Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 531 - 540 af 1131

    Turistovernatninger i Danmark steg med 22 pct. på et år

    Turismen i Danmark har nu godt og grundigt overhalet niveauet før COVID-19. I 2022 lå antallet af turistovernatninger knap 12 pct. højere end i 2019. I det seneste år af perioden tog overnatnings-tallet et ekstra stort hop opad: fra 2021, der var præget af COVID-19, til 2022 steg antallet med 22 pct. , 15. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antallet af turistovernatninger i 2022. Rettelser foretaget 4. september 2023., I 2022 kom det samlede antal turistovernatninger i Danmark op på , 62,9, mio. svarende til en stigning på 22 pct. i forhold til året før. , Indstiller man kikkerten på et tilbageblik til 2019 - dvs. lige inden COVID-19 ramte dele af turismeerhvervet hårdt - er der også tale om en stigning. En lidt mindre stigning, men stadig en klar tendens. I 2022 var antallet af turistovernatninger i Danmark næsten 12 pct. højere end i 2019, hvor der var 56,1 mio. overnatninger., Heraf stod feriehusene for den største stigning hen over COVID-19-krisen målt i antal, nemlig , 2,5, mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, hvilket svarer til en stigning på , 12, pct. Campingpladserne tegner sig også for en pæn del af fremgangen i perioden; her var der 1,7 mio. flere overnatninger, svarende til en stigning på 15,5 pct. Endelig er hotellerne også med i den tunge ende af overnatnings-opsvinget med 1,4 mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, svarende til en stigning på 8,2 pct., FAKTA / Samlede antal overnatninger, De , 62,9, mio. overnatninger omfatter kun hoteller med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder., Højdespringerne det seneste år, Ser man udelukkende på udviklingen det seneste år, har hotellerne taget et markant spring på , 58,7, pct. flere overnatninger end i 2021. Feriecentrene er også steget markant med 36,1 pct. fra 2021 til 2022. I den mere stille ende med mindre procentuelle stigninger ligger lystbådehavne med en stigning på ni pct., campingpladser med syv pct. og feriehuse med seks pct., ”De overnatningsformer, der har haft den største procentvise stigning i overnatninger fra 2021 til 2022 er samtidig dem, der blev hårdest ramt under COVID-19”, siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Vandrerhjemmene havde ganske vist en iøjnefaldende stigning på hele 66 pct. fra 2021 til 2022, men de udgør samtidig en relativt lille del af det samlede overnatningstal. Det samlede antal overnatninger på vandrerhjem kom i 2022 således op på 1,7 mio., hvilket svarer til fire pct. af alle turistovernatninger sidste år., Til sammenligning fandt 37 pct. af overnatningerne sted i feriehusene, som generelt ligger helt i top, når det gælder andelen af turistovernatninger. Hotellerne kom ind på andenpladsen med 29 pct. af overnatningerne i 2022, mens campingpladserne stod for 20 pct. I den anden ende af skalaen ligger feriecentrene med syv pct., vandrerhjemmene med fire pct. og lystbådehavnene med to pct., Antal overnatninger fordelt på typer, 2002-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Udenlandske gæster vender tilbage, Fordelingen af overnattende turister fra henholdsvis Danmark og udlandet har ændret sig hen over de seneste 30 år, hvor tendensen er, at andelen af danske overnatninger stiger. I 1992 stod udenlandske turister for 63 pct. af overnatningerne. I 2006 havde fordelingen ændret sig til tæt på fifty-fifty, og under COVID-19-pandemien blev billedet vendt om med to tredjedele danske turistovernatninger i både 2020 og 2021. , Fra 2021 til 2022 steg andelen af udenlandske turister, så der stort set var lige mange overnatninger fra danske og udenlandske turister – med en lille overvægt af danske turister på 51 pct., Antal overnatninger i Danmark fra hhv. turister fra DK og fra verden udenfor DK, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Turisterne kommer især fra Tyskland, En helt overvejende del af de udenlandske turistovernatninger udgøres af gæster fra , vores nærmeste naboland mod syd, Tyskland. Sådan var det før COVID-19, og sådan var det stadig i 2022. Sidste år var der ca. , 19,4 mio. overnatninger fra tyske turister svarende til 63 pct. af de udenlandske overnatninger. , Rækkefølgen på Top 10-listen over andele af udenlandske turister i Danmark ligger i det hele taget meget stabilt hen over årene. Tager man et nedslag på årene hhv. 2014 (et godt stykke tid efter finanskrisen) og 2019 (året før COVID-19) og sammenligner med sidste år, er rækkefølgen fuldstændig den samme, nemlig denne:, Top 10 over udenlandske turister i Danmark 2022, 1. Tyskland, 63,0 pct.  (ca. 19,4 mio.), 2. Norge, 7,3 pct. (ca. 2,25 mio.), 3. Sverige, 5,5 pct. (ca. 1,69 mio.), 4. Holland, 5,5 pct. (ca. 1,68 mio.), 5. Storbritannien, 2,5 pct. (ca. 785.000),  6. USA, 2,3 pct. (ca. 722.000),  7. Frankrig,  , 1,2 pct. (ca. 370.000),  8. Italien,  , 1,1 pct. (ca. 337.000),  9. Schweiz,  , 1,0 pct. (ca. 307.000),  10. Spanien,  , 0,9 pct.  (ca. 277.000), Kilde: www. statistikbanken.dk/TURIST,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-15-turistovernatn-steg-22-pct

    Bag tallene

    Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

    Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct.  Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

    Bag tallene

    Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn

    48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter., 6. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Tæt på lige så mange børn som voksne var på krisecenter mellem 2017 og 2024. I alt var 14.300 voksne og 13.200 børn på krisecenter mindst én gang i perioden. Børn kommer på krisecenter i følge med deres forælder eller anden voksen. Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man er over 18 år og har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation., ”Krisecentre er et tilbud til voksne, men næsten lige så mange børn som voksne kommer på krisecenter. Flere end halvdelen af gangene, nogen blev indskrevet på et krisecenter fra 2017 til 2024, havde den voldsramte voksne et eller flere børn med sig,” siger Silas Turner, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2024 var lidt over 30 mænd og 1.400 kvinder på krisecenter med et eller flere børn., De fleste børn er små, Mange børn var i aldersgruppen 0-2 år, første gang de kom med på et krisecenter. Denne aldersgruppe udgjorde 30 pct. af børn, som Danmarks Statistik kender alderen på, på centrene i perioden 2017-2024. Antallet af børn falder med alderen., ”Det er ofte de helt små børn, der kommer med på krisecenter. Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med,” siger Silas Turner., Børn på krisecentre fordelt på alder, 2017-2024, Anm.: Alderen er børnenes alder ved første indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2024. Nogle børn kan derfor have være på krisecenter i en yngre alder før 2017. 13 pct. af børnene på krisecentre er anonyme. Anonyme børn er ikke med i opgørelsen af alder., Kilde: Krisecenterregistret, Børn er længere tid på krisecentrene, Når der er børn med på et krisecenter, er opholdet typisk længere, end når der ikke er børn med. Fx var der relativt flere voksne med børn end voksne uden børn på et krisecenter i mere end en måned mellem 2017 og 2024, mens de voksne uden børn oftere var på krisecenter i højst en uge. 56 pct. af opholdene med børn var således på minimum en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de voksne uden børn., ”Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre,” siger Silas Turner, med henvisning til at 11 pct. af opholdene med børn begyndte samme dag, som det forrige ophold sluttede. For voksne uden børn gjaldt det for godt 7 pct. af opholdene i 2017-2024., Opholdslængde på krisecentre for hhv. voksne uden børn og voksne med børn, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, De fleste har ét barn med, Næsten halvdelen af de gange, hvor voksne havde børn med sig på et krisecenter mellem 2017 og 2024, var der tale om et enkelt barn. Ved 37 pct. af opholdene havde den voksne to børn med, 13 pct. havde tre børn med, og 4 pct. havde fire eller flere børn med., ”Krisecentre er et tilbud om ophold til voksne, men når der er børn med, skal børnene også tilbydes hjælp, fx psykologhjælp. Når mange af de voksne har børn med, er det derfor både interessant og relevant, hvor mange børn som er med. Langt de fleste voksne med børn har ét eller to børn med, men mellem 2017 og 2024 var der alligevel over 1.600 ophold, hvor der var tre eller flere børn med,” siger Silas Turner., Andel ophold med børn fordelt på antallet af børn pr. ophold, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 indgår der kun kvinder i statistikken, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder. Inden mænd indgik i statistikken, udgav Danmarks Statistik en analyse om kvinder på krisecentre mellem 2017 og 2023. Læs analysen, , ’Kvinder på krisecentre’, her, ., Skal du på folkemøde på Bornholm? Kom og hør mere om børn på krisecentre i telt J24 torsdag d. 12. juni fra 14.00-15.00, når Silas Turner og Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik fremlægger statistik om børn på krisecentre. Herefter er vil et panel diskutere, hvordan vi som samfund bedst hjælper de børn, der kommer med på krisecenter. Se , hele Danmarks Statistiks program for Folkemødet her, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-06-06-naesten-halvdelen-af-beboerne-paa-krisecentre-er-boern

    Bag tallene

    Folkeskoleudgifter højest i ø-kommuner

    Læsø, Samsø, Langeland og Lolland er blandt de kommuner med de højeste udgifter pr. folkeskoleelev i 2023. , 20. august 2024 kl. 13:30 ,  , I sidste uge ringede det ind til første time efter sommerferien for landets 503.200 folkeskoleelever. , I gennemsnit brugte kommunerne 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023 ifølge de seneste kommunale regnskabstal. , Gennemsnittet dækker over stor variation kommunerne imellem. I 2023 gik spændet fra 64.000 kr. pr. elev om året i Kolding Kommune som det laveste til 141.500 kr. i Læsø Kommune som det højeste., Lige efter Læsø følger kommunerne Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Disse fem kommuner brugte som de eneste over 100.000 kr. pr. folkeskoleelev sidste år. Hvis man ser på grupper af kommuner, så brugte hovedstadskommuner 81.000 kr. pr. folkeskoleelev, mens storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner brugte henholdsvis 81.000, 76.000, 79.000 og 86.000 kr. pr. folkeskoleelev. (læs mere om kommunegrupper i faktaboksen)., Se , oversigt over de enkelte kommuners folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, Forskellene i udgifter pr. elev skal ses i lyset af de variationer i geografi og befolkningssammensætning, som kommunerne har, samt den politiske prioritering i kommunen, pointerer Maximilian Jerome Hueg, fuldmægtig i Dammarks Statistik. , ”Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever. Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever,” siger Maximilian Jerome Hueg., Udgifter pr. folkeskoleelev, 2023, Anm: Beløbet er nettodriftsudgifter pba. kommunale regnskabstal for 2023. Data er baseret på udgifter til offentlige folkeskoler, dvs. ’ren’ folkeskoleudgift (se faktaboks), Kilde: , www.statistikbanken.dk/NGLK,  , Hvis kommunernes udgifter var 1.000 kr., Samlet set tegner folkeskolen sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Denne andel har ligget på nogenlunde samme niveau siden 2012., I 2023 brugte alle landets kommuner tilsammen ca. 62 mia. kr. på folkeskolen m.v., hvis man ser på de samlede udgifter til folkeskolen, dvs. den post i kontoplanen, som dækker folkeskolen. Denne post omfatter også bl.a. SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter. En mere detaljeret forklaring af, hvordan folkeskolen er blevet opdelt ud fra kontoplanen, kan findes i faktaboksen nederst i artiklen., Kommunernes samlede årlige nettodriftsudgifter lød på 402 mia. kr. sidste år., Hvis man ikke til dagligt jonglerer med beløb i milliardklassen, kan så store beløb være abstrakte at forholde sig til. For overskuelighedens skyld har vi omregnet fordelingen af kommunernes driftsudgifter til andele af 1.000 kr. Med andre ord: Hvis alle kommunernes udgifter skulle betales med en tusindkroneseddel, ville 155 kr. gå til folkeskolen., Den største post på den kommunale tusindkroneseddel er sociale opgaver og beskæftigelse, som tegner sig for 580 kr. af de 1.000 kr. Området består af en række underområder, blandt andet tilbud til ældre, som står for 133 kr. af de 1.000 kr., og dermed er socialområdet den største undergruppe. Tilbud til voksne med særlige behov står også for en stor del af budgettet med 100 kr. ud af tusindkronesedlen., Udgifter til beskæftigelse ligger under de to underposter senior- og førtidspension samt kontante ydelser., Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består bl.a. af transport og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Fakta, Læs mere om de forskellige , kommunegrupper, .,  , Udgifterne pr. elev er taget fra tabellen , NGLK i Statistikbanken, . Dette dækker over de samlede nettodriftsudgifter for funktion , 3.22.01 Folkeskolen, i kommunernes autoriserede kontoplan, divideret med antallet af skoleelever for det samme år som udgifterne er beregnet ud fra. , (Se mere i statistikdokumentationen tilknyttet tabellen)., Udgifterne til Folkeskolen m.v. i afsnittet ’Hvis kommunernes udgifter var 1000,- kr.’ dækker over hele hovedfunktion 3.22 i kommunernes autoriserede kontoplan og indeholder derfor udover ”rene” udgifter til folkeskolen, også udgifter til eksempelvis skolefritidsordninger, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og bidrag til statslige og private skoler., Der fokuseres på hovedfunktionerne, når kommunernes regnskaber samles, da forskelle i konteringen kan skabe usikkerhed. Det giver et mere pålideligt grundlag og reducerer risikoen for fejltolkninger, som kan opstå ved kontering på underfunktionsniveau. Dermed opnår vi en mere præcis forståelse af kommunernes økonomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-20-kommunernes-folkeskoleudgifter

    Bag tallene

    32.100 ukrainske statsborgere har opholdstilladelse efter særloven

    Den 1. oktober 2024 havde 32.100 ukrainske statsborgere opholdstilladelse i Danmark efter særloven. 27 pct. er under 18 år, og der bor flest i landets fire største byer. , 24. februar 2025 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, og , Lisbeth Harbo, I dag er det tre år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Vi har set nærmere på de personer, som har fået ophold i Danmark efter særloven for fordrevne fra Ukraine. , Den 1. oktober 2024 udgjorde antallet af ukrainske statsborgere med ophold efter særloven 32.100 personer. Blandt disse var 27 pct. børn og unge under 18 år, dvs. 8.500 personer. Kønsfordelingen blandt personer over 18 år var henholdsvis 65 pct. kvinder og 35 pct. mænd. 89 pct. af de voksne var i alderen 18-64 år. , I krigens første år var der en relativ stor indvandring af ukrainske statsborgere i månederne marts-juni 2022, men også i de efterfølgende år er der løbende indvandret ukrainske statsborgere, som har fået ophold efter særloven., ”Hvor de ukrainske statsborgere, som indvandrede i krigens første måneder, i høj grad var kvinder og børn, er gruppen efterfølgende lidt mere jævnt fordelt. Der er dog stadig en stor andel børn og kvinder blandt de indvandrede ukrainske statsborgere, hvilket er anderledes end for indvandrergruppen som helhed,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ukrainske statsborgere efter særloven i Danmark efter køn og alder, pr. 1. oktober 2024, Kilde: Særkørsel. , Flest ukrainske statsborgere i de store byer , Ikke overraskende boede der antalsmæssigt flest ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i de fire kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg, svarende til i alt 7.500 personer. Andelene i forhold til kommunernes samlede befolkning i disse fire kommuner var 0,5-0,6 pct.  , I Lemvig Kommune var der den 1. oktober 2024 bosat 200 ukrainske statsborgere med ophold efter særloven, svarende til 1,1 pct. af kommunens befolkning. Dermed er Lemvig Kommune den kommune i landet, hvor ukrainske statsborgere med ophold efter særloven udgør den største andel af kommunens befolkning den 1. oktober 2024. I alle øvrige kommuner udgør andelen under 1,0 pct., Ukrainske statsborgere efter særloven er især ansat inden for områder som rengøring, hoteller og restauranter, Af de 32.100 ukrainske statsborgere, som er omfattet efter særloven, var 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i 3. kvartal 2024. , Zoomer vi ind på de 18-64-årige, så var der 12.100 personer i beskæftigelse, hvilket svarer til 58 pct. af de 20.900 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven., "I 3. kvartal 2024 var 58 pct. af de 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i lønmodtagerbeskæftigelse - i 3. kvartal 2022 var det omkring en tredjedel,” siger Lars Peter Christensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Ser vi på branchefordelingen for de ovennævnte 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse, så var det især inden for de brancher, som omfatter rengøring og vikarbureauer samt hoteller og restauranter, at gruppen havde fundet beskæftigelse. , I 3. kvartal 2024 havde omkring 2.200 ansættelse i hoteller og restauranter, og der var ligeledes 2.200 i den branche, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Desuden havde 1.700 ansættelse inden for branchen handel, 1.600 inden for industri, og 1.500 i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri, som hovedsageligt omfatter landbrug for de ukrainske statsborgeres vedkommende., Antal lønmodtagere, ukrainske statsborgere efter særloven, 3. kvt. 2024, Kilde: Særkørsel., Faktaboks: , Alle tal i artiklen er baseret på særkørsel med anvendelse af Danmarks Statistiks befolkningsstatistik kombineret med statistikken 'beskæftigelse for lønmodtagere'. , Særloven: , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine., Ukrainske statsborgere kan også opholde sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag end efter særloven, hvorfor det totale antal ukrainske statsborgere i Danmark den 1. oktober 2024 var 46.025 personer, heraf 42 pct. mænd og 58 pct. kvinder. Se tabel , www.statistikbanken.dk/FOLK1B, ., Danmarks Statistik opgør også befolkningen efter personernes oprindelsesland i , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, , og 1. oktober 2024 var der 48.255 med oprindelse i Ukraine, heraf var 91 pct. indvandrere og 9 pct. efterkommere., Derudover opgør Danmarks Statistik antal indvandrere med lønmodtagerjob i , www.statistikbanken.dk/LBESK46, . Denne tabel er underopdelt efter udvalgte oprindelseslande, herunder Ukraine. I 3. kvartal 2024 var der i alt 22.220 indvandrere med lønmodtagerjob med Ukraine som oprindelsesland. Disse tal er også fordelt efter køn og branchegrupper.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-02-24-Ukrainske-statsborgere

    Bag tallene

    Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

    Indvandrere med ikke-vestlig baggrund har en markant lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Forskellen er særlig tydelig i forhold til dødsårsager relateret til rygning og alkohol, 30. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, og Thomas Michael Nielsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik,  , Normalt har arbejdsløshed, lav uddannelse og fysiske og psykiske skader negativ indvirkning på, hvor længe en person lever. Ikke-vestlige indvandrere i Danmark har generelt lavere beskæftigelses- og uddannelsesniveau end personer med dansk oprindelse, og der er relativt flere ikke-vestlige indvandrere, som modtager kontanthjælp og førtidspension. Samtidig har en betydelig del af de ikke-vestlige indvandrere flygtningebaggrund, hvilket for mange indebærer et dårligere helbred som følge af fysiske og psykiske skader. Alligevel viser det sig nu, at både vestlige og ikke-vestlige indvandrere har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse., Danmarks Statistik udgiver hvert år publikationen Indvandrere i Danmark, som med statistik sammenligner indvandrere og efterkommere med personer med dansk oprindelse inden for områder som uddannelse, arbejdsmarked og kriminalitet. I forbindelse med dette års udgave er der for første gang blevet lavet nogle analyser af dødelighed, og det er her, vi er kommet frem til det overraskende resultat., Ny befolkningssammensætning kræver ny metode, Middellevetiden for 0-årige er normalt den mest anvendte indikator for en befolknings dødelighed. Den er imidlertid ikke velegnet til at beskrive indvandreres dødelighed, da indvandrerbefolkningerne typisk har meget små årgange blandt de unge og ældre. I stedet har vi i Danmarks Statistik valgt at lave nogle beregninger, der tager udgangspunkt i alle dødsfald i perioden 2005-2009 for 25-89-årige opdelt på femårs aldersgrupper, køn og herkomst. , Den centrale ide er, at man med udgangspunkt i antallet af døde personer med dansk oprindelse, beregner antallet af døde, som indvandrerbefolkningerne ville have haft, hvis deres dødelighed havde været magen til dødeligheden for personer med dansk oprindelse. , Det beregnede antal døde bliver herefter sammenlignet med indvandrerbefolkningernes faktiske antal døde. På den måde kan man vurdere, om indvandrerne har en over- eller underdødelighed sammenlignet med personer med dansk oprindelse., Samme dødelighed ville betyde 32 procent flere døde kvinder, Der er beregnet nogle såkaldte dødelighedsindeks, hvor værdien for personer med dansk oprindelse er sat til indeks 100. For de vestlige indvandrere er indeksene udregnet til 92 for mænd og 93 for kvinder. Det er imidlertid for ikke-vestlige indvandrere, at forskellen er særligt stor. Deres dødelighedsindeks er beregnet til 80 for mændene og 76 for kvinderne. , Mere konkret svarer de ikke-vestlige indvandreres underdødelighed til, at der årligt i perioden 2005-2009 er døde 98 færre mænd og 83 færre kvinder, end der ville have gjort, hvis de ikke-vestlige indvandrere havde haft en dødelighed magen til personer med dansk oprindelse. Disse tal lyder måske ikke af meget i sig selv, men det er meget høje tal, når man sammenholder dem med, at der i perioden i gennemsnit kun døde 391 mænd og 257 kvinder årligt blandt de ikke-vestlige indvandrere. Havde de ikke haft en underdødelighed, ville der være døde 25 pct. flere mænd og 32 pct. flere kvinder., Bedre helbred eller helt andre forklaringer?, Men når nu alle odds umiddelbart taler imod, hvorfor har de ikke-vestlige indvandrere så alligevel lavere dødelighed end resten af befolkningen?, En mulig forklaring på indvandrernes lavere dødelighed kan være, at de er helbredsmæssigt stærkere end befolkningen med dansk oprindelse som følge af en selektionseffekt. Denne teori siger, at det er personer, som har et godt helbred, der vælger at udvandre til et andet land. Er det korrekt, vil indvandrere være underrepræsenteret i grupper af svært syge personer med høj dødsrisiko. Det er imidlertid en teori, der er meget vanskelig at bevise i praksis, og mod teorien taler også, at mange ikke-vestlige indvandrere er kommet til Danmark som familiesammenførte. , En anden teori siger, at indvandrere kan have lavere dødelighed, hvis de i stort omfang vælger at tage tilbage til hjemlandet, når de bliver alvorligt syge og således får en højere dødsrisiko. På den måde vil de være ude af den danske befolkning, når de dør. Udvandringen fra Danmark af ældre ikke-vestlige indvandrere er imidlertid så begrænset, at denne teori ikke kan forklare nogen nævneværdig del af indvandrernes underdødelighed. , Indvandrere får sukkersyge, danskere får kræft, Det er naturligvis også oplagt, at der kan være forskelle i livsstilen, som kan bidrage til forskellen i dødeligheden. Med livsstilsfaktorer, der påvirker personers helbred, tænker man ofte på kost, rygning, alkohol og motion - de såkaldte KRAM faktorer. , Danmarks Statistik har ingen oplysninger om befolkningens vaner vedrørende KRAM faktorerne, der kan kobles på enkelte personer. Vi har derimod detaljerede oplysninger om dødsårsagerne for dødsfald frem til og med 2008. , Gennemgående har de ikke-vestlige indvandrere en underdødelighed inden for næsten alle dødsårsager. En markant undtagelse er sukkersyge, hvor både mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere har en overdødelighed. Derimod har indvandrere en underdødelighed inden for stort set alle kræftformer. Blandt kvinderne gælder det i særlig høj grad lungekræft, og her virker det oplagt at koble deres lavere dødelighed sammen med mindre rygning. , Blandt mændene er der tilsvarende en markant underdødelighed inden for sygdomme, der kan relateres til alkohol. Her virker det også oplagt at koble den lavere dødelighed sammen med et lavere alkoholforbrug eller slet intet. , Hvorvidt det er livsstil eller grundlæggende helbredsforskelle, der forklarer dødelighedsforskellen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere, er ikke fuldstændigt klart. Formentlig er der tale om en kombination af flere faktorer. Under alle omstændigheder er forskellen betydelig. Havde personer med dansk oprindelse haft dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det have betydet 33.000 færre dødsfald fra 2005 til 2008, eller 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige., Du kan finde yderligere oplysninger i publikationen , Indvandrere i Danmark 2010, , som kan hentes gratis som pdf-fil på Danmarks Statistiks hjemmeside ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-30-Indvandreres-doedelighed

    Bag tallene

    Mænd bruger flest penge på e-handel

    Mænd bruger flere penge end kvinder, når de e-handler. Netmagasinet tager her pulsen på de e-handlende og giver et billede af, hvem der handler, hvor ofte, hvor meget og ikke mindst hvilke ting, der bliver handlet., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kvinderne har traditionelt altid haft bukserne på, når det drejer sig om at shoppe. Men på internettet markerer mændene sig faktisk som dem, der bruger flest penge. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., Her er 4.300 personer blevet spurgt om deres vaner på internettet. Mens hver femte e-handlende mand altså løftede sløret for et forbrug på over 5.000 kr., kan kun hver syvende kvinde bryste sig med samme forbrug over nettet de seneste tre måneder., - De ting, mænd køber, er både større og dyrere, end det kvinderne køber. Så ligesom i det virkelige liv, er der også forskel på mænd og kvinder på nettet, siger Morten Kamper, direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)., Supershoppere på Sjælland, Internettets supershoppere bor typisk i Region Sjælland. Her er det nemlig lidt mere end hver femte e-handler, der har brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. E-handlerne i Region Hovedstaden følger lige efter, mens de e-handlende i Region Syddanmark holder mest igen på kontanterne - eller rettere på Dankortet, som er e-handlernes foretrukne betalingsmiddel. Andelen af netkøbere med et forbrug på over 5.000 kr. er nemlig lavest i den syddanske region., Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet fortæller også, at jo flere børn en familie har, jo flere penge bruger familien på internettet. Til spørgsmålet om, hvorfor man handler på internettet, spiller bekvemmeligheden mere og mere ind, jo flere børn man har., Ni ud af ti familier med flere end to børn mener, at bekvemmeligheden er vigtig eller meget vigtig, når de handler over internettet, mens lidt færre - nemlig otte ud af ti - familier uden børn deler samme opfattelse., - Forbrug direkte til børnene udgør en stadig stigende post hos børnefamilier. Man bruger generelt også flere penge, når man har flere børn. Nethandel appellerer til travle mennesker, og det er børnefamilierne, fortæller erhvervssociolog Eva Steensig fra Lighthouse Cph., Mænd handler mest på nettet, Flere og flere i Danmark handler på nettet. Mændene er klart de mest aktive. Inden for det seneste år har 66 pct. af mændene handlet på nettet, mens kvinderne ligger lidt lavere med 61 pct. Det er for begge køns vedkommende en pæn stigning i forhold til for bare to år siden, hvor 60 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne havde handlet på nettet inden for det seneste år., Der er flere årsager til den øgede handel på nettet, mener FDIH-direktør Morten Kamper. En af årsagerne er bekvemmelighed., - På internettet kan du handle, når du vil. Du har samtidig mulighed for at sammenligne produkterne med hinanden, udbuddet er større, og prisen ofte lavere, forklarer han., Flere vil handle på nettet, FDIH-direktøren er sikker på, at endnu flere vil handle over nettet i fremtiden. Det betyder, at flere detailhandelskæder, der hidtil ikke har vægtet nethandel højt, vil skulle tænke anderledes., - Vi vil uden tvivl se flere af de store, etablerede detailhandelskæder blive mere aktive på nettet. Det er godt for samfundet og ikke mindst for brugerne. Men det giver også store udfordringer for virksomhederne selv. Hvis de kun har en fysisk forretning, vil de jo ligge i konkurrence med sig selv, hvis de går på nettet, siger Morten Kamper., Mænd handler hyppigere end kvinder på internettet. Op imod hver tiende e-handlende mand har handlet flere end ti gange på internettet inden for de seneste tre måneder. Det er næsten dobbelt så stor en andel som hos de flittigste e-handlende kvinder., Forskellige varer i e-indkøbskurven, Der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder køber, når de handler på internettet. Ikke overraskende hælder mændene til de mere tekniske varer som mobiltelefon, kamera, tv og computer, mens kvinderne sætter sig på de blødere varer i form af dagligvarer, tøj, sports- og fritidsudstyr., - Der er jo forskel på, hvad mænd og kvinder interesserer sig for. Nettet giver os mulighed for at forfølge det, vi synes er interessant. Det tvinger os ikke til at forholde os til alt muligt andet og alle mulige andre produkter. Vi går ikke lige forbi en palle med vaskepulver eller el-pærer og skal forholde os til, om vi nu også mangler noget af det. Vi kan dyrke og forfølge den varekategori, der optager os, og det er medvirkende til, at forskelle på mennesker og forskel på køn bliver endnu mere udpræget i vores forbrug på nettet, forklarer erhvervssociolog Eva Steensig., Hver anden e-handlende kvinde har købt tøj, sports- eller fritidsudstyr over nettet inden for det seneste år, mens hver tredje e-handlende mand har købt computerudstyr. Det absolut mest købte over nettet for både mænd og kvinder er billetter til teater, biograf eller koncerter, hvilket næsten to ud af tre har købt inden for det seneste år. Rejser og overnatninger i forbindelse med rejser følger lige efter. Halvdelen af netkøberne har således købt en rejse eller overnatning., Hvis du vil videre..., Se mere om Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, ., Du kan også se flere resultater fra undersøgelsen og om it generelt på , www.dst.dk/it, ., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 26. oktober 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

    Bag tallene

    Årbøger går online

    Septemberforlig, verdenskrig, ungdomsoprør og oliekrise. Danmarks Statistik samler nu flere markante begivenheder i en historisk føljeton, der de næste måneder tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag., 2. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1896-1910:, FAGFORENINGER OG INDKOMSTSKAT OPSTÅR, Allerede ved synet af det gulnede omslag og de porøse sider forstår man, at der her er tale om noget helt specielt: Den allerførste Statistisk Årbog fra 1896., Årbogen blev udgivet af Statens statistiske Bureau, som vi i dag bedre kender under navnet Danmarks Statistik. For første gang blev det muligt at se oplysninger "saa langt ned, som det overhovedet var muligt at skaffe Materialet til Veje indtil den Dag, Arket gik i Trykken", som forordet beskriver., Nogle af de oplysninger, som befolkningen i slutningen af 1800-tallet for første gang fik mulighed for at se, var blandt andet særdeles detaljerede dødsårsager. Her optræder både brændevinssygdom, kolera og akut diarré samt lungesvindsot. Sidstnævnte som den absolut mest fremtrædende dødsårsag med knap 1.500 døde i 1894., Men også andre områder som fx kreaturholdet blev belyst i detaljeret grad. Ringkøbing Amt toppede med flest får med (147.650 af slagsen), mens Holbæk Amt kunne smykke sig med flest svin. Dem var der 80.295 af. Desuden ses det, at over halvdelen af de værnepligtige målte mellem 62 og 65 tommer. I nutidige mål svarer det til en højde mellem 162 og 170 cm., Septemberforliget satte sit præg, Store begivenheder har gennem tiderne også sat sit præg på årbøgerne. Efter en 19 uger lang storkonflikt indgik De Samvirkende Fagforbund (nu LO) og arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i september 1899 en aftale, der siden hen blev kaldt Septemberforliget. Aftalen slog fast, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold., - Forliget blev af begge parter betegnet som en sejr. Det var det også i den forstand, at det uden statslig indblanding lykkedes parterne at fastlægge regler for det fremtidige forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, fortæller professor i historie, Knud J.V. Jespersen., Septemberforliget 1899 kaldes med god ret arbejdsmarkedets grundlov, og dets grundlæggende bestemmelser er i dag fortsat retningsgivende for det danske aftalesystems virkemåde., Allerede i Statistisk Årbog året efter indgik for første gang en tabel over "Arbejdsgiverforeninger og Fagforeninger den 1. Januar 1900". Her blev belyst, at i alt 50 arbejdsgiverforeninger samlet havde 7.200 medlemmer, mens hele 1.195 fagforeninger brystede sig med 96.300 medlemmer., Indkomstskatten ser dagens lys, Indtil slutningen af 1800-tallet fik staten primært sine indtægter fra afgifter og skatter på landbruget. Men efter et regeringsskifte i 1901, hvor Venstre, der repræsenterede landbruget, fik flertal i Folketinget, lykkedes det for partiet af lægge noget af landbrugets skattebyrde over på byerne. I maj 1903 blev skattereformen vedtaget med virkning fra 1904, og den progressive indkomstskat havde set dagens lys., Det gjorde den også første gang i Statistisk Årbog året efter i 1905, hvor en helt ny tabel "De nye Statsskatter" viste, at godt 300.000 skatteydere i perioden 1904-1905 i gennemsnit tjente 2.200 kr. om året (svarende til ca. 130.000 kr. i 2008) og efter diverse fradrag i gennemsnit betalte 19 kr. (ca. 1.100 kr. i 2008) i indkomstskat., En anden ny skat, der samtidig opstod, var formueskatten, som årligt udgjorde 0,6 promille. Her var den gennemsnitlige indbetaling på godt 10 kroner (ca. 600 kr. i 2008) om året. Formueskatten blev i øvrigt afskaffet 91 år senere i 1995., Biler var et statussymbol, Værkfører Urban Johansen fra Nørrebro i København byggede i 1888 den første bil i Danmark nogensinde, kaldet Hammelbilen. Årene efter kom flere automobiler til, hvoraf mange i begyndelsen primært blev brugt til motorsport. Men med tiden udviklede de sig til at være et statussymbol for de velstående i befolkningen., I Statistisk Årbog 1909 indgik for første gang antallet af indregistrerede automobiler og motorcykler. Her kunne man se, at der 1. januar 1909 i alt fandtes 707 biler i Danmark. Ni ud af ti biler hørte til i byerne - heraf over halvdelen i København. Der var knap 3.500 motorcykler i landet, men her fordeltes de næsten ligeligt mellem byer og landdistrikter - dog med en lille overvægt til byerne., Nye tabeller i Årbogen, Selv om Statistisk Årbog i perioden 1896-1910 stadig var i sine spæde leveår, udviklede den sig støt år for år med nye tabeller og med udvidelse af eksisterende tabeller. Af andre nye tabeller i perioden kan blandt andet nævnes "Data om Skilsmisser i Danmark" (1899), "Kommunale Valg" (1901), "Danske, i forskellige udenlandske Stater" (1902), "Telefonvæsenet i Danmark" (1902), "Detailpriser" (1905), "Fagforeningernes Arbejdsløse og den til disse udbetalte Understøttelse" (1906), "Sygeplejeforeninger" (1908) og en masse andre statistikker og tabeller., Allesammen med til at give et mere nuanceret billede af samfundet, som det så ud dengang. Med Statistisk Årbogs komme og regelmæssige årlige udgivelse var en væsentlig grundsten i dansk samfundshistorie født., Hvis du vil videre, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 2. oktober 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-02-Aarbogsarkiv01

    Bag tallene

    Folkepensionen fylder 60 år: Næsten hver femte dansker modtager nu pensionen

    1. april har den danske folkepension eksisteret i 60 år, og i 2016 modtog 1,1 mio. personer pensionen. Andelen af folkepensionister er de seneste år steget mest i det nordligste Sjælland – mindst i de største byer. I flere kommuner er over 30 pct. af indbyggerne nu folkepensionister. Også i udlandet stiger antallet af modtagere af dansk folkepension., 31. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Da folkepensionen trådte i kraft for 60 år siden modtog , 384.000 personer ydelsen, . Siden er antallet af folkepensionister i Danmark steget. , De seneste år er antallet vokset, fra 870.000 personer i 2008 til 1,1 mio. i 2016. Stigningen siden 2008 betyder, at andelen af folkepensionister blandt hele befolkningen er steget fra 15,8 pct. i 2008 til 19,2 pct. i 2016., I hele perioden fra 2008 til 2016 har flere kvinder end mænd modtaget folkepension. I 2016 var 500.000 mænd og 600.000 kvinder på folkepension. Det skyldes primært, at kvinder lever længere end mænd., Andelen af befolkningen, som folkepensionisterne udgør, varierer mellem kommunerne. Men sammenligner man 2008 med 2016, er tendensen, at andelen af befolkningen på folkepension, er vokset over hele landet. , I 2008 var det kun i Læsø og Ærø Kommuner, at mere end hver fjerde indbygger var folkepensionist. I 2016 fik Læsø og Ærø følgeskab af Samsø, Langeland, Fanø, Odsherred, Lolland, Bornholm og Hørsholm Kommuner, hvor mere end hver fjerde beboer nu også var på folkepension. , Omvendt modtog under 16 pct. af befolkningen folkepension i 40 kommuner i 2008. I 2016 var det kun tilfældet i København, Århus, Ishøj og Frederiksberg Kommuner., Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, . , Kommuner med lavest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ishøj, 10,4, København, 9,9, København, 10,5, Aarhus, 13,8, Egedal, 11,9, Ishøj, 15,1, Aarhus, 12,0, Frederiksberg, 15,9, Albertslund, 12,0, Gladsaxe, 16,1, Skanderborg, 12,1, Odense, 16,4, Høje-Taastrup, 12,6, Høje-Taastrup, 16,5, Solrød, 12,8, Skanderborg, 16,8, Favrskov, 13,1, Hvidovre, 16,8, Greve, 13,5, Albertslund, 16,9, Kommuner med højest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ærø, 26,5, Læsø, 34,6, Læsø, 25,3, Ærø, 33,5, Langeland, 24,6, Samsø, 31,9, Samsø, 23,7, Langeland, 31,5, Lolland, 21,2, Fanø, 30,2, Odsherred, 20,4, Odsherred, 28,0, Hørsholm, 20,3, Lolland, 27,2, Bornholm , 20,1, Bornholm, 26,9, Guldborgsund, 19,8, Hørsholm, 25,4, Fanø, 19,7, Guldborgsund, 24,9, Stigning i langt de fleste kommuner, Fra 2008 til 2016 er andelen af befolkningen, der modtager folkepension, stort set steget i alle kommuner. Kun i København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre Kommuner er andelen faldet og i alle tre kommuner under 1 procentpoint. , Til sammenligning er andelen af folkepensionister steget mest i ø-kommuner som Fanø (10,5 procentpoint), Læsø (9,3 procentpoint) og Samsø (8,2 procentpoint). Ser man bort fra øerne, har Odsherred Kommune oplevet den største stigning i andelen af indbyggere, der modtager folkepension. Her er stigning 7,6 procentpoint fra 20,4 pct. af befolkningen i 2008 til 28,0 pct. i 2016. Lige efter Odsherred ligger Gribskov Kommune, hvor andelen af folkepensionister er steget med 7,4 procentpoint fra 16,6 pct. i 2008 til 24,0 i 2016., Overordnet gælder det, at andelen af folkepensionister blandt indbyggerne vokser langsomst i og omkring de store byer. I 17 kommuner er andelen af folkepensionister vokset med mindre end 3 procentpoint. Disse kommuner er de fire største byer (København, Århus, Odense og Aalborg) to jyske kommuner (Kolding og Horsens) og 11 kommuner omkring København.,  , Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, ., Flere folkepensionister i udlandet, Ligesom det samlede antal folkepensionister er antallet af modtagere af folkepension uden for Danmarks grænser også steget. I 2007 modtog 27.000 , personer bosat i udlandet folkepension, . I 2016 var antallet 46.900., Stigningen i modtagere i udlandet kan ikke udelukkende forklares ved, at der er blevet flere folkepensionister i det hele taget. Andelen af folkepensionisterne, der ikke bor i Danmark, er steget fra 3,2 pct. i 2007 til 4,3 pct. i 2016., De fleste modtagere af folkepension, der bor uden for Danmarks grænser, bor i vores nabolande, Sverige (12.800), Tyskland (6.200) og Norge (6.000)., I Spanien bor også en del folkepensionister. Disse personer er i højere grad flyttet ud af landet senere i deres liv, end dem, som bor tættere på Danmark, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Om folkepension, Folkepensionsalderen har ændret sig gennem årene. I øjeblikket er den 65 år, men fra 2019 til og med 2022 sættes folkepensionsalderen gradvist op, så den i 2022 er 67 år., Se antallet af folkepensionister fra 1984 til 2006, Se antallet af folkepensionister fra 2007 til 2016, Læs mere om, hvem der kan få folkepension på , borger.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-31-Naesten-hver-femte-modtager-nu-folkepension

    Bag tallene

    Danmark og danskerne på godt og ondt

    De hedder Jens og Anne Jensen og har været gift i fem år. De har 1,9 børn, som hedder Lucas og Mathilde, hvis de er født i 2008. Netmagasinet tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Jens og Anne Jensen ryger muligvis snart ud i en krise i deres ægteskab. Ægteparret har nemlig været gift i fem år, og de fleste par, der blev skilt i 2008, gik typisk hver til sit efter 5-6 års ægteskab., Det fiktive ægtepar i denne artikel kan dog også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks år. Jens og Anne er nemlig mest af alt sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2009., Så tilbage til vores kære ægtepar. Han er 39 år og hun 41 år, hvilket er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Jens bør i realiteten dog være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse. Men lad nu det ligge., Anne lever længst. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 80 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 76 år., Parret har 1,9 børn, som - hvis de var født i 2008 - typisk hedder Lucas og Emma. Men børnene - i hvert fald det ene af dem - er nok snarere født for 14 år siden. Her var Anne 27 år, hvilket i 1995 også var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder. I dag er gennemsnitsalderen 29 år. I øvrigt betyder det, at Annes første barn typisk hedder enten Camilla eller Mathias, der var de mest populære navne i 1995. I dag ligger Camilla helt nede som nr. 45, mens Mathias indtager 11. pladsen for de mest populære drengenavne i 2008., Arbejder i den private sektor, Forældrene Anne og Jens arbejder begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af 3F. Hun kører 14,8 km til arbejde i familiens ene bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere - nemlig 21,2 km - til arbejde. Hvis han altså har et arbejde. Det er nemlig i højere grad mænd end kvinder, der lige for tiden står i den stadig forholdsvis korte arbejdsløshedskø., Jens tjener mere end Anne og har en gennemsnitlig indkomst på 318.200 kr. mod Annes 231.600 kr. En stor del af denne indkomst tilfalder dog ikke familien selv, da der jo også skal betales indkomstskatter mv. og eventuelle renteudgifter på lån. Størstedelen af indkomsten går til forbrug, mens familien sparer en mindre del op., Når familien ikke er på arbejde for at tjene penge til forbruget, sidder de i gennemsnit dagligt 2 timer og 47 minutter foran deres fladskærms tv. Børnene bruger dog mindre tid foran skærmen end de voksne. Når fjernsynet er tændt foretrækker familien at se TV 2 efterfulgt af DR1., Vild med elektronik, Udover deres fladskærms tv er familien også vild med anden elektronik. De voksne boltrer sig med GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3-afspiller. Hvert familiemedlem har en mobiltelefon - og Jens har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald en del flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. På stuebordet ligger typisk Billedbladet og Jyllandsposten, hvis ikke Jens eller Anne har snuppet en gratisavis på vej til arbejde., Hver person i familien har i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge ti gange i løbet af året. Mor Anne og sønnen Lucas lidt mere end far Jens og datter Emma. Én person i den fire personer store familie ryger - dog ikke, når hele familien mindst to gange om året tager i biografen og typisk ser en amerikansk film., Turen går til Spanien, Familien har heldigvis også tid og råd til ferie. Rejsen køber de typisk over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk til Spanien., Her lader vi så familien Jensen være i fred for nu. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne på godt og ondt i Statistisk Årbog 2009.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009 på , www.dst.dk/aarbog, , hvor den kan downloades gratis eller købes i hardback-version., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. juni 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation