Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1251 - 1260 af 1746

Forskningsservice gennem et kvart århundrede

1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 , , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

Bag tallene

Fakta: Her er valgstederne, hvor flest stemmer på de forskellige partier

Se, hvor valgstederne med størst tilslutning til de forskellige partier ligger. Artiklen indeholder også en liste over de største og de mindste valgsteder ved folketingsvalget i 2015 og det valgsted, som lå tættest på landsresultatet i 2015., 26. april 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Opstillingsberettigede partiers ti største valgsteder målt på andel af stemmerne. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/10005, ; (FV15S01-10), Grafik: Markus Klink Damgaard. , Dette danmarkskort viser [for hvert af de opstillede partier], de ti valgsteder, hvor partierne var mest populære til folketingsvalget i 2015. Et partis popularitet forstås her som andelen af de gyldige stemmer på valgstedet, som partiet har fået. Et valgsted kan således godt indgå på flere partiers top ti. Kortet viser, at nogle partier får relativt flest stemmer i ret begrænsede områder af landet, mens andre har de mest populære valgsteder spredt ud over landet., Selvom partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 pct. af stemmerne på nogle af valgstederne. Dansk Folkeparti var med 48,7 pct. af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds. Derefter fulgte Venstre i Højmark og Holmsland begge i Ringkøbing Opstillingskreds, hvor partiet fik henholdsvis 46,1 pct. og 44,6 pct. af stemmerne., Se tabel med partiernes top ti resultater på valgsteder nederst, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en , artikel om valgresultatet fordelt på kommuner, ., Regstrup er det mest gennemsnitlige valgsted, Det valgsted, som var tættest på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015, var Regstrup, der ligger ved Holbæk. Også Ringsted Nørretorv og Gislev ved Faaborg lå relativt tæt på landsresultatet, viser beregninger fra Danmarks Statistik (se boks nederst i artiklen)., Største og mindste valgsted, Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse. Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere)., De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere., Artiklen er skrevet i samarbejde i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dr.dk, ., Faktaboks: Metode til beregning af afstand fra landsgennemsnittet, Afstanden til landsgennemsnittet kan beregnes med flere metoder. Danmarks Statistik har valgt , Mahalanobis metode, . Mahalanobis metode tager bl.a. højde for, at nogle partiers stemmeandele varierer mere fra valgsted til valgsted end andre partiers., Tabel med største og mindste valgsteder. 2015, Storkreds, Opstillingskreds, Valgsted, Vælgere, Vestjyllands , Viborg Vest , Viborg, 21.685, Vestjyllands , Herning Syd , Herning, 19.375, Københavns , Bispebjerg , Bispebjerg, 15.285, Københavns , Sundbyøster , Nord, 14.371, Københavns , Østerbro , Syd, 14.173, Østjyllands , Århus Øst , Samsøgades Skole, 14.136, Østjyllands , Århus Øst , Rådhushallen, 14.094, Københavns , Indre By , Indre By, 14.012, Vestjyllands , Holstebro , Musikteatret, 14.011, Københavns , Nørrebro , Nord, 13.678, Østjyllands , Skanderborg , Alrø, 114, Sjællands , Lolland , Femø, 110, Fyns , Faaborg , Avernakø, 102, Østjyllands , Skanderborg , Tunø, 97, Østjyllands , Hedensted , Hjarnø, 94, Fyns , Faaborg , Lyø, 85, Bornholms , Aakirkeby , Christiansø, 59, Fyns , Svendborg , Drejø, 58, Sjællands , Lolland , Askø, 41, Sydjyllands , Esbjerg Omegn , Mandø, 33, Tabel over valgsteder med partiernes bedste valgresultater. 2015, Opstillingskreds, Valgsted, Pct. af stemmerne, , , A. Socialdemokratiet, Nyborg , Munkebo, 43,8, Lolland , Nakskov Idrætscenter, 42,8, Ballerup , Lundebjergskolen, 42,6, Brønderslev , Kaas, 40,6, Ballerup , Tapeten, 40,4, Aakirkeby , Christiansø, 40,0, Randers Nord , Nørrevangsskolen, 39,4, Rønne , Rønne, 39,3, Thisted , Frøslev, 39,2, Frederikshavn , Frederikshavn Nord, 39,1, B. Radikale Venstre, Nørrebro , Øst, 13,8, Lyngby , Kongevej, 13,5, Falkoner , Kreds, Bülowsvej, 13,3, Falkoner , Kreds, Søerne, 13,3, Egedal , Hareskov, 13,3, Vesterbro , Nord, 13,2, Indre By , Nord, 13,0, Vesterbro , Øst, 13,0, Indre By , Indre By, 12,8, Vesterbro, Sydhavn, 12,2, C. Det Konservative Folkeparti, Viborg Øst , Bjerringbro Syd, 20,5, Viborg Øst , Bjerringbro Nord, 20,3, Faaborg , Marstal, 19,2, Fredensborg , Grønnegade, 15,7, Struer , Flynder, 14,3, Faaborg , Søby, 12,3, Gentofte , Skovgård, 12,2, Gentofte , Jægersborg, 11,6, Gentofte , Maglegård, 11,4, Viborg Øst, Overlund, 11,3, F. Socialistisk Folkeparti, Djurs , Tirstrup, 12,4, Brøndby , Strandgårdskolen, 10,9, Køge , Herfølge - Syd, 10,4, Taastrup , Herstedlund Skole, 9,5, Brønshøj , Kirkebjerg, 9,3, Aakirkeby , Christiansø, 9,1, Favrskov , Foldby, 8,9, Vesterbro , Vest, 8,5, Vesterbro , Vesterbro, 8,4, Brønshøj , Syd, 8,4, I. Liberal Alliance, Fredensborg , Rungsted, 30,8, Rudersdal , Vedbæk, 25,7, Rudersdal , Vangebo, 25,0, Rudersdal , Ny Holte, 23,0, Gentofte , Skovshoved, 22,7, Rudersdal , Skovly, 22,2, Fredensborg , Karlebo, 21,5, Fredensborg , Grønnegade, 20,9, Rudersdal , Trørød, 20,5, Vesterbro , Sydhavn, 20,4, K. Kristendemokraterne, Ringkøbing , Rækker Mølle, 14,4, Hedensted , Ø Snede Sogn, 13,6, Ringkøbing , Faster, 12,7, Ringkøbing , Videbæk, 12,0, Ringkøbing , Vorgod-Barde, 11,5, Ringkøbing , Lønborg, 10,6, Herning Nord , Vinding, 9,2, Herning Nord , Skibbild/Nøvling, 9,2, Ringkøbing , Nr. Vium, 9,0, Ringkøbing , Skjern, 8,8, O. Dansk Folkeparti, Vejle Nord , Thyregod Nord, 48,7, Vejle Nord , Øster Nykirke Nord, 42,5, Vejle Nord , Grønbjerg Nord, 41,6, Vejle Nord , Give Nord, 41,2, Ikast , Hampen, 40,5, Ikast , Nørre-Snede, 40,5, Aabenraa , Hjordkær, 39,5, Sønderborg , Kværs, 39,5, Herning Nord , Feldborg, 39,3, Aabenraa , Padborg, 38,7, V. Venstre, Ringkøbing , Højmark, 46,1, Ringkøbing , Holmsland, 44,6, Ringkøbing , Ølstrup, 44,6, Ringkøbing , Faster, 43,9, Ringkøbing , Stadil, 43,9, Struer , Thyborøn, 43,4, Ringkøbing , Hvide Sande, 43,3, Varde , Fåborg, 42,4, Ringkøbing , Rækker Mølle, 42,1, Ikast , Isenvad, 41,5, Ø. Enhedslisten, Svendborg , Strynø, 30,3, Nørrebro , Syd, 30,0, Brønshøj , Nord, 28,0, Nørrebro , Vest, 27,3, Nørrebro , Nordvest, 27,2, Nørrebro , Nord, 27,0, Nørrebro , Nørrebro, 26,1, Århus Vest , Globus , Brabrand, 25,6, Bispebjerg , Syd, 24,4, Vesterbro , Syd, 23,8, Å. Alternativet, Nørrebro , Nordvest, 19,6, Vesterbro , Vesterbro, 19,5, Nørrebro , Øst, 18,5, Silkeborg Syd , Hjøllund, 18,0, Vesterbro , Nord, 17,9, Vesterbro , Øst, 17,8, Nørrebro , Nord, 17,8, Nørrebro , Nørrebro, 17,7, Vesterbro , Vest, 17,4, Nørrebro , Midt, 17,4

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-23-fakta-her-er-valgstederne-hvor-flest-stemmer-paa-de-forskellige-partier

Bag tallene

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Fakta om dansk økonomi

Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi. Generelt har væksten i bruttonationalproduktet været positiv både i Danmark og i vores nabolande de seneste 55 år. Den seneste nedgangsperiode var i forbindelse med COVID-19-pandemien, der har påvirket økonomien markant i både Danmark og udlandet. , 29. marts 2019 kl. 9:00 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 16:20 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 21. marts 2022: Denne artikel er opdateret med de nyeste tal for 2021., COVID-19 gav negativ vækst i 2021, Danmark oplevede i 2021 en , kraftig vækst på 4,1 pct. i bruttonationalproduktet (BNP), efter en nedgang i 2020 på -2,1 pct. BNP-væksten i 2020 var kraftigt påvirket af nedlukningerne på grund af COVID-19 og var negativ for første gang siden finanskrisen i 2009. Periode fra 2014 til 2019 anses for en sammenhængende periode med relativt solid vækst (i gennemsnit 2,4 pct.). Til sammenligning har den gennemsnitlige vækst siden årtusindskiftet været 1,2 pct. , Her kan du finde mere , information om BNP samt , nye data, efterhånden, som de offentliggøres, . , BNP og realvækst, , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, * Foreløbige tal 2019-2021., Endelige og foreløbige tal, Alle tal for 2019-2021 er foreløbige og vil blive revideret i henhold til Nationalregnskabets faste revisionsrytme. Det endelige nationalregnskab bliver offentliggjort cirka to og et halvt år efter årets udløb., Se mere på , www.dst.dk/Nationalregnskab, ., Oftest positiv vækst i Danmark, Siden 1966 er BNP vokset gennemsnitligt 2,0 pct. om året, og siden da har der været seks perioder, hvor væksten var lav eller negativ. Disse perioder er markeret med orange i figuren ovenfor. Ud over den negative vækst under covid-19 nedelukningen var den økonomiske vækst senest negativ under finanskrisen i 2008-2009. Faldet i BNP på 4,9 pct. i 2009 er i øvrigt klart den største nedgang i dansk BNP siden 1966., BNP er den samlede værdi, der skabes på de danske arbejdspladser. Siden 1966 er vi blevet en million flere indbyggere i Danmark, og beregnet pr. indbygger er BNP mere end fordoblet sinde da, når man tager højde for prisudvikling. , , Danmark i forhold til Sverige, Tyskland og USA, Siden finanskrisen har væksten været positiv i både Danmark og andre lande, som vi sammenligner os med. I gennemsnit har væksten i perioden siden finanskrisen været noget højere i Sverige (2,5 pct.) og USA (2,2 pct.) end i Danmark (1,9 pct.), og Tyskland (1,6 pct.) og EU som helhed (1,3 pct.). Set i et længere perspektiv - siden årtusindskiftet - har den gennemsnitlige vækst i Danmark (1,4 pct.) ligget på niveau med EU som helhed (1,4 pct.)., Målt pr. indbygger har udviklingen også været positiv i de udvalgte lande. Væksten i BNP pr. indbygger i perioden 2000-2021 i Danmark (0,8 pct.) har ligget under de lande vi sammenligner os med. i Sverige (1,3 pct.) har væksten i BNP pr. indbygger været højere end både i USA (1,1) og EU27 som helhed (1,1)., Udvikling i BNP og BNP pr. indbygger i udvalgte lande, korrigeret for prisudvikling, Anm: EU-27 tal for 2021 er beregnet på baggrund af de tilgængelige kvartalstal. , Kilde: Macrobond og www.census.gov samt Eurostat., , Danmarks BNP målt pr. indbygger blandt de højeste i EU , Det danske BNP pr. indbygger er blandt de højeste i EU. I 2021 var BNP pr. indbygger 425.000 kr. (løbende priser-priser). Det niveau kan man ikke umiddelbart sammenligne med BNP pr. indbygger i andre lande. Hvis man vil sammenligne velstand på tværs af lande, bør man omregne til samme valuta samt tage højde for, at man ikke kan købe det samme for pengene i forskellige lande. , De nyeste opgørelser for BNP korrigeret for forskelle i nationale prisniveauer, for 2020 viser, at Danmark har Europas højeste BNP per indbygger, og at vi ligger på niveau med Nederlandene, Østrig og Tyskland. Kun Luxembourg og Irland ligger markant bedre end Danmark blandt EU’s medlemslande, og det skyldes , særlige omstændigheder vedrørende mange beskæftigede grænsependlere i Luxembourg, og mange multinationale virksomheder i Irland., København og omegn står for en tredjedel af Danmarks BNP , En stadig større andel af BNP produceres i hovedstaden. Siden 2008 er andelen af BNP, som produceres i København og omegn steget. I 2008 stod landsdelene Byen København og Københavns Omegn for 29 pct. af BNP, mens andelen i 2020 var 34 pct., Med til historien hører dog, at Byen København blev særligt hårdt ramt af COVID19-pandemien i forhold til resten af landet. COVID19-pandemien medførte et fald i andelen af BNP, der i 2020 blev produceret i hovedstaden. , En stor del af stigningen i Københavns andel af BNP fra 2008 til 2020 skyldes, at beskæftigelsen opgjort på arbejdssted i perioden her er steget med 91.000 personer, mens den er faldet med 56.000 i resten af landet. Læs mere om det regionalfordelte nationalregnskab , på , emnesiden, og i , , NYT fra Danmarks Statistik, ., En tredjedel af BNP går til privatforbrug, Den samlede forsyning af varer og tjenester i dansk økonomi består af den samlede danske værdiskabelse (BNP) samt importerede varer og tjenester. Den samlede forsyning i dansk økonomi svarer per definition til den samlede endelige anvendelse af varer og tjenester til eksport, privatforbrug, offentligt forbrug samt investeringer. , Af den samlede forsyning var der i 2021 cirka 30 pct. privatforbrug, 16 pct. offentligt forbrug, 15 pct. investeringer og 39 pct. eksport., Forsyning og Anvendelse. 2021, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, , BNP vokser hurtigere end beskæftigelsen, Siden 1966 er Danmarks BNP mere end tredoblet. I samme periode er det samlede antal beskæftigede steget med 31 pct., og arbejdstiden pr. beskæftiget er faldet med ca. 33 pct. Når BNP stiger mere end beskæftigelsen og arbejdstiden, peger det på, at vi er blevet mere produktive. Læs mere om produktivitetsudviklingen i , Nyt om produktivitetsudviklingen, ,, hvor den økonomiske udvikling sammenholdes med de præsterede arbejdstimer., Beskæftigelse og BNP, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, Læs mere om beskæftigelsesudviklingen i , artikel med fakta om beskæftigelse, . , , Serviceerhverv har erstattet landbrug, råstofindvinding og industri i den danske værditilvækst , De seneste 55 år er andelen af den danske værditilvækst, der kommer fra klassiske primærerhverv (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) samt industri, byggevirksomhed og energiforsyning, blevet reduceret markant. Fra at udgøre cirka 40 pct. af den danske værditilvækst i 1966, udgør den 25 pct. i 2020. I samme periode er andelen af værditilvækst, der kommer fra markedsmæssige serviceerhverv samt offentlig forvaltning og service, steget fra at udgøre cirka 60 pct. til at udgøre 75 pct. , Branchernes andele af den samlede værditilvækst i 1966 og 2021, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nabp10, Har du spørgsmålet til tallene i denne artikel, kan du kontakte Bo Siemsen, 39 17 30 69, , bsm@dst.dk, Begreber, BNP, - BNP er en forkortelse for bruttonationalproduktet og er den samlede værdi skabt på danske arbejdspladser i en periode, eksempelvis et år eller kvartal., Vækst, - Væksten i BNP korrigeret for prisudvikling (realvækst) beskriver, hvordan det går med økonomien. Når BNP-væksten er positiv betyder det, at der skabes mere værdi på danske arbejdspladser end tidligere., Løbende priser , - , Løbende priser er det prisniveau, som gælder i den aktuelle periode. For BNP er det priserne for varer og tjenester der gælder., Købekraftskorrektion, - Ved at korrigere BNP med købekraftspariteter tages der højde for forskelle i landenes pris- og omkostningsniveauer. Det betyder, at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-29-faktaark-om-dansk-oekonomi

Bag tallene

Biografturen bliver dyrere år efter år

Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland., 20. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Rikke Bache, Folk måtte i gennemsnit slippe 90 kr. for en biografbillet inkl. moms i 2017. Omregnet til faste priser svarer det til en stigning på 3 kr. pr. billet eller 2,8 pct. sammenlignet med 2016 og 62,4 pct. i forhold til 1984, hvor prisen på biografbilletter var på sit laveste., Danmarks Statistiks biograftal går tilbage til 1980 og omfatter alle biografbilletter med undtagelse af fribilletter., Biograffilm med flest, næstflest og tredjeflest solgte billetter (udvalgte år), År, Flest, Næstflest , Tredjeflest, 2017, Star wars: the last jedi, Skønheden og udyret, Grusomme mig 3, 2016, Flaskepost fra p, Klassefesten 3: Dåben, Rogue one: a star wars story, 2014, Fasandræberne, Klassefesten 2 - begravelsen, Hobbitten: femhæreslaget, 2009, Avatar, Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden, 1992, Krummerne 2 - Stakkels Krumme, Dødbringende våben 3, Skønheden og udyret, 1990, Pretty woman, Det er mig der snakker, Den lille havfrue, 1984, Midt om natten, Never say never again, Politiskolen, 1980, Kramer mod kramer, Funny people, Life of brian - et herrens liv (monthy pythons), Note: På emnesiden for , Biografer og film, findes en søgefunktion, hvor man kan søge på filmtitler, premiereår mm., Billetsalget følger ikke prisudviklingen, Mens den gennemsnitlige billetpris er steget jævnt siden 1990, har antallet af biografbilletter været en smule nedadgående siden 2009. Danskerne købte i alt 11.927.000 biografbilletter i 2017. Det er 26,4 pct. færre end i 1981, hvor danskernes biografbesøg toppede med 16.208.000 solgte billetter. 1992 var året, hvor danskerne samlet set, indløste færrest biografbilletter. Dengang blev der solgt 8.648.000 billetter, hvilket var 27,5 pct. færre end i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, Anm.: Siden 1980 har momssatserne ændret sig flere gange. Disse ændringer indgår i beregningerne, der ligger til grund for figuren. For detaljerede oplysninger om momssatser over tid se venligst , Skats hjemmeside, ., Fra tre til to biografture om året, Samtidig med at antallet af solgte billetter var mindre i 2017 end det var i 1980, er vi blevet flere danskere. Korrigeret for befolkningstilvækst betyder udviklingen, at hver dansker i gennemsnit købte 3,1 biografbilletter i 1980, mens vi i gennemsnit købte 2,1 billetter i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/HISB3, og , www.statistikbanken.dk/BIO2, Flest går i biografen i København og omegn, Med 3,8 solgte billetter pr. indbygger er byen København det absolut mest populære område at gå i biografen i. Herefter følger Københavns Omegn med 2,6 efterfulgt af Østjylland med 2,0 solgte billetter pr. indbygger. Modsat forholder det sig i Nordsjælland samt Vest- og Sydsjælland, hvor biograferne i gennemsnit sælger 1,5 billetter pr. indbygger om året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, , , www.statistikbanken.dk/BIO9, og , www.statistikbanken.dk/HISB3, Der er stor forskel på, hvor mange indbyggere der er pr. biograf i de enkelte områder. På Bornholm var der i 2017 13.253 indbyggere for hver biograf, mens der i København var 48.042. I perioden 2014 til 2017 har der været et fald i antallet af indbyggere pr. biograf på 4 pct. Det samlede fald skyldes hovedsageligt, at der i Østsjælland og Nordsjælland i 2017 var hhv. 27 og 15 pct. færre indbyggere pr. biograf end i 2014, hvor biograftabellen , BIO9, i Statistikbanken fordelt efter geografi, går tilbage til. I begge områder er årsagen, at der i perioden er kommet flere biografer., Antallet af biografer er halveret siden 1980, Antallet af biografer er steget fra 160 i 2014 til 166 i 2017 men har ligget nogenlunde stabilt siden midten af 1990’erne. Siden 1980 er antallet af biografer halveret fra 329 til 166. Med et fald fra 245 til 80 biografer med en enkelt sal, er det overvejende de små biografer, ensalsbiograferne, der har drejet nøglen om., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO1, Flere sale med færre sæder i de store biografer, Antallet af ensalsbiografer faldt kraftigt i perioden 1980 til 1988. Herefter er antallet faldet svagt frem til 2017. Til gengæld er antallet af store biografer, flersalsbiografer, steget en smule i samme periode. Det samlede antal biografer har ligget nogenlunde jævnt siden begyndelsen af 1990-erne. De geografiske data om biografer strækker sig fra 2014-2017. I den periode har antallet af biografer ligget jævnt i alle områder med undtagelse af Øst- og Nordsjælland samt Københavns omegn, hvor antallet er steget fra hhv.5-7, 15-18 og 11-12 biografer., De store biografer har ændret karakter, De store biografer har i gennemsnit fået flere sale, og salene er indrettet anderledes, da de i dag indeholder færre sæder end i 1980. Dengang var der i gennemsnit 2,7 sale i hver flersalsbiograf, som i gennemsnit hver indeholdt 289 sæder. I 2017 var det gennemsnitlige antal sale og sæder pr. sal hhv. 4,4 og 136. Det svarer til et gennemsnitligt fald i andelen af sæder pr. flersalsbiograf på 153 sæder – eller 53 pct., Data til denne artikel er leveret af Pétur Sólnes Jónsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte ham på psj@dst.dk eller 39 17 30 56.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-08-biografturen-bliver-dyrere-aar-efter-aar

Bag tallene

Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug

Før i tiden var det nærmest en selvfølge, at økonomisk fremgang førte til miljøbelastninger gennem bl.a. stigende udslip af CO2 og drivhusgasser. Sådan er det ikke længere, viser de nyeste tal i Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab., 14. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Økonomisk udvikling fører ofte til mere industri, der fører til øget forbrænding af energi, som sender skadelige stoffer ud i luften. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab er denne sammenhæng dog blevet mindsket. , Fra 2013 til 2014 voksede det danske bruttonationalprodukt med 1,7 pct., og fra 2014 til 2015 voksede det med 1,6 pct. I samme periode faldt mængden af udslip til luft fra stort set samtlige af de områder, det grønne nationalregnskab måler på. (Se figur 2.3), , Overordnet set viser tallene fra det grønne nationalregnskab, at udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter faldt med 4,8 pct. fra 2014 til 2015. Fra 2013 til 2014 var faldet på 3,7 pct. I disse tal er de store udslip fra danske transportaktiviteter i udlandet medregnet. Ser man kun på udslippene fra det danske område, var faldet fra 2013 til 2014 på 7,3 pct., Stigningen i CO, 2 , fra forbrænding af biomasse fra 2014 til 2015 er på 0,9 pct. og hænger sammen med en stigning i produktionen og anvendelsen af vedvarende energi – dvs. afbrænding af f.eks. halm, biogas og brænde. Oftest regnes denne del af CO, 2, -udslippene dog for neutral i forhold til den globale opvarmning, fordi antagelsen er, at der bindes en tilsvarende mængde CO, 2, , når biomassen vokser op igen. , Udvikling af udslip af partikler og forsurende stoffer følger den generelle nedadgående udvikling, men tallene for udslip i 2015 er endnu ikke tilgængelige. , Figur 2.3 viser udviklingen i udslip til luft over de seneste år med tilgængelig data, men også, når man sætter emnet i et længere perspektiv, er der sket en tydelig afkobling., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv (ekskl. danske internationale transportaktiviteter i udlandet) havde fulgt stigningen i efterspørgslen efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO, 2, -ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Mere vedvarende energi, Dele af afkoblingen mellem udslippet til luft og den økonomiske udvikling kan føres tilbage til det faktum, at vi i Danmark bruger mere vedvarende energi end tidligere. Som vedvarende energi er her medregnet vindkraft, biomasse (halm, brænde mv.), biogas, bioolie, varmepumper, solenergi, og bionedbrydeligt affald mv. Som nævnt regnes biomassen som neutral i forhold til den globale opvarmning. , Den danske anvendelse af vedvarende energi steg i 2015 med 4,6 pct. ift. 2014. I 2014 var stigningen på 4,7 pct. ift. året før., Vores energiintensitet falder, Som det fremgår i figur 2.2, kan udviklingen af miljø og økonomisk udvikling også beskrives igennem energiintensitet – energiforbrug per krone BNP., På trods af at bruttonationalproduktet voksede i 2014, var der et fald i bruttoenergiforbruget - se figur 2.2. Det gælder også, når man medregner de store mængder energi, som danske transportvirksomheder køber i udlandet i forbindelse med de internationale transportaktiviteter. Disse transportaktiviteter medregnes i nationalregnskabet og bidrager dermed til nationalproduktet., Bruttoenergiforbruget inkl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet steg til gengæld med 1,7 pct. i 2015. Det var en vækst, der var på niveau med udviklingen i BNP. Stigningen var mindre (0,8 pct.), hvis de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet ikke medregnes., Resultatet af, at BNP og det samlede bruttoenergiforbrug inkl. bunkring (når skibe tager brændstof ombord) mv. i udlandet steg i takt fra 2014 til 2015, var, at energiintensiteten var den samme i 2014 og 2015. Ses der kun på den indenlandske del af energiforbruget, dvs. ekskl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet, så faldt energiintensiteten med 0,8 pct. Faldende energiintensitet betyder, at også sammenhængen mellem energiforbrug og økonomisk vækst mindskes. , Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du fra 15. marts kl. 9 finde temapublikationen her: , ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 – Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, ., Har du spørgsmål til artiklen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab, er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-14-oekonomisk-vaekst-uden-luftemissioner-og-energiforbrug

Bag tallene

Støtten fra EU er fortsat vigtig for danske landbrug

Selvom landbrugsstøttens andel af driftsresultatet var mindre i 2014-2017 end i de fire forudgående år, er støtten fortsat vigtig for især planteavlsbrug og mælkeproducenter. For begge grupper oversteg støtten driftsresultatet. I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd en relativt stor del af driftsresultatet, mens støtten udgør en mindre andel af den samlede omsætning., 11. marts 2019 kl. 1:00 , Af , Magnus Nørtoft, For de ca. 10.000 heltidslandbrug udgjorde landbrugsstøtten mellem 20 pct. og 170 pct. af driftsresultatet som gennemsnit af årene 2014-2017. I den foregående periode 2010-2013 var spændet endnu større, idet støtten udgjorde mellem 5 pct. og mere end 300 pct. af driftsresultatet, som er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmanden og hans investerede kapital., I begge perioder var støtten i forhold til driftsresultatet relativt størst for planteavlsbrug og mælkeproducenter og mindst for gartnerier og pelsdyravlere., ”Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl svinger op og ned, men tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Støttens andel af driftsresultatet var for de fleste driftsformer lavere i 2014-2017 end i den foregående periode, om end den i takt med dårligere driftsresultater er steget for bedrifter med pelsdyr og planteavlsbrug. Landbrugsstøttens andel af driftsresultatet er især faldet for mælkeproducenter. Det skyldes primært, at der nu ses bedre driftsresultater efter en overgang med stærkt stigende produktion og lavere priser i forbindelse med, at EU's kvoteordning for mælk ophørte i 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD2, (heltidsbedrifter), Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig., Landbrugsstøtten er faldet de seneste ti år, Den direkte EU-støtte til dansk landbrug udgjorde 6,6 mia. kr. i 2017, hvilket er mindre end i 2008, hvor støtten beløb sig til 8 mia. kr. Støtten bliver dermed et par procent mindre for hvert år. Se , landbrugsstøtten i denne tabel i Statistikbanken, ., Kilde: , https://statistikbanken.dk/lbfi1, EU's landbrugsstøtte, Formålet med EU’s landbrugspolitik er bl.a. at sikre en rimelig levestandard for landbefolkningen. Støtten er uafhængig af produktionen, og medvirker derfor også til at stabilisere indkomsten for landmandsfamilier mellem år, hvor priser eller udbytter svinger meget. Af den nuværende ordning ydes godt 80 pct. som støtte til landbrugsjorden i form af en grundbetaling og en grøn betaling (den såkaldte søjle 1 i landbrugsstøtten). Støtten kan variere pr. hektar afhængig af den historiske produktion, hvor fx kvæg på bedriften i en tidligere referenceperiode udløser en højere støtte. Den resterende støtte på knap 20 pct. (søjle 2) ydes fx til miljøvenlige dyrkningsmetoder., Der arbejdes i EU med en revision af landbrugspolitikken fra 2020, hvor capping (omfordeling fra store til mindre landbrug), greening (miljø- og klimaindsats) og mere støtte til yngre landmænd er vigtige temaer., Landbrugsstøtten betyder mere for driftsresultatet i Danmark end i de øvrige EU-lande, Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen 123 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 pct. af driftsresultatet. I forhold til omsætningen (bruttoudbyttet) udgjorde støtten dog med 9 pct. en mindre andel i Danmark end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 16 pct., ”Set i forhold til produktionens størrelse er støtten til landbruget i Danmark ikke så stor sammenlignet med andre EU-lande, men det er den derimod, når vi sammenligner landmændenes indkomst,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Uagtet om man sammenligner landbrugsstøtten med driftsresultatet eller omsætningen, skiller Finland og Nederlandene sig ud. I Finland udgør landbrugsstøtten 50 pct. af omsætningen og ca. 2,5 gange driftsresultatet fra landbrug. I Holland er der mange arealintensive bedrifter og en stor væksthussektor. Her har støtten en mindre betydning i forhold til omsætning og driftsresultat, hvor andelen er henholdsvis 4 og 31 pct., Tallene dækker 2010-2016, da 2016 er det senest tilgængelige for alle EU-lande. Driftsresultatet for de danske landbrug var stærkt stigende i 2017, hvorimod det vil falde for 2018 som følge af tørke og lave priser på svin., Anm.: Cypern, Luxembourg, Malta og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landene indgår i EU-gennemsnit., Anm.: Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde omkring 60 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark, som ifølge, EU-kommissionen, var 10,9 mia. kr. i 2017, hvor de seneste data er fra. , EU's samlede budget for 2017, var på lidt over 1.000 mia. kr. Området ”Bæredygtig vækst: naturressourcer”, som også omfatter landbrugsstøtten, udgjorde 423,3 mia. svarende til kr. 41,3 pct., mens landbrugsstøtten alene ifølge EU-Kommissionen udgjorde 333,4 mia. kr. eller 32,5 pct., Danmark bidrog ifølge , EU-kommissionen, netto til EU-regnskabet med 5,2 mia. kr. eller 0,24 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI) i 2017. Det svarede til ca. 900 kr. pr. indbygger i Danmark. Læs mere om pengestrømmene mellem Danmark og EU i denne , artikel om Danmarks økonomiske aktiviteter i udlandet, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, Regnskabsstatistik for jordbrug:, Danmarks Statistik udarbejder en regnskabsstatistik for jordbrug baseret på ca. 1.850 regnskaber. Data videresendes i anonym og bearbejdet form til DG Agri i EU-Kommissionen, der årligt indsamler ca. 85.000 regnskaber, der anvendes til at vurdere og planlægge den fælles landbrugspolitik. Den danske statistik er tilgængelig i , statistikbanken i tabellerne JORD1-JORD9, , hvor foreløbige tal for 2018 vil være klar til juli, mens den europæiske statistik er tilgængelig i , FADN public database, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-11-stoetten-fra-eu-er-fortsat-vigtig-for-danske-landbrug

Bag tallene

Mere genanvendelse og flere grønne varer og tjenester baner vejen for en cirkulær økonomi

Danmarks grønne nationalregnskab sætter fokus på klima, miljø og økonomi. Alle tre områder styrkes af cirkulær økonomi, der handler om at anvende ressourcer mere effektivt., 13. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Hvis hele verden fortsætter med at forbruge ressourcer som hidtil, så får vi brug for en ekstra jordklode i 2050, vurdererede EU tilbage i 2011. Cirkulær økonomi kan være med til at vende udviklingen., Cirkulær økonomi handler om at beskytte og bevare naturkapitalen (for eksempel råstoffer i undergrunden) så vidt som muligt, mens de ressourcer, der trækkes ud af naturen, bliver anvendt med mindst muligt tab. Kort sagt handler cirkulær økonomi om at bruge vores ressourcer varsomt og effektivt., Onsdag udgiver Danmarks Statistik rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der blandt meget andet indeholder data til at måle udviklingen henimod den cirkulære økonomi., Ressourceproduktiviteten som indikator, En overordnet målestok for den cirkulære økonomi er ressourceproduktiviteten. Den viser, hvor mange penge der tilføres samfundsøkonomien målt på bruttonationalproduktet (BNP) i forhold til den mængde materialer, der anvendes i processen., I 2015 kom der i gennemsnit 16,70 kr. BNP ud af hvert kg materiale, der blev anvendt i Danmark. Til sammenligning var gennemsnittet for EU-landene 14,70 kr. BNP pr. kg. , Lande som Storbritannien og Holland har en ressourceproduktivitet omkring 30 kr. BNP pr. kg., mens nogle østeuropæiske lande er nede på blot 5 kr. BNP pr. kg., Det store spænd skyldes blandt andet, at forskellige sektorer med forskelligt ressourceforbrug ikke udgør lige store andele af landenes BNP. For eksempel fylder finanssektoren relativt meget i Storbritanniens BNP, mens produktion af biler, maskiner og kemikalier fylder relativt meget i Rumæniens BNP. , I faste priser er den danske ressourceproduktivitet steget 3,10 kr. fra 2004 til 2015. En fortsat stigning kan forventes, hvis brancher, der anvender relativt små mængder materiale (finansiering, forsikring, information og undervisning) vokser, samtidigt med at de materialetunge brancher (bygge- og anlægsvirksomhed og industri) til stadighed bliver mere ressourceeffektive og øger genbruget af materialer., Potentiel gevinst, En rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen estimerer, at dansk erhvervsliv kan tilføre 45 milliarder kroner ekstra til bruttonationalproduktet ved i højere grad at prioritere cirkulær økonomi frem mod 2035., Samtidig vil forbruget af ressourcer kunne reduceres med op til 50 procent, og det danske CO2-aftryk kan falde med 3-7 procent. , Genanvendelse af affald optimeres, Affaldsmængden i Danmark har ligget stabilt på godt 11 millioner tons de seneste år, men genanvendelsesgraden er steget fra 62 procent i 2011 til 67 procent i 2014., Når affaldet genanvendes, kan man sige, at materialerne i højere grad cirkulerer rundt i økonomien. Derfor er genanvendelse også med til at påvirke ressourceproduktiviteten positivt., Omsætning af grønne varer og tjenester stiger, Det grønne nationalregnskab viser også, at omsætningen af grønne varer og tjenester er steget de seneste to opgjorte år efter et mindre fald fra 2012 til 2013. I 2015 var omsætningen 192,5 milliarder kroner., Grønne varer og tjenester dækker over erhvervslivets salg af varer og tjenester, som er produceret med henblik på at beskytte miljøet eller spare på ressourcerne., Hvis du ønsker flere oplysninger om rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der udkommer onsdag den 15. marts, kan du kontakte chefkonsulent Ole Gravgaard., Telefon: 39 17 34 88,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-13-cirkulaer-oekonomi

Bag tallene

Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd

Flere partier på Christiansborg vil gøre det sværere for udenlandske lastbiler at køre cabotagekørsel i Danmark. Men hvordan kører danske lastbiler i udlandet?, 24. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark. , Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har , udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, , ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes., I samme periode er den samlede mængde , transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser , til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014., Ser man på , danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet , er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014., I perioden fra 2008 og frem er mængden af , dansk transporteret gods i udlandet , dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af , danskere ansat i transporterhvervet , faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-Danske-vognmaends-cabotagekoersel-i-udlandet-stiger

Bag tallene

100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation