Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1401 - 1410 af 1750

Stor forskel på ventetid til plejehjem

I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid., 16. november 2017 kl. 13:19 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid., Ventetiden på en plads på plejehjem eller til en plejebolig varierer mellem kommunerne. De ansøgere, der var fyldt 67 år, ventede i gennemsnit længst i Egedal (97 dage), Lyngby-Taarbæk (94 dage) og Hørsholm (91 dage) i 2016. I ni kommuner var , den gennemsnitlige ventetid, længere end , ventetidsgarantien , på 60 dage., I 12 kommuner var der ingen ventetid på plejeboliger i 2016 og i yderligere 23 kommuner var ventetiden maksimalt to uger., På landsplan ventede kommende beboere i gennemsnit 37 dage på en plejebolig eller plejehjemsplads i 2016., Gennemsnitlig ventetid til plejehjem og plejebolig for 67+ årige. 2016, Anm.: Kortet findes også i , Danmarks Statistiks kortfunktion, . Kilde: , Danmarks Statistik, , Da der her er tale om gennemsnitlige ventetider, kan det ikke udelukkes, at der i kommuner med en relativ lav gennemsnitlig ventetid, er personer, der har måttet vente mere end de lovpligtige 60 dage på at få anvist en plejehjemsplads eller plejebolig., Ventetiden, svinger desuden en del i forskellige år bl.a. afhængigt af, hvor mange, der er blevet visiteret til plejehjem eller plejebolig og midlertidige ændringer i antallet af plejeboliger. I 2016 var ventetiden højere i 55 kommuner og lavere i 34 end i 2010, mens den var uændret i ni kommuner., , Ventelisten til plejehjem eller plejebolig kan deles mellem en fritvalgsliste, hvor der ikke er ventetidsgaranti og en generel venteliste, hvor ventetidsgarantien på 60 dage gælder., I alt stod 18.100 personer på 67 år eller derover i løbet af 2016 på venteliste til plejebolig eller plejehjem. 4.800 af dem stod på den generelle venteliste og var altså omfattet af ventetidsgarantien. Det er disse personer den gennemsnitlige ventetid omfatter., Antallet af plejeboliger konstant siden 2010, Ventetiden til plejeboliger kan ses i sammenhæng med antallet af ældre og plejehjems- og plejeboligpladser. På landsplan er , ældrebefolkningen på 67 år, og derover vokset fra 785.000 i 2010 (4. kvt.) til 961.000 i 2016 (4. kvt.), hvilket svarer til en stigning på lidt under 23 pct. I samme periode har antallet af de forskellige slags , plejeboliger, , stort set ligget på et konstant niveau omkring 41.300 pladser., Tabel 1 Indskrevne 67+ årige i pleje og ældreboliger, 2010, 2016, Plejehjem, 7.691, 4.002, Beskyttede boliger, 1.411, 749, Plejeboliger, 31.768, 35.752, Friplejeboliger, 423, 768, Almene ældreboliger , 26.552, 24.606, I alt, 67.845, 65.877, , , , , - heraf plejeboliger i bred forstand, 41.293, 41.271, Anm.: , Almene ældreboliger, betragtes ikke som , plejeboliger i bred forstand, ., Kilde: , Danmarks Statistik , Flere over 90 år i plejebolig , Gennemsnitsalderen for de ældre, der er indskrevet på plejeboliger i bred forstand, har ligesom antallet af pladser ligget nogenlunde konstant siden 2010. En person på plejehjem er i gennemsnit omkring 84 år. Til gengæld har alderssammensætningen flyttet sig lidt fra 2010 til 2016, så der er flere beboere i den yngre og ældre aldersgrupper., Anm.: Figuren omfattet ældre i plejeboliger i bred forstand, som de fremgår af tabel 1 ovenfor. Kilde: , Danmarks Statistik, , Tabel med ventetider og antal personer på venteliste kan findes her., Spørgsmål om tallene rettes til , Chefkonsulent, Preben Etwill, 39 17 32 72, , pet@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-16-stor-forskel-paa-ventetid-til-plejehjem

Bag tallene

Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug

Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget., 1. maj 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, I perioden 2012-2016 har , dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud, – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter., Fordelt på bedrifter modtog heltidsbedrifterne i gennemsnit 2,3 mio. kr. samlet over de fem år, hvilket svarer til det gennemsnitlige samlede driftsresultat på 2,3 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af ejerens arbejdsindsats efter alle omkostninger, inklusive finansiering, er afholdt., Mælke- og planteproducenter mest afhængige af støtten, Opdelt på produktion er der forskel på, hvor stor en del af resultatet, som udgøres af tilskud. Blandt konventionelle mælkebedrifter var driftsresultatet under halvdelen af tilskuddet på 2,5 mio. kr. Også blandt planteproducenter, økologiske landmænd og svinebedrifter var driftsresultatet mindre end det modtagne tilskud., "Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl, har været blandede i årene før 2017. I årene 2014-16 har der i gennemsnit ikke været dækning for den beregnede ejeraflønning. Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Bedrifter med pelsdyr tjente til gengæld langt mere, end de fik i tilskud. Tilskuddet udgjorde i 2012-2016 omkring en tiendedel af det samlede driftsresultat., Anm.: Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2, Tilskud overstiger overskud på mindre landbrug, Der er også forskel på, hvor meget tilskuddet betyder for resultatet, hvis landbrugene inddeles efter størrelse. Mens mindre landbrug med 1-5 årsværk i gennemsnit ville have et beskedent underskud, hvis man så bort fra støtten, ville store landbrug med mere end 10 årsværk i gennemsnit have tjent 1,6 mio. kr. over de fem år fra 2012 til 2016., "Driftsresultaterne dækker dog over store variationer indenfor grupperne, så nogle landmænd ville kunne generere overskud uden EU-støtte, mens andre selv med tilskud kører med betydelige underskud," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Deltidslandbrug, der er defineret ved at have et arbejdsforbrug på mindre end et årsværk, havde i gennemsnit underskud i 2012-2016, selvom de har modtaget tilskud på i gennemsnit knap 0,5 mio. kr. over de fem år., Anm.: Bedrifter med under et årsværk er defineret som deltidsbedrifter. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen) Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2, og , www.statistikbanken.dk/jord3, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde ifølge , Europaparlamentet, 73 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 mia. kr. i 2016., Danmark bidrog ifølge , EU-oplysningen, netto til EU-regnskabet med 4,8 mia. kr. eller 0,22 pct. af BNP i 2016. Bidraget var dog lavt i 2016, fordi den danske rabat for 2014 og 2015 først blev indregnet i 2016, skriver , EU-oplysningen, . I 2015 udgjorde nettobidraget til sammenligning 5,9 mia. kr. eller 0,29 pct. af BNP., Artiklen er udarbejdet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, ., Faktaboks om tilskud og EU-støtte: , Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion. Artiklen ser på udelukkende på direkte landbrugsstøtte, som er det beløb, der udbetales til landmændene., Over 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte og landdistriktsmidler. Langt størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 af ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er grøn betaling for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Gennem landdistriktsmidler udmøntes fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-01-landbrugsstoette-svarer-til-overskuddet-i-dansk-landbrug

Bag tallene

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, ., , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2, , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Fakta: De fleste sommerhuse handles i andet kvartal - men prisen er højest i tredje (opdateret)

Ser man på det kvartalvise ejendomssalg, så er det typisk april, maj og juni, der tager føringen i forhold til flest sommerhussalg. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der her ser nærmere på sommerhussalget i Danmark., 12. april 2017 kl. 8:44 - Opdateret 1. august 2018 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Antal solgte sommerhuse 1992-2017, Sommerhussalget toppede tilbage i andet kvartal 2005, hvor 3.693 sommerhuse skiftede ejere. Herefter dalede den almindelig frihandel med sommerhuse frem mod finanskrisens lavpunkt i første kvartal 2009., Siden da er salget langsomt steget igen, men med store udsving: Typisk ligger salget forholdsvist lavt i årets første og fjerde kvartal, mens andet og tredje kvartal konkurrerer om årets førsteplads i sommerhussalg. Hidtil højeste niveau siden lavpunktet i 2005 er 2.770 sommerhussalg i andet kvartal 2017., Ser man generelt på hele opgørelsesperioden, blev der solgt flest sommerhuse i andet kvartal. Ud af 196.616 salg er 62.999 opgjort i andet kvartal i perioden 1992-2017. Det svarer til 32,0 procent. Derefter følger tredje kvartal med 28,8 procent af sommerhussalgene, fjerde kvartal står for 19,7 procent, og første kvarter havde 19,5 procent af salgene., Salgstallene dækker sommerhuse solgt i almindeligt frit salg., PRISEN ER OFTE HØJEST I TREDJE KVARTAL, To år efter sommerhussalget toppede i 2005, ramte prisindekset sit højeste niveau i andet kvartal 2007 med 105,9. Herefter dalede indekset med godt 27 procent til indeks 76,9 i første kvartal 2013, hvor det ramte bundniveauet efter finanskrisen. Sidenhen er prisindekset steget igen til over 87 i tredje kvartal i 2017. Indeks 100 er gennemsnitsniveauet for 2006., Prisindeks for ejendomme, , Ligesom antallet af solgte sommerhuse svinger fra kvartal til kvartal har prisindekset en sammenlignelig cyklus. I 13 af de 26 opgjorte år har prisindekset toppet i tredje kvartal, mens andet og fjerde kvartal begge kan noteres for årets højeste prisindeks i fem af årene. I første kvartal var det samme tilfældet i tre af de opgjorte år. Ser man på kvartalernes gennemsnitlige prisindeks, er niveauet dermed også højest for tredje kvartal med et indeks på 66,0. Næsthøjeste niveau finder man i andet kvartal, hvor gennemsnitsindekset er 65,0. Første og fjerde kvartal ligger med henholdsvis 62,7 og 64,7 i gennemsnitligt prisindeks for perioden., Data til denne artikel er leveret af Annette Walther Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Annette Walther Nielsen på , att@dst.dk, eller 3917 3438., Har du lyst til at læse om ejendoms generelt, kan du blandt andet gøre det her:, www.dst.dk/da/Statistik/emner/priser-og-forbrug/ejendomme/ejendomssalg, Her kan du finde den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om ejendomssalg:, www.dst.dk/nyt/25982

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-10-Fakta-De-fleste-sommerhuse-handles-i-andet-kvartal

Bag tallene

EU's nye told rammer lille del af dansk import

EU’s nye told, også kaldet straftold, rammer kun en lille del af den samlede vareimport fra USA. Whisky undtaget skotsk whisky samt spillekort er de toldbelagte varegrupper, hvor importen fra USA fylder relativt mest. , 12. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, EU’s nye told på varer fra USA ville med handelen i 2017 som eksempel have omfattet 1,2 pct. af den samlede vareimport fra USA på i alt 16,0 mia. kr., viser tal, som Danmarks Statistik har sammensat med udgangspunkt i , EU’s liste, over varer, der siden 22. juni 2018 har været belagt med den nye told., Danmark importerede i 2017 for 196 mio. kr. varer fra USA, som nu er belagt med den nye told. Danmarks import fra alle lande af de i alt 182 varekoder, som EU har belagt med ny told, var i alt 20,6 mia. kr. i 2017. Andelen af disse varer, der kom fra USA, var altså lige knap 1 pct. Der er dog forskel på, hvor meget varer fra USA udgør indenfor forskellige varegrupper., Import af spillekort, whisky og makeup-artikler mest påvirket, Spillekort (herunder børnespillekort) fra USA udgjorde med 28,7 mio. kr. i 2017 næsten en fjerdel (24,5 pct.) af den samlede import af spillekort fra alle lande. Dermed er spillekort den varegruppe, EU har lagt ny told på, hvor importen fra USA fyldte mest i 2017. , Efter spillekort følger whisky undtaget skotsk whisky, som den varegruppe belagt med ny told med de relativt største andele af importen fra USA i 2017. Her udgjorde importen fra USA 19,1 mio. kr., hvilket svarer til 15,4 pct. af den samlede import af disse varer. , Også sminke, manicure- og pedicurepræparater er omfattet af den nye told. Andelen af importen af disse varer, som kom fra USA, udgjorde 10,6 pct. af den samlede import fra alle lande og havde en værdi af 38,3 mio. kr., , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/kn8, og , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Ser man i stedet på værdien af importen af de varer, som EU nu har lagt ny told på, er billedet lidt anderledes. Diverse metalvarer belagt med ny told, som kom fra USA, fyldte kun en lille del af den samlede import af disse metalvarer, men var den største gruppe målt i kroner og ører. Således importerede Danmark diverse metalvarer i form af bl.a. beholdere, skruer, møtrikker og gaskomfurer mv., der nu er belagt med ny told, for 70,2 mio. kr. i 2017. Sminke og mani- og pedicurepræparater samt spillekort var med henholdsvis 38,3 mio. kr. og 28,7 mio. kr. de to næststørste varegrupper., Ikke al whisky er omfattet af den nye told, Danmarks import af whisky var i 2017 på 385,4 mio. kr., hvoraf de 19,6 mio. kr. kom fra USA. Her er tale om al whisky og ikke kun bourbon-whisky og anden ikke-skotsk whisky, der er blevet belagt med den nye told. Den højeste værdi af importeret whisky kom i 2017 fra Storbritannien - 162,8 mio. kr., mens der blev importeret for 203,0 mio. kr. fra andre lande. , Noget whisky – såvel som alle andre varer – kan dog godt komme fra USA og blive indfortoldet i et andet EU-land for herefter at blive sendt videre til Danmark. I det tilfælde vil der efter EU’s nye told, stadig komme told på disse varer, også selvom de ikke kommer direkte fra USA til Danmark. Ud fra Danmarks Statistiks nuværende kilder kan omfanget af dette ikke opgøres. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Kirstine Sewohl, som kan kontaktes på 39 17 35 43 eller , ksw@dst.dk, ., , Læs mere, Danmarks Statistik har for nylig opgjort , vare- og tjenestebalancen overfor USA, for både Danmark og EU., Sådan har vi gjort, Opgørelsen i denne artikel omfatter de 182 KN8-varekoder, som EU har lagt ekstra told på fra USA. Varerne er samlet i de 16 SITC2-varegrupper, for at give overblik over, hvilke varer der rammes, da varerne ofte ligger spredt på flere varekoder. Navne på de 16 varegrupper i artiklen følger i nogen grad navngivningen af SITC2-varegrupperne, med undtagelse af de steder, hvor en mere præcis angivelse er mulig. , Opgørelsen i artiklen omfatter alene importen direkte fra USA. Nogle varer fra USA kommer til Danmark via et andet EU-land og bliver indfortoldet dér. Disse varer er også omfattet af den nye told, men varerne bliver registreret som import fra et andet EU-land i Danmarks Statistiks opgørelse. Ud fra de nuværende kilder er det ikke muligt at opgøre omfanget af varer, der afsendes fra USA og ender i Danmark, hvis de indfortoldes i et andet EU land undervejs.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-12-EU-told-rammer-lille-del-import

Bag tallene

Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010. I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018, , Import fra USA, Eksport til USA, , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7, , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2, , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3, , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0, , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5, , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1, , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7, , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6, , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2, , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0, , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4, , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., .., , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. , , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, .., , Merchanting, .., .., 8,3, .., , - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, .., , - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, .., , , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8, , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4, , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3, , - Person, .., .., 0,0, 0,0, , - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1, , - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2, , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5, , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4, , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2, , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., .., , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2, , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8, , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4, , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4, , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., .., , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

Bag tallene

Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode. , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). , , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.” , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”, , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler. , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

Bag tallene

Flest holder ferie i slutningen af juli

Uge 29 og 30 er de mest populære ferieuger. I disse to uger i slutningen af juli gik 4 ud af 10 beskæftigede på ferie sidste år. Hvis vi bliver herhjemme i sommerferien, tager vi stigende grad på hotel og i vigende grad på campingplads., 9. juli 2018 kl. 10:30 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 13:56 , Af , Magnus Nørtoft, 5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med tal for 2018., , Sommerferien er over os, men først i slutningen af juli topper antallet af ferierende. Af i alt 2,9 mio. beskæftigede holdt ca. 4 ud af 10 ferie i uge 29 og 30 sidste år, som dermed var de mest populære ferieuger i 2018, viser Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, . Andelene var de samme i 2017., I både 2017 og 2018 holdt lidt flere kvinder end mænd ferie i de mest populære ferieuger. Andelen af kvinder, der er fraværende fra arbejde på grund af ferie i uge 29-30 i 2018, var 3 procentpoint højere end andelen af mænd på ferie i ugerne, De næstmest populære uger var uge 28 og 31, som også ligger i skolernes sommerferie. Her holdt omkring 3 ud af 10 ferie. , Feriemønsteret i denne opgørelse ligner mønsteret i , tidligere opgørelser, , og de fleste holder dermed fortsat ferie i skolesommerferien. Dette mønster går igen i antallet af danskernes ferieovernatninger., Arbejdskraftsundersøgelsen og ferie, Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, registrerer bl.a., hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie og kan dermed give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken dog kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger., Flest ferieovernatninger i juli, Juli er den sommermåned med flest danske overnatninger i ferielandet. I alt overnattede danskerne 5,5 mio. nætter på campingpladser, hoteller, feriecentre og i feriehuse i 2018. Det er langt flere end de 2,5 mio. og 3,1 mio. overnatninger i juni og august måned., Særligt for campingpladser, feriecentre og feriehuse er juli mere populær end de to andre sommermåneder, mens antallet af overnatninger i de tre sommermåneder er mere jævnt fordelt for hoteller., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/turist, Anm.: Danmark Statistik har også månedsstatistik på overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne, hvor der i alt var mellem 163.000 og 405.000 danske overnatninger i hver af sommermånederne i 2018. Antallet af overnatninger var klart højest i lystbådehavnene i juli, mens udsvingene var mindre for overnatninger på vandrehjem., Flere overnatter på hotel og i feriehuse og færre camperer, Antallet af danske overnatninger i juni-august på danske feriesteder var i 2018 på det højeste niveau i statistikkens historie, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det skyldes primært en stigning på hoteller og feriecentre samt feriehuse. I 1992 var der 1,7 mio. danske hotel- og feriecenterovernatninger i juni-august, mens tallet i 2018 var 3,6 mio. For feriehuse går månedsstatistikken tilbage til 2004. Fra 2004 til 2018 er antallet af danske overnatninger i udlejede feriehuse steget fra 1,5 mio. til 2,3 mio. overnatninger i 2018., På campingpladser var antallet af overnatninger med 5,1 mio. i juni-august 2018 på niveau med 2017, som var året med færrest danske sommerovernatninger på campingpladser i 25 år. Antallet af overnatninger er dog både gået op og ned i perioden og steg fra 2017 til 2018. Trods det relativt lave niveau i 2018 bliver campingpladser stadig benyttet langt oftere end både hoteller og udlejede feriehuse, når danskerne er på sommerferie herhjemme., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/Turist, Anm.: Danske overnatninger på vandrehjem i sommermånederne har de seneste ti år svinget mellem 261.000 og 319.000. For lystbådehavnene har overnatningstallet i samme periode svinget mellem 388.000 og 481.000. , Antallet af overnatninger kan også opdeles på regioner eller landsdele:, https://www.statistikbanken.dk/hotel3, https://www.statistikbanken.dk/ferieh6, https://www.statistikbanken.dk/camp1, Danmarks Statistik har også tabeller med overnatninger i , lystbådehavne, og på , vandrehjem, ., Spørgsmål om arbejdskraftsundersøgelsen kan stilles til Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, ., Spørgsmål om overnatninger kan stilles til Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-09-flest-holder-ferie-i-slutningen-af-juli

Bag tallene

Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark

Tyrkerne går søndag d. 24. juni til valgurnerne for at bestemme, hvem der skal være landets præsident, og hvem der skal sidde i landets parlament. Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark, og 17 pct. af alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse., 22. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 boede der i Danmark 63.352 mennesker, som enten er indvandret fra Tyrkiet, eller er efterkommere med tyrkisk oprindelse. Denne gruppe er ca. ligeligt delt mellem indvandrere (32.924) og efterkommere (30.428)., En af de første store ikke-vestlige indvandringsgrupper, En stor andel af tyrkiske indvandrere er over 30 år. 53 pct. af de tyrkiske indvandrere var i 2018 mellem 30-49 år, og 38 pct. var 50 år eller derover. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., , Sådan Defineres indvandrere og efterkommere, Indvandrere er personer, som er født i udlandet, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark., Knap 36 pct. af de tyrkiske indvandrere kom til Danmark før 1986, som illustreret i grafen. Denne tidlige indvandring skyldes, at indvandrere fra netop Tyrkiet var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960’erne., Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere fra Tyrkiet er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. , Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe, Indvandrere med oprindelse i Polen udgør 40.601 personer i 2018, hvilket gør Polen til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Syrien har med 35.441 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er tredjestørst med 32.924 indvandrere., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Gruppen af tyrkiske efterkommere er den største, Efterkommere med tyrkisk oprindelse talte i 2018 30.428 personer og udgjorde 17 pct. af alle efterkommere i Danmark. Tyrkiske efterkommere er dermed klart den største gruppe af efterkommere, vi har herhjemme. Efterkommere med libanesisk og pakistansk oprindelse følger på de næste to pladser med henholdsvis 8 pct. og 6 pct., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C, Efterkommerne er aldersmæssigt en relativ ung gruppe. 45 pct. af de tyrkiske efterkommere er under 19 år og 34 pct. er mellem 20-29 år., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Forrige tyrkiske folkeafstemning, I forbindelse med den forrige tyrkiske folkeafstemning i 2017 blev det vurderet, at der bor i omegn af 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Dengang valgte i omegn af 11.000 vælgere at stemme, hvilket gav en valgdeltagelse på 33 pct. (kilde: Tyrkiets valgkommission, YSK).

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-22-tyrkere-er-den-tredjestoerste-indvandrergruppe-i-danmark

Bag tallene

Grundskylden stiger i stort set alle kommuner

Den gennemsnitlige grundskyld for boligejere stiger i 96 af de 98 kommuner. Stigningen gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Stigningen er relativt størst i Midtjylland, men størst i kroner og ører tæt på København. , 18. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Grundskylden stiger fra 2017 til 2018 for både en-familiehuse og ejerlejligheder. For en-familiehuse lyder stigningen på i gennemsnit 5,0 pct. eller 511 kr., så den ender på 10.813 kr. i 2018, mens stigningen for ejerlejligheder i gennemsnit er på 5,4 pct. eller 235 kr., så den ender på 4.604 kr. i 2018. , Grundskylden er i gennemsnit højere og stiger mere for to-familiehuse end for både ejerlejligheder og en-familiehuse. Stigningen i procent er i de enkelte kommuner den samme for de forskellige beboelsesejendomme, men der er forskel i udviklingen i grundskylden kommunerne imellem., Grundskylden stiger relativt mest i Midtjylland, Målt i procent stiger grundskylden for en-familiehuse og ejerlejligheder relativt meget i en del kommuner i Midtjylland fra 2017 til 2018. Det er dog Holbæk Kommune, som topper stigningerne med 11,7 pct. efterfulgt af Ikast-Brande (11,2 pct.) og Herning (10,4 pct.). Også Rebild (8,2 pct.), Horsens (7,8 pct.), Randers (7,7 pct.) og Silkeborg (7,6 pct.) kommuner er blandt de ti kommuner med højest procentuel stigning i grundskylden fra 2017 til 2018., Grundskylden stiger i 96 af 98 kommuner. Kun i Billund (-2,7 pct.) og i Dragør (-0,8 pct.) kommuner falder grundskylden i 2018. I Slagelse (0,1 pct.), Egedal (0,5 pct.) og Aabenraa (0,9 pct.) kommuner stiger grundskylden mindst., Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark, Faktaboks: Datakilder, Data kommer fra to kilder. Tallene for 2017 kommer fra SKAT og bygger på de faktisk udskrevne ejendomsskatter, mens tallene for 2018 kommer fra Indenrigsministeriet og bygger på kommunernes indberetning af deres budgetter i efteråret 2017., Da der i 2018 kun findes aggregerede data for landbrugsejendomme og resten af ejendommene for hver kommune, er fordelingen på de enkelte boligtyper for hver kommune sket med samme fordeling som i 2017. Ligeledes er der i 2018 brugt samme antal ejendomme som i 2017, da vi ikke har nogen information herom i 2018. , Tal for kommunernes regnskaber og budgetter kan findes i , Statistikbanken, . , , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Ejendomsbeskatningen, , Grundskylden stiger mest i kroner og øre tæt på København, Stigningen i grundskyld opgjort i kroner og ører er størst for boligejere i kommunerne tæt på København. Det gælder både for ejere af en-familiehuse og lejligheder. , For en-familiehuse er stigningen størst i Frederiksberg (2.621 kr.), Lyngby-Taarbæk (2.307 kr.) og København (1.857 kr.) kommuner. For ejerlejligheder er den størst i Hørsholm (402 kr.), Lyngby-Taarbæk (389 kr.) og Helsingør (386 kr.) kommuner., Vest for Storebælt ses de største stigninger i grundskylden for en-familiehuse i Aarhus Kommune (924 kr.) og for ejerlejligheder i Silkeborg Kommune (332 kr.)., Data for samtlige kommuner kan finde i dette regneark, Den gennemsnitlige grundskyld for en-familiehuse i 2018 er i øvrigt højest Frederiksberg Kommune efterfulgt af Rudersdal og København kommuner. For ejerlejligheder er grundskylden størst i Hørsholm, Rudersdal og Helsingør kommuner. Grundskylden er i gennemsnit lavest for en-familiehuse i Morsø, Tønder og Vesthimmerland kommuner. For ejerlejligheder ligger Vesthimmerland, Ærø og Thisted lavest., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Ejendomsbeskatningen, Artiklen her er skrevet samarbejde med Per Svensson, som har udarbejdet dette regneark med data for alle kommunerne. , Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , PSV@DST.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-18-grundskylden-stiger

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation