Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1231 - 1240 af 1844

    Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

    Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken.,  , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct.,  Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

    Bag tallene

    47.200 folkepensionister er bosat i udlandet

    Der er en del udenlandske adresser på listen, når der udbetales pension. 47.200 folkepensionister boede i udlandet i januar 2025. Flest er bosat i Sverige, og de færreste får udbetalt fuld pension., 28. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I januar 2025 modtog næsten 1,1 mio. personer folkepension i Danmark. Men der findes også folkepensionister, der ikke har adresse i Danmark. I januar 2025 var der 47.200 personer uden fast bopæl i Danmark som modtog deres folkepension i udlandet. Det svarer til 4 pct. af samtlige folkepensionister., Den største andel er bosat i Sverige. Faktisk gælder det med 11.400 personer næsten hver fjerde udenlandsk bosatte folkepensionist. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 pct. I top 20 findes en række andre europæiske lande, og så er Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand også på listen som de eneste lande uden for Europa i top 20., ”Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,” siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I forhold til januar 2015 er antallet af folkepensionister i udlandet steget 5 pct. fra 44.900 til de 47.200, der var i januar 2025. Udviklingen følger stort set den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark, som er steget ca. 6 pct. over perioden., Blandt top 20-landene var det Polen og Island, der i 2025 havde den relativt største stigning af danske folkepensionister siden januar 2015 med en stigning fra henholdsvis 190 og 250 personer til 720 personer i begge lande. Omvendt faldt antallet af danske folkepensionister i Frankrig og Spanien fra henholdsvis 2.200 og 3.700 personer til 1.700 og 2.900 personer over de ti år., Top 20-lande med flest fastboende danske folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., De fleste er brøkpensionister, Er man bosat i udlandet, kan man have ret til pension, men mange, de såkaldte brøkpensionister, har kun ret til en del af den ”normale pension” afhængigt af blandt andet, hvor mange år man har boet og arbejdet i Danmark., I alt modtog blot 5.500 ud af de 47.200 folkepensionister i udlandet fuld folkepension., Tilsammen fik folkepensionisterne i udlandet udbetalt 195,2 mio. kr. i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg om måneden. Det svarer til 4.100 kr. pr. person, hvilket er 37 pct. af den fulde pension. Den gennemsnitlige udbetaling af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for herboende folkepensionister var 11.900 kr. om måneden i januar 2025., ”Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kr. fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kr. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,” siger Morten Steenbjerg Kristensen., Gennemsnitlig månedlig udbetaling til folkepensionister i top 20-lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., Reglerne for at tage den danske folkepension med til udlandet, Folkepensionister skal som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark i mindst 40 år fra det fyldte 15. til 65. år for at have ret til fuld pension og mindst tre år for i det hele taget at få tilkendt en pension., Opfylder man ikke opholdskravene, kan man i stedet være berettiget til brøkpension. Brøkpension beregnes som en brøkdel af den fulde pension ved at dele antallet af opholdsår i Danmark med 40 år., For førtidspensionister skal den faktiske bopælstid i Danmark ved tilkendelsen af pension have været mindst 4/5 af personens alder på tilkendelsestidspunktet fratrukket 15. Brøken beregnes som opholdstiden i Danmark delt med 4/5 af den tid personen har levet siden det 15. år., For at tage sin pension med til et EU-land samt Schweiz og Storbritannien gælder det, at man som dansk statsborger har ret til at tage sin pension med, hvis man har boet mindst tre år i Danmark, efter man fyldte 15 år. Det samme gør sig gældende, hvis du er statsborger i et andet EU-land., Er man statsborger i Australien, Canada, Chile, Filippinerne, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Sydkorea, Schweiz, Tyrkiet eller USA skal man have boet i Danmark i mindst tre år og arbejdet her i mindst ét år for at tage pensionen med sig., Flytter man til et land, Danmark ikke har en aftale med som fx Thailand, kan man stadig være berettiget til pension. Se de gældende regler her: , www.borger.dk/pension-og-efterloen/International-pension/Dansk-pension-i-udlandet/International-pension-flytte,  , Lige kønsfordeling, Der er lige så mange mænd som kvinder, der modtager deres pension fra udlandet, men der er stor forskel på, i hvilke lande de er bosat., Især Thailand skiller sig ud ved, at 95 pct. af folkepensionisterne er mænd. Også Polen og Tyrkiet har en klar overvægt af mænd blandt de danske folkepensionister. I flere af de andre lande er der en lidt større andel af kvinder, men den er ikke så udtalt som i de lande, hvor der er flest mænd. Fx er der 56 pct. kvinder i Nederlandene, Schweiz og Norge. Generelt er der en overvægt af kvindelige pensionister i Danmark. Kvinder udgør 54 pct. af de herboende folkepensionister, hvilket skal ses i lyset af, at , kvinder har en gennemsnitligt højere middellevetid end mænd, ., Danske folkepensionister bosat både i Danmark og i udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. Af top 20-landene med flest bosatte danske folkepensionister var gennemsnitsalderen med 80 år højest i Canada og lavest i Polen med 73 år., Kønsfordelingen blandt folkepensionister bosat i top-20 lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret, Førtids- og seniorpensionister modtager i højere grad den fulde pension, Der bor også danske førtids- og seniorpensionister i udlandet. Der var i alt 4.900 førtids- og seniorpensionister i udlandet i januar 2025. I Danmark var der 276.600. Ligesom med folkepensionisterne er Sverige det mest populære land efterfulgt af Norge og Tyskland samt Tyrkiet, inden Spanien placerer sig på listen. 1.000 af førtidspensionisterne var bosat i Sverige og mellem 400 og 700 i de resterende lande i toppen af listen., I alt modtog de 57,6 mio. kr. om måneden eksklusiv tillæg, hvilket giver en gennemsnitlig månedlig pensionsudbetaling eksklusiv tillæg på 11.900 kr., hvor den i Danmark var på 16.900 kr. Der er altså mindre forskel på, hvad en dansk førtids- eller seniorpensionist modtager i Danmark og i udlandet, end det er tilfældet for folkepensionister., 40 pct. af de udenlandsk bosatte førtids- og seniorpensionister var kvinder, og de var i gennemsnit 56 år. 55 pct. af de herboende førtids- og seniorpensionister var kvinder, og gennemsnitsalderen var 53 år i januar 2025.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-10-28-47200-folkepensionister-bosat-i-udlandet

    Bag tallene

    Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn

    48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter., 6. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Tæt på lige så mange børn som voksne var på krisecenter mellem 2017 og 2024. I alt var 14.300 voksne og 13.200 børn på krisecenter mindst én gang i perioden. Børn kommer på krisecenter i følge med deres forælder eller anden voksen. Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man er over 18 år og har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation., ”Krisecentre er et tilbud til voksne, men næsten lige så mange børn som voksne kommer på krisecenter. Flere end halvdelen af gangene, nogen blev indskrevet på et krisecenter fra 2017 til 2024, havde den voldsramte voksne et eller flere børn med sig,” siger Silas Turner, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2024 var lidt over 30 mænd og 1.400 kvinder på krisecenter med et eller flere børn., De fleste børn er små, Mange børn var i aldersgruppen 0-2 år, første gang de kom med på et krisecenter. Denne aldersgruppe udgjorde 30 pct. af børn, som Danmarks Statistik kender alderen på, på centrene i perioden 2017-2024. Antallet af børn falder med alderen., ”Det er ofte de helt små børn, der kommer med på krisecenter. Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med,” siger Silas Turner., Børn på krisecentre fordelt på alder, 2017-2024, Anm.: Alderen er børnenes alder ved første indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2024. Nogle børn kan derfor have være på krisecenter i en yngre alder før 2017. 13 pct. af børnene på krisecentre er anonyme. Anonyme børn er ikke med i opgørelsen af alder., Kilde: Krisecenterregistret, Børn er længere tid på krisecentrene, Når der er børn med på et krisecenter, er opholdet typisk længere, end når der ikke er børn med. Fx var der relativt flere voksne med børn end voksne uden børn på et krisecenter i mere end en måned mellem 2017 og 2024, mens de voksne uden børn oftere var på krisecenter i højst en uge. 56 pct. af opholdene med børn var således på minimum en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de voksne uden børn., ”Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre,” siger Silas Turner, med henvisning til at 11 pct. af opholdene med børn begyndte samme dag, som det forrige ophold sluttede. For voksne uden børn gjaldt det for godt 7 pct. af opholdene i 2017-2024., Opholdslængde på krisecentre for hhv. voksne uden børn og voksne med børn, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, De fleste har ét barn med, Næsten halvdelen af de gange, hvor voksne havde børn med sig på et krisecenter mellem 2017 og 2024, var der tale om et enkelt barn. Ved 37 pct. af opholdene havde den voksne to børn med, 13 pct. havde tre børn med, og 4 pct. havde fire eller flere børn med., ”Krisecentre er et tilbud om ophold til voksne, men når der er børn med, skal børnene også tilbydes hjælp, fx psykologhjælp. Når mange af de voksne har børn med, er det derfor både interessant og relevant, hvor mange børn som er med. Langt de fleste voksne med børn har ét eller to børn med, men mellem 2017 og 2024 var der alligevel over 1.600 ophold, hvor der var tre eller flere børn med,” siger Silas Turner., Andel ophold med børn fordelt på antallet af børn pr. ophold, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 indgår der kun kvinder i statistikken, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder. Inden mænd indgik i statistikken, udgav Danmarks Statistik en analyse om kvinder på krisecentre mellem 2017 og 2023. Læs analysen, , ’Kvinder på krisecentre’, her, ., Skal du på folkemøde på Bornholm? Kom og hør mere om børn på krisecentre i telt J24 torsdag d. 12. juni fra 14.00-15.00, når Silas Turner og Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik fremlægger statistik om børn på krisecentre. Herefter er vil et panel diskutere, hvordan vi som samfund bedst hjælper de børn, der kommer med på krisecenter. Se , hele Danmarks Statistiks program for Folkemødet her, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-06-06-naesten-halvdelen-af-beboerne-paa-krisecentre-er-boern

    Bag tallene

    De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

    Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

    Bag tallene

    Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

    Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19. , 4. december 2020 kl. 7:30 , Af , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19 og med et særligt fokus på 2. og 3. kvartal 2020., De syv valgte områder er BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, lønmodtagerbeskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , BNP-væksten stiger igen efter stort fald, Danmark havde i 3. kvartal en vækst i BNP på 4,9 pct. sammenlignet med 2. kvartal, hvor væksten var negativ og faldt med 7,0 pct. I 2. kvartal var store dele af Danmark lukket ned som følge af COVID-19., Lande, som havde meget store fald i 2. kvartal, har også haft høj vækst i 3. kvartal. Både faldet i dansk BNP i andet kvartal og stigningen i 3. kvartal var historisk store, men stadig langt fra tilsvarende vækstrater i de fleste andre europæiske lande. Stigningen på 11,6 pct. for EU i 3. kvartal, der især trækkes op af de sydeuropæiske lande, er derfor noget højere end den danske vækst i 3. kvartal. Det skal ses i sammenhæng med det tilsvarende store fald i EU i 2. kvartal på 11,4 pct. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Selvom væksten steg i 3. kvartal i alle landene i ovenstående opgørelse, er BNP endnu ikke tilbage på niveauet for 2019. Man kan få et fingerpeg om hvor meget af tilbagegangen, der er genvundet ved at se på væksten i 3. kvartal i forhold til samme kvartal i 2019., l Danmark var denne vækst -4,0 pct., hvilket betyder, at BNP var 4 pct. lavere i 3. kvartal i år i forhold til sidste år. I figuren nedenfor er vist tilsvarende vækstrater for udvalgte lande. Det fremgår tydeligt, at alle de valgte lande har lavere BNP i 2020 end i 2019. Bortset fra Storbritannien ligger landene også med stort set ensartede relative tab i forhold til sidste år. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Om hjælpepakker i Danmark, I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal., Eksport og import under niveauet for 2019, I september 2020, var den danske eksport af varer og tjenester i faktiske tal 7 pct. lavere end i september 2019. For en af vores største samhandelspartnere, Tyskland, lå eksporten i september 2020 6 pct. under eksporten for samme periode året før. , Den danske import lå i september 2020 6 pct. under importen i september 2019. Tysklands import lå til sammenligning 10 pct. under importen for samme periode sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , Eurostat., Fakta om forskellige opgørelser af udenrigshandel, Betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident). Udenrigshandelsstatistikken er derimod hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage. , Da varer dog godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme uden, at varer har krydset den danske grænse, er værdien af dansk vareeksport og –import lidt forskellig i statistikken for udenrigshandel med varer og i statistikken for betalingsbalancen. I denne artikel er import og eksport fra betalingsbalancen anvendt., Industriens produktion stiger – men mangler at indhente det tabte, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark steg 0,5 pct. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Dermed indhenter produktionen en smule af det tab på 4,6 pct., som var i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal 2020. Produktionen i september ligger dog 3,5 pct. under samme måned i 2019., I forhold til de øvrige lande i Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig relativt godt igennem COVID-19 indtil videre. Således oplevede flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, store fald i 2. kvartal i industriproduktionen. , Omvendt har disse lande også oplevet større procentvis fremgang i 3. kvartal. Fælles for alle er dog, at produktionen ligger under samme måned sidste år. Kun Sverige, som har en produktion, der ligger 2,0 pct. under september 2019, har i september 2020 klaret sig bedre end den danske industriproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og OECD., Lønmodtagerbeskæftigelsen er også steget efter fald i foråret, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj med samlet 80.000, inden den steg med i alt 51.000 personer til og med september. Beskæftigelsen for lønmodtagere i september var dermed 29.000 lavere end i februar. , Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik., De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt, hvilket man kan læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere under særlige forhold., Beskæftigelsen faldt i EU, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. I AKU-undersøgelsen er der dog kun offentliggjort tal for EU for 2. kvt., mens data for 3. kvt. forventes at udkomme i starten af 2021., Beskæftigelsen faldt for de fleste lande i EU fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. Det gennemsnitlige fald i EU i perioden lød på -2,4 pct. Faldet i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da det lød på -1,7 pct. for perioden. Malta og Cypern havde som de to eneste lande i opgørelsen stigninger i perioden, mens Spanien, Bulgarien og Irland stod for de største fald i procent. ,  , Kilde: , AKU-undersøgelsen., Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendesved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen bremser op, Virksomhedernes forventninger til fremtiden er bremset op i september, oktober og november, efter der ellers var stigninger i juni, juli og august. I foråret – hvor den helt store nedlukning ramte Danmark – oplevede alle brancher svære tider. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu. , I november er udviklingen særligt bremset op inden for industri og detailhandel i de ikke-sæsonkorrigerede tal. Bygge og anlæg falder også, men her i en vis grad påvirket af almindelig sæsonudsving. , På nogle områder er danske virksomheder mindre negativt stemt end virksomheder i andre lande, når de justeres til samme middelværdi på nul i 2019. Det gælder særligt detailhandlen, hvor den danske sammensatte konjunkturindikator har ligget over det samlede EU gennemsnit samt Tyskland, Sverige, Storbritannien og Italien.  , Industrien samt bygge og anlæg har også klaret sig godt sammenlignet med andre lande, mens niveauet for serviceerhverv, som også dækker turisme, de seneste tre måneder (august-oktober) har ligget under de sammenlignede lande bortset fra Storbritannien. I november rykker Danmark sin relative placering op over EU og Italien, men er fortsat under Tyskland og Sverige. , Kilde: , DG ECFIN,  , og Statistikbanken., Fakta om konjunkturbarometrene: , Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Forbrugertilliden var højest i Danmark i november, Forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes tro på fremtiden, var i november højest i Danmark i forhold til udvalgte sammenlignede lande og i EU som helhed. , Selvom forbrugertilliden i Danmark faldt kraftigt i marts og april, steg den igen i juni og juli, og tilliden har i Danmark i hele 2020 ligget over niveauet for de fleste andre EU-lande. For eksempel var faldet i april i Danmark mindre end i Tyskland, Storbritannien og Italien. Kun i Sverige var faldet mindre end i Danmark. , Men for de fleste udvalgte lande og EU som helhed faldt forbrugertilliden igen i oktober. Faldet fra oktober til november var dog mindst i Danmark – også mindre end i Sverige. , Kilde: , Eurostat., Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Timmi Rølle Graversen, TRG@dst.dk , Import og eksport: Kirstine Sewohl, KSW@dst.dk , Industriens produktion: Mathias Bluhme, MDB@dst.dk , Lønmodtagerbeskæftigelse: Thomas Thorsen, TST@dst.dk , AKU-beskæftigelse: Martin Faris Sawaed Nielsen, MFS@dst.dk , Konjunkturbarometrene: Erik Slentø, ESL@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, ZBO@dst.dk, Om Hjælpepakker i Danmark, • I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-04-syv-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

    Bag tallene

    Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

    I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986. I faktiske tal er der dog sket en stigning i antallet på op mod 50 procent siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019., 23. december 2019 kl. 14:30 , Af , Presse,  2. januar 2020: I nederste afsnit var et tal fejlagtigt angivet som 290 og ikke 290.000. Det er nu rettet., Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er faldet hvert år siden år 2000. I 2019 var andelen 38,1 pct. mod 44,6 pct. ved årtusindskiftet. Andelen er også på det laveste niveau siden 1986, som statistikken i sin nuværende form går tilbage til., ”Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og ældres husstande dermed opsplittes senere,” siger specialkonsulent Lisbeth Harbo, der er ansvarlig for husstandsstatistikken., Mens andelen af ældre, der bor alene, er faldet, er det faktiske antal kraftigt steget gennem hele perioden fra 1986, idet der er kommet flere personer i aldersgruppen. For godt 30 år siden boede lidt over 300.000 i alderen 65 år eller derover alene. I 2019 var det tal steget til over 430.000., Forskellige aldersgrupper er årsag til faldet siden år 2000 , Når man opdeler aldersgruppen 65+-årige i aldersintervaller, kan man se, at andelen, der bor alene, begyndt at falde for de 65-69-årige omkring år 2000, hvor kurven for alle 65+-årige begyndte at falde. Derefter begyndte kurven at falde for de ældre aldersgrupper, og først i 2011 faldt andelen også i befolkningsgruppen på mindst 80 år. , ”Når man betragter udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene, i perioden 1986 til 2019 er det inden for den ældste del af aldersgruppen, at der er sket mest. Her har andelen af personer, der bor alene svinget mellem 51 procent og 76 procent,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”Denne gruppe er dog ganske lille i forhold til de yngre grupper, så den påvirker ikke den samlede udvikling ret meget”., Region Hovedstaden har relativt flest aleneboende på mindst 65 år, På tværs af landets fem regioner er der stor ensartethed, når det kommer til udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene. Igennem hele perioden fra 1986 til 2019 har de fire regioner ud over Region Hovedstaden alle haft næsten ens andele. De fire regioner har svinget imellem cirka 35 og 43 procent. I Region Hovedstaden har andelen i hele perioden ligget betydeligt over de andre regioner. Her var andelen af de ældre, der boede alene, 45 procent i 1986, mens den faldt til lige over 42 procent i 2019., ”For alle regioner har der været ganske markante udsving i perioden fra 1986 til 2019, men for Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er niveauet for andelen af de 65+-årige, der bor alene, stort set det samme i 1986 som i 2019,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”For Region Hovedstaden er andelen af de 65+-årige, der bor alene, dog en smule lavere i 2019, end i 1986, mens det modsatte er tilfældet i Region Nordjylland”., I alle regioner gælder, at det faktiske antal ældre på mindst 65 år, der bor alene, er stigende. I 2019 var antallet størst i Region Hovedstaden med 132.000 personer og mindst i Region Nordjylland, hvor knap 47.000 personer i aldersgruppen boede alene. Stigningen i forhold til 1986 har været størst i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 34.000 personer fra 1986 til 2019, hvor lidt over 91.400 personer på mindst 65 år boede alene. , Ældre kvinder bor markant oftere alene end mænd, I 2019 var der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd på 65 år eller derover, der boede alene. I alt var der lidt over , 290.000, kvinder i aldersgruppen, der boede alene, mens tallet for mænd var på lidt over 140.000. I 1986 var forskellen dog endnu større. Da boede mere end tre gange så mange ældre kvinder alene, end det var tilfældet for mændene., Ikke overraskende ligger andelen af kvinder på mindst 65 år, der bor alene, dermed også væsentligt over andelen af mænd, der bor alene. I perioden fra 1986 til 2019 har andelen for kvinder svinget mellem 47 og 57 procent, mens andelen for mændene har ligget mellem 22 og 28 procent., ”Vi ser, at forskellen mellem kønnene, når man ser på andelen, der bor alene, er svundet ind. Især over de seneste 10 år har andelene nærmet sig hinanden, og i 2019 var afstanden den mindste i perioden,” siger Lisbeth Harbo., ”Fordelingen kan langt hen ad vejen forklares af, at mændene har halet ind på kvinderne med hensyn til middellevetid,” tilføjer hun. , Specialkonsulent Lisbeth Harbo har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , lhb@dst.dk, eller, 3917 3294. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-23-aeldre-der-bor-alene

    Bag tallene

    Julemassagen hitter

    De danske husstande bruger næsten ni gange så mange kroner på massage i måneden op til jul sammenlignet med gennemsnittet i årets øvrige måneder., 4. december 2013 kl. 15:00 ,  , Hvis du døjer med ondt i lænden, nakkesmerter eller bare trænger til en times luksusforkælelse, så kan du godt begynde at glæde dig til jul. For ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse 2011 var de danske husstandes forbrug på massage i gennemsnit 50 kr. i måneden op til jul, mens gennemsnittet for årets øvrige måneder var 6 kr. Mon ikke en del af disse kroner går til gavekort, som kommer til at ligge under de mange juletræer., Om juleopgørelsen:, Danmarks Statistiks juleopgørelse er en specialkørsel baseret på Forbrugsundersøgelsen., Juleopgørelsen er baseret på et mere spinkelt datagrundlag end den traditionelle forbrugsundersøgelse., Læs hele juleopgørelsen, For julen er faktisk ikke en tid, hvor der umiddelbart bliver brugt specielt mange penge på personlig pleje. Husstandene bruger cirka halvt så mange kroner på skønhedspleje sammenlignet med årets øvrige måneder, og hos damefrisørerne bliver der lagt 115 kr. mod 130 kr. i årets øvrige måneder. Der er dog en minimal stigning hos herrefrisørerne fra 41 til 45 kr., And og gås storsælger, På madfronten holdes der i de danske hjem fast i traditionerne. Således ryger salget af hele ænder og gæs i vejret i måneden op til juleaften. Her bruges der i gennemsnit 9 kr. - i årets øvrige måneder er gennemsnittet mindre end 1 kr. - mens udgifterne til den dybfrosne udgave af de to juletravere stiger fra 3 til 18 kr. Med til den traditionelle julemad hører også rødkål, som der i måneden op til jul bruges tre gange så mange kroner på sammenlignet med de øvrige måneders gennemsnit, og grønkål, hvor især den frosne udgave hitter med en femdobling på husstandenes udgifter. I reelle kroner er det dog småpenge, der lægges på rødkål og grønkål., Som hovedret til julefrokosten er flæskestegen en sand klassiker sammen med alverdens tænkelige typer pålæg. Stigningen i forbruget på flæskesteg, rullesteg og pålæg er dog begrænset til mindre end 1 kr., og det samme gælder for udgifterne til leverpostej., En relativt stor stigning er der derimod i husstandenes udgifter til sylte og syltede grisetæer med fra 2 kr. til 6 kr. Også snapsens bedste juleven, silden, bliver der brugt flere kroner på op til jul. En flad tier lægges der i gennemsnit i løbet af årets øvrige 11 måneder på den marinerede udgave, men i julemåneden ganges udgifterne med tre og ender på 33 kr., Når tænderne er færdige med at gnave fisk, fjerkræ og svin, er det tid til dessert, og her holdes der tilsyneladende fast i den traditionelle mandeljagt. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til ris a la mande og risengrød fra 2 kr. til 9 kr. i måneden op til jul. Til gengæld får is lov til at blive i supermarkedernes frysebokse. Her mere end halveres udgifterne nemlig i forhold til årets øvrige måneder., Fed jul, god jul, Til en rigtig jul hører sig god mad, smukt indpakkede gaver og hygge med de nærmeste. Men naturligvis skal maverne også fyldes med slik, slik og atter slik. Og det kunne tyde på, at der her i landet bruges masser af tid i køkkenet på selv at kreere små marcipannisser. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til rå marcipan og konfektmasse fra 3 kr. til 16 kr., mens udgifterne til chokolade hopper fra 85 til 117 kr. Julen er også småkagernes tid. Her stiger udgifterne fra 16 til 28 kr., Der er dog også dem, der midt i mad- og sukkerorgiet vælger at være lidt fornuftige og spise en appelsin, mandarin eller klementin, som der bruges to en halv gang flere kroner på. Det er dog en udtagelse fra det generelle billede, for udgifterne til frugt er bare ikke i højsædet i den søde juletid:, Bananer falder med 3 kr., ferskener og nektariner med 4 kr., blommer og mirabeller med 2 kr., kirsebær med 1 kr. (dog stiger udgifterne til konserverede kirsebær og kirsebærsauce fra 1 kr. til 5 kr. i måneden op til jul!), jordbær falder fra 14 til 2 kr., ananas med 2 kr. og melonudgifterne halveres fra en tier til en femmer., Til gengæld oplever andre af naturens fødevarer deres højsæson, når de andre går på julepause. Således fordobles udgifterne til svesker fra 2 kr. til 4 kr., mens udgifterne til nødder mere end fordobles fra 10 til 22 kr. Udgifterne til dadler og figner ganges med fem i forhold til gennemsnittet i årets øvrige måneder: fra 2 kr. til en tier., Skååål!, Jul betyder også julefrokost, og så tyes der til de små, bitre. Men det er ikke den traditionelle iskolde snaps, der står for den mest markante stigning. Det er derimod alkoholfri vin. For i måneden op til jul bruger husstandene hele syv gange så mange kroner på alkoholfri vin end i årets øvrige måneder. Dog er udgifterne beskedne 7 kr. Til portvin, sherry og madeira tredobles husstandenes udgifter og kommer dermed også op på 7 kr. i gennemsnit., På den bitre snaps - af nogen elsket, af andre frygtet - ryger udgifterne fra 13 til 21 kr., og også vodka tager et fint hop opad fra 5 til 8 kr. Når der puttes øl i indkøbsvognen, står den ofte på en mere speciel type end normalt. Således falder husstandenes udgifter til let og lys pilsner, men der er en stigning i udgifterne til både stærk øl og hvidtøl, skibsøl og maltøl., Julen varer længe..., Og julen koster da også mange penge., For i måneden op til jul bruger en gennemsnitlig husstand 11.139 kr. på regnskabsvarer, mens gennemsnittet i årets øvrige måneder er 9.912 kr., Så er det godt, at januarudsalget lurer lige om hjørnet. , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere om , danskernes forbrug, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-12-04-Julemassagen-hitter

    Bag tallene

    Otte fakta om Danmark og Tyskland

    Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

    Bag tallene

    Dyrere spisekartofler op til kartoffelferien

    Landmændenes salgspris på danske spisekartofler til engrosvirksomhederne ligger på et højt niveau og er steget 70 pct. fra juni 2023 til juni 2024. Helt samme prisstigning kan ikke ses ude i supermarkederne, hvor Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks viser en stigning på 28,7 pct. på kartofler i samme periode., 8. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Når de danske landmænd sælger deres spisekartofler til engrosvirksomhederne, er tallet på deres prisskilt blevet 70 pct. højere, hvis vi ser på de nyeste tal fra juni 2024 ift. juni 2023. I juni måned lå prisen pr. 100 kg spisekartofler på 716 kr. mod 589 kr. pr. 100 kg måneden før. Hvis vi går et år tilbage, kostede samme mængde spisekartofler 421 kr. , Kigger vi på tallene på kartofler i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks fra juni 2023 til juni 2024 er stigningen på 28,7 pct. i landets supermarkeder. Kartofler i forbrugerprisindekset kan både være danske og udenlandske kartofler. , ”Hvert år stiger landmænds priser på kartofler om sommeren - typisk fra maj måned, hvilket skyldes de relativt dyre, nye kartofler. Efter sommeren plejer priserne at vende tilbage til et niveau under 200 kr. pr. 100 kg, men efter en prisstigning i foråret 2022 ligger kartoffelprisen fortsat over 200 kr. I år har det våde forår betydet en mindre produktion og dermed færre danske kartofler, og det har måske været en medvirkende faktor til prisstigningen på kartoflerne,” siger Simone Thun, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at en husstand i løbende priser i gennemsnit brugte 603 kr. på kartofler og kartoffelprodukter og 634 kr. på chips mv. i 2022. , Landmænds salgspriser på spisekartofler, kr. pr. 100 kg, løbende priser, jan. 2015-juni 2024, Anm.: Den røde prikkede linje skyldes manglende data for perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Halvdelen af bedrifter med spisekartofler er forsvundet siden 2009, Den runde rodknold har været en del af danskernes aftensmad igennem mange år, men i løbet af de seneste 15 år er der blevet dobbelt så langt imellem de danske landbrugsbedrifter, der dyrker spisekartofler. I 2024 er der 776 bedrifter med spisekartofler på i alt 5.648 hektar mod 1.527 bedrifter på i alt 15.787 hektar i 2009, svarende til et fald i antal af bedrifter på 49 pct. Antallet af små bedrifter under 10 hektar er faldet støt siden 1988, mens der er blevet flere store bedrifter på mindst 200 hektar, dvs. en strukturudvikling, som vi kender fra det øvrige landbrug., Anderledes står det til med industrikartoflerne, som bl.a. bruges til at lave kartoffelmel, chips og pommes frites. Arealet med industrikartofler er nemlig steget med hele 183 pct. fra 2009 til 2024 og udgør 50.154 hektar i 2024. Samtidig er antallet af bedrifter med industrikartofler uændret fra 2009 til 2024. I dag er der 745 bedrifter, mens der var 742 i 2009. , Det er ikke kun industrikartoflerne, som der i dag dyrkes flere af end tidligere. Det gælder også for læggekartoflerne. I 2024 er der 9.645 hektar med læggekartofler mod 4.551 i 2009, hvilket svarer til en fremgang på 112 pct. Antallet af bedrifter med læggekartofler er derimod faldet fra 621 i 2009 til 503 i 2024. , Bedrifter med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Anm.: Bedrifter, som dyrker både spise- og industrikartofler, tæller med i begge afgrøder og registreres derfor både under spisekartofler og industrikartofler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Hektar med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Flest dyrkede hektar med spisekartofler i Region Syddanmark, Fra 2009 til 2021 havde Region Midtjylland flest hektar med spisekartofler i jorden, men fra 2022 dyrkes der flest spisekartofler i Region Syddanmark. Der er sket et fald i arealet med spisekartofler i alle regioner siden 2009, men faldet er størst i Region Midtjylland. I løbet af de seneste 15 år er der 79 pct. færre hektar med spisekartofler i Region Midtjylland, et fald fra 6.169 hektar i 2009 til 1.297 hektar i 2024. , Hektar med spisekartofler, alle regioner, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-08-dyrere-kartofler

    Bag tallene

    Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

    Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 ,  , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud.  , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg.   , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode.  , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter),  , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation