Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 611 - 620 af 1315

    NYT: Udgifter til sygedagpenge steg

    Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 28. juni 2022, De sæsonkorrigerede offentlige udgifter til sygedagpenge steg i første kvartal 2022 med 1,2 mia. kr. til 4,9 mia. kr., hvilket er det højeste niveau siden statistikkens start i første kvartal 1999. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives mere lempelige refusionsregler og det høje antal COVID-19-smittede i første kvartal. Derudover faldt de sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp med hhv. 0,5 og 0,2 mia. kr. til 3,2 og 2,8 mia. kr. i første kvartal. De samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp er dermed steget med 0,5 mia. kr. til 10,9 mia. kr. i første kvartal 2022, hvilket er 4,5 pct. højere end i fjerde kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Offentligt underskud i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der et underskud på de offentlige finanser på 1,4 mia. kr. Det er en forværring på 7,0 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2021, hvor der var et overskud på 5,6 mia. kr. Nedgangen i den offentlige saldo kan hovedsageligt forklares ved lavere skatteindtægter. Derudover er de offentlige finanser fortsat påvirket af ekstraordinære udgifter til COVID-19-hjælpepakkerne. I første kvartal 2022 var der udgifter for 2,1 mia. kr. til hjælpepakkerne, hvilket er uændret i forhold til fjerde kvartal 2021. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 17,7 pct. af de samlede subsidier på 11,8 mia. kr. i første kvartal. De totale udgifter til COVID-19-relaterede subsidier er indtil videre opgjort til 63,0 mia. kr. siden COVID-19-pandemiens start. Heraf var der udgifter for 35,1 mia. kr. i 2020 og 25,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Minkerstatninger for 1,6 mia. kr. i 1. kvt., I første kvartal 2022 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,6 mia. kr. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med første kvartal 2022 opgjort til 4,9 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6 - 18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Stor stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 46,0 mia. kr. til 353,8 mia. kr. i første kvartal 2022. Stigningen i nettoformuen skyldes hovedsageligt store kursfald på statens udestående indenlandske statsobligationer på 47,9 mia. kr. De store kursfald på de danske statsobligationer skyldes primært det stigende renteniveau. Derudover var kursstigninger for 3,1 mia. kr. i statens beholdning af aktier i Ørsted og Københavns Lufthavne ligeledes med til at forøge nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2021 er blevet opjusteret med 1,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2021 nu opgjort til 5,6 mia. kr. mod 4,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært nye oplysninger om COVID-19-hjælpepakkerne. Indtægterne er næsten uændrede i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Opgørelse af pensionsafkastskatten, Pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er baseret på et skøn fra Skatteministeriet. Derfor kan skønnet både blive revideret væsentligt op og ned, når nye oplysninger bliver tilgængelige. Ved udarbejdelsen af fjerde kvartal er PAL-skatten baseret på foreløbige regnskabstal fra Skattestyrelsen, som senere bliver revideret i henhold til Danmarks Statistiks revisionspolitik., Offentlig saldo , -1,4 mia. kr., 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 353,8 mia. kr. , 1. kvt. 2022, +46,0 mia. kr., 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, 28. juni 2022 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36012

    NYT: Stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

    18. december 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 34,5 mia. kr. til 895,3 mia. kr. i tredje kvartal 2014, så den udgør 46,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 68,0 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 15,2 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 10,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 651, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 5,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 52,1 mia. kr. og udgjorde 1.145,2 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning i finansielle transaktioner på 33,8 mia. kr. og dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 18,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 47,0 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 1.077,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 43,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 3,1 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I tredje kvartal 2014 udgjorde nettogælden 3,6 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 1,9 procentpoint til , 46,9 , pct. af BNP i tredje kvartal. Det svarer til en stigning på 34,5 , mia. kr., i ØMU-gælden. , Stigningen skyldes en stigning i statsgælden. Dermed udgjorde ØMU-gælden 8, 95,3 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2014. I forhold til tredje kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,2 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , konsolideret, 857,0, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 854,4, 860,8, 895,3, Handelskreditter mv., 1, 122,9, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,2, 117,8, 112,2, Korrektion for markedsværdi, 128,7, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,8, 114,5, 137,7, Samlede passiver,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi , 1, 108,6, 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,4, 1, 093,1, 1, 145,2, Aktiver, markedsværdi, 1, 059,1, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,9, 1, 030,2, 1, 077,2, Nettogæld (passiver -,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , aktiver), markedsværdi, 49,5, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,5, 62,9, 68,0,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,9, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,7, 45,0, 46,9, Nettogæld, 2,7, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 653, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18398

    NYT: Overskud på de offentlige finanser

    18. december 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 10 mia. kr. i tredje kvartal 2014. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 18 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. Sammenlignes der med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forbedret med 20 mia. kr., hvilket primært skyldes flere indtægter fra skatter og afgifter. I tredje kvartal 2013 var der et underskud på 10 mia. kr., hvoraf et ekstraordinært provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 10 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet være et underskud på 20 mia. kr. i tredje kvartal 2013 og 8 mia. kr. i tredje kvartal 2014., Opjustering af den offentlige saldo i 1. og 2. kvt., Den offentlige saldo for første og andet kvartal er opjusteret med hhv. 10 mia. kr. og 8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser. Dette skyldes, at skønnet for pensionsafkastskatten er øget med 6 mia. kr. i hvert kvartal samt at provenuet fra moms og personlige indkomstskatter er opjusteret. , Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 10 mia. kr., og provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes at stige med 9 mia. kr. Der er også en stigning i provenuet fra afgifter af varer og tjenester på 1 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2013. , Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 127 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 1 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til andet kvartal 2014 er det offentlige forbrug på samme niveau., Indkomstoverførsler i 3. kvt. er på samme niveau som sidste år, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 84 mia. kr. i tredje kvartal, og det er samme niveau som tredje kvartal sidste år. Der er større udgifter til folkepension på 1 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, og mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 for at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2012*, 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,4, 246,8, 245,5, 252,7, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 256,5, 251,5, 247,0, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 85,9, 83,8, 82,9, 81,9, 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 90,6, 86,1, 84,2, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,4, 13,4, 13,5, 14,2, 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,6, 14,0, 12,3, 1.3, Andre driftsudgifter, 145,1, 149,6, 149,1, 156,6, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,4, 151,4, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,0, 38,0, 25,7, 24,6, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 15,8, 19,2, 19,7, 2.1, Investeringer, 14,1, 17,6, 18,1, 20,3, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,0, 17,2, 17,7, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,9, 20,4, 7,6, 4,3, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,5, 284,8, 271,3, 277,3, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 272,4, 270,7, 266,7, 3., Driftsindtægter, 255,2, 260,9, 251,2, 261,0, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 269,2, 281,0, 276,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,3, 19,3, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,7, 19,1, 18,2, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,9, 12,8, 12,1, 11,7, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 9,0, 8,2, 7,8, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 213,2, 218,8, 211,4, 219,6, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,4, 243,9, 240,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,5, 10,4, 10,4, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 10,0, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,7, 0,6, 0,7, B., Indtægter i alt, 254,9, 261,2, 251,7, 261,6, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 269,9, 281,6, 276,8, C., Den offentlige saldo, -9,6, -23,6, -19,5, -15,7, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,2, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,3, 127,1, 127,3, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af 3. kvt. 2014, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser for tredje kvartal 2014. Første og andet kvartal 2014 er revideret i forhold til nye kilder for skatter og afgifter. Kvartalerne i 2011-2013 er opregnet i forhold til nye årsversioner af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 3. november 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden vedrører alle årets kvartaler. Supplementsperioden er skønnet for kvartalerne i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 651, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18396

    NYT: Danmark bruger sociale medier mest i EU

    17. august 2023, Ni ud af ti borgere brugte sociale medier i starten af 2023. Andelen af befolkningen på sociale medier var 6 procentpoint højere i 2023 (91 pct.) i forhold til året før, hvor andelen var 85 pct. De senest tilgængelige sammenlignelige tal fra de øvrige EU-lande er fra 2022, hvor Danmark var det land i EU, hvor udbredelsen af brug af sociale medier var højest. Frankrig havde den laveste andel af befolkningen på sociale medier med 44 pct. mens gennemsnittet i EU var 58 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bebrit09, og , Eurostat, (Individuals - internet activities [ISOC_CI_AC_I]). Ny EU-tal offentliggøres i december 2023., De mest anvendte sociale medier i 2023, Når 91 pct. af befolkningen er på sociale medier svarer det til ca. 4 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. Facebook var fortsat det sociale medie, som flest brugte med 84 pct. Det næstmest udbredte sociale medie var Instagram (56 pct.) efterfulgt af Snapchat (45 pct.). En tredjedel af befolkningen havde en profil på den arbejdsrelaterede netværkstjeneste, LinkedIn. , Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023., Tallene skal ses i lyset af aldersafgrænsningen, som dækker de 16 til 74-årige., Mænd er til X (Twitter), mens kvinder er til Pinterest, Der er generelt lidt flere kvinder end mænd, der bruger de sociale medier, men forskellen er lille, 89 pct. af mændene var på sociale medier mod 93 pct. af kvinderne i starten af 2023. Der er dog væsentlige forskelle på de enkelte sociale medier. 33 pct. af kvinderne bruger Pinterest mod 10 pct. blandt mændene. Instagram, Snapchat og TikTok tæller også flere kvindelige brugere i Danmark. Omvendt er der flere mænd (19 pct.) end kvinder (7 pct.), der bruger X. Ligeledes er LinkedIN også mere populær blandt mænd (37 pct.) end kvinder (30 pct.)., Alle 16-19-årige er på sociale medier, Selvom sociale medier er en del af langt de flestes mediebrug i Danmark, er der fortsat forskel på aldersgrupperne, idet brugen falder støt med alderen. Mens 100 pct. af de 16-19-årige havde en profil på mindst en tjeneste i starten af 2023, var den tilsvarende andel 66 pct. blandt de 70-74-årige. Forskellen mellem unges og ældres anvendelse af sociale medier er blevet væsentligt mindre siden 2017. Dengang brugte 99 pct. af de unge på 16-19-årige sociale medier mod 31 pct. af de ældre på 70-74-årgie. Ældre borgere er de seneste ti år blevet markant mere digitale. Ældres internetbrug er tidligere beskrevet i Bag Tallene: , Danske ældre er de mest digitale i EU, og , Ældre er mere digitale end nogensinde før, ., Halvdelen af de 16-19-årige anvender mindst fem sociale medier, Tre ud af fire brugte mindst to sociale medier i starten af 2023. Især yngre borgere anvendte flere sociale medier. I aldersgruppen 16-19-årige brugte fire ud af fem mindst fire tjenester, mens halvdelen havde en profil på mindst fem tjenester. I den ældste aldersgruppe (70-74-årige) anvender halvdelen af dem, der er på sociale medier, kun én tjeneste. I gennemsnit brugte befolkningen tre sociale medier i starten af 2023. Undersøgelsen spurgte til syv af de mest udbredte sociale medier, som vises på figuren ovenfor. Respondenterne havde desuden mulighed for at svare , 'Øvrige sociale medier', ., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023. , Nyt tema om digitalisering, Danmarks Statistiks Tema , Digitalisering, har flere oplysninger om befolkningens digitale adfærd, herunder bl.a. online aktiviteter, internetkøb, misinformation og informationssikkerhed. Temasiden belyser desuden flere aspekter af den offentlige digitalisering, digitaliseringen af erhvervslivet og den digitale økonomi., Brug af sociale medier 1. halvår 2023,  , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år,  , pct. i aldersgruppen, Bruger ikke internet, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 1, 3, 5, Bruger ikke sociale medier, 8, 0, 2, 2, 2, 7, 6, 5, 5, 6, 14, 23, 28, Bruger sociale medier:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , et socialt medie, 17, 2, 2, 3, 7, 17, 14, 17, 21, 27, 29, 34, 33, to sociale medier, 19, 5, 9, 12, 16, 20, 23, 24, 25, 23, 28, 22, 21, tre sociale medier, 20, 12, 17, 22, 29, 20, 23, 23, 27, 22, 16, 12, 9, fire sociale medier, 19, 32, 27, 32, 30, 22, 17, 19, 12, 13, 9, 4, 3, fem sociale medier, 11, 37, 28, 18, 10, 10, 12, 8, 6, 5, 1, 1, 1, 6 sociale medier, 4, 8, 10, 9, 4, 2, 3, 2, 2, 2, 0, 1, 0, 7 sociale medier, 1, 4, 3, 2, 2, 2, 1, 0, 2, 0, 0, 0, 0, 8 sociale medier, 0, 1, 2, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Antal sociale medier i brug (gennemsnit), 2,8, 4,4, 4,2, 3,8, 3,3, 2,8, 2,8, 2,7, 2,5, 2,3, 1,8, 1,4, 1,2, Bruger mindst ét sociale medie, 91, 100, 98, 98, 98, 93, 93, 95, 94, 93, 85, 73, 66, Brug af udvalgte sociale medier 1. halvår 2023,  , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år,  , pct. i aldersgruppen, Facebook, 84, 90, 92, 94, 87, 86, 88, 87, 84, 83, 77, 66, 62, Instagram, 56, 90, 86, 79, 72, 57, 57, 53, 50, 45, 33, 26, 22, Snapchat, 45, 90, 80, 74, 67, 43, 41, 37, 31, 30, 22, 15, 9, LinkedIN, 33, 6, 25, 47, 48, 40, 43, 46, 43, 40, 24, 11, 7, Pinterest, 21, 40, 31, 25, 22, 21, 22, 20, 18, 17, 17, 15, 11, TikTok, 19, 80, 60, 29, 17, 12, 12, 11, 8, 7, 2, 3, 2, Twitter, 13, 26, 24, 18, 16, 17, 13, 15, 14, 7, 4, 4, 2, Øvrige , 5, 14, 13, 13, 5, 4, 3, 1, 2, 3, 1, 0, 1, It-anvendelse i befolkningen 2023 brug af sociale medier, 17. august 2023 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2024, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771

    NYT: Overskud på de offentlige finanser

    25. marts 2015, Overskuddet på de offentlige finanser i fjerde kvartal 2014 er opgjort til 9 mia. kr. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 23 mia. kr. som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen. I fjerde kvartal 2013 var der et underskud på 4 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 14 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet have været et underskud på 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013 og 14 mia. kr. i fjerde kvartal 2014., Stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug var på 133 mia. kr. i fjerde kvartal 2014. Det er en stigning på 4 mia. kr. eller 4 pct. i forhold til det foregående kvartal, som især skyldes flere udgifter til køb af varer og tjenester. I forhold til samme kvartal i 2013 steg det offentlige forbrug med 2 mia. kr. (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger)., Større provenu fra skatter og afgifter end året før, Det samlede provenu fra skatter og afgifter var 251 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen skyldes større provenu fra personlige indkomstskatter på 11 mia. kr. samt 9 mia. kr. større provenu fra pensionsafkastskatten. I forhold til sidste offentliggørelse er pensionsafkastskatten i 2014 nedjusteret med 1 mia. kr. i hvert kvartal som følge af ny information om årets resultat. Skønnet for pensionsafkastskatten påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor behæftet med usikkerhed., Stigning i de offentlige investeringer, Der var offentlige investeringer for 22 mia. kr. i fjerde kvartal, og det er 3 mia. kr. mere end tredje kvartal. Til sammenligning udgjorde de offentlige investeringer 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgjorde 86 mia. kr. i fjerde kvartal. Sammenlignet med fjerde kvartal 2013 var der en stigning i udgifterne på 2 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til folkepension som følge af en generel stigning i satsen., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 258,3, 253,0, 249,3, 256,7, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,3, 86,4, 84,1, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,9, 14,7, 13,1, 13,4, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 149,1, 152,0, 152,1, 157,3, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,3, 20,2, 24,0, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,9, 18,2, 18,1, 22,0, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 2,0, 2,1, 2,1, 2,0, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 275,2, 273,3, 269,5, 280,7, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 270,5, 282,2, 278,5, 289,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,1, 243,6, 241,4, 251,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,7, 9,4, 9,4, 9,9, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 271,1, 282,7, 279,1, 289,9, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,6, 127,2, 128,3, 133,4, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af fjerde kvartal 2014, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for fjerde kvartal 2014. Derudover er første, andet og tredje kvartal revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i de indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for året fra bogføringssystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først er konteret i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Ved opgørelsen af fjerde kvartal erstattes det skønnede bidrag fra supplementsperioden til de enkelte kvartaler med bidrag fra den reelle, men foreløbige supplementsperiode. Der må således tages forbehold for eventuelle senere korrektioner og rettelser i bidraget fra supplementsperioden, når den endelige afslutning af regnskaberne har fundet sted., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18963

    NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

    25. marts 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 25,6 mia. kr. til 867,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2014, så den udgør 45,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 8,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den ved udgangen af december var på 76,0 mia. kr., svarende til 4,0 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i fjerde kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 17,3 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 9,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 8,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 15,3 mia. kr. og udgjorde 1.158,9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 19,6 mia. kr., dels et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 7,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 1.082,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 4,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 2,3 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I fjerde kvartal 2014 udgjorde nettogælden som nævnt 4,0 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 45,3 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 25,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 867,, 9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,3 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , konsolideret, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 853,8, 859,6, 893,6, 867,9, Handelskreditter mv., 1, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,6, 118,3, 112,8, 149,6, Korrektion for markedsværdi, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,7, 114,3, 137,2, 141,4, Samlede passiver,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi , 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,1, 1, 092,2, 1, 143,6, 1, 158,9, Aktiver, markedsværdi, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,2, 1, 028,6, 1, 075,7, 1, 082,9, Nettogæld (passiver -,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , aktiver), markedsværdi, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,9, 63,5, 67,9, 76,0,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,6, 44,9, 46,7, 45,3, Nettogæld, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,5, 4,0, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18962

    NYT: Lille overskud på de offentlige finanser

    25. september 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 3 mia. kr. i andet kvartal 2014, og det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 11 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I samme kvartal sidste år var der et overskud på 2 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 6 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet have været et underskud på hhv. 4 mia. kr. i andet kvartal 2013 og 8 mia. kr. i andet kvartal 2014., Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 128 mia. kr. i andet kvartal, og det er en stigning på 2 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til andet kvartal 2013 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal steg det offentlige forbrug med 3 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til køb af varer og tjenester., Stigning i offentlige investeringer sammenlignet med forrige kvartal, Der er offentlige investeringer for 17 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de 4 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer udgjorde 3 mia. kr. mere end i det foregående kvartal, og niveauet er det samme som i andet kvartal 2013., Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er en stigning på 6 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 4 mia. kr., og en opjustering af skønnet for pensionsafkastskatten udgør 3 mia. kr. Der er et fald i provenuet fra afgifter på varer på 1 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2013, som bl.a. skyldes mindre provenu fra afgifter på tobak og bekæmpelsesmidler., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 86 mia. kr. i andet kvartal. Sammenlignet med andet kvartal sidste år var der en stigning i udgifterne på 1 mia. kr. Stigningen skyldes større udgifter til folkepension på 2 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, samt mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 til at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2012*, 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,2, 246,3, 244,6, 251,9, 251,3, 249,3, 247,6, 251,4, 256,5, 251,5, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 86,3, 84,2, 83,1, 82,2, 88,6, 85,5, 84,2, 83,9, 90,6, 86,1, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,2, 13,1, 13,2, 13,9, 17,4, 14,1, 14,0, 12,9, 17,6, 14,0, 1.3, Andre driftsudgifter, 144,7, 149,0, 148,4, 155,9, 145,3, 149,7, 149,4, 154,6, 148,4, 151,4, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,2, 38,1, 25,7, 24,3, 15,0, 19,0, 19,1, 18,7, 15,4, 18,8, 2.1, Investeringer, 14,2, 17,5, 17,9, 19,8, 13,3, 17,2, 17,2, 16,9, 13,6, 16,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 2,0, 20,6, 7,8, 4,5, 1,7, 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,4, 284,4, 270,3, 276,2, 266,3, 268,2, 266,6, 270,1, 271,9, 270,3, 3., Driftsindtægter, 253,8, 259,3, 249,3, 258,7, 261,5, 270,0, 257,5, 266,2, 259,1, 273,0, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,1, 18,9, 17,3, 17,9, 17,0, 17,1, 18,3, 18,7, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,8, 12,8, 12,1, 11,8, 17,7, 12,2, 8,6, 6,8, 9,1, 8,3, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 211,9, 217,4, 210,0, 218,0, 216,3, 229,7, 221,8, 232,0, 221,0, 236,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,3, 10,1, 10,1, 10,2, 10,1, 10,2, 10,2, 10,7, 10,0, 4., Kapitalindtægter, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,8, 0,3, 0,5, 0,4, 0,2, 0,4, B., Indtægter i alt, 253,5, 259,6, 249,8, 259,4, 262,3, 270,3, 258,0, 266,6, 259,3, 273,5, C., Den offentlige saldo, -10,8, -24,8, -20,5, -16,9, -4,0, 2,1, -8,6, -3,5, -12,6, 3,2, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,3, 122,0, 125,8, 126,8, 132,0, 124,8, 127,5, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af hovedreviderede kvartalsvise offentlige finanser for kvartalerne i 1999-2013 samt første og andet kvartal 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første og andet kvartal 2014. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 489, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18243

    NYT: Lille stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

    25. september 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 6,6 mia. kr. til 862,4 mia. kr. i andet kvartal 2014, så den udgør 44,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg marginalt med 0,1 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 81,3 mia. kr., svarende til 4,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Den marginale stigning i nettogælden i andet kvartal skyldes et overskud på den offentlige saldo på næsten 3,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 489, ), der blev modsvaret af et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 3,2 mia. kr. Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 0,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 23,3 mia. kr. og udgjorde 1.098,0 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Årsagen til ændringen i passiv-beholdningen er en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 18,1 mia. kr. og en stigning som følge af omvurderinger på obligationer mv. på 5,2 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 23,2 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.016,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 21,3 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 1,9 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens og blev i 2011 vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I andet kvartal 2014 udgjorde nettogælden 4,2 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 0,3 procentpoint til , 44,5 , pct. i andet kvartal, svarende til en stigning i ØMU-gælden på 6,6 , mia. kr., Stigningen, skyldes en stigning i kommunernes kortfristede lån. Dermed udgjorde ØMU-g, ælden 862,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2014. I forhold til andet kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 1,4 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi,  , 2012*, 2013*, 2014*,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 827,1, 857,0, 879,0, 850,6, 839,3, 867,8, 882,3, 851,1, 855,8, 862,4, Handelskreditter mv., 1, 115,9, 122,9, 114,5, 142,6, 122,1, 116,0, 110,8, 152,4, 114,9, 121,0, Korrektion for markedsværdi, 109,9, 128,8, 141,6, 130,2, 124,9, 109,1, 103,7, 79,9, 104,0, 114,6, Samlede passiver, , markedsværdi , 1 052,9, 1 108,7, 1 135,1, 1 123,4, 1 086,3, 1 092,9, 1 096,8, 1 083,4, 1 074,7, 1 098,0, Aktiver, markedsværdi, 1 036,0, 1 056,0, 1 058,6, 1 017,8, 1 011,3, 1 034,9, 1 042,6, 1 032,0, 993,5, 1 016,7, Nettogæld (passiver - aktiver), markedsværdi, 16,8, 52,6, 76,5, 105,6, 75,0, 58,1, 54,1, 51,5, 81,2, 81,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 44,4, 46,0, 47,2, 45,6, 44,4, 45,9, 46,7, 45,0, 44,2, 44,5, Nettogæld, 0,9, 2,8, 4,1, 5,7, 4,0, 3,1, 2,9, 2,7, 4,2, 4,2, * Foreløbige tal., Det anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NATHO02, ., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18239

    NYT: Fald i både ØMU-gæld og offentlig nettogæld

    25. september 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 24,3 mia. kr. til 835,5 mia. kr. i andet kvartal 2015, så den udgør 42,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld faldt med 50,0 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 71,8 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i andet kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne som følge af omvurderinger. Samlet set var der gevinster som følge af kursændringer på obligationer m.m. på 57,1 mia. kr. Et underskud på den offentlige saldo på 7,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:462, ) resulterer i et samlet fald i nettogælden på de nævnte 50,0 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 115,6 mia. kr. og udgjorde 1.087,3 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes i høj grad kursfald på statsobligationerne. Den samlede effekt af kursfaldene mv. var på 56,9 mia. kr. Sammenholdt med et fald som følge af finansielle transaktioner på 58,8 mia. kr. blev den samlede ændring af passivbeholdningen dermed 115,6 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 65,6 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.015,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes et fald som følge af finansielle transaktioner på 65,8 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 0,2 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,2 procentpoint til , 42,3 , pct. af BNP i andet kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 24,3 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 835,5, mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2015. I forhold til andet kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 2,3 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 838,9, 867,2, 881,3, 849,7, 852,9, 857,9, 891,0, 866,8, 859,8, 835,5, Handelskreditter mv., 1, 121,8, 115,6, 110,1, 151,1, 114,3, 120,8, 116,2, 155,7, 156,3, 117,3, Korrektion for markedsværdi, 148,3, 130,5, 123,2, 92,7, 104,1, 114,9, 138,2, 142,6, 186,6, 134,5, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 109,0, 1, 113,3, 1, 114,6, 1, 093,5, 1, 071,3, 1, 093,6, 1, 145,4, 1, 165,1, 1, 203,0, 1, 087,3, Aktiver, markedsværdi, 1, 014,2, 1, 035,3, 1, 041,4, 1, 029,4, 1, 000,5, 1, 031,1, 1, 079,4, 1, 095,4, 1, 081,1, 1, 015,5, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 94,7, 77,9, 73,1, 64,1, 70,8, 62,6, 66,0, 69,7, 121,8, 71,8,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,4, 44,6, 46,4, 45,1, 43,5, 42,3, Nettogæld, 5,0, 4,1, 3,9, 3,4, 3,7, 3,3, 3,4, 3,6, 6,2, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2015, 25. september 2015 - Nr. 463, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19524

    NYT: Fald i den offentlige finansielle nettoformue

    Offentlig saldo , 4,0 mia. kr., 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 276,8 mia. kr. , 4. kvt. 2021, -21,4 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2021, Se tabel, 29. marts 2022, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 21,4 mia. kr. til 276,8 mia. kr. i fjerde kvartal 2021. Faldet i nettoformuen skyldes en nedgang i beholdningen af finansielle aktiver, bl.a. på grund af fald i aktiekursen på Ørsted og Københavns Lufthavne på samlet 5,4 mia. kr. Derudover mindskede kursstigninger på statsobligationer nettoformuen med 10,7 mia. kr. Faldet i nettoformuen kom på trods af, at staten nedbragte sine passiver ved bl.a. nedbringelse af udstedte gældsværdipapirer. Den offentlige finansielle nettoformue på 276,8 mia. kr. var dermed 14,2 mia. kr. højere end ved udgangen af 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Modsatrettede effekter gav lav vækst i den finansielle nettoformue i 2021, Efter en årrække med høj vækst i den offentlige finansielle nettoformue, var der i 2021 en mere afdæmpet vækst. Det offentlige overskud på 58,7 mia. kr. i 2021 har sammen med kursfald på udestående gældsværdipapirer påvirket nettoformuen i en positiv retning. Derimod har store fald i aktiekursen for Ørsted A/S i primært første og andet kvartal trukket nettoformuen i nedadgående retning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, og egne beregninger, Fald i ØMU-gælden men stadig højere niveau end før COVID-19, ØMU-gælden faldt med 43,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2021 til 917,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 36,9 pct. af BNP ved udgangen af 2021 mod 42,1 pct. af BNP ved udgangen af 2020, hvilket svarer til et fald på 63,5 mia. kr. i 2021. ØMU-gælden konvergerer dermed mod niveauet før COVID-19, men ligger stadig 139,2 mia. kr. over niveauet i fjerde kvartal 2019 før starten af COVID-19-pandemien. Faldet i ØMU-gælden er hovedsageligt et resultat af statens gældsnedbringelse, hvor det især er statens udestående kortfristede gældsbeviser, der er blevet nedbragt i 2021. Beholdningen af gældsbeviserne faldt således med 21,8 mia. kr. i fjerde kvartal og med i alt 86,8 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Lavere offentligt overskud i 4. kvt. pga. COVID-19-udgifter, I fjerde kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 4,0 mia. kr., hvilket er 16,9 mia. kr. lavere end i tredje kvartal. Faldet i overskuddet skyldes primært en stigning i udgifterne til COVID-19-test og værnemidler samt en stigning i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer. Mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne udgjorde 22,4 mia. kr. i første halvår 2021, var udgifterne faldet til 4,1 mia. kr. i andet halvår. Hjælpepakkerne udgjorde dermed 18,1 pct. af de samlede udgifter til subsidier på 22,7 mia. kr. i andet halvår 2021., Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2021 er opgjort til hhv. 13,1, 20,7 og 20,9 mia. kr. Det er en opjustering på hhv. 7,7, 9,8 og 4,7 mia. kr. i forhold sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af pensionsafkastskatten som nu er opgjort til 63,1 mia. kr. i 2021. Således er det samlede offentlige overskud for 2021 nu opgjort til 58,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere stiger, I fjerde kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,4 mia. kr. Således har der været udgifter til de samlede kompensationsordninger til de danske minkavlere for i alt 3,3 mia. kr. i 2021. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes i de kommende år at blive mellem 15,8 - 18,8 mia. kr., Revisioner, Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2021 er blevet opjusteret med hhv. 7,7, 9,8 og 4,7 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første, andet og tredje kvartal nu opgjort til hhv. 13,1, 20,7 og 20,9 mia. kr. mod hhv. 5,3, 10,9 og 16,2 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af pensionsafkastskatten og selskabsskatten med hhv. 6,8 og 1,7 mia. kr. for både første, andet og tredje kvartal. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første, andet og tredje kvartal er ligeledes blevet opjusteret med hhv. 1,1, 0,9 og 0,5 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne den 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 4,0 mia. kr., 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 276,8 mia. kr. , 4. kvt. 2021, -21,4 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2021, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2021, 29. marts 2022 - Nr. 106, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36011

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation