Forside

Søgeresultat

Viser resultat 91 - 100 af 159

POSTNR

Navn, POSTNR , Beskrivende navn, Postnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1982, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Postnummer er et firecifret tal, som knyttes til et geografisk område. Postnummerets referenceår svarer til bopælsadressens for alle årene. , Detaljeret beskrivelse, Et postnummer er en serie tal eller bogstaver, der anføres i forbindelse med adressering af forsendelser for at lette sorteringen af posten. Et postnummer er i Danmark et firecifret tal, som knyttes til et geografisk område (by, gade eller lignende)., Registre til beregning (kodning) af postnumre findes fra og med 1992., Folketinget vedtog i juni 2005 en en ændring af BBR-lovens adressebestemmelser (lov nr. 601 af 24. juni 2005 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering mv.). Ændringen betyder, at postnummersystemet gøres til et bærende element i det danske adressesystem. En officiel adressebetegnelse vil ifølge lovens § 3 e stk. 3 fremover bestå af postnummer, vejnavn samt husnummer inklusive eventuelt bogstav., De danske postnumre kan overordnet opdeles således:, 0XXX: Specielle organisationer med meget store mængder post kan få deres eget postnummer, fx 0800 (Danske Bank (tidl. Postgiro), Høje Tåstrup), 0892, 0893 og 0929 (ufrankerede svarforsendelser) og 0999 (Danmarks Radio). 0900 København C benyttes for en lang række større virksomheder i København, eksempelvis TDC, Nordea, Deloitte og Bonnier., 1000: Postkontoret på Købmagergade 33, København K , 1001-1026: Postbokse i København K , 1045: Ufrankerede svarforsendelser til København , 1050-1473 : København K, i princippet et postnummer pr. gade , 1500-1799: København V, i princippet et postnummer pr. gade , 1800-1999: Frederiksberg C, i princippet et postnummer pr. gade , 2XXX : Frederiksberg, København N, NV, S, SV og Ø samt Københavns omegn - langs Kystbanen op til Nivå , 30XX - 36XX : Nordsjælland , 37XX : Bornholm , 38XX : Oprindeligt Færøerne, men dér benyttes nu et selvstændigt tre-cifret system , 39XX : Grønland , 4XXX : Øvrige Sjælland og nærmeste øer , 5XXX : Fyn og nærmeste øer , 6XXX : Sønderjylland samt dele af Sydjylland og dele af Vestjylland. , 7XXX : Vestjylland og det sydlige Østjylland , 8XXX : Østjylland og Midtjylland , 9XXX : Nordjylland , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, POSTNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/postnr

CIVST

Navn, CIVST , Beskrivende navn, Civilstand , Gyldighed, Gyldig fra: 15-05-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af en persons civilstand (ægteskabelige stilling). , Ugifte indgår ikke i civilstandstabellen., Detaljeret beskrivelse, Ugifte indgår ikke i civilstandstabellen., Angivelse af en persons civilstand (ægteskabelige stilling)., Civilstanden betegner den juridiske civilstand ., Registreret partnerskab er indført ved lov pr. 1. oktober 1989. Civilstandskoden blev således fra d. 1. okt. 1989 udvidet fra 4 til 7 civilstande., 'U' =Ugift (indgår ikke i civilstandstabellen), 'G' = Gift, 'F' = Fraskilt, 'E' = Enkestand, De nye civilstande var som følge af loven om registreret partnerskab:, 'P' = Registreret partnerskab, 'O' = Ophævet registeret patnerskab, 'L' = Længstlevende af 2 partnere. , 'D' = Død, Den 15. juni 2012 træder en ændring af ægteskabsloven i kraft, således at to personer af samme køn kan indgå ægteskab. , Par, der allerede har indgået registreret partnerskab, kan ikke blive gift med hinanden (igen), men kan fra den 15. juni 2012 få omdannet deres partnerskab til et ægteskab, hvis partnerskabet er indgået i Danmark, og hvis parterne er enige herom. Omdannelsen sker ved henvendelse til den kommune, hvor partnerskabet oprindeligt blev indgået. Ankestyrelsens Familieretsafdeling har udfærdiget en blanket, som parterne kan udfylde og sende til kommunen. Bemærk, at borgerne ikke har pligt til at anvende blanketten. Et registreret par, der ønsker en omdannelse, kan således også anmode herom i et brev m.v. til kommunen., Når kommunens vielseskontor/borgerservice har konstateret, at der er tale om en fælles anmodning, og at partnerskabet er indgået i Danmark, udsteder vielseskontoret/borgerservice herefter en vielsesattest, hvor vielsesdatoen er den samme som tidspunktet for indgåelse af det registrerede partnerskab, og sender vielsesattesten til parterne., Hovedparten af de registrerede partnerskaber, der er indgået i Danmark, er registreret i CPR, og kommunen skal derfor samtidigt sørge for, at partnerskabet også i CPR omdannes til et ægteskab. Datoen for omdannelsen af et partnerskab til et ægteskab i CPR skal ligeledes være datoen for indgåelsen af partnerskabet. Omdannelsen i CPR skal foretages af den kommune, der kan omdanne partnerskabet til et ægteskab. Omdannelsen i CPR sker ved, at det registrerede partnerskab "fortrydes", og der derefter laves en vielse fra den oprindelige dato., Det skal tilføjes, at det fra den 15. juni 2012 ikke længere er muligt at indgå registreret partnerskab i Danmark. Det er dog fortsat muligt i Grønland. Registreret partnerskab indgået i udlandet vil fortsat kunne registreres i CPR.", Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CIVST - Civilstand, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, D, Død, E, Enke/Enkemand, F, Skilt, G, Gift (+ separeret), L, Længstlevende af 2 partnere, O, Ophævet partnerskab, P, Registreret partnerskab, U, Ugift, 9, Uoplyst civilstand

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/civst

FMMARK

Navn, FMMARK , Beskrivende navn, Forældremarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person og angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. , Detaljeret beskrivelse, FMMARK er en variabel, der knytter sig til den enkelte person, og som vedrører den 1. januar . FMMARK angiver, om en person bor på samme adresse som den ene, begge eller ingen af forældrene. For 0-17-årige, der kun bor hos den ene af forældrene, angiver variablen tillige, om denne forælder bor sammen med en ny partner eller er enlig. Dog har personer født før midten af 1900-tallet stort set ingen forældrehenvisningsnumre i CPR. En person uden forældrehenvisningsnumre vil ikke blive klassificeret som boende hos forældrene, selv hvis dette i virkeligheden er tilfældet. , FMMARK svarer til FM_MARK i familieoplysningerne fra 1986 og frem, hvor oplysningen findes for børn i alderen 0-24 år., FMMARK er baseret på forældrehenvisningsnumrene i CPR. Hvis disse mangler bliver FMMARK sat til 6 (bor ikke sammen med forældre). Forældrehenvisningsnumrene er til stede i næsten fuldt omfang for personer født efter ca. 1960, og de mangler i næsten totalt for personer født før 1950. Men de kan både mangle og være til stede for personer i enhver alder., FMMARK er en variabel, der knytter sig til familien, og som vedrører hvert år for c-familier (1980-2007)., I perioden 1986 og frem findes en tilsvarende variabel ved navn FM_MARK, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FMMARK - Forældremarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Bor sammen med begge forældrene, 01-01-1980, 2, For børn: Bor hos mor, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med mor., 01-01-1980, 3, For børn: Bor hos enlig mor. For voksneVværdien findes ikke., 01-01-1980, 4, For børn: Bor hos far, der er i nyt par. For voksne: Bor sammen med far., 01-01-1980, 5, For børn: Bor hos enlig far. For voksne: Værdien findes ikke., 01-01-1980, 6, Bor ikke hos forældrene, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/fmmark

NYT: Flere nye førtidspensionister

1. maj 2018, Dele af denne offentliggørelse var baseret på særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister. Siden offentliggørelsen har Danmarks Statistik udvidet statistikbanken med nye tabeller fra særkørslen. I den forbindelse er nogle af opgørelsesprocedurerne fra særudtrækket forbedret. Derfor er der ikke fuld overensstemmelse med de nye statistikbanktabeller. Læs i stedet 2019 opgørelsen en for en opdateret version., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I løbet af 2017 modtog ca. 10.100 personer førtidspension for første gang. Antallet af nye førtidspensionister i 2017 steg dermed med ca. 1.500 personer i forhold til året før, svarende til 17 pct. Således steg tilgangen tydeligt for andet år i træk siden den kraftige tilbagegang i kølvandet på førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. I året efter reformen faldt antallet af nye førtidspensionister med 57 pct. i forhold til året før, idet tilgangen gik fra ca. 15.000 personer i 2012 til ca. 6.500 personer i 2013. Det seneste års tilgang af nye førtidspensionister var således ca. 3.600 personer højere end i 2013 og ca. 4.900 personer lavere end i 2012., Stigningen kraftigst blandt 60-64-årige, De nye førtidspensionister i 2017 bestod af ca. 2.000 18-39-årige, ca. 6.100 40-59-årige og ca. 2.100 60-64-årige. Stigningen i 2017 for de 18-39-årige endte på 14 pct., hvilket var en opbremsning i forhold til de seneste års vækst, mens årsvæksten for de 40-59-årige på 16 pct. kan ses som en forlængelse af en tiltagende vækst. For gruppen af 60-64-årige fortsatte stigningstakten med 22 pct. i 2017, og dermed var tilgangen for andet år i træk på niveau med årene før den kraftige og bredt funderede tilbagegang i 2013. Særligt for de 60-64-årige er også, at antallet af nye førtidspensionister steg markant allerede i 2014. Til sammenligning stagnerede niveauet for de 40-59-årige i årene efter tilbagegangen, mens niveauet for de 18-39-årige fortsatte med at falde ind i 2014. , Udviklingen skal ses i lyset af reformer, Fra 1. januar 2013 medførte en ny førtidspensionsreform, at personer under 40 år i udgangspunktet ikke kan få førtidspension, men i stedet skal deltage i et eller flere ressourceforløb med henblik på at få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For personer over 40 år betød reformen, at de som udgangspunkt skal deltage i ét ressourceforløb, inden førtidspension kan tilkendes. Reformen om senere tilbagetrækning gav fra 1. januar 2014 ny ansøgningsmulighed til nedslidte i job med højest fem år til folkepensionsalderen for at søge seniorførtidspension., Andelen af førtidspensionister blandt 18-64-årige falder fortsat, Den relativt lave tilgang af nye modtagere af førtidspension siden januar 2013 har trukket andelen af førtidspensionister blandt de 18-64-årige ned år for år. I januar 2018 modtog ca. 202.000 personer førtidspension i Danmark, hvilket svarede til 5,8 pct. af landets 18-64-årige. Til sammenligning lå andelen næsten uændret omkring 7,0 pct. i femårsperioden frem til januar 2013, idet antallet af førtidspensionister i Danmark lå stabilt og i gennemsnit udgjorde ca. 239.500 personer hvert år., Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank:, PEN11, og , FOLK1A, ., Folke- og førtidspension 2018, 1. maj 2018 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2019, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26799

NYT: Industriens konjunkturcyklus i opgangsfase

25. juni 2015, Siden krisen i 2008-2009 har industrien gennemløbet to mindre konjunkturcyklusser og er nu på vej ind i en tredje, med sin aktuelle placering i fasen , opgang under normalen, . Konjunkturcyklussen er baseret på konjunkturbarometerdata og er en grafisk måde at præsentere den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand på. I forhold til industrien fremstår cyklusserne for service, bygge og anlæg samt detailhandel mere stagnerede., Industrien har samme udviklingsmønster i EU, Konjunkturcyklussen for industrien i hele EU viser det samme overordnede mønster som for Danmark, at den er på vej ind i en tredje opgangsfase efter krisen i 2008-2009. Dog har nedgangsfasen i 2014-2015 blot været en lille krølle i sammenligning med det herresving dansk industri har taget - og nedgangen for EU er ikke gået under normalen. , Hvad er en konjunkturcyklus?, Til forskel fra en traditionel fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i en konjunkturcyklus sat ind i et kvadrantsystem, defineret ved de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . Normalen er defineret ud fra tidsseriens middelværdi. De fire faser betegnes også som højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer såsom BNP og ledighed mv., Den lodrette akse angiver en sammensat konjunkturindikator, værdi, , som det kendes fra de sæsonkorrigerede konjunkturbarometre for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Her er den udregnet ved en statistisk metode, principalkomponentanalyse, som vægter den samlede information i de bagvedliggende indikatorer. Den vandrette akse angiver konjunkturværdiens , ændring, fra måned til måned og dermed retningen i konjunkturudviklingen. Punkterne på grafen markerer de enkelte måneder, og afstanden imellem punkterne kan tolkes som hastigheden i konjunkturudviklingen., Stagnerende konjunkturcyklus for serviceerhvervet, Konjunkturcyklusserne for , serviceerhverv, har ikke bevæget sig meget over de seneste 18 måneder. Det gælder både for Danmark og for hele EU, og konjunkturforløbene er meget ens., Sneglefart i byggeriet, Konjunkturcyklusserne for , bygge og anlæg, har siden 2011 kun langsomt bevæget sig opad og har enkelte gange været kortvarigt inde i nedgangsfasen. Siden januar 2015 har konjunkturværdien ligget i fasen opgang over normalen. Kurven for EU viser i princippet det samme udviklingsmønster, men ligger dog stadig under normalen., Udvikling i detailhandlen, Konjunkturcyklusserne for , detailhandel, ligger omtrent samme sted for både Danmark og EU i opgang over normalen. Turen derhen har siden 2012 dog været noget forskellig, hvor den danske detailhandel længe har været tæt på at falde tilbage i nedgang. , Interaktivt værktøj afslører dynamikker, Sidst i denne NYT beskrives konjunkturcyklusmetoden, og på hjemmesiden for , konjunkturcyklus, kan udviklingerne over tid i de fire erhverv - industri, bygge og anlæg, service og detailhandel - "afspilles", hvorved indbyrdes dynamikker træder frem. Husk at klikke "halen" på og bestemme dens længde (der kan , ikke, klikkes på illustrationen herunder)., Konjunkturcyklussens metode, Metoden til at danne konjunkturcyklussen er den samme som anvendes af EU-kommissionen (DG ECFIN). Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje, er data i en konjunkturcyklus som nævnt sat ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . , Betegnelserne , over, og , under, normalen bestemmes ud fra indikatorens middelværdi set over en længere periode. For industrien går oplysningerne tilbage til 1998. Det samme gælder for bygge og anlæg og detailhandel, mens det for serviceerhverv kun er tilbage til 2000., Udsving og vendepunkter, Det visuelle forløb giver mulighed for sammenligning af et aktuelt konjunkturcyklusforløb med tidligere konjunkturcyklusser, både hvor hurtigt forandringen indtræffer, og hvor store udsvingene er. Forløbet er behæftet med en vis usikkerhed især mht. de seneste måneders udvikling, og det revideres løbende. Overordnet set er resultaterne dog robuste. , Ved analyse af konjunkturindikatorer er der fokus på vendepunkter, såkaldte , turningpoints, , hvor konjunkturerne vender til det dårligere eller det bedre. Da konjunkturindikatorerne både indeholder relevant information og en del "støj" (korttidsudsving), er kurverne i konjunkturcyklussen udglattede ved bortfiltrering af korttidsudsving. Kurverne kan derfor godt være sene til at rette ind efter vendepunkter, der i første omgang opfattes som korttidsudsving. For de danske cyklusser er det valgt at mindske kurvens udglatning de seneste seks måneder, for derved tidligere at fange eventuelle vendepunkter. De nyeste punkter er således tættere på originaldata, men det indebærer også risiko for, at kurven her er påvirket af midlertidige udsving, som efterfølgende viser sig ikke at udgøre et vendepunkt., Der henvises til uddybende metodebeskrivelse på , hjemmesiden, under Dokumentation., Konjunkturcyklus maj 2015, 25. juni 2015 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturcyklus, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Konjunkturcyklussen for det enkelte erhvervsområde er baseret på 4-5 indikatorer fra de månedlige konjunkturbarometerundersøgelser. Hvis indikatorerne udviser et sæsonmønster, er der korrigeret herfor. Indikatorerne standardises og derfra dannes en principalkomponent, dvs. en enkelt variabel, der bedst repræsenterer samtlige indikatorer i datasættet. Dernæst udglattes data og standardiseres igen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24198

NYT: Detailomsætning fortsatte faldet i september

Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -1,1 %, august - september 2021, Se tabel, 27. oktober 2021, Detailsalget i september var 1,1 pct. lavere end i august, korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Detailsalget er dog fortsat på et højt niveau, idet faldet kommer efter store stigninger i foråret. Den faldende tendens ses også i forbrugerforventningerne for oktober, der er gået markant ned. Nedgangen er primært trukket af forbrugernes vurdering af, at det for øjeblikket ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021: 376, ., I forbindelse med denne offentliggørelse er der implementeret en ny og mere robust opregningsmodel, som sikrer en bedre og mere stabil opgørelse af statistikken - læs mere senere i artiklen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Niveauet for internethandel i 2021 ligger knap 40 pct. over niveauet i 2019, Det samlede detailsalg for januar-september 2021 lå højere end niveauerne for samme periode i både 2019 og 2020. , Detailhandel i alt, for året til dato ligger 9,1 pct. højere end for de samme måneder for 2019 og 6,0 pct. højere end samme måneder sidste år. Ses på hovedbrancherne er fem af syv hovedbrancher år til dato 2021 steget over deres niveauer før COVID-19. , Internethandel, er steget med 38,9 pct. i forhold til 2019, , forbrugerelektronik, er steget 19,7 pct., mens, beklædning og fodtøj, blot er steget 2,4 pct. , Kultur- og fritidsprodukter, samt , specialbutikker med fødevarer, ligger fortsat under deres niveau før COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta15, 1, værdiindeks, år til dato sammenlignet med henholdsvis 2020 og 2019., Detailomsætningen i september 2021 overgår september 2020, Detailomsætningen for september 2021 var 3,1 pct. højere end i samme måned 2020, hvis man udelukkende korrigerer for prisudvikling. Varegruppen , beklædning mv.,, oplevede den største stigning på 30,6 pct. i september i forhold til samme måned sidste år. I samme periode steg a, ndre forbrugesvarer, med 2,2 pct., mens , fødevarer og andre dagligvarer, faldt med 1,0 pct. , Opdatering af opregningsmodel for detailhandlens omsætning, I forbindelse med denne offentliggørelse er opgørelsen af detailhandlens omsætning omlagt til en ny opregningsmodel. Den nye model sikrer en bedre og mere stabil opgørelse af statistikken. Af hensyn til sammenligneligheden over tid, er den nye model anvendt på data fra 2019 og frem. Tilpasningen har kun i begrænset omfang berørt det overordnede indeks, og tendensen overordnet set er den samme. For hovedbrancherne har den nye model medført en opjustering af mængdeindekset for , beklædning mv., , mens , andre forbrugsvarer, er blevet nedjusteret. Disse tilpasninger dækker over revisioner af niveauerne for de underliggende detaljerede brancher. , Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2021, , 2021, , Apr., , Maj, , Juni, , Juli, , Aug.*, , Sept.*, , , Apr., - juni, Juli., - sept.*, , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 114,2, 114,5, 114,9, 114,5, 113,5, 112,2, , 114,5, 113,4, Fødevarer og andre dagligvarer, 99,6, 100,2, 100,8, 101,4, 101,2, 101,2, , 100,2, 101,2, Beklædning mv., 95,0, 108,2, 121,3, 120,7, 122,1, 118,0, , 108,1, 120,3, Andre forbrugsvarer, 133,8, 130,8, 128,3, 126,9, 124,4, 122,5, , 131,0, 124,6, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, -6,0, 0,2, 0,4, -0,4, -0,9, -1,1, , 4,9, -1,0, Fødevarer og andre dagligvarer, -6,7, 0,6, 0,6, 0,6, -0,2, 0,0, , -5,9, 1,0, Beklædning mv., -4,0, 13,9, 12,1, -0,4, 1,2, -3,4, , 51,0, 11,3, Andre forbrugsvarer, -5,7, -2,3, -1,9, -1,1, -2,0, -1,5, , 8,8, -4,9, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2020, 2021, , 2020, 2021, , Juli, , Aug., , Sept., , Juli, , Aug.*, , Sept.*, , , Juli, - sept., Juli, - sept.*, , indeks, 2015 = 100, Detailhandel i alt, 110,5, 109,0, 103,5, 116,3, 113,1, 106,7, , 107,7, 112,0, Fødevarer og andre dagligvarer, 104,7, 104,5, 97,2, 103,9, 102,1, 96,1, , 102,1, 100,7, Beklædning mv., 97,1, 88,2, 85,2, 130,2, 115,1, 111,3, , 90,2, 118,9, Andre forbrugsvarer, 119,6, 118,4, 114,2, 126,3, 124,3, 116,7, , 117,4, 122,4, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder året før, Detailhandel i alt, 7,1, 2,1, 4,0, 5,2, 3,8, 3,1, , 4,4, 4,1, Fødevarer og andre dagligvarer, 5,3, 1,3, 2,7, -0,7, -2,2, -1,0, , 3,1, -1,3, Beklædning mv., -5,4, -5,2, -7,0, 34,1, 30,5, 30,6, , -5,8, 31,8, Andre forbrugsvarer, 11,6, 4,1, 7,3, 5,5, 5,0, 2,2, , 7,6, 4,3, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , mængdeindeks, Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -1,1 %, august - september 2021, Se tabel, Detailomsætningsindeks september 2021, 27. oktober 2021 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32864

NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31992

NYT: Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse

8. april 2021, Prisen på byggeri af et nyt fritliggende enfamiliehus er fra 2019 til 2020 steget med 4,5 pct. Prisudviklingen på opførelse af et nyt enfamiliehus er steget en smule mindre end prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse, som steg fra 2019 til 2020 med 4,8 pct, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:64, . I samme periode er prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver i boliger og erhvervsejendomme steget med 2,3 pct., Kilde: , pris90, , , bygv03, og , ejen88, Antal nybyggede enfamiliehuse og handler med eksisterende enfamiliehuse, Antallet af nybyggende enfamiliehuse i 2020 svarede til 8 pct. af det samlede antal handler med nybyggede og eksisterende enfamiliehuse. , Prisindekset for byggeri viser udviklingen i producenternes priser, Med denne offentliggørelse publiceres prisindeks for byggeri, som beskriver udviklingen i de priser, man som kunde skal betale for et færdigbygget typehus, dvs. producentens pris inkl. avance. Statistikkerne adskiller sig fra Danmarks Statistiks eksisterende prisstatstikker for byggeriet, som beskriver udviklingen i omkostningerne til arbejdsløn og materialer., Stor årsstigning på prisen for nybyggeri af enfamiliehuse det seneste kvartal, Prisen på nybyggeri af et enfamiliehus steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til tredje kvartal. Sammenlignes prisen på byggeri af et enfamiliehus i fjerde. kvartal 2020 med prisen i samme kvartal året før, var stigningen på 4,3 pct., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse (ændring i pct.), , I forhold til sidste kvartal, I forhold til samme kvartal året før, 4. kvartal 2020, 0,7, 4,3, 4. kvartal 2019, 1,4, 3,9, 4. kvartal 2018, 0,4, 1,6, 4. kvartal 2017, 3,1, 7,4, 4. kvartal 2016, 1,7, 1,2, 4. kvartal 2015, 3,9, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, Prisen på renovering og vedligeholdelse er steget 2,3 pct. det seneste år, Prisen på udførelse af en håndværksopgave steg med 2,3 pct. i 2020 i forhold til året før. Det var specielt priserne på tømrer- og tagdækningsopgaver, der trak priserne op med en stigninger på hhv. 2,8 pct. og 3,1 pct. , Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, , Indeks, 2015 = 100, Renovering og vedligeholdelse, i alt, 100,0, 101,6, 103,8, 107,0, 109,7, 112,2, Elinstallation, 100,0, 100,9, 103,0, 105,8, 108,8, 109,9, VVS- og blikkenslager, 100,0, 102,8, 104,9, 107,2, 108,8, 111,1, Tømrer, 100,0, 101,1, 103,5, 106,3, 108,8, 111,8, Bygningsfærdiggørelse, 100,0, 101,0, 103,2, 105,5, 107,5, 110,1, Tagdækker, 100,0, 101,3, 102,9, 106,7, 110,4, 113,8, Murer, 100,0, 101,7, 104,6, 109,5, 113,1, 115,7, , ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,5, 1,6, 2,2, 3,1, 2,5, 2,3, Elinstallation, 3,1, 0,9, 2,1, 2,7, 2,8, 1,0, VVS- og blikkenslager, 3,5, 2,8, 2,1, 2,2, 1,5, 2,1, Tømrer, 2,2, 1,1, 2,4, 2,7, 2,4, 2,8, Bygningsfærdiggørelse, 1,6, 1,0, 2,2, 2,2, 1,9, 2,4, Tagdækker, 1,8, 1,3, 1,6, 3,7, 3,5, 3,1, Murer, 2,3, 1,7, 2,9, 4,7, 3,3, 2,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, Producentprisindeks for byggeri 2020, 8. april 2021 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2022, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for byggeri, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32623

NYT: Enfamiliehuse står stærkest under covid-19

31. august 2020, På landsplan var den årlige prisstigning på enfamiliehuse i juni på 2,4 pct., mens priserne på ejerlejligheder steg 0,7 pct., når prisudviklingen måles i forhold til samme måned året før. Efter fire måneder i træk hvor årsstigningen i ejerlejlighedspriserne er steget mere end årsstigningen i huspriserne, er dette billede vendt i juni. Måles der på prisudviklingen under covid-19, står enfamiliehuse stærkest. Enfamiliehuse er steget 0,8 pct., hvor ejerlejligheder er faldet 0,5 pct., når prisudviklingen fra februar (før Covid-19 nedlukningen) til juni måles, hvor der ikke korrigeres for sæsonudsving (kun kvartalstal sæsonkorrigeres)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej14, ., Salget af sommerhuse fortsætter med at imponere, For hver af årets første seks måneder er handelsaktiviteten på sommerhusmarkedet over niveauet i forhold til gennemsnittet for perioden 2016-2019. Forskellen mellem salg af sommerhuse i almindelig fri handel for 2020 og gennemsnittet for perioden 2016-2019 er udbygget yderligere i juni 2020. I juni 2020 steg antallet af solgte sommerhuse i almindelig fri handel med 10,7 pct., i forhold til måneden før. Samme stigning i perioden 2016-2019 i gennemsnit ligger på kun 1,9 pct. Ejendomshandler tinglyses ofte tæt på overtagelsesdatoen, som kan ligge flere måneder efter slutseddeldatoen. Derfor bliver tallene løbende revideret efterhånden som flere og flere handler for en given periode tinglyses og dermed indgår i datagrundlaget. Antal salg for de seneste måneder beregnes ud fra forrige års forsinkelsesmønster., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på det elektroniske tinglysningssystem over fast ejendom., Også ved antal bolighandler står enfamiliehuse stærkest, For de første seks måneder af 2020 er det gennemsnitlige antal handler med enfamiliehuse indtil videre på 4.568, mens det tilsvarende tal er 1.555 for ejerlejligheder. For enfamiliehuse er handelsaktiviteten højere end i forhold til gennemsnittet for hele 2019, mens der for ejerlejligheder er et fald på 1,1 pct. Det laveste antal handler siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992 var i 2011, hvor der i gennemsnit blev handlet 2.683 enfamiliehuse om måneden og 989 ejerlejligheder. Antallet af handler toppede i 2005, hvor det månedlige gennemsnit var 4.991 for enfamiliehuse og 2.109 for ejerlejligheder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen88, og , ej13, ., Ejendomssalg (md.) juni 2020, 31. august 2020 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (md.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31008

NYT: Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd

26. juni 2019, Når rejsen til udlandet i 2018 var i forbindelse med arbejde, var det i 71 pct. af tilfældene mænd i alderen 25-64 år, som foretog rejsen. Til sammenligning stod kvinder i samme aldersgruppe for 18 pct. af forretningsrejserne til udlandet., Kilde: Baseret på særudtræk., Langt de fleste af vores lange ferierejser til udlandet foregår i Europa, Europa var med 84 pct. af de lange ferierejser til udlandet vores klart mest foretrukne verdensdel at rejse til i 2018. Af de europæiske rejser gik mere end hver femte lange ferierejse til Spanien. Asien indtog andenpladsen med næsten 8 pct. af de lange ferierejser til udlandet. Nordamerika var også en populær verdensdel at tage til med 5 pct. af de lange ferierejser, mens Afrika var feriemålet på 2 pct. af rejserne. Oceanien og Sydamerika udgjorde tilsammen 1 pct. af de lange ferierejser til udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, ., Hotel mest brugt på forretningsrejser og lange ferierejser til udlandet, Hotel blev brugt som den primære indkvarteringsform på 66 pct. af alle forretningsrejser i 2018. Også på lange ferierejser til udlandet var hotellet med 52 pct. den foretrukne overnatningsform. Til gengæld udgjorde hoteller den mindste andel, når ferierejsen varede mindst fire nætter og foregik i Danmark. Her udgjorde lejede og egne ferieboliger samt gratis indkvartering hos familie og venner tilsammen 63 pct. , Feriebudgettet markant større for udlandsrejser end rejser i Danmark, For ferierejser, der varede mindst fire nætter og gik til udlandet i 2018, var det gennemsnitlige feriebudget pr. person på 9.192 kr. Det er mere end dobbelt så meget som budgettet på 3.770 kr. til en ferie med mindst fire overnatninger i Danmark. På de korte ferierejser blev der i gennemsnit brugt 1.990 kr. pr. person, mens udgifterne til forretningsrejser lå på 5.609 kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Skemaændring giver databrud, Et nyt spørgeskema er taget i brug i 2017 og indfaset helt i 2018, hvorfor tal for 2018 ikke er sammenlignelige med tidligere år., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2018, , Ferierejser, Forretningsrejser, , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger, , , Danmark, Udland, Danmark og udland, Danmark og udland, Rejser i alt (antal i mio.), 3,2, 4,5, 7,6, 3,6, Overnatninger pr. rejse (antal), 7, 9, 2, 3, Udgift pr. person pr. rejse (kr.), 3, 770, 9, 192, 1, 990, 5, 609, , pct., Transportmiddel:, , , , , Fly, 16, 81, 6, 51, Skib, båd eller færge, 3, 1, 3, 1, Tog, 5, …, 9, 7, Bus eller rutebil, 3, 2, 5, 4, Lejet motorkøretøj, …, 1, 1, 1, Eget eller lånt motorkøretøj, 71, 14, 75, 30, Motorkøretøj via deletjeneste, …, …, …, …, Andet (fx cykel), 1, …, 1, 4, Indkvarteringsform:, , , , , Hotel o.l., 19, 52, 23, 66, Camping, 11, 4, 4, 1, Vandrerhjem, 2, 2, 2, 3, Lystbådehavn, 1, …, …, …, Lejet feriebolig, 17, 14, 8, 3, Egen feriebolig, 20, 6, 9, 1, Gratis indkvartering, 26, 15, 48, 9, Krydstogtsskib, 1, 1, …, …, Via Airbnb o.l., 2, 4, 2, 2, Andet/ved ikke, 2, 2, 2, 16, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , www.statistikbanken.dk/ff4, ., Ferie- og forretningsrejser 2018, 26. juni 2019 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29109

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation