Forside

Søgeresultat

Viser resultat 461 - 470 af 1131

Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015. , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine, i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

Bag tallene

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Marie Hohnen, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

Bag tallene

Priserne i butikkerne er steget mere end hos indkøberne

Forbrugerpriserne er steget dobbelt så meget som producent- og importpriserne i forhold til for små 70 år siden. De seneste femten år er udviklingen dog tilsyneladende vendt, så producent- og importpriserne i den periode er steget mere end forbrugerpriserne., 1. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 1951 til 2019 er producent- og importpriserne blevet 7,7 gange højere. I samme periode er forbrugerpriserne vokset med en faktor 16,5. Det viser nyligt offentliggjorte historiske indekstal fra Danmarks Statistik for udviklingen i forbrugernes, producenternes og importørernes priser. , Forbrugerpriserne kan føres tilbage til år 1900, , mens producent- og importpriserne i form af prisindeks for indenlands vareforsyning som noget nyt er blevet sammensat med tidligere statistik og ført hele 140 år tilbage i tid i , Statistikbanken, . , Konstruktionen herunder indhold, metode og prisdefinitioner er ikke konsistent i hele perioden, men det er de mest sammenlignelige prisindeks, der kan sammenkobles til i dag. , Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for forbrugere, mens prisindeks for indenlandsk vareforsyning viser udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser. De to indeks kan være sammensat af forskellige varetyper. Samtidigt indeholder forbrugerprisindekset prisudviklingen på tjenester, fx husleje, mens prisindekset for indenlandsk vareforsyning alene indeholder prisudviklingen på varer. Samtidig er forbrugerpriserne opgjort inkl. afgifter, mens producent- og importpriserne er uden afgifter., ”Udviklingerne viser derfor blot, at forbrugerne har oplevet højere prisstigninger end engrosleddet, og ikke at engrosleddet har tjent flere penge, eller at de samme varer er blevet relativt dyrere for forbrugerne end for engrosindkøberne,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Nicklas Elversøe., , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris8, og , https://statistikbanken.dk/pris1900, , Forbrugerpriserne er steget mindre end producent- og importpriser siden 2003, Siden 2003 er udviklingen mellem de to prisindeks vendt, så forbrugerpriserne fra 2003 til 2019 er steget mindre end producent- og importpriserne. I den periode er forbrugerpriserne blevet 26 pct. dyrere, mens producent- og importpriserne er steget med 35 pct., ”Den udvikling skyldes især, at producent- og importpriserne steg kraftigt op til finanskrisen i 2009. Siden 2011 har både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne ligget relativt fladt,” siger Nicklas Elversøe. , År for år følges priserne ad, Mens forbrugerpriserne over en længere periode er steget mere end producent- og importpriserne, følges priserne alligevel ad år for år. Således stiger og falder forbrugerpriser meget i de år, hvor producent- og importpriserne også henholdsvis stiger og falder kraftigt. Der er dog en tendens til, at udsvingene i priserne for forbrugerne er mindre end for engroshandlen. Specielt siden begyndelsen af 1980’erne har prisudviklingen for forbrugerne været mere stabil end for engrosleddet., ”År for år følger priserne for engroshandlen og priserne for forbrugerne generelt hinanden. Når forbrugerprisudviklingen er mere stabil, kan det skyldes, at forbrugerprisindekset er mindre påvirket af store internationale industrier som energi, olie og lignende, hvor priserne kan være mere svingende,” siger Nicklas Elversøe. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris9, og , https://statistikbanken.dk/pris1900, , Verdenskrig betyder prisstigninger, Både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne steg voldsomt under de to verdenskrige. Under 1. Verdenskrig steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning med 22-33 pct. i årene 1915-1918. Forbrugerpriserne steg 16-18 pct. i de samme år. I 1914, hvor 1. Verdenskrig begyndte, steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning mindre med en stigning på 13 pct., Under 2. Verdenskrig steg priserne primært i begyndelsen af krigen i 1940, hvor producent- og importpriserne og forbrugerpriserne steg med henholdsvis 46 pct. og 25 pct., ”Prisstigningerne var altså markante under verdenskrigene. Generelt steg producent- og importpriserne mere end forbrugerpriserne. Tiden efter specielt 1. Verdenskrig var præget af meget svingende priser for både engrosleddet og forbrugerleddet,” siger Nicklas Elversøe., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Nicklas Elversøe, som kan kontaktes på nel@dst.dk. , Forbrugerprisindeks og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeksenes opgave er at repræsentere prisudviklingen for hhv. husholdningernes forbrug og den indenlandske vareforsyning. Generelt bliver prisindeks anvendt som mål for inflationen og som konjunkturindikatorer, og de bliver især brugt til regulering af priser i kontrakter. , Et prisindeks følger en stikprøve af varer, som er repræsentativ for den givne økonomi, over tid. Det er centralt, at det er prisen, der måles og ikke ændringer i varen over tid. De varer, der har den største omsætning, bliver vægtet højest i det samlede indeks og inden for delindeksene, således at en omsætningstung vare får større betydning i indekset., Hvis du er yderligere interesseret i indeksene, kan du læse mere om deres opbygning i Statistikdokumentationen for henholdsvis , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, og , Forbrugerprisindekset, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-01-priserne-i-butikkerne-steget-mere-end-indkoebernes

Bag tallene

Regnbuefamilien er blevet større

Antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er stigende. Samtidig er den typiske regnbuefamilie blevet større. , 15. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er i vækst i Danmark. Fra 2009-2019 er antallet af såkaldte regnbuefamilier mere end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier, hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og har hjemmeboende børn. , Antal par af samme køn som har hjemmeboende børn 1990 – 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Og det er ikke kun antallet af regnbuefamilier, som er i vækst. Den typiske regnbuefamilie er også blevet større: I dag er 46 pct. af regnbuefamilierne familier med to hjemmeboende børn, hvor det for 10 år siden blot var 35 pct. af regnbuefamilierne, som havde to børn. , Tendensen skyldes især, at flere et-barns-familier er blevet til to-barns-familier. I 2009 var 57 pct. af regnbuefamilierne familier med ét barn, hvor andelen i 2019 er på 42 pct. , Der er også lidt flere regnbuefamilier, som består af tre eller flere børn. I 2009 var det 8 pct. af regnbuefamilierne, som havde 3 eller flere hjemmeboende børn, mens det i 2019 er 12 pct. , Børnefamilier med voksne af samme køn. 1990-2019, Børnefamilier med voksne af forskelligt køn. 1990-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Par af samme køn har sjældnere hjemmeboende børn end par af forskelligt køn, Selvom der er kommet flere par af samme køn, som har hjemmeboende børn, så udgør de et mindretal, opgjort i forhold til samtlige ægtepar og registrerede partnere af samme køn., I Danmark findes der 5.430 par af samme køn, som enten er gift eller registrerede partnere, og 1.465 af disse par har hjemmeboende børn, svarende til 27 pct., Blandt ægtefolk af forskelligt køn har 43 pct. af ægteparrene et eller flere hjemmeboende børn. , Dermed sker det sjældnere, at mandepar og kvindepar har hjemmeboende børn, sammenlignet med ægtepar bestående af en mand og en kvinde. , Børnefamilier som andel af samtlige familier, hvor de voksne er gift. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på tlf. 39173294 eller mail : , LHB@dst.dk, Se også publikationen: ”, Børn og deres familier 2018, ,” hvis du vil læse mere om ”regnbuebørn” og deres familier. , Se artiklen: ” , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, ” for mere info om regnbuefamilierne: Hvor de bor og hvorvidt det mest er mande- eller kvindepar, som har hjemmeboende børn, Fakta: Hvad menes der med regnbuefamilier?, Regnbuefamilier defineres af , Den Danske Ordbog, , som ”familier der består af et homoseksuelt par, deres børn og evt. børnenes biologiske forældre.” , Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller er gift med en af samme køn og dermed identificere en del af de par, af samme køn, der bor sammen. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. , Opgørelsen vil altså ikke fange alle forældre, der lever som LGBT+-personer. Opgørelsen er dermed et forsøg på at lave et tal for børnefamilier, hvor de voksne er to af samme køn, som enten er gift eller i registreret partnerskab., Kilde: Den Danske Ordbog & , Danmarks Statistik, Børn og deres familier 2018, , Fakta: Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien) , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion , at registrere den ikke-fødende kvinde som ’medmoder.", Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-14-regnbuefamilien-er-blevet-stoerre

Bag tallene

Talkrige er svært stof for journalister

Talkrige breder sig i medierne, og journalister har ofte svært ved at gennemskue sagerne. Dårlig talforståelse er ikke hele forklaringen - journalisternes egne succeskriterier står også i vejen., 29. november 2006 kl. 0:00 , , Er der færre eller flere pædagoger i daginstitutionerne? Bliver der skåret ned på gymnasierne eller ej? Fik kommunerne flere penge eller ej? Talkrigene raser ofte i medierne, hvor partier, organisationer og myndigheder skyder efter hinanden med analyser og udregninger som ammunition., For avislæsere og tv-seere kan det være mere end svært at få øje på sagens kerne gennem tallenes tåger. En af årsagerne er, at journalisterne er for dårligt rustede til at gå i krig med indviklede sager med tal og beregninger i., - Større og større dele af den offentlige debat og de politiske beslutninger er baseret på tal, så journalisters manglende forståelse for tal er nærmest farlig, siger medieforsker Preben Sepstrup, som i en del år har studeret journalisters og mediers brug af tal og undersøgelser., Han mener, at journalister er alt for lidt kildekritiske over for de tal, de bringer videre. Det har både organisationer, virksomheder og partier opdaget. Derfor er der flere og flere, der skaffer sig medieomtale ved at lancere deres budskab sammen med en undersøgelse eller en analyse., Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, mener, at journalisterne - blandt andet på grund af deres relativt korte uddannelse - er for dårligt rustede til at tackle hæren af økonomer og lignende hos ministerier, partier og organisationer. , - Flere og flere ting bliver vanskeligere at forstå, og organisationer og partier bliver bedre og bedre til at håndtere pressen. Den eneste måde, journalisterne kan komme om ved det, er ved at have mere indsigt, siger Troels Mylenberg., Strid vigtigere end sandhed, Men også journalisternes arbejdsmåde og mediernes egne succeskriterier står i vejen, mener medieforsker Preben Sepstrup., - En strid er en bedre historie end en sandhed. En journalist får flere klap på skulderen ved at skrive tre-fire artikler, hvor folk med tal i hånden beskylder hinanden for alt muligt, frem for at skrive én artikel, der viser at parterne bruger forskellige regnemetoder, siger han., Christine Cordsen, politisk reporter gennem mange år for Politiken, er ikke ubetinget enig., - Det har nok mere været sådan tidligere. Men jeg oplever positive tilbagemeldinger, både fra læsere og fra min avis, når jeg har prøvet at redegøre for, hvorfor de forskellige parter regner sig frem til forskellige tal, siger hun., Et konkret eksempel på den slags talkrig er eftersommerens strid mellem regeringen og pædagogernes fagforening BUPL om, hvorvidt der manglede personale i daginstitutionerne eller ej. , Medierne brugte megen plads på at videregive parternes relativt voldsomme angreb på hinanden, mens der gik nogen tid, før der blev skrevet om, hvorfor de to parter havde fået helt forskellige resultater ud af at regne på de samme tal fra Danmarks Statistik: Familieministeriet havde udregnet tal for normeringen på landsplan, mens BUPL havde regnet på personalebehovet, hvis man skulle tage højde for, at der var kommet flere helt små børn i de aldersintegrerede institutioner., - Jeg tror ikke, det er manglende lyst til at sætte sig ind i tallene der gør, at man skriver artiklen om parternes beskyldninger først. Det er snarere afmagt, fordi man ikke kan nå at sætte sig ind i sagen på den begrænsede tid, man har til rådighed, sige Christine Cordsen., For mange deadlines, Tidspresset har altid været en del at pressens vilkår, men med den rivende udvikling af tv og internetmedier er det vokset yderligere. , - Journalister har flere og flere deadlines i løbet af dagen, blandt andet fordi de skal aflevere stof til netmedierne. Der er ikke tid til lige at tage en kop kaffe og tænke over, hvad en sag egentlig handler om. Eller til at regne et procenttal ud, siger Troels Mylenberg., Han vurderer, at udviklingen i retning af mere overfladisk journalistik på længere sigt er til skade for medierne selv. , - Journalister skal prøve at komme så tæt på sandheden som muligt. Ellers skal borgere og læsere bare ud og finde sandheden et andet sted. Og hvad skal de så bruge avisen til? Det burde være journalistens job at finde ud af, hvem der har ret, når nogen strides, siger han., Christine Cordsen peger på, at medieudviklingen også medfører, at der bliver længere mellem journalister med indsigt. For at kunne skrive indsigtsfuldt om for eksempel finansloven, er hun selv afhængig af at kunne ringe og konsultere embedsmænd og økonomer, men den slags netværk og indsigt kræver typisk, at man beskæftiger sig med samme område igennem en årrække., - Tendensen indenfor medierne er gået i retning af, at færre journalister sidder med deres egne stofområder, mens flere er generalister. Det gør det sværere at skrive den her slags historier, siger hun., For mange jobskift, Journalisters typiske karriereveje er heller ikke fremmende for grundighed, indsigt og evnen til for eksempel at tackle tal og analyser., - Som journalist gør man karriere og får højere løn ved at skifte job tit. Man burde i stedet belønne folk for at blive ved med at gøre det, de er gode til. For eksempel ved at udnævne dygtige folk til seniorreportere og give dem en højere løn, ligesom man gør i USA eller Tyskland, siger Troels Mylenberg. , Endelig er der selve rekrutteringen til journalistfaget, hvor journalistuddannelses-lederen affyrer denne bredside: , - De mennesker, som gerne vil være journalister, er ikke særligt orienterede mod tal. Den typiske journalist har rod på skrivebordet og arbejder impulsivt. De kan bedst lide, at der sker noget her og nu. Ofte er journalister mere optaget af at være med, hvor tingene sker, og af at tale med de vigtige personer, end af at sætte sig ind i substansen af en sag. , Denne artikel er offentliggjort 29. november 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-29-Journalister-har-svaert-ved-talkrige

Bag tallene

Rumænien er det billigste land i EU

Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-30-billigste-eu-lande

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023 , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig. , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

Bag tallene

Juleaften: Øerne bruger mest ekstra strøm, mens storbykommuner bruger mindst

Fanø, Samsø og Langeland brugte mest ekstra strøm den 24. december i 2021 i forhold til en gennemsnitlig decemberdag med hhv. 41,5, 32,3 og 31,3 pct. København var derimod den kommune, som brugte mindst ekstra strøm med et elforbrug, som var 0,9 pct. højere end forbruget på en almindelig decemberdag. , 19. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juleaften bliver der generelt brugt mere el end normalt, når and, flæskesteg og risengrød skal forberedes, og sidste år var ingen undtagelse. Hvis vi dykker ned i elforbruget for den 24. december sidste år og sammenligner med en gennemsnitlig decemberdag i 2021, så bliver der julet mest i Fanø Kommune, hvor husholdningers elforbrug holdt op mod en gennemsnitlig decemberdag var 41,5 pct. højere den 24. december. Dernæst følger Samsø og Langeland kommune med 32,3 pct. og 31,3 pct. ekstra elforbrug i julen. I den anden ende finder vi foruden Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og Aarhus kommune, hvor merforbruget lå på hhv. 0,9 pct., 3,2 pct. og 7,5 pct. , ”Fanø er suverænt den kommune i landet, hvor der bliver brugt mest el den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag. Der er en klar tendens til, at mange jyske kommuner og sommerhuskommuner ligger pænt over gennemsnittet juleaftensdag, hvorimod København og visse omegnskommuner ligger i bund. Det kan tyde på, at mange i hovedstadsområdet ikke tænder kontakterne derhjemme og i stedet holder jul i sommerhus eller i Jylland,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Også juledag den 25. december bliver der brugt mest el over gennemsnittet i Fanø kommune med 43,2 pct. og dernæst Varde kommune med 34,6 pct. Der blev brugt mindst i Frederiksberg og København kommune med hver -8,2 pct., Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Vi tænder ovnen tidligere juleaften end på andre decemberdage, Dykker vi ned i, hvornår på dagen stømforbruget stiger i landets kommuner, så viser der sig et billede af, at vi juleaftensdag bruger mere strøm tidligere på dagen end på en helt almindelig decemberdag. Dette kan hænge sammen med, at en del af juleforberedelserne begynder tidligt netop denne dag., Den 24. december topper danskernes strømforbrug mellem kl. 16 og 17. Det er en time tidligere end på en gennemsnitlig decemberdag. , Også når vi zoomer ind på elforbruget time for time, ligger Fanø kommune helt i spidsen med en stigning på 61,7 pct. mellem kl. 16 og 17 ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. Herefter følger øerne Samsø og Ærø med 52 pct. og 47,6 pct. , Vender vi tallene rundt, så bliver der ikke overraskende brugt relativ mindst el mellem kl. 16 og kl. 17 i København og Frederiksberg kommune med 12,0 pct. og 17,6 pct. ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. , Flæskesteg og julelys behøver dog ikke at være den eneste forklaring på, at elforbruget på Fanø ligger særlig højt, forklarer Thomas Eisler. , ”Selvom vi har meget præcise tal på, hvor meget el der bliver brugt, kan vi ikke vide, hvad den bliver brugt til. I 2021 fik mange en hvid jul med frostgrader. Fanø er også en kommune, hvor mange har varmepumper og elvarme, så det kan være med til, at Fanø skiller sig ud fra andre land- og sommerhuskommuner.”, Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Top ti kommuner med det højeste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., Fanø: 41,5, Samsø: 32,3, Langeland: 31,3, Varde: 30,6, Ringkøbing-Skjern: 29,4, Odsherred: 29,1, Ærø: 27,7, Halsnæs: 26,9, Stevns: 26,9, Syddjurs: 26,7, Top ti kommuner med det laveste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., København: 0,9, Frederiksberg: 3,2, Aarhus: 7,5, Aalborg: 12,4, Odense: 13,2, Gentofte: 13,7, Lyngby-Taarbæk: 14,1, Gladsaxe: 16,2, Brønderslev: 17,0, Rødovre: 17,1, Fakta og forbehold: , Tallene for elforbruget er fra 2021. Husholdningernes elforbrug er beregnet som elforbrug målt på elmålere, som ikke er tilknyttet et CVR-nummer og fordelt efter total elforbrug for hver kommune. Der kan forekomme fejl i registreringen af elmålere. Fejlsøgning er kun foretaget blandt elmålere med et usædvanligt højt forbrug. Derudover viser elforbruget ikke, hvad ellen er blevet brugt til. Således kan fx varmepumper/elvarme bidrage til et højere elforbrug., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-19-elforbrug-2021-jul

Bag tallene

Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked

Både danske virksomheders egen produktion og salg af elcykler og importen af elcykler er i vækst., 10. maj 2019 kl. 8:00 - Opdateret 25. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske cykelforhandlere importerer flere og flere elcykler til landet og slog med 69.000 importerede elcykler i 2020 det hidtidige rekordår 2019, hvor rundt regnet 63.000 elcykler krydsede landets grænser. Dette svarer til en stigning på 10 pct. på et år., Importen af elcykler har været kraftigt stigende over en årrække og er næsten fordoblet siden 2015, hvor der blev importeret knap 36.000 elcykler til Danmark. , Cyklerne med elmotor på klappen er trods de store stigninger stadig langt fra at være på niveau med de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’, hvoraf der blev importeret 351.000 i 2020. Dette er 29 pct. færre end i 2015, hvor Danmark importerede rundt regnet 497.000 konventionelle cykler., Dansk import og eksport af elcykler. 2013-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Ikke alle elcykler, som importeres til landet, bliver inden for landets grænser. 16.000 elcykler blev i 2020 eksporteret ud af Danmark med Sverige som det vigtigste aftagerland (36 pct.). Næst flest elcykler blev eksporteret til Storbritannien (20 pct.) og tredje flest til Tyskland (19 pct.)., Den danske eksport af elcykler er steget med 54 pct. fra 2019-2020. For fem år siden var eksporten af elcykler markant mindre med en eksport på knap 1.000 elcykler. Selvom eksporten af elcykler er stigende er importen markant større end eksporten alle år, som statistikken dækker. , Stigende salg af danske elcykler, Danske cykelproducenter producerer og sælger selv flere og flere elcykler i ind- og udland. På et år er den danske industris salg af egne fremstillede elcykler steget med 41 pct. fra knap 3.400 i 2019 til 4.700 i 2020., Kigger man fem år tilbage i tid, så blev der produceret og solgt rundt regnet 1.300 elcykler fra danske virksomheder. Dermed er produktion og salg af danske elcykler mere end tredoblet på fem år. , Af de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’ blev der i 2020 produceret og solgt knap 1.600 cykler. Dermed sælges der nu tre gange så mange dansk producerede elcykler i forhold til dansk producerede konventionelle cykler. , Produktion og salg af elcykler fra danske virksomheder. 2013-2020 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1, (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), Produktionen af konventionelle cykler i Danmark har været kraftigt nedadgående over en længere periode. Tendensen tog især fart i midten af nullerne og eskalerede i 2010, hvor den danske produktion af konventionelle cykler faldt fra et niveau på over 45.000 cykler til et niveau omkring 2.000 cykler i årene derefter., Danske virksomheders produktion og salg af konventionelle cykler 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1, (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), For spørgsmål vedrørende produktion af elcykler, kontakt afdelingsleder Heidi Sørensen , HSN@dst.dk, For spørgsmål vedrørende import og eksport, kontakt afdelingsleder Pia Nielsen , pin@dst.dk, Om denne opgørelse, Der findes ikke et samlet tal for salg af cykler og elcykler til forbrugere i Danmark, derfor bruger denne artikel tal for , udenrigshandelen , og , danske virksomheders salg , af egne varer til at tegne et billede af udviklingen., Statistikken om virksomheders salg af egne varer er baseret på ca. 3000 indberetningspligtige virksomheder med 10 eller flere ansatte. Der knytter sig statistisk usikkerhed til arbejdet med varekoder på detaljerede niveauer såsom data for salg af cykler og elcykler. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen, ., I udenrigshandel med varer knytter der sig også usikkerhed omkring varekodeangivelsen på det mest detaljerede niveau. I handelen med lande uden for EU er statistikken baseret på angivelser til toldvæsenet, og det dækker med få undtagelser alle ind- og udførsler af varer. I handelen med EU-landene indberetter de største virksomheder direkte til Danmarks Statistik, hvis de har EU-eksport over 5,0 mio. kr. eller EU-import over 6,7 mio. kr. De mindre virksomheders EU-handel estimeres, og det medfører også usikkerhed. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen, , Læs også Danmarks Statistiks andre artikler om trafik og cyklister her:, Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel, Cyklen er oftere involveret når ældre kommer til skade i trafikken, Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014, Ofte stillede spørgsmål – Cykler

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-10-elcykler-vinder-frem-paa-det-danske-cykelmarked

Bag tallene

Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug

Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget., 1. maj 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, I perioden 2012-2016 har , dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud, – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter., Fordelt på bedrifter modtog heltidsbedrifterne i gennemsnit 2,3 mio. kr. samlet over de fem år, hvilket svarer til det gennemsnitlige samlede driftsresultat på 2,3 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af ejerens arbejdsindsats efter alle omkostninger, inklusive finansiering, er afholdt., Mælke- og planteproducenter mest afhængige af støtten, Opdelt på produktion er der forskel på, hvor stor en del af resultatet, som udgøres af tilskud. Blandt konventionelle mælkebedrifter var driftsresultatet under halvdelen af tilskuddet på 2,5 mio. kr. Også blandt planteproducenter, økologiske landmænd og svinebedrifter var driftsresultatet mindre end det modtagne tilskud., "Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl, har været blandede i årene før 2017. I årene 2014-16 har der i gennemsnit ikke været dækning for den beregnede ejeraflønning. Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Bedrifter med pelsdyr tjente til gengæld langt mere, end de fik i tilskud. Tilskuddet udgjorde i 2012-2016 omkring en tiendedel af det samlede driftsresultat., Anm.: Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2, Tilskud overstiger overskud på mindre landbrug, Der er også forskel på, hvor meget tilskuddet betyder for resultatet, hvis landbrugene inddeles efter størrelse. Mens mindre landbrug med 1-5 årsværk i gennemsnit ville have et beskedent underskud, hvis man så bort fra støtten, ville store landbrug med mere end 10 årsværk i gennemsnit have tjent 1,6 mio. kr. over de fem år fra 2012 til 2016., "Driftsresultaterne dækker dog over store variationer indenfor grupperne, så nogle landmænd ville kunne generere overskud uden EU-støtte, mens andre selv med tilskud kører med betydelige underskud," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Deltidslandbrug, der er defineret ved at have et arbejdsforbrug på mindre end et årsværk, havde i gennemsnit underskud i 2012-2016, selvom de har modtaget tilskud på i gennemsnit knap 0,5 mio. kr. over de fem år., Anm.: Bedrifter med under et årsværk er defineret som deltidsbedrifter. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen) Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2, og , www.statistikbanken.dk/jord3, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde ifølge , Europaparlamentet, 73 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 mia. kr. i 2016., Danmark bidrog ifølge , EU-oplysningen, netto til EU-regnskabet med 4,8 mia. kr. eller 0,22 pct. af BNP i 2016. Bidraget var dog lavt i 2016, fordi den danske rabat for 2014 og 2015 først blev indregnet i 2016, skriver , EU-oplysningen, . I 2015 udgjorde nettobidraget til sammenligning 5,9 mia. kr. eller 0,29 pct. af BNP., Artiklen er udarbejdet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, ., Faktaboks om tilskud og EU-støtte: , Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion. Artiklen ser på udelukkende på direkte landbrugsstøtte, som er det beløb, der udbetales til landmændene., Over 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte og landdistriktsmidler. Langt størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 af ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er grøn betaling for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Gennem landdistriktsmidler udmøntes fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-01-landbrugsstoette-svarer-til-overskuddet-i-dansk-landbrug

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation