Søgeresultat

Analyser: Farvel København - goddag forstad

Selvom befolkningstallet i landsdelen Byen København fortsat vokser, er der nu flere personer, der flytter fra Byen København end til Byen København, hvis

https://www.dst.dk/analyser/28619-farvel-koebenhavn-goddag-forstad

Analyse

NYT: Stort set uændret inflation i februar

Forbruger- og nettoprisindeks februar 2026

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,8 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, 10. marts 2026, I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,7 pct. i forhold til samme måned året før. I januar var den tilsvarende stigning 0,8 pct. Den lavere inflation i februar i forhold til januar, skyldes hovedsageligt hovedgruppen , fødevarer, . Under nævnte produktgruppe er det særligt prisfald for mælk og andre mejeriprodukter, der bidrager til den lavere inflation i februar i forhold til januar. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,8 pct. i februar, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I januar havde kerneinflationen en årsstigning på 1,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, Især pakkerejser trak indekset op den seneste måned, Fra januar 2026 til februar 2026 steg forbrugerprisindekset med 1,0 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især pakkerejser, elektricitet og møbler indekset op med 0,48 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. mejeriprodukter, sukker og flyrejser indekset ned med 0,10 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Jan. 2026 - feb. 2026,  ,  , Feb. 2025 - feb. 2026,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , (inflation),  , 0,7,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,81, 0,27,  , Husleje, 20,75, 0,56, Elektricitet, 2,22, 0,14,  , Take away, 2,02, 0,12, Møbler, boliginventar , 1,95, 0,07,  , Kød, 2,34, 0,11, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Mejeriprodukter, 1,72, -0,04,  , Elektricitet, 2,22, -0,87, Sukker og sukkervarer, 1,53, -0,03,  , Brændstof, 2,03, -0,14, Flyrejser, 0,52, -0,03,  , TV, højtalere o.l., 0,54, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Frankrig havde den laveste EU-harmoniserede inflation i januar, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 0,5 pct. i februar. Tallene for februar er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i januar faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,0 pct. fra 2,3 pct. i december. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i januar var Frankrig med 0,4 pct., Danmark med 0,6 pct. og Italien med 1,0 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i januar var Rumænien med 8,5 pct., Slovakiet med 4,3 pct. og Estland med 3,8 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for januar udkommer 18. marts 2026. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2025, 2026, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2026, Feb.,  , Jan., Feb., Jan. - feb. 2026, Jan. 2025, - jan. 2026, Feb. 2025, - feb. 2026,  ,  , indeks, 2025 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,82, 99,53, 100,54, 1,0, 0,8, 0,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,22, 98,15, 100,97, 100,70, -0,3, 3,8, 2,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,09, 100,11, 102,46, 101,34, -1,1, 1,5, 1,2, Beklædning og fodtøj, 4,34, 97,99, 96,27, 97,41, 1,2, 0,6, -0,6, Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel, 29,35, 101,22, 98,47, 100,33, 1,9, -1,3, -0,9, Bolig-, husholdningsudstyr samt husholdningstjenester, 4,78, 100,18, 98,90, 100,89, 2,0, -0,5, 0,7, Sundhed, 3,14, 99,69, 100,61, 100,87, 0,3, 1,6, 1,2, Transport, 12,19, 100,28, 99,43, 99,46, 0,0, -0,2, -0,8, Information og kommunikation, 6,59, 99,79, 101,80, 102,85, 1,0, 3,5, 3,1, Fritid, sport og kultur, 6,22, 99,71, 98,59, 103,02, 4,5, 1,9, 3,3, Undervisning , 0,99, 98,74, 103,22, 103,22, 0,0, 4,5, 4,5, Restauranter og hoteller, 7,91, 97,48, 98,45, 98,73, 0,3, 1,4, 1,3, Forsikringer og finansielle , tjenesteydelser, 3,46, 99,62, 102,18, 102,18, 0,0, 2,3, 2,6, Personlig pleje samt diverse , varer og tjenester, 5,71, 99,25, 101,68, 101,79, 0,1, 2,4, 2,6, Varer, 45,87, 100,58, 98,26, 98,99, 0,7, -1,3, -1,6, Tjenester, 54,13, 99,12, 100,64, 101,88, 1,2, 2,7, 2,8, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 88,42, 99,36, 100,23, 101,10, 0,9, 1,9, 1,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 99,80, 100,27, 101,36, 1,1, 1,7, 1,6, HICP i alt, •, 99,82, 99,37, 100,28, 0,9, 0,6, 0,5, HICP-CT i alt, •, 99,82, 100,21, 101,12, 0,9, 1,4, 1,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, , , pris04, , , pris07, og , pris08, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,8 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks februar 2026, 10. marts 2026 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. april 2026, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51963

Nyt

NYT: Mindre fald i kvinders middellevetid

Middellevetid 2020/2021

16. februar 2022, I 2020/2021 var middellevetiden 79,6 år for mænd og 83,4 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,1 år for mænd og et fald på 0,2 år for kvinder siden seneste opgørelse. Middellevetiden beregnes på baggrund af de aldersspecifikke dødshyppigheder, som opgøres hen over de to forgangne kalenderår. Den nyeste beregning for 2020/2021 dækker derfor hele perioden, siden COVID-19 ramte landet. Danmarks Statistik kan imidlertid ikke afgøre, om COVID-19 har en effekt på udviklingen. I det store billede skal det i øvrigt bemærkes, at antallet af døde pr. 100.000, se , Nyt fra Danmarks statistik, 2022:41, , i de to seneste år ikke afviger meget fra de forudgående år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Udviklingen i middellevetiden svinger lidt fra år til år, Selvom middelevetiden for kvinder er faldet siden sidste år, er kvinders middellevetid stadig 0,2 år højere i 2020/2021 sammenlignet med 2018/2019, som er seneste beregning, før COVID-19 kom til landet. Det er heller ikke første gang inden for de seneste ti år, at der er sket et fald i kvinders middellevetid. I beregningen for 2014/2015 faldt middellevetiden for kvinder også med 0,2 år sammenlignet med året før, og i beregningen for 2016/2017 var der ikke nogen udvikling siden det foregående år. Selvom der har været udsving, er middellevetiden for kvinder dog stadig steget 1,6 år de seneste ti år., Lavere vækst i kvinders middellevetid de seneste 30 år, Middellevetiden er steget stort set uafbrudt siden starten af 1990'erne. Væksten har dog været størst for mænd, og forskellen mellem mænd og kvinder er derfor også blevet reduceret fra 5,4 år i 1992 til de nuværende 3,8 år. Tallene for 2020/2021 afviger derfor ikke fra den generelle trend, da forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er blevet reduceret med 0,3 år siden 2019/2020 opgørelsen., Dødeligheden er faldet markant siden starten af 1990'erne, Den markante stigning i middellevetiden siden starten af 1990'erne skyldes, at de aldersspecifikke dødshyppigheder er faldet i løbet af de seneste 30 år. Det er særligt dødeligheden på de ældre alderstrin, som er faldet. I dag er dødeligheden blandt 75-årige mænd fx på niveau med dødeligheden blandt 68-årige mænd for 30 år siden. Den faldende dødelighed kan sandsynligvis tilskrives flere forskelle faktorer, som fx en generelt forbedret folkesundhed samt bedre behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb8, Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersspecifikke dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige skal dog ikke ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. Middellevetiden er derimod udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning., Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der tilsvarende også sket en stigning i middellevetiden blandt 0-årige de seneste mange år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2022 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2020/2021. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens aktuelle dødelighed, og ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve., Middellevetid 2020/2021, 16. februar 2022 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38326

Nyt

NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

Fornavne - nyfødte 2024

11. juli 2025, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023,  ,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Emma, 445, 16, (5),  , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3),  , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2),  , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4),  , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1),  , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7),  , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9),  , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8),  , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10),  , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14),  , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6),  , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11),  , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15),  , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13),  , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12),  , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18),  , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20),  , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16),  , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17),  , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19),  , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21),  , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24),  , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22),  , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28),  , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36),  , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26),  , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23),  , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30),  , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25),  , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29),  , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34),  , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27),  , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31),  , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46),  , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37),  , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33),  , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35),  , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47),  , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32),  , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39),  , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44),  , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45),  , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42),  , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41),  , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38),  , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40),  , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68),  , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43),  , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67),  , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49),  , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2024, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51498

Nyt

NYT: Ledigheden steg til 3,1 pct. i februar

Arbejdsløsheden (md.) februar 2026

27. marts 2026, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for februar opgjort til 93.700 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 3,1 pct. af arbejdsstyrken. I februar steg antallet af ikke-aktiverede ledige med 3.100 og antallet af aktiverede ledige med 100. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på dagpenge, Fra januar til februar steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 3.000, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere steg med 300. S, tigningen i antallet af dagpengemodtagere kan ses i lyset af den ekstraordinært kolde februar i år, som har medført flere midlertidige hjemsendelser i byggeriet. Samtidig kan stigningen i antallet af kontanthjælpsledige som i de foregående måneder ses i lyset af en øget tilgang af ukrainere som vurderes jobparate. , Herefter var der 78.800 fuldtidsledige på dagpenge og 15.000 fuldtidsledige på kontanthjælp i februar., Ledighedsprocenten steg mest for mænd samt for de 25-29-årige, Fra januar til februar steg ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint for mænd samt for de 25-29-årige. For kvinder samt for de øvrige fem opgjorte aldersgrupper steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint fra januar til februar. Herefter var ledighedsprocenten identisk for mænd og kvinder på 3,1 pct., mens den aldersmæssigt fortsat var lavest for de 16-24-årige med 1,6 pct. og højest for de 25-29-årige med 5,0 pct. af arbejdsstyrken i februar., Ledighedsprocenten steg mest på Vest- og Sydsjælland, Fra januar til februar steg ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint på Vest- og Sydsjælland. I samme periode var ledighedsprocenten uændret i Byen København, på Bornholm og i Sydjylland. Ledighedsprocenten steg med 0,1 procentpoint i landets resterende syv landsdele. Herefter finder man landets laveste ledighedsprocent på Bornholm med 2,1 pct. og landets højeste ledighedsprocent i Byen København med 3,6 pct., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for november, december og januar er opjusteret med hhv. 500, 700 og 900 i forhold til offentliggørelsen af januar-ledigheden den 27. februar 2026. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelse af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. De seneste opjusteringer skyldes primært sidstnævnte., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2026, 2025, 2026,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Nov., Dec., Jan., Feb.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 89,2, 89,7, 90,5, 93,7, 2,9, 3,0, 3,0, 3,1, Ikke-aktiverede ledige, 78,7, 79,0, 79,4, 82,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,7, Dagpengemodtagere, 69,2, 69,4, 69,7, 72,7, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 9,5, 9,6, 9,7, 9,8, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,5, 10,7, 11,1, 11,3, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,2, 6,0, 6,1, 6,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 4,3, 4,7, 5,0, 5,2, •, •, •, •, Mænd, 45,0, 45,4, 46,1, 48,7, 2,9, 2,9, 2,9, 3,1, Kvinder, 44,2, 44,3, 44,4, 45,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, 16-24 år, 5,8, 6,3, 6,6, 6,9, 1,3, 1,5, 1,5, 1,6, 25-29 år, 15,8, 15,8, 15,7, 16,2, 4,9, 4,9, 4,8, 5,0, 30-39 år, 27,3, 27,2, 27,1, 28,0, 4,1, 4,1, 4,1, 4,2, 40-49 år, 15,5, 15,5, 15,8, 16,5, 2,5, 2,5, 2,6, 2,7, 50-59 år, 14,7, 14,6, 14,8, 15,4, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 60-66 år, 10,2, 10,3, 10,4, 10,8, 3,0, 3,0, 3,1, 3,2, Byen København, 17,6, 17,6, 17,8, 18,2, 3,6, 3,6, 3,7, 3,7, Københavns omegn, 9,5, 9,7, 9,8, 10,2, 3,2, 3,3, 3,3, 3,4, Nordsjælland, 5,6, 5,7, 5,7, 6,0, 2,4, 2,4, 2,4, 2,5, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,4, 0,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Østsjælland, 3,2, 3,3, 3,3, 3,5, 2,4, 2,4, 2,5, 2,6, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,7, 7,7, 8,2, 2,7, 2,8, 2,7, 2,9, Fyn, 8,4, 8,4, 8,5, 8,9, 3,4, 3,5, 3,5, 3,6, Sydjylland, 8,8, 8,9, 8,8, 9,1, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,7, 14,8, 14,9, 15,3, 3,0, 3,1, 3,1, 3,2, Vestjylland, 4,5, 4,5, 4,6, 4,8, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, Nordjylland, 8,8, 8,9, 9,0, 9,4, 3,0, 3,1, 3,1, 3,2, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke. Pt. er denne arbejdsstyrke senest opgjort med reference til ultimo november 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Arbejdsløsheden (md.) februar 2026, 27. marts 2026 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (md.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51544

Nyt

NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling

1. december 2025, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49931

Nyt

NYT: Flere bliver viet for første gang

Vielser og skilsmisser 2025

12. februar 2026, De seneste ti år har der været en stigning på 20 pct. i antallet af personer, der blev viet for første gang. I 2025 gjaldt det 51.064 personer mod 42.558 i 2015. Det er særligt blandt personer, der blev gift som 60-årige eller derover, at der ses en stigning i førstegangsviede. I 2025 havde 35 pct. af disse ikke været gift før, mens det kun var 22 pct. i 2015. Stigningen gælder både kvinder og mænd. I 2025 blev i alt 32.624 par viet, hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie225, Mænd er to år ældre end kvinder, når de bliver gift første gang, Gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og mænd var i 2025 hhv. 33,7 år og 35, 7 år. Mænd er ældre end kvinder er, når de gifter sig første gang. Siden starten af 1900-tallet har der været mellem 2,1 og 3,2 års forskel mellem kvinder og mænds gennemsnitlige vielsesalder. Dermed er 2025 første gang, at der kun er to år mellem gennemsnitsalderen for førstegangsviede kvinder og førstegangsviede mænd. Den laveste gennemsnitsalder findes blandt førstegangsviede kvinder og mænd i Ishøj Kommune, med aldrene hhv. 30,7 år og 32,4 år. Den højeste - hvis man ser bort fra Fanø og Læsø - er blandt kvinder og mænd i Lolland Kommune med aldrene 39,0 år og 42,4 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie1kom, Færre skilte pr. 1.000 gifte, Andelen af gifte personer, der bliver skilt, falder med alderen. Blandt de 25-29-årige var det 25 pr. 1.000 gifte, der blev skilt i 2025, og tilsvarende 12 pr. 1.000 gifte blandt de 55-59-årige. I alt blev 13 ud af 1.000 gifte skilt. De seneste ti år har der været et fald i antallet af skilte pr. 1.000 gifte i aldersgrupper under 55 år, og en stigning blandt dem på 55 år og derover. I 2025 blev 14.383 ægtepar skilt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skiand2, Flest vielser i august, August har i mange år været den måned, hvor flest par blev viet. I august 2025 blev 5.609 par viet. Det svarer til 17 pct. af alle, der blev viet i 2025. Maj var i 2025 den næstmest populære vielsesmåned med 4.022 par, mens januar med 1.485 var den måned, hvor færrest par blev viet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viedag, Vielser og skilsmisser 2025, 12. februar 2026 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Vielser og skilsmisser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Statistikken om vielser og skilsmisser baseres på oplysninger i det Centrale Personregister (CPR), der indeholder oplysninger om civilstandsændringer, som folkeregistrene har indberettet til CPR. Statistikken over vielser og skilsmisser omfatter kun de par, hvoraf mindst én af parterne har bopæl i Danmark. I vielser hvor den ene part er uoplyst, fordi vedkommende ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil vielsen blive opgjort som en vielse med par af forskelligt køn, og antallet af vielser med par af samme køn kan derfor være undervurderet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53145

Nyt

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015

bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet

https://www.dst.dk/nyt/23026

Nyt

COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-04-doede-med-covid

Bag tallene

8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

Bag tallene