Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1161 - 1170 af 1752

      NYT: Lille stigning i forbrugertilliden

      21. april 2016, Forbrugertilliden er i april 5,5 mod 3,6 i marts. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,9. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation. Udviklingen i forbrugernes forventninger og detailhandlens omsætning følges typisk ad, dog let forskudt i tid. Forbrugertilliden kan således give en indikation af den kommende udvikling i detailhandlens omsætning. Den lille stigning i forbrugertilliden i denne måned antyder dermed, at salget i detailhandlen formentligt også vil stige indenfor et par måneder (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 189, )., Økonomien vurderes som bedre end sidste år, Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren er 6,7 og ligger dermed lidt højere end gennemsnittet for det seneste halve år på 5,8. Forbrugerne vurderer også, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Indikatoren er 8,8 og ligger lidt lavere end gennemsnittet for det seneste halve år på 9,4., Tillid til økonomisk fremgang, Forbrugerne forventer fortsat, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 5,0, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 3,2. Forbrugerne forventer også, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 13,6, og ligger dermed tæt på gennemsnittet for det seneste halve år, som er 12,3., Selv om forbrugerne er positive over for familiens og Danmarks økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 6,7 og ligger dermed på niveau med gennemsnittet for det seneste halve år, som er minus 6,3., Forventning om faldende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år. Indikatoren er minus 0,2. Gennemsnittet for det seneste halve år er minus 1,4. , Udviklingen i forbrugertillidsindikatoren, 1,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2015, 2016,  ,  ,  ,  ,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -2,4, 1,4, 7,3, 8,9, 5,6, 6,1, 4,6, 4,0, 3,6, 5,5, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -2,8, -1,4, 2,0, 5,6, 4,3, 9,6, 4,5, 5,5, 4,2, 6,7, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation , vil være om et år sammenlignet med i dag? , 8,0, 9,7, 12,3, 13,7, 14,0, 11,5, 11,4, 12,5, 11,0, 13,6, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -12,6, -1,6, 11,6, 15,2, 10,8, 11,1, 11,1, 7,6, 6,8, 8,8, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 5,0, 11,6, 18,7, 15,1, 4,6, 6,5, 2,0, 0,1, 1,0, 5,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -9,2, -11,1, -7,9, -5,0, -5,7, -8,4, -6,1, -5,9, -4,8, -6,7, Anm.: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel., 1, I nettotallene tildeles svaret , meget bedre, værdien 100, , lidt bedre, værdien 50, , uændret, værdien 0, , lidt dårligere, værdien -50 og meget , dårligere værdien, -100., Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , www.dst.dk/fti, ., Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, 1,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2015, 2016,  ,  ,  ,  ,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 2, 27,2, 7,7, -3,1, -12,7, -15,3, -12,5, -17,1, -18,8, -19,2, -15,3, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende, 12 måneder?, 3, 15,3, 12,6, 19,2, 15,6, 15,4, 13,4, 15,0, 10,3, 13,1, 16,0, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 4, 9,6, 1,1, -9,3, -10,7, -4,2, -4,6, -2,5, 0,2, 2,8, -0,2, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -7,1, -5,9, -4,8, -3,7, -2,9, -6,2, -6,2, -4,0, -5,4, -3,9, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 65,4, 64,9, 61,6, 60,8, 66,8, 65,8, 60,6, 64,8, 64,4, 57,7, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form , af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 23,7, 23,9, 26,2, 27,9, 30,5, 29,4, 24,5, 32,0, 30,1, 25,6, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget, til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,4, 24,3, 25,3, 26,5, 26,4, 28,7, 24,9, 26,9, 25,2, 27,9, 1, Se noten under første tabel., 2, I nettotallene tildeles svaret , meget højere, værdien 100, , noget højere, værdien 50, , lidt højere, værdien 0, , uændret, værdien -50 og , lidt, lavere, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, I nettotallene tildeles svaret , stige hurtigere, end nu, værdien 100, , stige i samme tempo som nu, værdien 50, , stige langsommere, end nu, værdien 0, , forblive uændret, værdien -50 og , falde lidt, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 4, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Forbrugerforventninger april 2016, 21. april 2016 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20494

      NYT: Forbrugertilliden falder en smule fra juli til august

      23. august 2017, Forbrugertilliden faldt til 7,6 i august sammenlignet med 10,5 i juli. Indikatoren ligger dermed på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit, som er 7,4. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Familiens økonomi vurderes fortsat som bedre end sidste år, Forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren i august er 5,8 og ligger på niveau med gennemsnittet for det seneste halve år, som er 5,7. Forbrugerne vurderer ligeledes, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Indikatoren er 15,3 og ligger dermed lidt højere end gennemsnittet for det seneste halve år på 13,2., Forbrugerne forventer bedre økonomi om et år end i dag, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 11,7, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 10,7. Forbrugerne forventer, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren for august ligger dog med 11,6 lavere end gennemsnittet for det seneste halve år på 13,6. , Selvom forbrugerne er positive over for familiens økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 6,5, og gennemsnittet for det seneste halve år er minus 5,9., Forventning om faldende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer, at arbejdsløsheden vil være faldet om et år. Indikatoren er minus 11,2 mod minus 10,4 i juli. G, ennemsnittet for det seneste halve år er minus 9,3. , Udviklingen i forbrugertillidsindikatoren, 1,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  ,  ,  ,  ,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, 1,4, 7,3, 8,9, 3,1, 6,2, 7,4, 5,8, 7,1, 10,5, 7,6, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -1,4, 2,0, 5,6, 4,7, 3,1, 5,2, 3,6, 5,6, 10,7, 5,8, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation , vil være om et år sammenlignet med i dag? , 9,7, 12,3, 13,7, 11,5, 15,3, 14,2, 12,7, 12,3, 15,7, 11,6, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -1,6, 11,6, 15,2, 5,1, 9,6, 12,8, 11,3, 13,9, 16,0, 15,3, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 11,6, 18,7, 15,1, 0,3, 8,5, 11,6, 10,1, 9,3, 13,0, 11,7, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -11,1, -7,9, -5,0, -6,2, -5,6, -6,5, -8,6, -5,6, -2,8, -6,5, Anm.: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , 1, I nettotallene tildeles svaret , meget bedre, værdien 100, , lidt bedre, værdien 50, , uændret, værdien 0, , lidt dårligere, værdien -50 og meget , dårligere værdien, -100., Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme. , Læs mere på , www.dst.dk/fti, ., Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, 1,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  ,  ,  ,  ,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 2, 7,7, -3,1, -12,7, -15,5, -12,2, -11,9, -8,4, -9,3, -10,7, -6,6, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende, 12 måneder?, 3, 12,6, 19,2, 15,6, 14,0, 19,4, 20,2, 22,7, 20,1, 17,4, 20,7, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 4, 1,1, -9,3, -10,7, 0,5, -8,5, -10,2, -4,6, -11,1, -10,4, -11,2, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -5,9, -4,8, -3,7, -4,8, -3,3, -2,4, -4,3, -2,2, -3,0, -4,7, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 64,9, 61,6, 60,8, 60,8, 55,4, 52,5, 61,5, 57,3, 60,0, 59,9, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form , af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 23,9, 26,2, 27,9, 27,9, 27,9, 25,5, 32,3, 32,9, 29,4, 30,5, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget, til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,3, 25,3, 26,5, 25,7, 24,8, 28,0, 30,9, 29,2, 29,5, 26,8, 1, Se noten under første tabel. , 2, I nettotallene tildeles svaret , meget højere, værdien 100, , noget højere, værdien 50, , lidt højere, værdien 0, , uændret, værdien -50 og , lidt, lavere, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 3, I nettotallene tildeles svaret , stige hurtigere, end nu, værdien 100, , stige i samme tempo som nu, værdien 50, , stige langsommere, end nu, værdien 0, , forblive uændret, værdien -50 og , falde lidt, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar. , 4, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald. , Forbrugerforventninger august 2017, 23. august 2017 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2017, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23426

      NYT: Uændret forbrugertillid

      19. februar 2016, Forbrugertilliden er i februar 4,0 mod 4,6 i januar. Niveauet er således uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,7. Bag den uændrede udvikling på overordnet niveau ligger en fortsat tillid hos forbrugerne til en bedre økonomisk situation for familien, men forventning om en ringere udvikling i Danmarks økonomiske situation. Trods udsving har indikatoren haft en faldende tendens siden februar 2015 fra 9,1 til 4,o. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og den fremtidige økonomiske situation., Økonomien vurderes som bedre end sidste år, Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren er 5,5 og ligger tæt på gennemsnittet for det seneste halve år på 4,9. Forbrugerne vurderer også, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Dog er indikatoren faldet fra 11,1 i januar til 7,6 i februar og ligger dermed noget lavere end gennemsnittet for det seneste halve år på 10,1., Dalende tillid til økonomisk fremgang, På trods af et yderligere fald forventer forbrugerne fortsat, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 0,1, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 4,2. Dette er det laveste niveau siden oktober 2012, hvor indikatoren var på minus 1,8. Der har ikke været samme fald i indikatoren for familiens økonomiske situation. Den er på 12,5, så her forventes en bedre økonomisk situation om et år sammenlignet med i dag. Gennemsnittet for det seneste halve år er 11,8., Selvom forbrugerne er positive over for familiens og Danmarks økonomiske situation, vurderer de, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 5,9, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 7,5., Forventning om stigende arbejdsløshed, For første gang siden maj 2013 er indikatoren positiv. Dvs. at forbrugerne forventer en stigning i arbejdsløsheden. Indikatoren er 0,2, og ligger dermed højere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er minus 4,4. , Udviklingen i forbrugertillidsindikatoren, 1,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2015, 2016,  ,  ,  ,  ,  , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -2,4, 1,4, 7,3, 8,9, 5,0, 3,0, 5,6, 6,1, 4,6, 4,0, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -2,8, -1,4, 2,0, 5,6, 3,1, 2,1, 4,3, 9,6, 4,5, 5,5, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation , vil være om et år sammenlignet med i dag? , 8,0, 9,7, 12,3, 13,7, 10,7, 10,9, 14,0, 11,5, 11,4, 12,5, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -12,6, -1,6, 11,6, 15,2, 12,2, 7,6, 10,8, 11,1, 11,1, 7,6, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, 5,0, 11,6, 18,7, 15,1, 5,6, 6,2, 4,6, 6,5, 2,0, 0,1, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -9,2, -11,1, -7,9, -5,0, -6,9, -11,7, -5,7, -8,4, -6,1, -5,9, Anm.: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel., 1, I nettotallene tildeles svaret , meget bedre, værdien 100, , lidt bedre, værdien 50, , uændret, værdien 0, , lidt dårligere, værdien -50 og meget , dårligere værdien, -100., Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , www.dst.dk/fti, ., Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, 1,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2015, 2016,  ,  ,  ,  ,  , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 2, 27,2, 7,7, -3,1, -12,7, -10,9, -12,5, -15,3, -12,5, -17,1, -18,8, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende, 12 måneder?, 3, 15,3, 12,6, 19,2, 15,6, 15,8, 20,0, 15,4, 13,4, 15,0, 10,3, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 4, 9,6, 1,1, -9,3, -10,7, -8,5, -6,6, -4,2, -4,6, -2,5, 0,2, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -7,1, -5,9, -4,8, -3,7, -3,1, -5,2, -2,9, -6,2, -6,2, -4,0, Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation?, 65,4, 64,9, 61,6, 60,8, 62,9, 58,3, 66,8, 65,8, 60,6, 64,8, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form , af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 23,7, 23,9, 26,2, 27,9, 29,0, 23,0, 30,5, 29,4, 24,5, 32,0, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget, til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,4, 24,3, 25,3, 26,5, 24,6, 26,3, 26,4, 28,7, 24,9, 26,9, 1, Se noten under første tabel., 2, I nettotallene tildeles svaret , meget højere, værdien 100, , noget højere, værdien 50, , lidt højere, værdien 0, , uændret, værdien -50 og , lidt, lavere, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, I nettotallene tildeles svaret , stige hurtigere, end nu, værdien 100, , stige i samme tempo som nu, værdien 50, , stige langsommere, end nu, værdien 0, , forblive uændret, værdien -50 og , falde lidt, værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 4, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Forbrugerforventninger februar 2016, 19. februar 2016 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Forbrugerforventninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20492

      NYT: 3,4 mio. danskere handler på nettet

      23. juni 2015, 3,4 mio. danskere køber varer eller tjenester på internettet. Det svarer til, at tre ud af fire danskere i alderen 16 til 89 år har handlet på internettet inden for det seneste år. Det er lidt flere end året før, hvor der var lidt over 3,3 mio. danskere, der havde handlet online inden for det seneste år. Væksten i e-handel skal findes blandt den del af befolkningen, der er 35 år eller ældre., Billetter til teateret, koncerter og biografer handles oftest online, Det er især køb af , billetter til teater, koncerter, biografer, , der handles over internettet, men også køb af , billetter til fly, tog eller færge, samt , overnatning i forbindelse med ferie, hører til blandt de typer varer, der oftest bliver e-handlet. Måles det i pct. af befolkningen, er handlen inden for alle tre grupper vokset i forhold til året før. 69 pct. havde købt , billetter til teater, koncerter, biografer, mod 65 pct. året før, ,, salg af, billetter til fly, tog eller færge, voksede til 62 pct. mod 60 pct. året før, og endelig voksede handlen med , overnatning i forbindelse ferie, til 57 pct. mod 55 pct. året før. Køb , af tøj, sports- og fritidsudstyr, var med 57 pct. uændret., Hyppighed for internethandel fordel efter alder. 2015,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af dem som har e-handlet i det seneste år, 1 - 2 gange, 35, 35, 31, 27, 32, 41, 49, 62, 3 - 5 gange, 34, 32, 36, 38, 36, 34, 28, 21, 6 - 10 gange, 14, 15, 15, 17, 15, 13, 8, 5, Mere end 10 gange, 11, 11, 15, 14, 12, 6, 3, 2, Ved ikke, 4, 6, 3, 5, 4, 3, 8, 6, Ønsker ikke at svare, 1, 2, 0, 0, 1, 2, 5, 4, Flest e-handlede højst fem gange på et år, Blandt de personer, der har købt varer over internettet inden for det seneste år, har to tredjedele handlet højst fem gange på internettet, mens en fjerdedel har handlet seks gange eller derover. De mest aktive handlende er aldersgrupperne 25-34 år og 35-44 år, hvor knap en tredjedel har handlet seks gange eller mere inden for det seneste år., Udover handel med, billetter til, teater, koncerter, biografer, fylder handlen med , tøj, sports- og fritidsudstyr, meget blandt den yngre del af befolkningen. For den ældre del af befolkningen er det køb af rejser og overnatning, der handles oftest., Varer og tjenester købt via internettet fordelt på alder. 2015,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af dem som har e-handlet i det seneste år, Billetter til teater, koncerter, biograf mv., 69, 73, 77, 74, 72, 56, 53, 43, Billetter til fly, tog eller færge, 62, 53, 65, 65, 67, 62, 59, 44, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 57, 72, 61, 68, 62, 41, 27, 22, Overnatning i forbindelse med ferie, 57, 38, 57, 63, 69, 58, 53, 43, Møbler, legetøj , 41, 25, 53, 54, 41, 38, 33, 22, Internet, mobil, tv abonn., 39, 37, 45, 46, 38, 33, 30, 26, Elektronik, 30, 35, 36, 34, 30, 22, 18, 16, Computerhardware, 29, 34, 36, 32, 27, 24, 21, 25, Bøger, e-bøger, tidsskrifter, aviser, 27, 25, 32, 26, 29, 25, 27, 23, Film, musik, video , 26, 32, 30, 31, 28, 19, 13, 12, Video- og computerspil , 20, 37, 28, 25, 17, 6, 4, 4, Forsikringer, aktier, finansielle ydel., 19, 19, 25, 19, 19, 14, 13, 17, Madvarer, toiletartikler mv., 17, 8, 21, 24, 19, 15, 13, 10, Medicin, 11, 5, 6, 10, 12, 15, 17, 20, E-learning materiale , 7, 10, 12, 6, 6, 3, 3, 2, Andet, 25, 25, 30, 28, 29, 21, 15, 12, It-anvendelse i befolkningen 2015, 23. juni 2015 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19496

      NYT: Ni ud af ti kommunikerer digitalt med det offentlige

      11. december 2015, 92 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 89 år har NemID. Det betyder at mere end ni ud af ti voksne danskere er i stand til fx at modtage breve fra kommunen eller Skat i den digitale postkasse, e-boks. Dermed er målet om at 80 pct. af danskerne skal kunne modtage digital post fra det offentlige nået. Digital post med det offentlige blev obligatorisk i november 2014., Stort set alle erhvervsaktive har NemID, Ser man alene på befolkningen i den erhvervsaktive alder, har 96 pct. en NemID. Andelen af ældre, der har en NemID, er noget lavere. 86 pct. af de 65-74-årige har NemID og det svarer til niveauet året før. For de 75-89-årige har kun 57 pct. en NemID. Kontakten mellem borgerne og offentlige myndigheder foregår via en række forskellige kanaler. , Færre henvender sig personligt til offentlige myndigheder, På spørgeskemaet svarer de fleste, at de - blandt andre muligheder - har anvendt digital selvbetjening eller hjemmeside hos offentlige myndigheder. Andelen er i 2015 på 40 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til niveauet året før. Fordelt på aldersgrupper ligger den erhvervsaktive del af befolkningen på 40 pct. eller højere, mens de 65-74-årige ligger på 30 pct., og de 75-89-årige ligger på 13 pct., Samlet set er der færre i 2015, der henvender sig til det offentlige ved personligt fremmøde - 20 pct. i 2015 mod 22 pct. året før. For mænd er der 5 procentpoint færre, mens der for kvinder var 1 procentpoint flere med personligt fremmøde., Fritagelse for digital post med det offentlige, Der er mulighed for at søge og få fritagelse for digital post med det offentlige. Det har 11 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år fået. Det er den ældste del af befolkningen, der i de fleste tilfælde har fået fritagelse., Manglende computer fritager oftest for digital post, Den hyppigste årsag til fritagelse for digital post med det offentlige er , manglende adgang til computer i eget hjem, . Næsthyppigst angives begrundelsen for fritagelsen med , anden årsag, . Dog er der for kvindernes vedkommende angivet , fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, i lige så mange af tilfældene som , anden årsag, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 digital kommunikation med det offentlige , 11. december 2015 - Nr. 601, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25396

      NYT: Falske emails fylder i indbakken

      13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28912

      NYT: Kvinders internetkøb haler ind på mænds

      14. juni 2016, Internetkøb bliver stadig mere udbredt. Siden 2009 er der kommet ca. 660.000 flere digitale købere blandt de 16-89-årige danskere. For fem år siden var det kun 62 pct. af kvinderne mod 69 pct. af mændene, der handlede på nettet. Andelen er nu 77 pct. for begge køn. Det betyder, at de fleste 'nye' digitale købere er kvinder., Mænd e-handler dog stadig i større omfang, Mænd er dog fortsat det køn, som handler oftere og for flere penge. Typisk køber mænd også flere forskellige varegrupper eller tjenester. Andelen af mandlige internetkøbere, der køber flere end otte varegrupper, er næsten dobbelt så stor - 16 pct. mod kun 9 pct. hos kvinderne. 12 pct. af digitale købere fylder indkøbskurven med flere end otte forskellige varegrupper eller tjenester., Mere medicin, mad- og dagligvarer i den digitale indkøbskurv, Tøj, overnatning (fx hotelværelser) samt billetter til oplevelser og rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er fordoblet på fem år. Flere end 700.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2016. Medicin er en anden varegruppe, der oplever markant stigning. Næsten en halv mio. borgere anskaffer sig medicin på nettet - det er mere end dobbelt så mange som i 2011. Til gengæld fylder musik, film, CD'er og DVD's mindre i den elektroniske indkøbskurv. Her skal det dog understreges, at disse køb er erstattet af køb af streamingstjenester. , Internetkøb på tværs af grænser vinder frem, Udenlandske forhandlere tiltrækker stadig flere danske internetkunder. Nethandel på tværs af landegrænser stiger mere end e-handel i danske netbutikker. Det er især mænd, der handler over grænsen. Dette gælder for nethandel både indenfor og udenfor EU's grænser. , Hyppighed og omfang (beløbsstørrelse) for internethandel fordelt efter køn. 2016,  , Internetkøb, Beløbsstørrelse ,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, Mere end , 5 gange, Under , 750 kr. , 750-, 7.500 kr., Over , 7.500 kr.,  , pct. af dem, der har e-handlet i de seneste 3 måneder, Alle, 35, 36, 24, 26, 49, 11, Mænd, 32, 37, 26, 22, 49, 15, Kvinder, 38, 36, 21, 29, 49, 8, Internethandel fordelt på køn,  , 2011, 2016,  , Alle, Mænd, Kvinder, Alle, Mænd, Kvinder,  , pct. af befolkningen 16-89 år, Har e-handlet indenfor det seneste år, 65, 69, 62, 77, 77, 77, Danske netbutikker, 54, 57, 51, 64, 65, 63, Netbutikker indenfor EU men ikke danske , 26, 30, 22, 36, 40, 31, Netbutikker udenfor EU, 11, 14, 8, 16, 21, 12,  , pct. af dem, der har e-handlet inden for det sidste år, Abonnementer til internet, tv- eller telefoni, 39, 41, 37, 41, 45, 38, Billetter til fly, tog, mv andre rejseprodukter, 55, 57, 54, 61, 60, 61, Computerhardware (tablet, iPad, harddisk, højtalere, tastatur), 22, 33, 11, 30, 41, 19, Dagligvarer (madvarer, husholdnings-, toiletartikler), 12, 10, 14, 20, 18, 22, Elektronik (mobil, kamera, tv, osv.), 36, 46, 25, 30, 40, 19, Film, musik, video (dvd, CD'er, osv.), 41, 45, 37, 25, 28, 22, Medicin, 7, 7, 7, 13, 13, 14, Møbler, legetøj og andre ting til huset, 44, 47, 41, 49, 48, 50, Overnatning i forbindelse med ferie (hotelreservation), 60, 60, 59, 57, 56, 58, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 50, 46, 55, 61, 58, 63, It-anvendelse i befolkningen 2016, 14. juni 2016 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21933

      NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

      28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018,  , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver,  ,  ,  ,  , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8,  ,  ,  , Overvågning af arbejdsindsats,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

      NYT: Danske hjem bliver mere intelligente

      8. oktober 2020, 1,5 mio. borgere anvender 'smart home'-produkter i 2020. Det svarer til godt hver tredje person eller 36 pct. af de 16-74 årige. I 2019 inkluderede undersøgelsen om befolkningens it-anvendelse for første gang et spørgsmål om såkaldte intelligente produkter. Her svarede 23 pct., at de havde brugt det, hvilket er , det højeste niveau i EU, . Stigningen indikerer, at 'smarte' elpærer, alarmsystemer, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', musikafspillere og badevægte, som alle er eksempler på forskellige 'smart home'-produkter, vinder frem i danske hjem., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Smarte assistenter, tryghed og overvågning af energiforbrug, Én ud af fem har prøvet smarte stemmestyrede assistenter, fx Google Home. Smarte alarmer, røgalarmer eller overvågningskameraer skaber tryghed i hjemmet hos 15 pct. af borgerne. Godt hver tiende styrer og overvåger deres energiforbrug ved hjælp af smarte forbrugsmålere, der løbende registrerer forbrug af vand, el og varme. Gruppen af borgere, der bruger øvrige 'smart-home' produkter fx robot-støvsuger, robotplæneklipper, intelligent køleskab eller kaffemaskine, udgør 12 pct., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, hvor nogle modeller kan kobles til nettet. Det gør det muligt at opsamle, sende og modtage informationer om brugen af produktet, der sendes til andre enheder, fx en smartphone eller tablet. Det er typisk også muligt at styre produktet via en app. Stemmestyrede digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Digitale assistenter har indbyggede højttalere og mikrofoner, som kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it bruges betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mere lige kønsfordeling blandt brugere, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Kønsforskellen er dog blevet mindre siden 2019, hvor næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter var mænd. Ud over køn er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 16 og 54 år bruger 'smart home'-produkter i større omfang end borgere over 54 år. Personer med grundskole, som den højst fuldførte uddannelse, vælger i mindre omfang'smart home'-produkter end personer med længere skolegang. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Fravalg på grund af frygt for overvågning, hacking, pris el. manglende behov, Der er forskellige årsager til, at nogle borgere fravælger 'smart home'-produkter. 6 pct. af de borgere, som ikke anvender smart-home produkter, angav manglende kendskab til smart-home teknologi som årsag. Blandt de borgere, der har kendskab til "smart home" produkter, er manglende behov den hyppigste årsag til fravalg. Flest ikke-brugere, svarende til seks ud af ti, føler ikke et behov for smarte produkter i hjemmet. Prisen er den næstmest udbredte årsag til fravalg (24 pct). Hver femte af dem, der fravælger 'smart home'-produkter, gør det på grund af bekymring for, at deres personlige data og billeder deles med uvedkommende på nettet. Samme andel fravælger intelligente produkter for ikke at gøre sig sårbar over for hacking. De sidste to barrierer er manglende viden om, hvordan 'smart home'-produkter bruges og produkternes inkompatibilitet med andre udstyr eller systemer i hjemmet. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 smart home produkter (IoT), 8. oktober 2020 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41576

      NYT: Især mænd og unge søger en date på nettet

      3. oktober 2017, 7 pct. af danskerne angiver, at de har brugt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites fx , Single.dk, , , Senior.dk, , , Tinder, eller , Happn, . Det svarer til ca. 320.000 personer i alderen 16-89 år. Der er lidt flere mænd end kvinder at vælge imellem, når man forsøger at finde en 'date' via nettet. Det er især de yngre aldersgrupper, der bruger netdating: tre ud af fire aktive brugere er mellem 16 og 44 år. Hver tredje er mellem 16 og 24 år., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd mellem 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel på netdating (18 pct.). Mænd mellem 25-34 år (14 pct.) er på en delt andenplads med kvinder mellem 16-24 år (14 pct.). Hver tiende kvinde i aldersgruppen 25-34 år svarer, at de bruger netdating apps eller sites., Tre ud af fire er single, Ser man på familietype, er langt de fleste brugere singler (73 pct.) dvs. enlige uden (61 pct.) eller med børn (12 pct.). 27 pct. er i parforhold. Uanset om vi ser på singler eller personer i parforhold, angiver en højere andel af mænd end kvinder, at de bruger netdating. , Flest brugere i Hovedstaden, Netdating er mest udbredt i Region Hovedstaden (8 pct.), og mindst i Region Sjælland (5 pct.) Forskellen hænger sammen med en højere andel af yngre indbyggere i Hovedstaden. 6 pct. af nordjyderne er på netdating, det samme gælder region Syddanmark. Andelen er 7 pct. i region Midtjylland., Skolegang gør ingen forskel, I modsætning til alder og køn synes uddannelse ikke at gøre en forskel med hensyn til brug af netdating. Uanset om der er tale om befolkningsgruppen med grundskole som den højeste fuldførte uddannelse eller gruppen med lang videregående uddannelse, er der ca. samme andel, der søger en 'date' via nettet.  , Brugere af netdating anvender også nettet til meget andet, Tallene viser, at brugere af netdating er flittige i at bruge internettet til en række andre aktiviteter. Hele 96 pct. er på sociale netværkstjenester. Til sammenligning er det ca. 70 pct. af befolkningen som helhed, der anvender sociale netværks-tjenester. Internetkøb er også mere udbredt blandt de personer, der dater online. Ni ud af ti søger informationer om varer eller tjenester online. Ca. 45 pct. søger arbejde online. , Samme andel på netdating på trods af flere internetbrugere, Andelen, der bruger internettet dagligt, er steget med 15 procentpoint fra 73 pct. i 2011 til 88 pct. i 2017. 70 pct. af befolkningen er på sociale medier i 2017 mod 51 pct. i 2011. Den stigende popularitet af sociale medier kan have medvirket til, at udbredelsen af netdating via dedikerede dating apps eller sites er uændret i forhold til 2011., Udvalgte internetaktiviteter fordelt på køn og alder. 2017,  , Mænd, Kvinder, Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af befolkningen, Internetbrug hver dag eller næsten hver dag, 89, 86, 88, 98, 97, 97, 94, 86, 74, 50, - Heraf internetbrug flere gange om dagen, 76, 73, 74, 91, 92, 89, 82, 67, 47, 27, Internetbrug fra mobilen, 80, 78, 79, 97, 95, 95, 88, 75, 51, 23, Brug af online dating, 8, 6, 7, 16, 12, 5, 6, 4, 1, 1, Brug af sociale netværkstjenester, 69, 72, 70, 97, 93, 86, 76, 60, 38, 16, Informationssøgning om varer eller tjenester, 78, 72, 75, 81, 88, 89, 83, 74, 59, 30, Internetkøb seneste tre måneder, 65, 64, 65, 70, 77, 80, 74, 63, 46, 20, Internetkøb seneste tolv måneder, 76, 75, 76, 85, 89, 88, 84, 74, 57, 27, Jobsøgning på nettet, 21, 22, 21, 36, 40, 26, 21, 15, 2, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 netdating, 3. oktober 2017 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29323
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation