Forside

Søgeresultat

Viser resultat 151 - 160 af 424

NYT: Boligpriserne steg fortsat i 3. kvartal 2025

Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025

8. januar 2026, Boligpriserne fortsatte opad i tredje kvartal 2025. På landsplan steg priserne på ejerlejligheder med 2,0 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for sæsonudsving. Enfamiliehuse oplevede en prisstigning på 1,8 pct., mens sommerhuspriserne steg mere moderat med 0,7 pct. Siden prisernes seneste toppunkt i 2022 er ejerlejlighedspriserne samlet set steget med 11,7 pct., mens priserne på enfamiliehuse og sommerhuse er steget med henholdsvis 7,0 pct. og 8,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, og , ej121, Huspriserne i fremgang i hele landet - størst stigning i Hovedstaden, Huspriserne steg i alle landets fem regioner i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Hovedstaden med 9,7 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,0 pct., Ejerlejlighedspriserne steg i fire ud af fem regioner, Priserne på ejerlejligheder steg i tredje kvartal 2025 i fire ud af fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Den kraftigste fremgang fandt sted i Region Hovedstaden, hvor priserne steg med 11,9 pct., mens Region Nordjylland som den eneste region oplevede et prisfald på 2,2 pct., Prisfremgang på sommerhuse i hele landet, Sommerhuspriserne steg i tredje kvartal 2025 i alle landets fem regioner sammenlignet med samme periode året før. Stigningen var størst i Region Sjælland med 7,1 pct., mens Region Nordjylland havde den mest beskedne fremgang på 1,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej56, Handelsaktiviteten for enfamiliehuse vokser - mest i Region Sjælland, På landsplan steg antallet af handler med enfamiliehuse med 8,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Udviklingen var dog præget af markante regionale forskelle. Region Sjælland oplevede den største stigning i handelsaktiviteten med 13,1 pct., mens Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 4,0 pct., selvom huspriserne steg mest her. Enfamiliehuse var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mindst i forhold til året før., Stigende ejerlejlighedshandel præger boligmarkedet, Salget af ejerlejligheder steg markant på landsplan med 27,1 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme periode året før. Region Midtjylland havde den største stigning i handelsaktiviteten med 42,1 pct., men også de øvrige regioner oplevede betydelige stigninger. Region Hovedstaden havde den laveste fremgang på 22,5 pct., selvom priserne på ejerlejligheder steg mest her. Ejerlejligheder var samtidig den boligtype, hvor handelsaktiviteten voksede mest i forhold til året før., Flere sommerhuse skifter ejer - største stigning i Hovedstaden, På landsplan steg antallet af handlede sommerhuse med 24,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med samme kvartal året før. Region Hovedstaden oplevede den største fremgang i handelsaktiviteten med 32,9 pct., mens Region Nordjylland havde den laveste stigning på 16,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen77, Ejerlejligheder trækker boligpriserne op, I landsdelen , Byen København, steg boligpriserne i tredje kvartal 2025 for både enfamiliehuse, ejerlejligheder og andelsboliger sammenlignet med samme kvartal året før, målt på de faktiske (ikke sæsonkorrigerede) tal. Ejerlejlighederne oplevede den største stigning på 13,9 pct., mens priserne på enfamiliehuse steg med 9,5 pct., og andelsboliger med 6,4 pct. Siden 2022 har ejerlejligheder samlet set haft den kraftigste prisstigning på 19,6 pct., efterfulgt af enfamiliehuse med 13,3 pct., mens andelsboliger har haft den mest moderate fremgang på 11,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99 , Ejendomssalg (kvt.) 3. kvt. 2025, 8. januar 2026 - Nr. 3, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (kvt.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50250

Nyt

NYT: Flere søger om støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2024

27. august 2025, I 2024 modtog kommunerne sammenlagt 2.030 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2023 og den første stigning siden 2020. Mens antallet af ansøgninger er steget, er antallet af bevillinger faldet. Ud af alle ansøgninger i 2024 endte 1.040 med en bevilling. Det er et fald på 4 pct., mens antallet af afviste ansøgninger er steget med 17 pct., sammenlignet med 2023. Det er borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan vanskeliggøre muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, som kan søge om støtte til køb af handicapbil hos kommunen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland, En bevilling til støtte til køb af handicapbil kan enten være en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til køb af handicapbil. I Region Sjælland, som havde den laveste andel af bevillinger, modtog 38 pct. af ansøgerne en bevilling. Det samme gjorde sig gældende for 68 pct. af ansøgerne i Region Midtjylland, som er den region med den højeste andel af bevillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, Færrest bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden, Opgjort pr. indbygger var det Region Hovedstaden, der modtog færrest ansøgninger om støtte til handicapbil i 2024. Her blev der modtaget 23 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Dette var ligeledes regionen med færrest bevillinger pr. indbygger med 12 bevillinger pr. 100.000 indbyggere. , Regionen med flest ansøgninger pr. indbygger var Region Nordjylland, som modtog 40 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere. Regionen med flest bevillinger pr. indbygger var Region Midtjylland, hvor der blev givet 25 bevillinger pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, Støtte til handicapbil 2024, 27. august 2025 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2026, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51811

Nyt

NYT: Der sælges fortsat færre cigaretter

Salg af alkohol og tobak 2024

18. juni 2025, I 2024 er salget af cigaretter faldet 9 pct. i forhold til 2023. Salget af cigaretter i 2024 var på 3.506 mio. styk - det svarer til 726 styk pr. indbygger over 18 år, hvor antallet var 804 styk i 2023. Salget af cigaretter har været faldende siden 2019 - og salget er i den periode reduceret med 37 pct. Salget af spiritus og vin er også faldet i 2024. Salget af spiritus er faldet 4,4 pct., mens salget af vin er faldet 3,2 pct. For øl er der en lille stigning i salget på 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salget af cigaretter og røgtobak falder, Udover at salget af cigaretter faldt i 2024, ses også et fald i salget af røgtobak i forhold til 2023. I 2024 er salget faldet ca. 22 pct. - fra 320 tons til 250 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter., Salget af cigarer og cigarillos er også faldet, Salget af cigarer og cigarillos er det seneste år faldet fra 22 mio. styk til 20 mio. styk., En dansker over 18 år køber i gennemsnit 11,7 genstande om ugen, I 2024 blev der solgt, hvad der svarer til, 43,7 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,1 liter ren alkohol om året eller 11,7 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol., Salg af alkohol og tobaksvarer, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 359, 355, 383, 378, 358, 363, Salg af vin, i alt , 150, 161, 169, 151, 150, 145, Salg af spiritus, i alt , 20, 19, 23, 22, 21, 20, , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 44, 185, 45, 285, 48, 935, 46, 023, 44, 400, 43, 741, Salg af øl, ren alkohol , 16, 506, 16, 335, 17, 629, 17, 377, 16, 450, 16, 719, Salg af vin, ren alkohol, 19, 671, 21, 274, 22, 261, 19, 776, 19, 769, 19, 201, Salg af spiritus, ren alkohol, 8, 009, 7, 676, 9, 044, 8, 870, 8, 182, 7, 822, , mio. stk., Salg af cigaretter , 5, 570, 5, 328, 4, 826, 4, 060, 3, 852, 3, 506, Salg af cigarer og cigarillos, 38, 41, 20 , 22 , 22, 20, , ton, Salg af røgtobak , 410, 516, 477, 378, 320, 250, Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen, ikke længere opkræves., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salg af alkohol og tobak pr. person, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , liter, Gns. salg af ren alkohol, , , , , , , Pr. indbygger, 7,6, 7,8, 8,4, 7,8, 7,5, 7,3, Pr. indbygger over 18 år, 9,5, 9,7, 10,4, 9,7, 9,3, 9,1, Fordelt på typer:, , , , , , , Øl, 2,8, 2,8, 3,0, 2,9, 2,8, 2,8, Vin, 3,4, 3,7, 3,8, 3,4, 3,3, 3,2, Spiritus, 1,4, 1,3, 1,6, 1,5, 1,4, 1,3, Gns. salg af cigaretter, , , , , , , Pr. indbygger, 958, 915, 825, 687, 648, 587, Pr. indbygger over 18 år, 1, 196, 1, 140, 1, 027, 854, 804, 726, Anm.: Se anm. under første tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Salg af alkohol og tobak 2024, 18. juni 2025 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Salg af alkohol og tobak, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51342

Nyt

NYT: Lille stigning i modtagere af boligstøtte

Boligstøtte december 2025

13. marts 2026, I december 2025 var der 592.400 husstande, der modtog boligstøtte i form af enten boligsikring eller boligydelse. Det var 2.700 flere i forhold til året før, svarende til en stigning på 0,5 pct. Folkepensionister eller førtidspensionister - med førtidspension tildelt før 2003 - kan søge om boligydelse. Boligsikring kan søges af andre husstande med relativ lav indkomst. Antallet af modtagere af boligsikring steg med 1.500 til 317.200, og antallet af modtagere af boligydelse steg med 1.200 til 275.300 fra december 2024 til december 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, Flere førtidspensionister modtager boligsikring, I december 2025 var der 83.700 ud af 317.200 boligsikringsmodtagere, som var førtidspensionister, svarende til 23 pct. I december 2021 var der 61.800 ud af 318.300 boligsikringsmodtagere, der var førtidspensionister, svarende til 18 pct. Stigningen på 5 procentpoint skal ses i lyset af, at der i perioden generelt har været en stigning i antallet af førtidspensionister (se , NYT om offentlige pensioner fra 2025, ), en hævet pensionsalder, der ligeledes har bidraget til flere førtidspensionister, samt en større andel af førtidspensionisterne, der har fået tildelt førtidspension i 2003 eller senere., Færre børnefamilier modtager boligsikring, I december 2025 var der 233.500 boligsikringsmodtagere, der ikke var pensionister, og af dem var de 67.500 eller 29 pct. husstande med børn. I 2007 var de tilsvarende tal 80.000 af 189.500 husstande med børn, svarende til 42 pct. Boligsikringsmodtagere, der ikke er pensionister og ikke har børn i husstanden, kan højest modtage 15 pct. af deres husleje i boligsikring., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring udgør 22,5 pct. af ikke-pensionisters husleje i 2025, I december 2025 var der 233.500 ikke-pensionister, der modtog boligsikring. De modtog i gennemsnit 1.400 kr. i boligsikring for en gennemsnitlig husleje på 6.300 kr. om måneden. Det vil sige, at boligsikringen udgjorde 22,5 pct. af deres husleje. Den gennemsnitlige husstandsindkomst - som boligstøtten udregnes på baggrund af - var for modtagerne af boligsikringen 19.000 kr. om måneden. Det betyder, at huslejen for denne gruppe svarer til ca. en tredjedel af den registrerede husstandsindkomst., Kilde: Særudtræk fra boligstøtteregistret, Boligsikring dækker mindre andel af huslejen for modtagere, Fra 2007 til 2025 er den gennemsnitlige boligstøtte for boligsikringsmodtagere - der ikke er førtidspensionister - steget, men ikke relativt til den gennemsnitlige husleje for samme gruppe. I 2007 dækkede boligsikringen i gennemsnit 28 pct. af huslejen, mens den i 2025 dækkede 22,5 pct. af huslejen. Denne udvikling er sket på trods af, at huslejerne er steget relativt til hustandsindkomsten. I samme periode er huslejens andel af indkomsten steget fra 28 pct. til 33 pct. for modtagere af boligsikring, ekskl. førtidspensionister. Denne udvikling skal ses i lyset af, at der er færre boligsikringsmodtagere med børn samt implementeringen af kontanthjælpsloftet i 2016. Kontanthjælpsloftet, der i 2025 blev erstattet af boligstøtteloftet har betydet, at personer, der samlet stod til at modtage for meget i kontanthjælp og boligstøtte mv., fik reduceret eller helt mistede boligstøtten., Boligstøtte december 2025, 13. marts 2026 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53281

Nyt

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29284

Nyt

NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

Handicap og udsatte voksne 2024

2. juli 2025, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Handicap og udsatte voksne 2024, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51369

Nyt

NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

Fondes aktiviteter 2024

17. november 2025, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr. fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Fondes aktiviteter 2024, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53906

Nyt

NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

Pensionsformuer 2024

Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark

https://www.dst.dk/nyt/51532

Nyt

NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark.

https://www.dst.dk/nyt/51053

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation