Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1191 - 1200 af 1746

      Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

      Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

      Bag tallene

      En regeringstid i tal

      I 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. regent for Danmark. Siden dengang er samfundet blevet rigere, vi lever længere, har mange flere biler, tager længere uddannelser, flere kvinder er på arbejdsmarkedet, vindmøller er vokset frem i landskabet – og så går vi meget sjældnere i biografen. I anledning af tronskiftet den 14. januar har Danmarks Statistik set på nogle af de forandringer, som faktuelt er sket i Danmark over 52 år., 12. januar 2024 kl. 8:30 ,  , Det land og den befolkning, som Margrethe 2. blev dronning for i 1972, så på mange måder anderledes ud dengang end i dag - 52 år og 19 folketingsvalg senere, hvor dronningen overlader tronen til kronprins Frederik., Ser vi på befolkningen i Danmark, er vi blevet væsentligt flere. I 1972 var vi omkring 5 mio. i Danmark – i dag er tallet vokset med en lille million til omkring 6 mio., Et kig på de omkring 6 mio. borgere viser, at vi som befolkning er blevet ældre: Hvor andelen af personer på 60 år og derover i dag udgør 26 pct. af befolkningen, var det kun 18 pct. i 1972., Befolkningen 1972 og 2023 fordelt på aldersgrupper, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (BEFOLK1), Den stigende andel af ældre borgere hænger sammen med, at vi i gennemsnit lever længere. I 1972 var middellevetiden for kvinder 76,1 år og for mænd 70,7 år. I 2022 er den steget til 83,1 år for kvinder og 79,4 år for mænd. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som 0-årige forventes at leve i beregnet ud fra den aktuelle dødelighed., Tager man et øjebliksbillede af befolkningen i dag, er et flertal på 62 pct. født efter 1. januar 1972. Det betyder, at ca. 3,7 mio. personer aldrig har haft andre statsoverhoveder end dronning Margrethe., Et rigere samfund, Det danske samfund er i dag økonomisk rigere, end da dronning Margrethe overtog tronen i 1972. På trods af en række økonomiske kriser og stramninger som fx oliekrise, kartoffelkur, finanskrise og COVID-19, står vi i dag med et bruttonationalprodukt (BNP), der er ca. 2½ gang større end for 52 år siden. Tages der højde for den befolkningstilvækst, der er sket siden 1972, er økonomien (målt ved BNP pr. indbygger) stadig over dobbelt så stor som i 1972., Bruttonationalprodukt, udvikling 1972-2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/NAN1, Den markante økonomiske fremgang ses også på betalingsbalancen, som er en slags driftsregnskab for Danmark i forhold til udlandet. I mange år har Danmark haft underskud på betalingsbalancen (de løbende poster), men siden 1990 har der, bortset fra 1998, været overskud., Et overskud på betalingsbalancen betyder, at vi som land sparer mere op, end vi vælger at investere i Danmark (vi har et nettoopsparingsoverskud). Betalingsbalanceunderskuddet i 1960-1990 drev udlandsgælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter har reduceret gælden, så Danmark i 2005 for første gang havde nettoformue over for udlandet., Betalingsbalance og nettoformue ift. BNP, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL4, og , www.statistikbanken.dk/NAHL2, Værdien af 1 krone, I dag betaler de fleste med betalingskort eller mobilbetaling. Men har man alligevel én eller flere mønter i pungen, vil de typisk været prydet af dronning Margrethes profil. Har man gemt en 1-krone fra 1972, kan man købe noget mindre for den i dag end dengang. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner, kan man se, at 1 krone i 1972 svarer til 7,63 kroner i dag. Det vil sige, at hvad der kostede 1 krone i 1972, i dag koster 7 kroner og 63 øre i gennemsnit. Det skyldes den årlige inflation gennem tiden., Priserne var da også noget anderledes dengang. Mens man kunne få en liter sødmælk for 1,53 kroner, lød gennemsnitsprisen for samme produkt i 2023 på 13,13 kroner., Danskerne ryger færre cigaretter, Mens priserne er steget siden 1972, er salget af cigaretter faldet. Dengang blev der solgt ca. 7 mia. cigaretter i løbet af året. Det svarer til 1.953 styk pr. indbygger over 18 år eller 98 pakker á 20 cigaretter. Spoler vi 50 år frem til 2022, røg vi 56 pct. mindre. Her lød salget på 4,1 mia. cigaretter, omregnet til 854 stk. eller 43 pakker á 20 stk. pr. person over 18 år., Flere biler på vejene, Mens røgen fra cigaretter er mindsket, er der kommet mere bilos til i løbet af dronningens regeringsperiode. 1. januar 1972 var der 1,1 mio. personbiler i Danmark, svarende til 0,2 bil pr. person. I løbet af året 1972 blev der indregistreret yderligere 92.600 nye personbiler, hvilket bragte bilparken op på 1,2 mio. personbiler den 1. januar 1973. I 2023 blev der indregistreret 173.400 nye personbiler, så der 1. januar 2024 var lige over 2,8 mio. biler., Bestanden af personbiler, 1. jan. 1972 - 1. jan. 2024, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Øgede udgifter til boligen, At flere har fået bil afspejler sig også i udviklingen af vores forbrug, der siden 1970’erne har ændret sig meget., I 1970 brugte vi i gennemsnit 4,9 pct. af vores samlede udgifter på , anskaffelse af køretøjer, , mens det tal i 2022 var steget til 6 pct. På samme linje er udgifterne til , brændsel, benzin mv. , steget fra 7,4 til 11 pct., Den største andel af vores forbrug i 1970 gik til posten , fødevarer, drikkevarer og tobak, med 30,2 pct., mens den største post i 2022 var , boligbenyttelse, såsom husleje og vand med 25,4 pct., I nutidens Danmark udgør fødevarer mv. med 13,6 pct. langt fra den største post, mens boligposten omvendt ikke fyldte så meget i 1970 med 13,7 pct. Denne udvikling skyldes bl.a., at vi bor færre sammen, samt at priserne er steget mere for boligbenyttelse end for fødevarer mv. i perioden., Derudover bruger vi i dag en mindre andel af vores samlede forbrug på posten , øvrige ikke-varige varer, , hvilket blandt andet omfatter tøj og sko samt medicin. , Øvrige varige varer, som møbler, elektronik og smykker bruger vi også en mindre andel af vores budget på i dag., Endelig bruger vi en betydeligt større andel på , øvrige tjenesteydelser, , hvilket er en bred post, der omfatter alt fra blandt andet offentlig transport og ferierejser til kæledyr, frisør og restaurantbesøg. , Fordelingen af det gennemsnitlige forbrug på varer og tjenester (100 pct. i alt), 1970 og 2022, Anm.: Kategorierne er tilpasset perioden i denne artikel, så de kan sammenlignes. De ligner derfor ikke nødvendigvis de kategorier, Danmarks Statistik bruger i sine nutidige udgivelser. Kategorien fødevarer mv. hedder i den oprindelige opgørelse fødevarer og nydelsesmidler., Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt 1995 og Forbrugsundersøgelsen 2022 (se link-samling nederst), Kvinderne ud på arbejdsmarkedet, En af de store forandringer, siden dronning Margrethe blev Danmarks anden regerende dronning, er, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet., I 1970 var lige over halvdelen (54,1 pct.) af kvinderne i befolkningen i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2022 var den andel steget til 72,6 pct., I samme periode er der sket en stigning i andelen af beskæftigede blandt befolkningen generelt fra 70,4 pct. i 1972 til 74,9 pct. i 2022. For mænd er andelen af beskæftigede faldet fra 86,8 pct. til 77,2 pct. blandt de 15-69-årige i perioden., Beskæftigelsesfrekvens 15-69-årige, 1970 og 2022, Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt, 2001, særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/RAS200, Mødrene er blevet ældre, Kvinderne er i dag ældre, når de får deres første barn, end de var i 1972. Dengang var gennemsnittet for førstegangsfødendes alder 24,0 år. I 2022 var det steget til 29,9 år. Selv var dronning Margrethe 28 år, da hun blev mor til kronprins Frederik den 26. maj 1968., Læs mere: DST-analyse,  , Førstegangsfødende er blevet ældre, Flere og flere får en uddannelse – og en længere én af slagsen, Dykker vi ned i antallet af borgere, som har fuldført en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på ét af landets universiteter, er der sket en markant udvikling i dronningens regeringstid., I 1975 gennemførte i alt 20.900 personer en gymnasial uddannelse – fordelt på 10.200 mænd og 10.700 kvinder. I 2022 gennemførte mere end dobbelt så mange en gymnasial uddannelse: i alt 47.000 personer – fordelt på 26.000 kvinder og 21.100 mænd., Vender vi blikket mod antallet af personer, der har fuldført en uddannelse på ét af landets universiteter i perioden, er stigningen endnu mere markant: 1.100 kvinder og 2.500 mænd færdiggjorde en universitetsuddannelse i 1975 mod 23.500 kvinder og 18.500 mænd i 2022. Det betyder, at der i 2022 var 38.400 flere, der fuldførte en universitetsuddannelse sammenlignet med 1975., Farvel til de små landbrug, Antallet af landbrug i Danmark er faldet meget markant siden 1972. Dengang havde vi 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug er altså væsentligt færre og omtrent fire gange så store i dag, som i 1972., Alligevel er Danmarks samlede landbrugsareal blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar. Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct. Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972., Husdyr i landbrug, Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise. Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke., Bedrifter i alt samt bedrifter med hhv. kvæg og grise, 1972 og 2022, Anm.: En bedrift kan godt både have kvæg og svin, hvilket i højere grad var tilfældet i 1972. Derfor er summen af bedrifter med kvæg og svin højere end det samlede antal bedrifter., Kilde: Landbrugsstatistik 1972, , www.statistikbanken.dk/bdf11, , , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Endnu i 1972 var der danske landmænd med arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er naturligvis udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr., Olieeventyr og vindmøller, En anden synlig forandring af det danske landskab er de mange vindmøller, der er vokset frem i dronningens regeringstid. Der er blevet flere og flere, og de er blevet større og større. I 1978 var der registeret 11 vindmøller. I dag er der ca. 6.800 – heraf knap 2.000 mindre vindmøller i private husstande, og 600 til havs., Den danske produktion af energi samlet set har udviklet sig markant siden 1972. På det tidspunkt var Danmark afhængig af import af kul og olie fra udlandet. Men i 1972 startede den danske produktion af olie og naturgas, efter at der var blevet opdaget oliefelter i Nordsøen i 1960’erne. Indvindingen tog først for alvor fart i starten af 1980’erne, og steg herefter kraftigt frem til 2005. Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi, og kunne eksportere overskuddet., Siden er produktionen i Nordsøen faldet, bl.a. fordi lagrene af olie og naturgas gradvis udtømmes. Til gengæld er den danske produktion af vedvarende energi udbygget markant siden 1970. Dog ikke nok til at dække forbruget, hvorfor Danmark ikke længere er selvforsynende med energi, men igen må importere energi for at kunne dække forbruget., Det samlede danske energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1972 – på trods af stigningen i BNP., Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark, Anm.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, og , www.statistikbanken.dk/ene3H, Ud af biograferne – ind på museerne, Vores lyst til at se film i biografen har været kraftigt dalende siden 1972. Dengang blev der solgt 21,0 mio. biografbilletter. I 2022 var det kun 9,9 mio., Den mest sete film i 1972 i Danmark var ”Olsen-bandens store kup” med 268.134 solgte billetter. Nummer to var ”Jeg hedder stadig Trinity” med 188.375 solgte billetter. 1972 var også premiereåret for en film, som siden er blevet kåret til én af verden bedste, nemlig ”The Godfather, 1”. Den solgte 60.664 billetter. , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk), Samtidig med at vi går mindre i biografen i dag end i 1972, er vi blevet gladere for at gå på museum – som der i løbet af de 52 år også er kommet flere forskellige typer af. Det gælder fx museumslignende institutioner som science-centre og kunsthaller. Kulturhistoriske museer har i hele perioden stået for den største andel af besøgene. I 2022 var der 15,6 mio. besøg i museernes udstillinger mod 6,2 mio. i 1972., Museumsbesøg i mio. 1972-2022, Kilde: , Publikation: Dansk kultur- og mediestatistik 1970-1985 - Danmarks Statistik (dst.dk), , , www.statistikbanken.dk/MUS, og , www.statistikbanken.dk/MUS1, De danske Margrethe’er, 1. januar 2023 var dronning Margrethe 82 år gammel, mens gennemsnitsalderen for samtlige 2.197 Margrethe’er i landet på det tidspunkt var 61 år., Dronningen blev født i 1940. Blandt befolkningen i Danmark i januar 2023 var der 51 andre fra samme årgang, der også hed Margrethe. Det er dobbelt så mange som årgang 1939, hvilket tyder på, at flere blev inspireret til at opkalde deres datter efter den dengang nyfødte prinsesse., Også da dronningen blev udråbt i 1972, ser det ud til, at navnet har taget et lille hop op i popularitet. I hvert fald hvis man kigger på de nulevende Margrethe’er fra årgang 1972. Dem var der 24 af i januar sidste år mod henholdsvis 10 og 12 i årgangen før og efter., Personer med navnet Margrethe fordelt på alder, januar 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks navnestatistik, Foto i nyhedsbrev/sociale medier: Erik Petersen/Ritzau Scanpix, Fakta: Data fra dronning Margrethes regeringsperiode, Vi har bestræbt os på tidsmæssigt at komme så tæt som muligt på de to yderpunkter i dronning Margrethes regeringsperiode: 1972 og 2024. , De fleste af de nyeste data går dog kun til og med 2022, nogle enkelte har 2023- eller 2024-tal med. Ift. de tidligere data er 1970 i nogle tilfælde det nærmeste, vi kunne komme, i andre tilfælde lidt efter 1972., Links, Supplerende links til de links, der er nævnt under diagrammerne., Befolkning: , www.statistikbanken.dk/BEFOLK1, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1AM, Middelevetid: , www.statistikbanken.dk/HISB7, Folketingsvalg , www.statistikbanken.dk/FVPCT, Forbrug (om digital betaling): , IT-anvendelse i befolkningen 2022, Prisberegneren: , https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner, Forbrug: 50 års oversigten 1995 , https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19617, og Forbrugsundersøgelsen 2022 , https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48029, Dagsinstitutioner: 50-års oversigten 2001 , https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189&sid=halvtres, og , www.statistikbanken.dk/BOERN2, Førstegangsfødende: Analysen ’Førstegangsfødende er blevet ældre’ , https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/Analyser/visanalyse?cid=51827,    , Uddannelse: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, og , www.statistikbanken.dk/UDDAKT70, Biografer/film: , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

      Bag tallene

      Dyrere spisekartofler op til kartoffelferien

      Landmændenes salgspris på danske spisekartofler til engrosvirksomhederne ligger på et højt niveau og er steget 70 pct. fra juni 2023 til juni 2024. Helt samme prisstigning kan ikke ses ude i supermarkederne, hvor Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks viser en stigning på 28,7 pct. på kartofler i samme periode., 8. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Når de danske landmænd sælger deres spisekartofler til engrosvirksomhederne, er tallet på deres prisskilt blevet 70 pct. højere, hvis vi ser på de nyeste tal fra juni 2024 ift. juni 2023. I juni måned lå prisen pr. 100 kg spisekartofler på 716 kr. mod 589 kr. pr. 100 kg måneden før. Hvis vi går et år tilbage, kostede samme mængde spisekartofler 421 kr. , Kigger vi på tallene på kartofler i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks fra juni 2023 til juni 2024 er stigningen på 28,7 pct. i landets supermarkeder. Kartofler i forbrugerprisindekset kan både være danske og udenlandske kartofler. , ”Hvert år stiger landmænds priser på kartofler om sommeren - typisk fra maj måned, hvilket skyldes de relativt dyre, nye kartofler. Efter sommeren plejer priserne at vende tilbage til et niveau under 200 kr. pr. 100 kg, men efter en prisstigning i foråret 2022 ligger kartoffelprisen fortsat over 200 kr. I år har det våde forår betydet en mindre produktion og dermed færre danske kartofler, og det har måske været en medvirkende faktor til prisstigningen på kartoflerne,” siger Simone Thun, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at en husstand i løbende priser i gennemsnit brugte 603 kr. på kartofler og kartoffelprodukter og 634 kr. på chips mv. i 2022. , Landmænds salgspriser på spisekartofler, kr. pr. 100 kg, løbende priser, jan. 2015-juni 2024, Anm.: Den røde prikkede linje skyldes manglende data for perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Halvdelen af bedrifter med spisekartofler er forsvundet siden 2009, Den runde rodknold har været en del af danskernes aftensmad igennem mange år, men i løbet af de seneste 15 år er der blevet dobbelt så langt imellem de danske landbrugsbedrifter, der dyrker spisekartofler. I 2024 er der 776 bedrifter med spisekartofler på i alt 5.648 hektar mod 1.527 bedrifter på i alt 15.787 hektar i 2009, svarende til et fald i antal af bedrifter på 49 pct. Antallet af små bedrifter under 10 hektar er faldet støt siden 1988, mens der er blevet flere store bedrifter på mindst 200 hektar, dvs. en strukturudvikling, som vi kender fra det øvrige landbrug., Anderledes står det til med industrikartoflerne, som bl.a. bruges til at lave kartoffelmel, chips og pommes frites. Arealet med industrikartofler er nemlig steget med hele 183 pct. fra 2009 til 2024 og udgør 50.154 hektar i 2024. Samtidig er antallet af bedrifter med industrikartofler uændret fra 2009 til 2024. I dag er der 745 bedrifter, mens der var 742 i 2009. , Det er ikke kun industrikartoflerne, som der i dag dyrkes flere af end tidligere. Det gælder også for læggekartoflerne. I 2024 er der 9.645 hektar med læggekartofler mod 4.551 i 2009, hvilket svarer til en fremgang på 112 pct. Antallet af bedrifter med læggekartofler er derimod faldet fra 621 i 2009 til 503 i 2024. , Bedrifter med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Anm.: Bedrifter, som dyrker både spise- og industrikartofler, tæller med i begge afgrøder og registreres derfor både under spisekartofler og industrikartofler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Hektar med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Flest dyrkede hektar med spisekartofler i Region Syddanmark, Fra 2009 til 2021 havde Region Midtjylland flest hektar med spisekartofler i jorden, men fra 2022 dyrkes der flest spisekartofler i Region Syddanmark. Der er sket et fald i arealet med spisekartofler i alle regioner siden 2009, men faldet er størst i Region Midtjylland. I løbet af de seneste 15 år er der 79 pct. færre hektar med spisekartofler i Region Midtjylland, et fald fra 6.169 hektar i 2009 til 1.297 hektar i 2024. , Hektar med spisekartofler, alle regioner, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-08-dyrere-kartofler

      Bag tallene

      Udsigt til dyrere julefrokost

      Julefrokosten kan for manges vedkommende blive en del dyrere i år, hvis der bliver serveret en klassisk julemenu. Den høje inflation har betydet prisstigninger på fødevarer og alkohol., 25. november 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Frikadeller, flæskesteg, æg og alkohol er nogle af komponenterne til en traditionel julefrokost. I år skal man dog forvente at bruge lidt flere penge, hvis julefrokosten skal indenbords, for der har været prisstigninger på fødevarer, øl, vin og spiritus i løbet af det seneste år. , ”Er man til den helt klassiske julefrokost med leverpostej, frikadeller og æg, og har man fået indkøbstjansen i år, så kan man godt forvente, at den vil komme til at koste lidt mere i år end sidste år. Den høje inflation har betydet prisstigninger på mange fødevarer og alkohol, og det rammer mange af de fødevarer, som man traditionelt vil anvende til julefrokosten,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kigger vi på de enkelte varegrupper, så er svinekød steget med 10,8 pct. og æg med 19,2 pct.  Brød og smør koster hhv. 14,9 og 34,7 pct. mere end sidste år. Frisk fisk er steget 18,5 pct., og de friske grøntsager til fisken koster 6,7 pct. mere. Chips og chokolade koster 17,5 pct. og 8,1 mere. Og skal der tændes for varmen til julefrokosten i et hjem med gasfyr eller bruges elektrisk ovn, så oplever man prisstigninger på hhv. 138,5 og 84,4 pct. i forhold til for et år siden. , Holdes julefrokosten på en restaurant eller cafe, så vil regningen være 9,9 pct. højere i år ift. 2021. Vælger man at benytte catering, så vil regningen lyde på 9,3 pct. mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, ., Dyrere alkohol i år, Bliver julefrokosten afholdt hjemme, og vælger man at skænke et glas vin, så er prisen steget med 5,7 pct. i supermarkeder mv. Øllen er steget med 9,3 pct. Spiritus koster 1,3 pct. mere i supermarkederne, hvorimod øl med et lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl er blevet 0,6 pct. billigere. , ”Den stigende inflation har næsten ramt samtlige varegrupper inklusiv øl, vin og spiritus, så uanset hvad man vælger at hælde i glasset til julefrokosten, så vil regningen blive større nu end for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmark Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og egne beregninger., Skal julefrokosten afholdes på en restaurant eller café, og vælger man at bestille en almindelig øl, så koster den nu 6,4 pct. mere, hvis vi ser på årsstigningen fra oktober 2021 til oktober 2022, hvilket er de seneste inflationstal. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-11-25-Julefrokost

      Bag tallene

      Stor forskel på prisstigninger for energi til opvarmning

      Prisen på de fleste energiformer er steget markant over det seneste år og endnu mere, hvis man kigger 10 år tilbage. Gas er klart steget mest, mens fjernvarme er steget mindst og faktisk er billigere end i 2012., 16. september 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har allerede mærket den stigende inflations effekt på el- og varmeregningen i løbet af 2022. Hvor meget regningen er vokset afhænger dog af, hvilken energiform man opvarmer sin bolig med., Samlet set er forbrugerens pris, den pris husholdningerne betaler for en vare eller en tjeneste inkl. afgifter mv., på elektricitet, gas og andet brændsel steget med 46,8 pct. fra august 2021 til august 2022. I denne priskategori finder vi både elektricitet, gas, flydende samt fast brændsel og fjernvarme., Gas er steget mest, Opvarmer du din bolig med gas, kan der være god grund til at finde hjemmeskoene og sweatrene frem, i takt med at temperaturen uden for daler. Prisen på gas, hvilket omfatter både natur- og by- samt flaskegas, er nemlig steget 142,6 pct. det seneste år. Det er klart den største årlige stigning inden for de forskellige typer af energi., ”Stigningen er båret af natur- og bygas, som i august havde en årsstigning på 150,1 pct., mens prisen på flaskegas trækker den samlede stigning på gas lidt ned til 142,6 pct. Det er den næsthøjeste årsstigning nogensinde målt. I april lød årsstigningen på 153,4 pct.,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Opvarmer du boligen med flydende brændsel såsom olie, lyder årsstigningen på 39,7 pct. Har du fx brændeovn eller -kedel, er din faste brændsel steget 58,4 pct., mens fjernvarmekunder kan glæde sig over, at denne energiform kun er steget 5,9 pct., Årlig procentvis stigning på energi, august 2021 til august 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Elektricitet er også steget i pris, Selvom dine radiatorer ikke er elektriske, bruger du højst sandsynligt en del strøm i løbet af dagen, når du fx tænder for vaskemaskinen, tv’et eller lyset i dit hjem. Også her vil stigende priser kunne ses på regningen. Det seneste år er prisen på elektricitet steget 54 pct., ”Prisen på elektricitet begyndte allerede at stige ca. halvvejs igennem 2021, og årsstigningen endte på over 30 pct. inden jul. Så snart vi havde taget hul på 2022 fordobledes årsstigningen til over 60 pct. og er siden da ikke nået under 44 pct. i årlig stigning, når der i den enkelte måned måles i forhold til samme måned året før,” siger Martin Birger Larsen., Energipriserne på 10 år, Prisstigningerne over de seneste 10 år er omtrent de samme, som over det seneste år. Det hænger sammen med, at priserne på energi stort set var uændrede fra 2012 til 2021, mens de store prisstigninger først fandt sted fra 2021., Samlet set lyder stigningen på energi i alt på 47,4 pct. siden august 2012, mens fjernvarme er blevet 7,4 pct. billigere i denne periode., ”Prisen på fjernvarme har ligget rimeligt stabilt de seneste 10 år, og selvom vi ser en årlig stigning i prisen på 5,9 pct. nu, er prisen faktisk lavere end for 10 år siden,” siger Martin Birger Larsen., Alle andre energiformer er steget i pris i løbet af de seneste 10 år. Elektricitet er steget 67 pct., flydende og fast brændsel henholdsvis 47 og 56 pct., mens gas er steget 153 pct., Flydende brændsel er den energiform, der har haft de største udsving i løbet af de seneste 10 år, og det var også den første energiform til at begynde en opadgående kurve ultimo 2020. Omkring juni sidste år blev årsstigningen i prisen på flydende brændsel overhalet af gas, der nu ligger øverst på listen for årlig procentvis stigning., Energipriser, august 2012 t.o.m. august 2022, indeks august 2012=100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-09-16-stigende-energipriser

      Bag tallene

      Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

      Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 ,  , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud.  , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg.   , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode.  , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter),  , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

      Bag tallene

      Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

      Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 ,  , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner.,  , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

      Bag tallene

      Otte fakta om Danmark og Tyskland

      Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

      Bag tallene

      Øget udenlandsk arbejdskraft: Sydeuropæere får i højere grad vidensjob end østeuropæere

      Siden starten af 2010 er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra sydeuropæiske EU-lande næsten tredoblet. Dermed er antallet vokset med omtrent lige så mange procent som antallet af lønmodtagere blandt indvandrere med statsborgerskab fra østeuropæiske EU-lande. Men sydeuropæerne arbejder i andre stillinger end østeuropæerne., 2. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Godt 3.800 indvandrere med statsborgerskab fra sydeuropæiske EU-lande havde et lønmodtagerjob i Danmark i 1. kvartal 2010. I 3. kvartal 2017 var tallet vokset til omkring 10.900. Det er en stigning på 183 pct. og altså næsten en tredobling. Tallet dækker over lønmodtagere fra Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern og Malta., Stigningen i antallet er størst for lønmodtagere fra Italien og Spanien, mens den procentvise stigning er størst for grækere og portugisere., Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra sydeuropæiske EU-lande. Sæsonkorrigeret, Anm.: Cypern og Malta er ikke med i figuren. Antallet af lønmodtagere fra de to lande til sammen er steget fra ca. 40 til ca. 100., Kilde: DST-Analyse om , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, ., Antallet af lønmodtagere blandt indvandrere med statsborgerskab fra Sydeuropa er vokset med omtrent lige så mange procent som lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra Østeuropa, hvor stigningen var 166 pct. fra 1. kvartal 2010 til 3. kvartal 2017. Blandt indvandrere med statsborgerskab fra vesteuropæiske EU-lande (eksklusive sydeuropæerne) er antallet af lønmodtagere i Danmark steget med 28 pct. i samme periode. Når det kommer til, hvilke job de udenlandske statsborgere bestrider i Danmark, ligner sydeuropæerne imidlertid vesteuropæerne mere end østeuropæerne. , Sydeuropæere arbejder i højere grad med videnskrævende arbejde end østeuropæere, De sydeuropæiske lønmodtagere i Danmark arbejder i højere grad med videnskrævede arbejde end de østeuropæiske. Over en tredjedel (36 pct.) af indvandrerne med statsborgerskab fra Sydeuropa, der har et lønmodtagerjob i Danmark, arbejdede i 3. kvartal 2017 med ledelse eller havde et arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Til sammenligning gjaldt det blot for knap 9 pct. af østeuropæerne. Sydeuropæerne ligner til gengæld vesteuropæerne, som for 39 procents vedkommende var beskæftiget med ledelse eller havde et arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau., Omvendt er indvandrere med statsborgerskab fra Østeuropa, som har et lønmodtagerjob i Danmark, i stor stil beskæftiget med håndværkspræget arbejde, operatør-, monterings- og transportarbejde samt andet manuelt arbejde. I alt var 44 pct. af lønmodtagerne fra Østeuropa beskæftiget i disse tre kategorier. Det er en langt større andel end blandt både vest- og sydeuropæere., "Vi kan se, at antallet af sydeuropæere ligesom østeuropæerne er steget kraftigt de senere år. Selvom den relative stigning har været nogenlunde den samme, bestrider de vidt forskellige job i Danmark. Det afspejler, at der er forskel på, hvilke kvalifikationer og kompetencer virksomhederne efterspørger i forhold til udenlandsk arbejdskraft", siger fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauritsen, der har analyseret udenlandske lønmodtagere i analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, ., Tallene for stillingskategorier skal tages med forbehold, da andelen af uoplyste er stor for både øst-, vest- og sydeuropæere. Særligt for job i mindre private virksomheder og inden for landbrug og fiskeri findes der kun i begrænset omfang oplysninger om stillingskategori., Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere med statsborgerskab fra EU-lande fordelt på stillingskategorier. 3. kvartal 2017,  ,  , Østeuropæere,  , Vesteuropæere,  , Sydeuropæere,  , Ledelsesarbejde,  , 0,6,  , 4,1,  , 2,2,  , Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau,  , 7,9,  , 34,9,  , 34,1,  , Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau,  , 2,8,  , 9,2,  , 6,9,  , Alm. kontor- og kundeservicearbejde,  , 4,9,  , 6,8,  , 5,8,  , Service- og slagsarbejde,  , 8,0,  , 11,0,  , 12,6,  , Arbejde inden for landbrug, fiskeri og skovbrug,  , 0,3,  , 0,5,  , 0,1,  , Håndværkspræget arbejde,  , 7,1,  , 4,6,  , 3,0,  , Operatør-, monterings- og transportarbejde,  , 8,0,  , 3,6,  , 1,8,  , Andet manuelt arbejde,  , 29,1,  , 8,1,  , 12,6,  , Uoplyst,  , 31,3,  , 17,2,  , 20,8,  , I alt,  , 100,0,  , 100,0,  , 100,0,  , Anm.: Tallene for stillingskategorier skal tages med forbehold, da andelen af uoplyste er stor for både øst-, vest- og sydeuropæere. Særligt for job i mindre private virksomheder og inden for landbrug og fiskeri findes kun i begrænset omfang oplysninger om stillingskategori., Kilde: DST-Analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, samt særopgørelse for lønmodtagere fra Sydeuropa og Vesteuropa (eksklusive Sydeuropa)., Lande i Øst-, Vest- og Sydeuropa, I denne artikel er EU-landene inddelt i Øst-, Vest- og Sydeuropa:, Østeuropa: Rumænien, Polen, Bulgarien, Ungarn, Letland, Litauen, Slovakiet, Tjekkiet, Estland og Slovenien., Vesteuropa: Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Nederlandene, Irland, Belgien, Østrig og Luxembourg., Sydeuropa: Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern og Malta., Finland og Sverige er ikke med i opgørelsen, da nordiske statsborgere frit kan tage bopæl i Danmark uden opholdstilladelse. Kroatien indgår ikke i opgørelsen, da landet først blev medlem af EU i 2013., I analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, er lønmodtagere fra Østeuropa identisk med gruppen i denne artikel, mens lønmodtagerne fra Vesteuropa i analysen er den samme gruppe som syd- og vesteuropæere i denne artikel. , Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, 39 17 34 58, , jgl@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-02-oeget-udenlandsk-arbejdskraft-sydeuropaeere-faar-i-hoejere-grad-vidensjob

      Bag tallene

      Flere australiere besøger Danmark

      Danmark møder Australien til VM i fodbold i Samara, Rusland. Danmark og Australiens forhold uden for fodboldbanen er blandt andet præget af handel med skibe, raps og vin samt stigende turisme., 20. juni 2018 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 2205 australske statsborgere i Danmark. De herboende australiere er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (35 pct.) og 30-39 år (25 pct.)., Australierne bor fortrinsvist i København (897), Aarhus (235), Frederiksberg (152), Gentofte (96) og Lyngby Taarbæk (55)., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken FOLK1B, Stor stigning i australske overnatninger i Danmark, I 2017 var der 100.836 overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, der kunne spores til personer med australsk pas. Australierne foretrak i høj grad hoteller, dernæst vandrerhjem og camping. Der var i 2017 i alt 26,7 mio. udenlandske overnatninger i Danmark. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Selvom australierne udgør en beskeden andel af den samlede danske turisme, så er der sket en stigning i antallet af australiere, som overnatter i Danmark i forbindelse med ferie eller forretningsrejse - fra 36.468 i 2007 til lidt over 100.000 i 2017. Det er en stigning på 176 pct. i årene 2007-2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Australien sælger Danmark skibe, raps og vin, I 2017 importerede Danmark for 1,48 mia. kr. varer fra Australien. De mest populære importvarer var passagerskibe- og krydstogtsskibe, raps og vin af friske druer samt instrumenter til medicinsk brug. , Note: Nogle varegrupper kan variere en del fra år til år, fx import af skibe., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5, I 2017 brugte Danmark flest penge på passagerskibe fra Australien. Importen af skibe varierer en del fra år til år og i 2017 udgjorde importen af passagerskibe fra Australien 100 pct. af Danmarks samlede import af passagerskibe og krydstogtskibe., Den næstmest importerede varegruppe fra Australien var raps- og rybsfrø, som i 2017 udgjorde 281 mio. kr., hvilket svarer til knap 50 pct. af Danmarks samlede import af denne vare., På tredjepladsen over varer, som Danmark brugte flest penge på at importere fra Australien i 2017, kommer vin af friske druer, som vi købte for 123 mio. kr. af. Dette udgør 3 pct. af den samlede danske import af denne type vin i 2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-20-flere-australiere-besoeger-danmark

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation