Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 621 - 630 af 1132

    Thai-kvinder gør rent - pakistanske mænd kører taxi

    Hver fjerde thailandske kvinde i Danmark arbejder med rengøring, mens næsten hver tredje pakistanske mand kører bus eller taxi. Der er således stor forskel på, hvad indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder med alt efter deres oprindelsesland., 5. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når thailandske kvinder i Danmark er på arbejde, foregår det ofte med en klud, moppe eller en støvsuger i hånden. Hver fjerde kvinde i Danmark fra Thailand arbejder nemlig med rengøring, og dermed er branchen , forretningsservice, , som rengøring hører under, den absolut mest fremtrædende blandt de thailandske kvinder., Pakistanske mænd kan derimod se langt efter gulvvask og toiletrens. Blandt disse arbejder næsten hver tredje nemlig inden for , transportvirksomhed, med jobbet som bus- eller taxichauffør som det altdominerende., En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på, hvilke brancher indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder inden for alt efter deres oprindelsesland., - Vi ser ofte, at personer med udenlandsk baggrund får arbejde inden for samme branche som deres bekendte i Danmark med samme baggrund. Der er altså i høj grad tale om netværksrekruttering, når personer med udenlandsk oprindelse finder arbejde, forklarer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet., Glæde over thai-kvinder, I rengøringsvirksomheden Renon nikker man genkendende til denne tendens. Virksomheden har mange thailandske kvinder ansat og drager stor fordel af, at kvinderne ofte anbefaler andre i deres omgangskreds til at arbejde samme sted., - Det er en let og enkel måde at finde nye, gode medarbejdere på, påpeger Lotte Mathiesen, der er driftschef i Renon., Hun glæder sig generelt over sine thailandske medarbejdere., - De er utrolig stabile og sætter en ære i deres arbejde. De hjælper hinanden på alle mulige måder - fx ved sygdom, hvor de hurtigt dækker ind for hinanden. Jeg fornemmer helt klart et stort sammenhold, hvilket er en kæmpe fordel for os som arbejdsgiver, siger Lotte Mathiesen., Landbrug populært blandt østeuropæere, Ser man på andre brancher, er det mere populært at arbejde inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, end i nogen anden branche for personer med rødder i de gamle russiske stater. Således er branchen den absolut største for mænd fra både Litauen, Letland og Ukraine., - Tilfældigheder kan gøre, at personer fra et bestemt land arbejder i en bestemt branche. I landbruget er det vigtigt for landmændene, at de kan få billig arbejdskraft pga. konkurrencen fra udlandet. Derudover er det måske ikke så fint at arbejde med landbrug for nogle nationaliteter, mens det er helt normalt for andre. Samtidig spiller det geografiske tilhørsforhold også ind. Østeuropæere er ikke så forankret som gruppe i få faste områder. De er derfor mere fleksible over for arbejde i yderområderne, hvor landbrugene jo oftest ligger, fortæller Jens Arnholtz Hansen., Bemærkelsesværdige ni ud af ti mænd fra Ukraine arbejder inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, , mens kvinderne fra den tidligere del af Sovjetunionen heller ikke holder sig tilbage. Her arbejder hver anden ukrainske kvinde i Danmark inden for landbrug., Kinesere jobber på hotel eller restaurant, Anderledes ser det ud, hvis du er mand, bosiddende i Danmark og født i Kina eller Thailand. Så er sandsynligheden nemlig størst for, at du arbejder på hotel eller i restaurant. Mere end hver tredje kinesiske mand i Danmark arbejder i branchen , hotel og restauration, , mens der er tale om hver fjerde indvandrer med thailandsk oprindelse., Kvinder i Danmark med mellemøstligt oprindelsesland har størst hang til arbejde i børnehaver, vuggestuer og institutioner for voksne. Hver fjerde kvinde fra Iran og Libanon samt hver femte kvinde med irakisk baggrund arbejder i branchen , sociale institutioner mv., Men også kvinder, der stammer fra Somalia, foretrækker arbejdet med bl.a. børn, handicappede og udviklingshæmmede allermest. Mere end hver tredje somaliske kvinde på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder i sociale institutioner., Til sammenligning er branchen , sociale institutioner mv., også mest populær blandt kvinder med dansk oprindelse. Lidt over hver femte danske kvinde arbejder i branchen, mens den mest populære branche blandt danske mænd er , bygge- og anlægsvirksomhed, . Her arbejder 13 pct. af de beskæftigede danske mænd. , Hvis du vil videre:, Du kan selv se mere om, , beskæftigede indvandere i Danmark fordelt efter branche og oprindelsesland, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 5. juli 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-05-Thai-kvinder-goer-rent

    Bag tallene

    Grøn økonomi

    Hvor meget udbetaler den offentlige sektor i miljøstøtte? Og hvad er indtægterne på grønne afgifter? Her finder du opgørelser fra det grønne nationalregnskab som dækker den offentlige sektors miljøudgifter og –indtægter, virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, virksomhedernes produktion af grønne varer og tjenester samt grønne afgifter og miljøstøtte., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Grønne afgifter, Her ser du statens indtægter fra grønne afgifter over en årrække. De grønne afgifter er inklusiv skat på ressourcerente, dvs. statens indtægt fra Nordsøen, og opgøres i løbende priser., Hent flere tal i Statistikbanken om Grønne afgifter (MREG21), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Grønne varer og tjenester, Her ser du omsætningen af grønne varer og tjenester i alt, samt fordelt på hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse , og , forskellige brancher. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet ved fx at reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Mere om figuren, Seneste opdatering, 22.11.2024, Opdateres næste gang, 17.12.2025, Kilder, Der er overordnet to fødekilder til statistikken., A. Spørgeskemaundersøgelse for 2013, 2015, 2017, 2019, 2021 og 2023, hvor der er spurgt om omsætning af grønne varer og tjenester fordelt på miljø- og resurseformål. Knap 1.700 virksomheder er udvalgt som stikprøve for 2023 dækkende ca. 3.600 virksomheder inden for de pågældende brancher. Der er anvendt en stratificeret udvælgelse., Der er overordnet grupperet efter branche og størrelse målt i antal beskæftigede (10-19, 20-49 og 50 og derover). I sidstnævnte gruppe er alle virksomheder udvalgt. Inden for strata i fremstillingsvirksomhed er forhåndsudvalgt virksomheder med grønne varer. Inden for rådgivning har ingeniørfirmaer fået særlig prioritet. I 2013 var virksomheder i branche 38 og 39 alle udvalgt, B. Anvendelse af eksisterende data fra bl.a. Danmarks Statistik, direkte eller i bearbejdet form., For begge hovedkilder gælder, at der sker en kombination med andre statstikker fra Danmarks Statistik for at kunne beregne beskæftigelse, værditilvækst og eksport., Spørgeskemaundersøgelsen, omfatter brancherne (2-cifret), hvor virksomheder med 10 ansatte og derover indgår i undersøgelsen: 13, 14, 16, 17, 18 (fra 2015) 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31 (fra 2021) 33, 38+39 (kun 2013), 41+42+43 (kun 2013+2015+2021), 71, 74 , Brancher, hvor omsætning mv. dækkes af "Øvrige kilder*: 01, 02, 03, 35, 37, 38+39(fra 2015), 41+42+43 (2017-2020, 2023), og 72, Der kan være grønne varer og tjenester i andre brancher (fx råstofudvinding), men bidraget vurderes til at være marginalt., Øvrige kilder som anvendes: - Regnskabsstatistik for primære erhverv - Skovstatistik - Regnskabsstatistik for private byerhverv - Firmastatistikken - Beskæftigelsesstatistik - Udenrigshandelsstatistik - Nationalregnskabsstatistik - Firmaernes køb og salg (momsstatistik) - Det Erhvervsstatistiske register inkluderende lønmodtagerbeskæftigelsen - Byggestatistik I afsnit 3.05 Databehandling er angivet, hvordan de forskellige kilder anvendes i beregningerne af de enkelte branchers bidrag, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Grønne varer og tjenester, Offentlig miljøstøtte, Her ser du den offentlige sektors udbetaling af miljøstøtte over en årrække. , Miljøstøtte er en samlet betegnelse for subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler med det formål at støtte miljøfremmende aktiviteter. Den gives til husholdninger, virksomheder, NGO’er og andre lande i form af udviklingsbistand., Hent flere tal i Statistikbanken om Miljøstøtte (MMS1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Offentlig miljøbeskyttelse, Her ser du den offentlige sektors udgifter til miljøbeskyttelse fordelt på forskellige aktiviteter. Aktiviteterne belyses ved hjælp af udgifter og indtægter blandt andet i forbindelse med forureningsbekæmpelse, spildevands- og affaldshåndtering, samt bevarelse og fremme af biodiversitet., Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlig miljøbeskyttelse (MREG22), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Grønne varer og tjenester, Grønne varer og tjenester belyser økonomi og beskæftigelse knyttet til markedsrettede varer og tjenester som bidrager til miljøbeskyttelse eller resursebesparelse. Resultaterne, hvor de første er fra 2012, viser omfanget af den økonomiske aktivitet på dette område. Resultaterne er en del af det grønne nationalregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Grønne varer og tjenester, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Formålet med Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er at belyse hvor mange direkte udgifter danske industrivirksomheder har til miljøbeskyttelse i form af interne udgifter, køb af miljøbeskyttelsestjenester og -varer samt udgifter til investeringer, enten i form af miljøkomponenten i forebyggende investeringer eller i rensende anlæg. Statistikken kan anvendes til at sammenligne miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher samt mulighed for international sammenligning. Statistikken er i sin nuværende form fra 2014 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Statistikken Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte sætter tal på den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med netop miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Tallene anvendes blandt andet til politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de forskellige EU-landes miljøindsatser. Statistikken går tilbage til 1995 og er en del af det grønne nationalregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Vand og spildevand, Statistikkerne om vand og spildevand opgør indvinding og forbrug af vand, samt udledning af spildevand fordelt på kommuner., Vandregnskabet belyser indvindingen af vand, anvendelsen i nationalregnskabets brancher og husholdninger samt belyser udledningen af spildevand via renseanlæg til miljøet. Vandregnskabet bygger på vand- og spildevandsstatistik, samt på mikrodata fra bl.a. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Jupiter database og Miljøstyrelsens punktkilderapporter., Det økonomiske vandregnskab belyser vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Regnskabet bygger på prisoplysninger fra vand- og spildevandsselskaber, der er medlemmer af DANVA, generelle virksomhedsoplysninger, befolkningstal og husstandssammensætning samt det fysiske vandregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Vand og spildevand, Brug for flere tal om Grøn økonomi?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om de enkelte afgiftstyper og mængden af miljøbeskyttelsesudgifter, der afholdes af industrien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jonas Foged Svendsen, Telefon: 21 34 73 19, Mail: , jfs@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/groen-oekonomi

    Emneside

    Museer

    Hvor mange besøgende har museerne i Danmark om året, og hvilke slags museer har flest besøgende? Du kan også finde tal for, hvor ofte vi går på museum og til arrangementer uden for museet og online. , Besøgende i museernes udstillinger over tid, Her kan du se antal af besøgende i museernes udstillinger. Tallene inkluderer også besøgende i forbindelse med arrangementer og undervisning., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museer (MUS1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Museernes besøgssteder, Her kan du se antallet af museernes besøgssteder opdelt på region og museumskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museers besøgssteder (MUS3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Andelen af besøgende i museernes udstillinger efter museumskategori , Her kan du se andelen af besøgende i udstillinger opdelt på museumskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museers besøgssteder (MUS3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Arrangementer uden for museet og onlinearrangementer efter museumskategori, Her kan du se antallet af deltagere til museernes arrangementer uden for museets adresse og til live-streamede onlinearrangementer., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet uden for museets adresse (MUS5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Hyppighed af museumsbesøg, Her kan du se, hvor ofte befolkningen går på museum. Tallene stammer fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor befolkningen bliver spurgt ind til kultur og fritidsvaner, herunder besøg på museum inden for de seneste 12 måneder., Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af biograf, udøvende kunstarter, udstilling, bibliotek, sportsbegivenheder og kulturarv (år) (KV2AHYP2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.3.2025, Opdateres næste gang, 4.3.2026, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Undersøgelsen for 2025 blev ikke indsamlet i første kvartal, men i stedet med en dobbelt stikprøve i andet kvartal. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kulturvaneundersøgelsen, Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Museer, Statistikken belyser antallet af danske museer samt aktiviteten på museerne opgjort i besøgstal og årlige åbningstimer og omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer. Statistikken har været udarbejdet årligt siden 1984, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2009 frem for statslige og statsanerkendte museer mens ikke-statsstøttede museer er sammenlignelige fra 2016 og frem. Fra 2022 og frem belyser statistikken også antallet af frivillige på museet og frivilligtimer, entréindtægter, samt arrangementer uden for huset og online (livestream) og deltagelse til disse., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Brug for flere tal om Museer?, Nedenfor finder du detaljerede tal om besøgende og andre aktiviteter på de enkelte statslige og statsanerkendte museer på årsbasis. Du kan også, selv søge videre i , Statistikbanken, . Du kan bl.a. finde mere detaljerede tal over museernes aktiviteter på hovedafdelingsniveau, og på museernes besøgssteder, samt finde oplysninger om entrébillettype. I statistikbanken kan du udover besøgstal også finde tal om fx frivillige på museer, entréindtægter og åbningstimer., Gå til Statistikbanken,  , Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2024), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2023), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2022), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2021), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2020), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2019), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2018), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2017), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2016), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2015), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2014), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2013), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2012), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2011), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2010), Afsluttet liste over besøgstal for alle museer 2008 til 2015 , Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/museer

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation