 20, 103,9, 104,9, 105,3, 105,5, 105,8, 0,3, 1,8, Arbejdsomkostninger, 37, 107,7, 107,6, 110,3, 109,6, 109,7, 0,1, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,9, 114,9, 116,0, 116,5, 116,3, -0,2, 3,0, Materialer, 81, 113,2, 115,8, 116,4, 116,5, 115,6, -0,8, 2,1, Arbejdsomkostninger, 30, 111,6, 111,9, 114,4, 115,8, 117,2, 1,2, 5,0, El-arbejde, 81, 120,7, 122,7, 123,8, 123,1, 123,6, 0,4, 2,4, Materialer, 63, 124,9, 127,4, 127,7, 126,4, 127,4, 0,8, 2,0, Arbejdsomkostninger, 18, 110,6, 111,0, 114,7, 115,7, 114,9, -0,7, 3,9, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 117,8, 119,4, 120,9, 120,2, 120,2, 0,0, 2,0, Materialer, 617, 120,5, 123,5, 124,0, 122,9, 122,4, -0,4, 1,6, Arbejdsomkostninger, 383, 109,7, 109,3, 112,2, 112,1, 112,6, 0,4, 2,6, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 113,9, 115,7, 117,0, 117,1, 117,8, 0,6, 3,4, Materialer, 726, 116,9, 119,5, 120,3, 120,4, 121,3, 0,7, 3,8, Arbejdsomkostninger, 274, 109,6, 109,2, 112,1, 112,0, 112,5, 0,4, 2,6, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2025, 9. marts 2026 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51575

Nyt

NYT: Detailsalget faldt en smule i februar

Detailomsætningsindeks februar 2026

Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -0,3 %, januar 2026 - februar 2026, Se tabel, 25. marts 2026, Det samlede detailsalg faldt 0,3 pct. fra januar til februar, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Ser man på tre-måneders perioden december-februar var der ligeledes tale om et fald på 0,4 pct. i forhold til perioden september-november. I seneste offentliggørelse overgik detailomsætningsindekset til at følge Dansk Branchekode 2025. Denne offentliggørelse tager et nærmere kig på udvalgte branchegrupper og deres udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Markant fald i branchen , detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, Detailomsætningsindekset er overgået til at følge Dansk Branchekode 2025 (DB25). I den forbindelse er varegrupperne udgået og erstattet af en ny gruppering af detailbrancherne. Salget i branchegruppen , detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, faldt fra januar til februar 6,4 pct., og det var dermed branchegruppen med den mest markante udvikling i februar. Branchegruppen indeholder blandt andet detailbutikker, der har specialiseret salg af bøger, sports- og fritidsudstyr, cykler, lystbåde, spil og legetøj samt kunst og musikinstrumenter. Den største branche i branchegruppen er cykelforretningerne, der stod for en væsentlig del af nedgangen i branchegruppen. Faldet bør ses i lyset af det usædvanligt kolde vejr i februar, der kan have udskudt noget salg i den sæsonafhængige branche., I branchegruppen , detailhandel med forbrugerelektronik, faldt salget med 2,1 pct. fra januar til februar, og det var dermed branchegruppen med det næststørste fald. Set over tre-måneders perioden december-februar var der dog en fremgang på 1,4 pct. i forhold til september-november. Branchegruppen , detailhandel med forbrugerelektronik, omfatter detailbutikker med salg af mobiltelefoner, computere, printere, TV mv. Alle tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Fremgang i forhold til året før, Ser man på detailsalget korrigeret for prisudvikling, men ikke sæsoneffekter, var salget i februar 2026 2,2 pct. højere end i februar 2025, hvilket afspejler, at der i 2025 generelt var fremgang i detailsalget. I seks ud af otte branchegrupper var salget i februar 2026 højere end i samme måned året før., Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse steg det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 0,7 pct. mellem december 2025 og januar 2026. Stigningen opjusteres til 0,8 pct. i denne offentliggørelse. Udviklingen i december er nedjusteret fra et fald på 1,3 pct. til en nedgang på 1,5 pct. , Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2025, 2026, , 2025-2026, , Sep., , Okt., , Nov., , Dec., , Jan.*, , Feb.*, , , Sept., -nov., Dec., -feb.*, , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 101,2, 101,9, 102,6, 101,1, 101,9, 101,6, , 101,9, 101,5, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 96,8, 97,3, 96,9, 95,5, 97,0, 97,2, , 97,0, 96,5, Tankstationer med flydende brændstoffer, 83,5, 82,9, 84,2, 84,8, 83,9, 86,1, , 83,5, 85,0, Detailhandel med forbrugerelektronik, 123,6, 135,4, 133,8, 134,3, 133,4, 130,6, , 130,9, 132,8, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 95,7, 95,9, 96,7, 96,1, 97,2, 96,3, , 96,1, 96,6, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 111,7, 113,8, 114,2, 113,1, 109,2, 102,2, , 113,2, 108,2, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 110,1, 110,3, 117,0, 111,4, 110,7, 110,5, , 112,5, 110,9, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 126,5, 126,9, 128,3, 126,3, 126,7, 128,4, , 127,2, 127,2, Detailhandel med brugte varer mv., 151,1, 154,2, 157,4, 147,9, 157,7, 156,1, , 154,2, 153,9, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,8, 0,7, 0,7, -1,5, 0,8, -0,3, , 1,8, -0,4, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 0,7, 0,5, -0,3, -1,5, 1,6, 0,2, , 1,1, -0,5, Tankstationer med flydende brændstoffer, -1,4, -0,7, 1,5, 0,8, -1,0, 2,6, , -1,8, 1,7, Detailhandel med forbrugerelektronik, 0,5, 9,5, -1,2, 0,4, -0,7, -2,1, , 6,6, 1,4, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 2,1, 0,2, 0,9, -0,6, 1,1, -0,9, , 3,0, 0,5, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 0,7, 1,9, 0,3, -0,9, -3,5, -6,4, , 2,7, -4,5, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, -0,5, 0,2, 6,1, -4,8, -0,6, -0,2, , 2,7, -1,4, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 0,7, 0,2, 1,2, -1,6, 0,3, 1,3, , 1,1, -0,1, Detailhandel med brugte varer mv., 0,5, 2,0, 2,1, -6,0, 6,7, -1,0, , 2,4, -0,2, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2024, 2025, 2025, 2026, , 2024-2025, 2025-2026, , Dec., , Jan., , Feb., , Dec., , Jan.*, , Feb.*, , , Dec., -feb., Dec., -feb.*, , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 111,5, 90,2, 85,7, 115,6, 93,6, 87,6, , 95,8, 99,0, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 106,4, 89,1, 86,1, 107,7, 90,8, 86,4, , 93,9, 95,0, Tankstationer med flydende brændstoffer, 82,8, 81,4, 77,3, 81,0, 78,3, 77,0, , 80,5, 78,8, Detailhandel med forbrugerelektronik, 153,5, 124,7, 100,6, 172,1, 139,4, 113,5, , 126,3, 141,7, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 99,2, 80,0, 75,6, 106,5, 86,2, 79,5, , 84,9, 90,8, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 133,4, 84,3, 83,4, 144,4, 88,4, 79,2, , 100,4, 104,0, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 142,0, 89,9, 81,0, 147,4, 95,3, 84,7, , 104,3, 109,1, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 133,2, 117,8, 110,6, 140,2, 121,9, 116,2, , 120,5, 126,1, Detailhandel med brugte varer mv., 169,0, 123,3, 125,6, 174,7, 143,6, 137,8, , 139,3, 152,0, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder før, Detailhandel i alt, 1,7, 5,3, 0,3, 3,7, 3,8, 2,2, , 2,4, 3,3, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, -1,2, 2,4, -1,4, 1,2, 1,9, 0,3, , -0,2, 1,2, Tankstationer med flydende brændstoffer, -5,3, 1,4, -3,6, -2,2, -3,8, -0,4, , -2,6, -2,2, Detailhandel med forbrugerelektronik, 18,3, 25,4, -2,0, 12,1, 11,8, 12,8, , 14,2, 12,2, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 6,9, 9,4, 4,5, 7,4, 7,8, 5,2, , 7,0, 6,9, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 3,9, 7,1, 1,2, 8,3, 4,8, -5,0, , 4,0, 3,6, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 4,6, 5,9, -0,3, 3,7, 6,1, 4,6, , 3,6, 4,6, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , -0,1, 6,8, 2,7, 5,3, 3,5, 5,0, , 2,9, 4,6, Detailhandel med brugte varer mv., 14,4, 12,2, 12,4, 3,4, 16,5, 9,6, , 13,1, 9,1, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -0,3 %, januar 2026 - februar 2026, Se tabel, Detailomsætningsindeks februar 2026, 25. marts 2026 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51583

Nyt

NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

Kulturvaner 2024

1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51842

Nyt

NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

Kulturrelateret forskning og udvikling 2015

12. april 2017, Udgifterne til forskning og udvikling (FoU) på kulturområdet er steget 15 pct. siden 2010, hvilket er noget mindre end stigningen i de samlede udgifter til offentlig FoU, der er steget med 24 pct. i samme periode. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 5 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 15 pct. fra 2010 til 2015. Den offentlige sektor brugte 2.201 årsværk eller 2 mia. kr. på FoU inden for kulturområdet i 2015. Det udgør 9,2 pct. af de samlede offentlige udgifter til FoU., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , medier og kommunikation, samt , sprogvidenskab og filologi, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 811 af de anvendte FoU-årsværk eller 37 pct. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er steget med 21 pct. fra 354 årsværk i 2010 til 428 årsværk i 2015., Størst stigning i FoU inden for arkæologi, Inden for arkæologi er antallet af udførte FoU-årsværk steget fra 93 i 2010 til 169 i 2015. Arkæologi er dermed det fagområde inden for kulturområdet, der har haft den største procentvise vækst i forskningen, nemlig 83 pct. Også inden for medier og kommunikation er forskningen øget, nemlig med 23 pct., fra 217 FoU-årsværk i 2010 til 267 i 2015. Inden for flere fagområder forskes der mindre end tidligere, og især gælder det kunst- og arkitekturvidenskab. Her blev der i 2015 udført FoU svarende til 173 årsværk, mod 255 årsværk i 2010. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 603 eller 27 pct. af samtlige FoU-årsværk inden for kulturområdet i 2015, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. Aarhus Universitet står for hvert femte FoU-årsværk på kulturområdet i 2015, fulgt af Syddansk Universitet med 10 pct. De øvrige højere læreanstalter bortset fra universiteterne (herunder professionshøjskolerne og Det Kongelige Danske Kunstakademi) stod for 8 pct. af kulturforskningen., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , årsværk, I alt, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 078, 2, 201, Byplanlægning, fysisk planlægning, 113, 173, 96, 91, 134, 128, Medier og kommunikation, 217, 223, 216, 209, 220, 267, Historie, 266, 287, 255, 270, 286, 311, Arkæologi, 93, 98, 126, 136, 142, 169, Sprogvidenskab, filologi, 280, 236, 237, 227, 240, 233, Litteraturvidenskab, 151, 168, 168, 151, 150, 125, Filosofi, idehistorie, 112, 123, 133, 150, 152, 138, Teologi, 82, 88, 76, 69, 66, 67, Musik, teatervidenskab, 55, 64, 59, 52, 54, 54, Kunst- og arkitekturvidenskab, 255, 125, 275, 177, 186, 173, Film- og medievidenskab, 116, 113, 112, 123, 122, 107, Øvrig humanistisk videnskab, 354, 310, 360, 380, 324, 428, *Foreløbige tal., Kulturrelateret forskning og udvikling 2015, 12. april 2017 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturrelateret forskning og udvikling, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23498

Nyt

NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018

26. februar 2019, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal, , Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , 2017, 2018, , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9, , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7, , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3, , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9, , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2, , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer, , 2017, 1, 2017, 2018, , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*, , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (år), Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28473

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation