Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1571 - 1580 af 1751

      Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

      Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-01-au-pair

      Bag tallene

      Brud i familien går i arv

      Hvis dine og din partners forældre gik fra hinanden, inden I blev 18 år, er sandsynligheden for, at jeres eget barn også bliver delebarn dobbelt så stor, som hvis I begge to var vokset op med begge jeres forældre., 19. februar 2019 kl. 0:01 , Af , Magnus Nørtoft, Knap hver fjerde barn var delebarn i 2018, dvs. at deres forældre boede hver for sig. Hvis børnenes forældre også var delebørn, var andelen dog væsentlig større, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der deler børnene op efter, hvorvidt deres forældre var delebørn, da de fyldte 18 år.,  , Opgørelsen viser, at mens blot 17 pct. af børnene, hvis forældre som børn boede med begge deres forældre, var delebørn i 2018, gjaldt det for 39 pct. af børnene med to forældre, som begge var delebørn, da de fyldte 18 år. Hvis kun den ene forældre var delebarn, var andelen af børn, der var delebørn 27 pct., ”Der er markant forskel på andelen af delebørn alt efter om børnenes forældre var delebørn eller ej,” siger fuldmægtig, Amy Frølander, der har lavet børne- og familiestatistik i syv år., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Flere delebørn med alderen, Generelt stiger andelen af børn, hvor mor og far er gået fra hinanden med alderen, så 6 pct. af de 0-årige i 2018 havde delte forældre, mens det var tilfældet for 37 pct. at de 17-årige, viser Danmarks Statistiks publikation, , Børn og deres familier 2018, ., Udviklingen med stadig større andel delebørn, jo ældre børnene er, går igen blandt børn af delebørn. Andelen, hvis forældre er gået fra hinanden, er blot noget større. Således var 62 pct. af de 17-årige børn af to delebørn selv delebørn i 2018. Blandt de 0-årige var andelen 11 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Fire gange større sandsynlighed for at blive delebørn for små børn af delebørn, Sandsynligheden for, at forældre er gået fra hinanden, hvis begge forældrene selv var delebørn, er med faktor 2,3 mere end dobbelt så stor, sammenlignet med hvis begge forældre boede med begge deres forældre, da de fyldte 18 år., Blandt de mindste børn er forskellen mellem andelen, der ikke bor med begge deres forældre, væsentligt større. Blandt børnene, der var under tre år 1. januar 2018, var andelen, som havde forældre, der var flyttet fra hinanden, fire gange højere, hvis forældrene også selv var delebørn, end hvis de ikke var. Forskellen falder med børnenes alder og var for 17-årige lige under faktor to i 2018., ”Ikke nok med, at dem, der er vokset op som delebørn, har større sandsynlighed for at gå fra deres partner, når de selv får børn. Bruddet sker også tidligere i deres børns liv. Det betyder, at deres børn også har øget sandsynlighed for at leve en større del af deres barndom med delte forældre end andre delebørn,” konkluderer Amy Frølander.   , Forældre uden videregående uddannelser flytter oftere fra hinanden, Forældrenes uddannelse kan have indflydelse på, hvor stor risikoen er for, at de går fra hinanden. Mens 62 pct. af forældrepar, der begge havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, boede sammen i 2018, gjaldt det for 90 pct. af forældrepar, hvor begge forældre havde lange videregående uddannelser. Det viser , Børn og deres familier 2018, , som Danmarks Statistik udgav i december., Læs hele , Børn og deres familier 2018 her, . , Artikel er skrevet i samarbejde med Amy Frølander. Kontakt: 39 17 36 26; , amf@dst.dk,  , Afgrænsning i denne artikel , I denne artikel indgår børn under 18 år med:, - Bopæl hos en af- eller begge deres forældre., - Forældre, der begge var i live og boede i Danmark 1. januar 2018., - Bedsteforældre, der begge var i live og boede i Danmark, da forældrene fyldte 18 år., I alt er 666.600 børn med i denne opgørelse, mens der boede 1.165.500 børn i Danmark 1. januar 2018.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-18-brud-i-familier-gaar-i-arv

      Bag tallene

      Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel

      Fædre der var offentligt- eller privat ansat, tog i 2015 i gennemsnit mindre barsel end de to måneder, som EU vil øremærke til fædrene., 28. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 22. juni 2018 kl. 14:15 , Af , Magnus Nørtoft, Danske fædre tager i gennemsnit noget mindre fædre- og forældreorlov, end de to måneder, som EU-ministerrådet har besluttet fremover at øremærke til fædrenes barselsorlov., Nybagte fædre i Danmark – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – var i gennemsnittet 25 dage på forældre- og fædreorlov i 2015, hvor de nyeste data er fra. Men også blandt fædre med ret til dagpenge under barsel var der langt til de ca. 61 dage, som to måneder svarer til. De holdt i gennemsnit 31 dages barsel., Hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge tog fædre, der fik barn i 2015, i gennemsnit 30 dages forældreorlov. Hvis kun faren var dagpengeberettiget, tog han i gennemsnit 38 dages orlov. , Offentligt ansatte fædre tager længst barsel, Farens ansættelse havde imidlertid også betydning for, hvor lang tid han gik på orlov i 2015, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik over de omkring 57.500 nye fædre i 2015. (Se tabel nederst.), Privatansatte fædre tog i gennemsnit 25 dages orlov, hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge, og 32 dages orlov, hvis kun faren var dagpengeberettiget. Offentligt ansatte fædre modtog til sammenligning barselsdagpenge i 52 dage, hvis begge forældre var berettiget til dagpenge og 70 dage, hvis faren som den eneste havde mulighed for at få barselsdagpenge., Fædre ansat i det private tog altså i gennemsnit kortere barsel, selvom de var den eneste, der var dagpengeberettiget, end fædre ansat i det offentlige, hvor begge forældre var dagpengeberettiget. , 22 pct. tog ingen barsel, Blandt de fædre, der havde ret til barselsdagpenge, valgte 22 pct. barselsorloven fra. Andelen af fædre, der ikke gik på barsel, var med 30 pct. størst blandt dem, hvor moren ikke havde ret til barselsdagpenge. Hvis begge forældre havde mulighed for dagpenge under orloven, valgte 20 pct. af fædrene den helt fra., Ligesom med længden af orloven gik fædre ansat i den offentlige sektor oftere på orlov end de privatansatte. Kun 9 pct. af de offentligt ansatte fædre valgte fædre- og forældreorloven fra. For de privatansatte var andelen 23 pct.  , Mors barsel, Mødrenes barsel var ikke påvirket af deres ansættelse på samme måde som fædrenes. Mødrene gik i gennemsnit på barsel 298 dage, hvis begge forældre var berettiget til barselsdagpenge og 311 dage, hvis kun moren var berettiget. (Se tabel nederst.), De offentligt ansatte mødre gik i gennemsnit på barsel fire dage længere end de privatansatte, hvis kun moren havde ret til dagpenge under barsel. Til gengæld gik de offentligt ansatte mødre på barsel syv dage mindre, hvis begge forældre havde ret til barsel., Udsvingene i mødrenes barselsperioder er så små, at det tyder på, at andre faktorer spiller ind på orlovslængden. , Fars barsel siden 2007, Ser man på alle fædre – altså også dem, som ikke har ret til barselsdagpenge – steg den gennemsnitlige orlovslængde fra 21 til 25 dage fra 2007 til 2015, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Længden på orloven har dog ligget på 25 dage siden 2010., Blandt kvinderne er det gennemsnitlige antal dage på barsel faldet fra 242 til 231 fra 2007 til 2015., Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet har tidligere udgivet, denne pjece , om fædre- og forældreorlov for forskellige grupper i 2003-2014. , Fars barsel, Begge forældre dagpengeberettiget, Kun far dagpengeberettiget, Far ikke dagpengeberettige, t, Ansættelse, Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre ingen barsel , Alle, 32.133, 8.219, 30,0, 5.235, 2.230 , 37,9 , 11.202 , Offentlig ansat, 7.402, 674, 52,0, 954, 180 , 70,0 , 462 , Privat ansat, 23.436 , 6.741 , 24,9 , 3.745 , 1577 , 32,2 , 2.587 , Ikke i beskæftigelse,  1.295, 804 , 19,3 , 536 , 473 , 32,2 ,  8.153, Mors barsel,  , Begge forældre dagpengeberettiget, Kun mor dagpengeberettiget, Mor ikke dagpengeberettiget, Ansættelse, Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre ingen barsel, Alle, 40.103, 249, 298,1, 5.072, 71, 311,2, 13.524, Offentlig ansat, 20.615, 77, 295,2, 2.236, 20, 314,9, 951, Privat ansat, 15.099, 92, 302,5, 1.785, 27, 310,6, 1.170, Ikke i beskæftigelse, 4.389, 80, 297,0, 1.051, 24, 304,4, 11.403, Note til tabellerne: Opgørelsen over forældrenes sektor bygger på den registerbaserede arbejdsstyrke i slutningen af november året før barnets fødsel. Der kan således være op til 13 måneder mellem tidspunktet for den registrerede sektor og barnets fødsel.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-28-Danske-faedre-langt-fra-EU-kommissionen-forslag-om-fire-maaneders-barsel-til-maend

      Bag tallene

      Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige: Her er de typiske fejl, folk begår i stemmeboksen

      Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. over de seneste tre folketingsvalg, men udgør stadig kun 0,3 pct. af de afgivne stemmer. Tegninger på stemmesedlen er blandt de mest hyppige stemmefejl. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Navne på politikere som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at erklære en stemme ugyldig på, og ved sidste folketingsvalg skete det  11.200 gange. Dette er 2.800 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 33 pct.      , De fejludfyldte stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de fejlagtigt udfyldte stemmesedler 0,2 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,3 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer., Blanke stemmer tæller også som ugyldige stemmer i statistikken. Disse er dog ikke medtaget i denne opgørelse, da her udelukkende fokuseres på stemmer, der er erklæret ugyldige på grund af fejl, som vælgerne laver i forbindelse med valghandlingen. Læs mere om blanke stemmer i artiklen , ”Flere danskere stemmer blankt.” , Af de i alt 11.200 ugyldige stemmer blev ca. 7.800 stemmer afgivet i stemmeboks på valgstederne, mens resten blev afgivet som brevstemmer. Fra valget i 2007 til valget i 2015 skete der er stigning på 20 pct. i antallet af stemmer afgivet i stemmeboks, der blev erklæret ugyldige., 10 mest hyppige stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Den største enkeltstående årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen var i 2015 folk, som havde tegnet, skrevet eller påklæbet noget på deres stemmeseddel. Det gjorde lidt over 2.000 vælgere. , Den næsthyppigste årsag var at sætte kryds ved flere partier, hvilket knap 1.900 gjorde efterfulgt af personer, som satte et andet mærke end et kryds på stemmesedlen. Det gjorde lidt over 1.400 personer. , Brevstemmerne blandede parti og politikere sammen, Blandt brevstemmerne blev knap 3.400 stemmer erklæret ugyldige i 2015 på grund af fejl og mangler på stemmesedlen. Det er 78 pct. flere end ved valget i 2007. , Den hyppigste årsag var her, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn, partibogstav – og i tilfældet med personlige stemmer – ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her gik knap 900 vælgere galt i byen. Blandt brevstemmerne indtog tegninger på stemmesedlen andenpladsen med knap 600 ugyldige stemmesedler. , 10 mest hyppige stemmefejl ved brevstemmer. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest ugyldige stemmer i Albertslund, Vallensbæk og Langeland, På landsplan blev der afgivet 3,1 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme ved Folketingsvalget 2015. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Relativt flest ugyldige stemmer blev sendt afsted i Albertslund med 6,5 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Herefter kom Vallensbæk med 4,9 og Langeland med 4,7. , Der blev afgivet færrest ugyldige stemmer i Jammerbugt og Mariager, hvor kun 1,6 stemme pr. 1.000 afgivne stemme var ugyldig pga. fejl og mangler. Herefter fulgte Hvidovre med 1,7 ugyldige stemme pr. 1.000 afgivne stemme. Du kan finde din kommune på kortet eller tabel nedenfor. , Ugyldige stemmer pga. fejl og mangler pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Tabel: Ugyldige stemmer foranlediget af fejl og mangler på stemmesedlen pr. 1.000 afgivne stemme, Ugyldige stemmer pr. 1000 afgivne stemme, Kommune, 3,1, Hele landet, 6,5, Albertslund, 4,9, Vallensbæk, 4,7, Langeland, 4,6, Odense, 4,6, Ishøj, 4,3, Tønder, 4,0, Kalundborg, 4,0, Horsens, 4,0, Rødovre, 4,0, Brøndby, 4,0, Sønderborg, 4,0, Roskilde, 3,9, Ærø, 3,9, Lolland, 3,9, Faxe, 3,8, Nyborg, 3,8, Guldborgsund, 3,8, Halsnæs, 3,8, Frederikssund, 3,7, Aabenraa, 3,7, Køge, 3,7, Esbjerg, 3,6, Kolding, 3,5, København, 3,5, Haderslev, 3,5, Stevns, 3,4, Vejle, 3,4, Lemvig, 3,4, Varde, 3,4, Holbæk, 3,3, Solrød, 3,3, Viborg, 3,3, Assens, 3,3, Høje-Taastrup, 3,2, Tårnby, 3,2, Aalborg, 3,2, Vordingborg, 3,2, Helsingør, 3,2, Læsø, 3,2, Hedensted, 3,1, Lejre, 3,1, Bornholm, 3,1, Morsø, 3,1, Thisted, 3,1, Norddjurs, 3,0, Kerteminde, 2,9, Greve, 2,9, Aarhus, 2,9, Frederiksberg, 2,9, Glostrup, 2,9, Randers, 2,9, Dragør, 2,8, Ringsted, 2,8, Hjørring, 2,8, Rudersdal, 2,8, Frederikshavn, 2,8, Samsø, 2,8, Vejen, 2,8, Gribskov, 2,8, Egedal, 2,8, Hillerød, 2,8, Ikast-Brande, 2,8, Herning, 2,8, Silkeborg, 2,7, Ballerup, 2,7, Næstved, 2,7, Faaborg-Midtfyn, 2,6, Syddjurs, 2,6, Svendborg, 2,6, Furesø, 2,6, Holstebro, 2,6, Fredericia, 2,6, Favrskov, 2,6, Ringkøbing-Skjern, 2,5, Slagelse, 2,5, Odsherred, 2,5, Lyngby-Taarbæk, 2,5, Vesthimmerlands, 2,5, Allerød, 2,5, Gladsaxe, 2,4, Billund, 2,4, Gentofte, 2,4, Sorø, 2,2, Struer, 2,2, Herlev, 2,2, Rebild, 2,2, Nordfyns, 2,1, Skive, 2,1, Hørsholm, 2,0, Fredensborg, 2,0, Brønderslev, 1,9, Middelfart, 1,8, Skanderborg, 1,8, Fanø, 1,7, Odder, 1,7, Hvidovre, 1,6, Mariagerfjord, 1,6, Jammerbugt

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-04-flere-vaelgeres-stemmer-doemmes-ugyldige-her-er-de-typiske-fejl

      Bag tallene

      Hver ellevte dansker læser primært nyheder på sociale medier

      Personer med lav indkomst, indvandrere og efterkommere samt de unge får i højere grad deres nyhedsbehov dækket via sociale medier og fravælger oftere end gennemsnittet avis og tv. , 22. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskerne får deres nyhedsbehov dækket ved at læse med på sociale medier og er samtidig ikke-brugere af klassiske nyhedsmedier såsom papiravisen og nyheder på tv. Det viser nye tal fra , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, . , En gruppe, som i højere grad end gennemsnittet fravælger tv og avisen til fordel for nyheder på sociale medier, er personer i den lave ende af indkomstskalaen. Blandt personer med en familieindkomst på 200.000 kr. eller mindre om året får 13 pct. deres nyhedsforbrug dækket via sociale medier og fravælger samtidig tv og avis. , ”Vi kan se, at folk med lave indkomster generelt har et lavere nyhedsforbrug end gennemsnittet, og at mere af forbruget foregår på sociale medier,” siger specialkonsulent ved Danmarks Statistik Agnes Tassy. , Andelen af dem, der dagligt eller næsten dagligt ser, læser eller lytter til nyheder stiger med indkomsten. Undersøgelsen viser samtidigt, at nyhedsforbruget falder med indkomsten., ”Undersøgelsen viser dog ikke, hvilken slags nyheder, som brugerne læser på de sociale medier. Her kan der være tale om nyhedsindhold fra meget forskelligartede udbydere. Alt lige fra klassiske nyhedsmedier til hvad nogle forskere har døbt ’junkmedier, ‘” siger Agnes Tassy.  , Personer der får nyheder via sociale medier men ikke tv og trykt avis. 4. kvt. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, En anden gruppe, som i højere grad end gennemsnittet benytter sig af sociale medier for at tilgå nyheder, er indvandrere og efterkommere. Her svarer 16 pct., at de læser nyheder på sociale medier, men ikke ser nyheder på tv og læser aviser., ”Indvandres og efterkommeres større brug af sociale medier som nyhedskilder kan hænge sammen med deres interesse i nyhedskilder fra deres oprindelsesland,” vurderer Agnes Tassy. , Kulturvaneundersøgelsen viser, at forbrug af udenlandske medier er størst blandt indvandrere og efterkommere, hvor 47 pct. svarer, at de bruger udenlandske nyhedsmedier mod 26 pct. af befolkningen som helhed.    , Også de unge bruger ofte sociale medier til at dække deres nyhedsbehov. Her svarer 25 pct. af de 16-24 årige, at de læser nyheder på sociale medier samtidig med de ikke ser tv-nyheder eller læser avis. , De fleste danskere tilgår nyheder på flere platforme, Det er dog langt størstedelen af danskerne, som tilgår nyhedsindhold på flere platforme - og ikke begrænser sig til én platform. 70 pct. af danskerne svarer, at de bruger 2-5 nyhedsplatforme til at dække deres nyhedsforbrug, mens 25 pct. begrænser sig til én platform. , ”De fleste har et medieforbrug, hvor de kombinerer flere forskellige platforme og medietyper,” siger specialkonsulent Agnes Tassy. , ”Vi ser dog også på denne parameter, at indvandrere, efterkommere, unge og personer med lav indkomst i højere grad end gennemsnittet begrænser sig til kun én platform.” ,  , Fakta om danskernes nyhedsforbrug, 50 pct. af danskerne ser, læser eller lytter til nyheder flere gange om dagen. TV’et er danskernes foretrukne adgang til nyheder. Her svarer 70 pct., at de er brugere. , Folk med lange videregående uddannelser og høje indkomster har højt nyhedsforbrug, hvor hhv. 62 og 61 pct. tilgår nyheder flere gange dagligt., Lavt nyhedsforbrug findes blandt indvandrere og efterkommere, hvor 34 pct. læser nyheder flere gange om dagen. 9 pct. har ikke tilgået nyheder inden for den seneste uge., Personer med en familieindkomst på under 200.000 kr. om året har også et relativt lavere nyhedsforbrug. Her har 42 pct. tilgået nyheder flere gange om dagen og 7 pct. har slet ikke læst nyheder den seneste uge., Alder har også betydning for nyhedsforbruget. 65-74 årige er storforbrugere af nyheder med 74 pct. som tilgår nyheder dagligt. Blandt 16-24 årige tilgår kun 19 pct. nyheder flere gange om dagen. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til specialkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-05-22-hver-ellevte-dansker-laeser-primaert-nyheder-paa-sociale-medier

      Bag tallene

      Pasta og madolie fører an i prisstigninger på fødevarer

      Det er blevet dyrere at købe en række af de mest almindelige dagligvarer. Fødevarer er i gennemsnit steget mere end forbrugerindekset som helhed, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 14. marts 2022 kl. 9:30 ,  , Forbrugerpriserne er steget 4,8 procent i februar 2022 i forhold til samme måned året før, og udviklingen er i høj grad trukket af stigende energipriser. Men nu er det ikke længere kun energipriserne, der er steget markant.,  , Turen i supermarkedet er også blevet dyrere – især hvis der står varer som pasta, madolie og babymad på indkøbslisten. , I gennemsnit er fødevarer steget mere end forbrugerprisindekset som helhed, og en række af de mest populære varer i husholdningerne er steget væsentligt mere end gennemsnittet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , For eksempel er smør blevet 16,3 procent dyrere det seneste år, mens pasta er steget med hele 24,3 pct. siden februar 2021., "Det er noget, en typisk husstand kan mærke, fordi der i høj grad er tale om basisvarer, som danskerne forbruger en del af," siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Martin Birger Larsen., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111 ,  , Frosne skaldyr og ris trækker i modsat retning, Der er dog også lyspunkter for den enkelte forbruger at finde i statistikken. Med til udviklingen hører nemlig, at en række varegrupper er faldet i pris i den samme periode. , Det største fald ses således på frosne skaldyr, hvor der er skåret lidt over fem procent af prisen. Varegrupper som ris og æg er også blevet billigere at putte i indkøbskurven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Op og ned for fødevarepriserne, Stigningen i fødevarepriserne ligger samlet set i den høje ende, når man ser på udviklingen i de senere år. , I 2012 var der en stigning på lidt over fem procent, men ellers skal vi helt tilbage til 2008 for at finde højere prisstigninger på fødevarer, end vi ser i dag. , Der har i de forgangne år også været perioder med deciderede fald i fødevarepriserne. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Martin Birger Larsen på 39 17 34 59 eller , mbl@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-14-foedevarepriser-stigning

      Bag tallene

      Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

      Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

      Bag tallene

      Antallet af SU-modtagere steg 52 procent fra 2008 til 2015

      Omfanget af 15 til 29-årige SU-modtagere er steget støt siden finanskrisen begyndte. Den 11. uge i året kaldes Pengeuge 2017 og i denne anledning ser Danmarks Statistik nærmere på de 15 til 29-årige, der både har tjent penge og fået SU inden for det samme indkomstår., 17. marts 2017 kl. 11:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2008 modtog knap 276.000 15 til 29-årige SU. Syv år senere var antallet steget til næsten 420.000, hvilket er en stigning på 52 procent. Danmarks Statistik har tidligere , analyseret, udviklingen i antallet af personer under uddannelse samlet set i årene før og efter finanskrisen., Denne artikel fokuserer på personer mellem 15 og 29 år, der har erhvervsindkomst i samme indkomstår, som de har modtaget SU., Færre SU-modtagere har erhvervsindkomst, Ud af de 276.000 undersøgte SU-modtagere i 2008 havde 89 procent erhvervsindkomst. I 2015 var andelen skrumpet til 78 procent., Særligt blandt de helt unge SU-modtagere, 15-19 år, faldt andelen med erhvervsindkomst i perioden fra 2008 til 2013, hvorefter den steg en anelse igen frem til 2015. For de 25 til 29-årige faldt andelen af SU-modtagere med erhvervsindkomst år for år fra 88 procent i 2008 til 79 procent i 2015., Udviklingen skal ses i lys af en kraftig stigning i antallet af SU-modtagere på tværs af de tre opgjorte aldersgrupper., De fleste SU-modtagere med erhvervsindkomst tjener mindre, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de undersøgte SU-modtagere har fra 2008 til 2015 gennemgået en mindre ensartet udvikling. På tværs af aldersgrupperne er den gennemsnitlige årlige indkomst dalet frem til 2011-2012, hvorefter den er steget igen. Denne udvikling er i faktiske tal, hvilket vil sige, at der ikke er korrigeret for inflation., Trods stigninger i 2013, 2014 og 2015 i de 20 til 24-åriges erhvervsindkomst, så var erhvervsindkomsten 3,8 procent lavere i 2015 end i 2008 for SU-modtagere med erhvervsindkomst i denne aldersgruppe. De 15 til 19-årige oplevede et større fald i gennemsnitslig erhvervsindkomst med et dyk på i alt 13 procent i løbet af de syv år., Til gengæld oplevede de 25 til 29-årige i undersøgelsen en stigning i den gennemsnitlige erhvervsindkomst på 4,4 procent fra 2008 til 2015., Udviklingen kan dække over flere ting. I nogle tilfælde kan der være tale om prioritering af studiearbejde, som kan være blevet nedprioriteret i forbindelse med et øget fokus på at fuldføre uddannelsen hurtigt., For andre SU-modtagere kan erhvervsindkomsten være tjent gennem fuldtidsjob enten før de begyndte eller efter de afsluttede uddannelse i løbet af indkomståret.  Det er tænkeligt, at det sidstnævnte eksempel særligt er gældende for de 25 til 29-årige, da deres gennemsnitlige erhvervsindkomst er væsentligt højere end gennemsnittet for de øvrige aldersgrupper., Variation i SU-modtageres erhvervsindkomst, Ser man specifikt på aldersgruppen 20 til 24-årige, så varierer den gennemsnitlige erhvervsindkomst landsdelene imellem., På Fyn lå den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst i 2015 på 69.725 kr. I byen København var dette tal 81.503 kr. Byen København er samtidigt den eneste landsdel, hvor denne gruppe af personer har oplevet en positiv udvikling i opgørelsesperioden, mens SU-modtagere med erhvervsindkomst i Sydjylland har oplevet det største fald i perioden med en tilbagegang på næsten 10 procent.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-17-antallet-af-su-modtagere-steg-52-procent-fra-2008-til-2015

      Bag tallene

      Kommunerne har skåret 36.500 fuldtidsansatte siden 2010

      Antallet af ansatte i kommunerne har været nedadgående siden 2010, men udviklingen dækker over forskellige udviklinger afhængig af de ansattes uddannelsesmæssige baggrund, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 15. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I slutningen af 2016 havde kommunerne 416.200 ansatte omregnet til fuld tid. Det er 36.500 færre end i andet kvartal 2010, hvor antallet af ansatte i kommunerne toppede, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Færre erhvervsuddannede indenfor handel og kontor, Siden dengang er der også blevet færre ansatte med erhvervsfaglig uddannelse i kommunerne. Særligt de ansatte med uddannelser indenfor kontor, handel og forretningsservice, er der blevet færre af. I 2010 var der 51.600 ansatte med disse erhvervsuddannelser. I 2016 var tallet faldet med 8.100 til 43.500. Det svarer til et fald på 16 pct., Indenfor teknikområdet, maskinteknik og produktion samt byggeriområdet er antallet af ansatte også faldet væsentligt, viser analysen ”, Markant flere offentligt ansatte med lang videregående uddannelse, " fra Danmarks Statistik. , Erhvervsuddannede indenfor omsorg, sundhed og pædagogik går fri, Til gengæld er antallet af erhvervsfagligt uddannede, som arbejder med omsorg, sundhed og pædagogik i kommunerne, ikke faldet nævneværdigt. I denne gruppe var antallet af ansatte med 56.600 i 2016 nogenlunde på niveau med antallet af ansatte i 2010., Men færre uden erhvervsuddannelse på social- og sundhedsområdet, Samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte inden for sundhed og socialvæsen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, 1, fra 68.900 til 49.900. Det er et fald på 28 pct. , Blandt denne gruppe medarbejdere er det særligt indenfor pædagogisk medhjælp, social- og sundhedsarbejde i private hjem, dagplejerarbejde og andet børneomsorgsarbejde, at antallet af kommunalt ansatte er blevet lavere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at faldet har fundet sted i en periode med vækst i anvendelsen af udlicitering på plejeområdet., I det hele taget er der blevet færre ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kommunerne. Af i alt 100.900 i denne gruppe i 2010 er der i dag omkring 75.300 tilbage. Det er et fald på omkring 25.600 personer eller 25 pct., Anm.: Kun udvalgte grupper er repræsenteret i figuren, der bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., Flere med lange videregående uddannelser, men ikke kun djøfere, Antallet af ansatte med lange videregående uddannelser er derimod steget siden 2010, så der i 2016 var 6.300 flere ansatte med en lang videregående uddannelse i kommunerne end i 2010. Det svarer til en stigning på 29 pct. fra 21.700 i 2010 til 28.100 i 2016., Den største stigning er sket for lønmodtagere med samfundsvidenskabelig uddannelse, som er vokset med 35 pct. eller 2.700 fuldtidsbeskæftigede. Ud over djøfere består denne gruppe af beskæftigede bl.a. af psykologer, for hvem beskæftigelsen er steget med ca. 300 personer. Samtidig er beskæftigelsen steget med 1.300 for personer med en humanistisk eller teologisk uddannelse. , Ansatte med en lang videregående uddannelse indenfor det pædagogiske felt, er der også blevet flere af. Antallet af personer med denne type uddannelse, som arbejder i kommunerne, er steget med 73 pct. fra 2010 til 2016. I 2010 have 2.000 medarbejdere en sådan kandidatgrad. I 2016 var tallet steget med 1.500 til 3.500., 1, Antallet af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse kan ifølge analysen ”, Markant flere offentligt ansatte med lang videregående uddannelse, " være overvurderet med 5-7 pct.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-15-Kommunerne-har-skaaret-36500-fuldtidsansatte-siden-2010

      Bag tallene

      Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark

      Tyrkerne går søndag d. 24. juni til valgurnerne for at bestemme, hvem der skal være landets præsident, og hvem der skal sidde i landets parlament. Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark, og 17 pct. af alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse., 22. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 boede der i Danmark 63.352 mennesker, som enten er indvandret fra Tyrkiet, eller er efterkommere med tyrkisk oprindelse. Denne gruppe er ca. ligeligt delt mellem indvandrere (32.924) og efterkommere (30.428)., En af de første store ikke-vestlige indvandringsgrupper, En stor andel af tyrkiske indvandrere er over 30 år. 53 pct. af de tyrkiske indvandrere var i 2018 mellem 30-49 år, og 38 pct. var 50 år eller derover. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C.,  , Sådan Defineres indvandrere og efterkommere, Indvandrere er personer, som er født i udlandet, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark., Knap 36 pct. af de tyrkiske indvandrere kom til Danmark før 1986, som illustreret i grafen. Denne tidlige indvandring skyldes, at indvandrere fra netop Tyrkiet var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960’erne., Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere fra Tyrkiet er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. , Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe, Indvandrere med oprindelse i Polen udgør 40.601 personer i 2018, hvilket gør Polen til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Syrien har med 35.441 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er tredjestørst med 32.924 indvandrere., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Gruppen af tyrkiske efterkommere er den største, Efterkommere med tyrkisk oprindelse talte i 2018 30.428 personer og udgjorde 17 pct. af alle efterkommere i Danmark. Tyrkiske efterkommere er dermed klart den største gruppe af efterkommere, vi har herhjemme. Efterkommere med libanesisk og pakistansk oprindelse følger på de næste to pladser med henholdsvis 8 pct. og 6 pct., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C, Efterkommerne er aldersmæssigt en relativ ung gruppe. 45 pct. af de tyrkiske efterkommere er under 19 år og 34 pct. er mellem 20-29 år., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Forrige tyrkiske folkeafstemning, I forbindelse med den forrige tyrkiske folkeafstemning i 2017 blev det vurderet, at der bor i omegn af 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Dengang valgte i omegn af 11.000 vælgere at stemme, hvilket gav en valgdeltagelse på 33 pct. (kilde: Tyrkiets valgkommission, YSK). 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-22-tyrkere-er-den-tredjestoerste-indvandrergruppe-i-danmark

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation