Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1491 - 1500 af 1569

    50 år siden afstemning om EF-medlemskab

    I dag er det 50 år siden, at folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF blev afholdt. Afstemningen endte med, der var 63,3 pct. af danskerne, som satte kryds ved et ja, og den 1. januar 1973 tiltrådte Danmark i De europæiske Fællesskaber. Siden afstemningen i 1972 har der været afholdt otte folkeafstemninger vedrørende EF/EU med meget svingende stemmeprocenter., 2. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 2. oktober for 50 år siden åbnede valgstederne til den første folkeafstemning om medlemskab af De Europæiske Fællesskaber i Danmark og Grønland. Bunken af ja-stemmer udgjorde 1.958.115, og nej-bunken udgjorde 1.135.691 af de i alt 3.093.806 gyldige stemmer. Det var hhv. 63,3 pct. ja og 36,7 pct. nej af de gyldige stemmer. I alt var der 3.453.763 vælgere i Danmark inkl. Grønland. Grønland fik hjemmestyre i 1979 og valgte at udtræde af EF i 1985. Færøerne har aldrig været medlem af EF/EU. , ”Historisk set har der ikke været så langt mellem antallet af ja- og nej-stemmer til folkeafstemninger om EU-spørgsmål, men to gange har andelen af ja-stemmer været noget højere end normalen. Første gang var ved indmeldelsen i 1972 (63,3 pct.), og anden gang ved afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i år (66,9 pct.),” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Svingende stemmeprocent gennem årene, Stemmeprocenten, som er de stemmer, som lander i stemmeboksen ud af det samlede antal vælgere, har været meget svingende siden 1972 ved folkeafstemninger vedrørende EF/EU. Da Danmark stemte sig ind i EF var 90,1 pct. af de stemmeberettigede inklusiv i Grønland en tur forbi stemmeboksen eller afgav en brevstemme før valgdagen. , Dernæst følger folkeafstemningen i 2000 om den fælles valuta Euroen med en stemmeprocent på 87,6 og afstemningen om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten i 1993 med 86,5 pct. I den anden ende af skalaen finder vi den laveste stemmeprocent ved folkeafstemningen om en fælles patentdomstol i 2014 med 55,9 pct. , ”Der har været store udsving i stemmeprocenten ved folkeafstemningerne de sidste 50 år. Valgdeltagelsen ved folkeafstemningerne har ligget mellem 55,9 og 90,1, mens den til sammenligning har ligget mellem 82,8 og 88,7 ved folketingsvalg siden 1973,” siger Annemette Lindhardt Olsen. ,  Kilde: , www.dst.dk/da/informationsservice/oss/valg, Flest stemmer ja i større byer og Nordsjælland, Ved den sidste EU-folkeafstemning i juni 2022 om at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet var ja- og nej-procenten også meget svingende i de forskellige kommuner. Andelen af ja-stemmer var højest nord for København. Rudersdal Kommune havde med 81,0 pct. den højeste andel, der stemte ja. Dernæst følger Gentofte og Hørsholm Kommune med hhv. 80,2 og 79,6 pct. I den anden ende ligger Læsø med den laveste andel ja-stemmer, nemlig 50,5 pct. Derefter kommer vestegnskommunerne Brøndby og Ishøj med 56,8 og 57,5 pct. og Frederikshavn Kommune med 58,6 pct. , Ja-stemmer i pct. ved den seneste afstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet 2022. ,  Kilde: , www.statistikbanken.dk/FAKOM, Der har været afholdt ni folkeafstemninger vedrørende EF/EU:, 1972: Om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber – 90,1, 1986: Om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken – 75,4, 1992: Om Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union – 83,1, 1993: Om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten – 86,5, 1998: Om Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten – 76,2, 2000: Om Danmarks deltagelse i den fælles valuta – 87,6, 2014: Om en fælles patentdomstol – 55,9, 2015: Om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning – 72,0, 2022: Om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet - 65,8, Hvis du har spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på alo@dst.dk og telefon 3917 3013.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-02-50-aar

    Bag tallene

    Folkepensionen fylder 60 år: Næsten hver femte dansker modtager nu pensionen

    1. april har den danske folkepension eksisteret i 60 år, og i 2016 modtog 1,1 mio. personer pensionen. Andelen af folkepensionister er de seneste år steget mest i det nordligste Sjælland – mindst i de største byer. I flere kommuner er over 30 pct. af indbyggerne nu folkepensionister. Også i udlandet stiger antallet af modtagere af dansk folkepension., 31. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Da folkepensionen trådte i kraft for 60 år siden modtog , 384.000 personer ydelsen, . Siden er antallet af folkepensionister i Danmark steget. , De seneste år er antallet vokset, fra 870.000 personer i 2008 til 1,1 mio. i 2016. Stigningen siden 2008 betyder, at andelen af folkepensionister blandt hele befolkningen er steget fra 15,8 pct. i 2008 til 19,2 pct. i 2016., I hele perioden fra 2008 til 2016 har flere kvinder end mænd modtaget folkepension. I 2016 var 500.000 mænd og 600.000 kvinder på folkepension. Det skyldes primært, at kvinder lever længere end mænd., Andelen af befolkningen, som folkepensionisterne udgør, varierer mellem kommunerne. Men sammenligner man 2008 med 2016, er tendensen, at andelen af befolkningen på folkepension, er vokset over hele landet. , I 2008 var det kun i Læsø og Ærø Kommuner, at mere end hver fjerde indbygger var folkepensionist. I 2016 fik Læsø og Ærø følgeskab af Samsø, Langeland, Fanø, Odsherred, Lolland, Bornholm og Hørsholm Kommuner, hvor mere end hver fjerde beboer nu også var på folkepension. , Omvendt modtog under 16 pct. af befolkningen folkepension i 40 kommuner i 2008. I 2016 var det kun tilfældet i København, Århus, Ishøj og Frederiksberg Kommuner., Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, . , Kommuner med lavest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ishøj, 10,4, København, 9,9, København, 10,5, Aarhus, 13,8, Egedal, 11,9, Ishøj, 15,1, Aarhus, 12,0, Frederiksberg, 15,9, Albertslund, 12,0, Gladsaxe, 16,1, Skanderborg, 12,1, Odense, 16,4, Høje-Taastrup, 12,6, Høje-Taastrup, 16,5, Solrød, 12,8, Skanderborg, 16,8, Favrskov, 13,1, Hvidovre, 16,8, Greve, 13,5, Albertslund, 16,9, Kommuner med højest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ærø, 26,5, Læsø, 34,6, Læsø, 25,3, Ærø, 33,5, Langeland, 24,6, Samsø, 31,9, Samsø, 23,7, Langeland, 31,5, Lolland, 21,2, Fanø, 30,2, Odsherred, 20,4, Odsherred, 28,0, Hørsholm, 20,3, Lolland, 27,2, Bornholm , 20,1, Bornholm, 26,9, Guldborgsund, 19,8, Hørsholm, 25,4, Fanø, 19,7, Guldborgsund, 24,9, Stigning i langt de fleste kommuner, Fra 2008 til 2016 er andelen af befolkningen, der modtager folkepension, stort set steget i alle kommuner. Kun i København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre Kommuner er andelen faldet og i alle tre kommuner under 1 procentpoint. , Til sammenligning er andelen af folkepensionister steget mest i ø-kommuner som Fanø (10,5 procentpoint), Læsø (9,3 procentpoint) og Samsø (8,2 procentpoint). Ser man bort fra øerne, har Odsherred Kommune oplevet den største stigning i andelen af indbyggere, der modtager folkepension. Her er stigning 7,6 procentpoint fra 20,4 pct. af befolkningen i 2008 til 28,0 pct. i 2016. Lige efter Odsherred ligger Gribskov Kommune, hvor andelen af folkepensionister er steget med 7,4 procentpoint fra 16,6 pct. i 2008 til 24,0 i 2016., Overordnet gælder det, at andelen af folkepensionister blandt indbyggerne vokser langsomst i og omkring de store byer. I 17 kommuner er andelen af folkepensionister vokset med mindre end 3 procentpoint. Disse kommuner er de fire største byer (København, Århus, Odense og Aalborg) to jyske kommuner (Kolding og Horsens) og 11 kommuner omkring København.,  , Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, ., Flere folkepensionister i udlandet, Ligesom det samlede antal folkepensionister er antallet af modtagere af folkepension uden for Danmarks grænser også steget. I 2007 modtog 27.000 , personer bosat i udlandet folkepension, . I 2016 var antallet 46.900., Stigningen i modtagere i udlandet kan ikke udelukkende forklares ved, at der er blevet flere folkepensionister i det hele taget. Andelen af folkepensionisterne, der ikke bor i Danmark, er steget fra 3,2 pct. i 2007 til 4,3 pct. i 2016., De fleste modtagere af folkepension, der bor uden for Danmarks grænser, bor i vores nabolande, Sverige (12.800), Tyskland (6.200) og Norge (6.000)., I Spanien bor også en del folkepensionister. Disse personer er i højere grad flyttet ud af landet senere i deres liv, end dem, som bor tættere på Danmark, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Om folkepension, Folkepensionsalderen har ændret sig gennem årene. I øjeblikket er den 65 år, men fra 2019 til og med 2022 sættes folkepensionsalderen gradvist op, så den i 2022 er 67 år., Se antallet af folkepensionister fra 1984 til 2006, Se antallet af folkepensionister fra 2007 til 2016, Læs mere om, hvem der kan få folkepension på , borger.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-31-Naesten-hver-femte-modtager-nu-folkepension

    Bag tallene

    Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

    Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder.  , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

    Bag tallene

    Flere går i biografen i juleferien

    Folk køber flere biografbilletter i juleferien sammenlignet med resten af december og januar. Dog må juleferien se sig slået af både vinter-, påske- og efterårsferien, når det kommer til danskernes foretrukne biografuge. , 5. december 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 369.000 biografbilletter blev der solgt i uge 52 sidste år, da der var juleferie. Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2016., Efterårsferien i uge 42 blev med 619.000 solgte billetter årets bedste uge for biograferne målt på billetsalg. Herefter kom uge 7, hvor folkeskolerne holder vinterferie i 80 ud af 98 kommuner. Her blev der solgt 548.000 biografbilletter., På tredjepladsen kommer påskeferien, der i 2016 faldt i uge 12: 436.000 biografbilletter blev solgt i denne uge., Også i sommerferiens sidste tre uger, 30-32, ligger aktiviteten i biograferne højere end i nabougerne. I hver af disse tre uger blev der i 2016 solgt henholdsvis 263.000, 352.000 og 290.000 biografbilletter., Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret er typisk for biograferne, der koncentrerer sig om ferierne, hvor folk oftere trækker ind i mørket for at nyde en film på det store lærred., Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. Nummer to på listen var Klassefesten 3, der havde premiere to uger inden efterårsferien. Disneys Zootropolis var årets fjerdemest sælgende biograffilm og fik premiere en uge før vinterferien – samtidig med Deadpool, der er nummer seks for året., Rogue One: A Star Wars Story blev på blot tre uger årets femtemest sælgende biograffilm efter premieren i uge 50. Kæledyrenes hemmelige liv havde premiere i uge 31, der markerede biografernes højdepunkt i sommerferien 2016. Filmen var årets syvendemest sælgende biograffilm., Kung Fu Panda 3 nåede lige nøjagtig med i top ti for 2016 hjulpet på vej af en premiere i uge 11 – ugen inden påskeferien., De ti mest sælgende biograffilm i 2016, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 09, Flaskepost fra P, 688.000, 40, Klassefesten 3: Dåben, 525.000, 03, The Revenant, 341.000, 06, Zootropolis, 332.000,  50,  Rogue One: A Star Wars Story, 330.000,  06,  Deadpool,  324.000,  31,  Kæledyrenes hemmelige liv,  322.000,  46,  Fantastiske skabninger og hvor de findes,  319.000,  02,  Kollektivet,  293.000,  11,  Kung Fu Panda 3,  280.000, Du kan downloade oversigten over billetsalget fordelt på ugerne her, . Hvis du har spørgsmål til vores biografstatistikker, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien

    Bag tallene

    Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

    Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode.  , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. ,  Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.”   , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler.  , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

    Bag tallene

    Over 17.000 idrætsudøvere kan følge deres sportsgren til Vinter-OL 2018

    Ved dette års Vinter-OL er Danmark repræsenteret i tre sportsgrene, der tilsammen har flere end 17.000 medlemmer herhjemme, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., 9. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Curling, skiløb og skøjteløb er de tre sportsgrene, som danske atleter skal deltage i til Vinter-OL 2018. Ifølge de danske idrætsorganisationers medlemstal fra 2016 er der godt 17.300, der muligvis er ekstra spændte på at følge netop deres sportsgren til Vinter-OL., Med knap 14.500 tegner skiløb sig for størstedelen af disse medlemmer efterfulgt af skøjteløb, der har lige under 2.000 registrerede medlemmer. Derudover er der næsten 900 curling-medlemmer tilknyttet danske idrætsorganisationer., Til sammenligning er der mere end 366.000 medlemmer, der dyrker fodbold, som dermed er de , danske idrætsorganisationers mest populære idrætsaktivitet, ., Ser man på de tre sportsgrene, som Danmark deltager i ved Vinter-OL 2018, så er der kun relativt små ændringer i medlemstallene for de år, som opgørelsen dækker. Historiske tidsserier med specialforbundenes medlemstal kan ses hos , Danmarks Idrætsforbund, ., Selvom curling er den mindste af de tre sportsgrene herhjemme målt på medlemstal, så er det alligevel denne holdsport, hvor til flest er udtaget til , Vinter-OL 2018, , nemlig fem kvinder og fem mænd. Yderligere fire er udtaget til skiløb, mens tre danske atleter skal deltage i skøjteløb., Hvis du har spørgsmål til statistik om idrætsorganisationernes medlemstal, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på tlf.: 39 17 38 66.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-09-17000-idraetsudoevere-kan-foelge-deres-sportsgren-til-vinter-ol-2018

    Bag tallene

    Forskellen på lønninger i det offentlige og det private svinger fra job til job

    I lidt over halvdelen af de 20 største, klart afgrænsede jobfunktioner, der går på tværs af den offentlige og den private sektor, er lønnen højest for lønmodtagerne, der er privatansat. , 19. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der er generelt en forskel på, hvor meget man tjener på at udføre en jobfunktion for den offentlige sektor eller den private sektor. For at give et overblik har Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der sammenligner lønninger i sektoren Offentlig forvaltning og service (den offentlige sektor) med lønninger indenfor sektoren Virksomheder og organisationer (den private sektor). I sammenligningen indgår timelønnen for de 20 største, klart afgrænsede arbejdsfunktioner, hvor der er mere end 1.000 fuldtidsbeskæftigede i begge sektorer. Opgørelsen fokuserer kun på lønmodtagere uden ledelsesansvar., ”, Indenfor 12 af de undersøgte jobfunktioner er lønnen højest inden for den private sektor. I de resterende 8 funktioner, er lønnen højest inden for den offentlige sektor,, ” siger fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd., Løn svarer i denne artikel til begrebet ”Standardberegnede timefortjeneste”, som består af grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse, sat i forhold til det normale antal arbejdede timer. Da den standardberegnede timefortjeneste ikke indeholder betaling for henholdsvis fravær og overtid, er den således et godt mål for den løn som den enkelte medarbejder får, for hver normal time han/hun arbejder.,  Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, De største forskelle, De tre største forskelle i lønnen mellem sektorerne finder man inden for funktionerne: Udvikling og analyse af software og applikationer, ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) og arbejde inden for virksomhedsadministration. Lønnen inden for udvikling og analyse af software og applikationer er 52 kr. højere i den private sektor end indenfor den offentlige sektor. Inden for ingeniørarbejde er timelønnen 44 kr. højere i den private sektor end i den offentlige. Med hensyn til virksomhedsadministration er timelønnen 36 kr. højere i det private end i det offentlige. Den jobfunktion, hvor det offentlige betaler mest sammenlignet med det private, er inden for social- og sundhedsarbejde i private hjem. Her er lønnen i det offentlige 27 kr. højere, end den er i det private., ”, Rengøringsarbejde undtagen i private hjem er den arbejdsfunktion, hvor forskellen i timelønnen mellem det offentlige og den private sektor er mindst. Her er forskellen 1 kr.,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, Løn i sektorerne fordelt på alder og køn, Man kan også undersøge lønnen i de to sektorer ud fra, hvor gamle medarbejderne er, og hvilket køn de har. Her viser det sig, at mænd på tværs af aldersgrupper og sektorer har højere løn end kvinder., ”, Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke tager forbehold for, hvilke jobfunktioner der fylder mest i de undersøgte sektorer. Bl.a. kan det påvirke opgørelsen, at der i den offentlige sektor typisk er flere jobs inden for omsorgsfag. Det kan fx være pædagogisk arbejde, sygeplejerske arbejde osv. Disse job er ofte relativt lavtlønnede, og andelen af kvinder i disse job er ofte høj,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., For både mænd og kvinder mellem 30 og 59 år er lønnen højest for dem, der arbejder i den private sektor. For mændene gælder dette også for aldersgruppen 25-29 år. Blandt de 25-29-årige kvinder har de ansatte i den offentlige sektor en højere løn end lønmodtagere i det private. For både mænd og kvinder over 60 år er lønnen højere for lønmodtagere i det offentlige end i det private., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS50, Fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål, er du velkomment til at kontakte hende på mail , cwb@dst.dk, eller telefon 3917 3047.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-19-forskellen-paa-loenninger-i-det-offentlige-og-det-private-svinger-fra-job-til-job

    Bag tallene

    Brud i familien går i arv

    Hvis dine og din partners forældre gik fra hinanden, inden I blev 18 år, er sandsynligheden for, at jeres eget barn også bliver delebarn dobbelt så stor, som hvis I begge to var vokset op med begge jeres forældre., 19. februar 2019 kl. 0:01 , Af , Magnus Nørtoft, Knap hver fjerde barn var delebarn i 2018, dvs. at deres forældre boede hver for sig. Hvis børnenes forældre også var delebørn, var andelen dog væsentlig større, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der deler børnene op efter, hvorvidt deres forældre var delebørn, da de fyldte 18 år.,  , Opgørelsen viser, at mens blot 17 pct. af børnene, hvis forældre som børn boede med begge deres forældre, var delebørn i 2018, gjaldt det for 39 pct. af børnene med to forældre, som begge var delebørn, da de fyldte 18 år. Hvis kun den ene forældre var delebarn, var andelen af børn, der var delebørn 27 pct., ”Der er markant forskel på andelen af delebørn alt efter om børnenes forældre var delebørn eller ej,” siger fuldmægtig, Amy Frølander, der har lavet børne- og familiestatistik i syv år., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Flere delebørn med alderen, Generelt stiger andelen af børn, hvor mor og far er gået fra hinanden med alderen, så 6 pct. af de 0-årige i 2018 havde delte forældre, mens det var tilfældet for 37 pct. at de 17-årige, viser Danmarks Statistiks publikation, , Børn og deres familier 2018, ., Udviklingen med stadig større andel delebørn, jo ældre børnene er, går igen blandt børn af delebørn. Andelen, hvis forældre er gået fra hinanden, er blot noget større. Således var 62 pct. af de 17-årige børn af to delebørn selv delebørn i 2018. Blandt de 0-årige var andelen 11 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Fire gange større sandsynlighed for at blive delebørn for små børn af delebørn, Sandsynligheden for, at forældre er gået fra hinanden, hvis begge forældrene selv var delebørn, er med faktor 2,3 mere end dobbelt så stor, sammenlignet med hvis begge forældre boede med begge deres forældre, da de fyldte 18 år., Blandt de mindste børn er forskellen mellem andelen, der ikke bor med begge deres forældre, væsentligt større. Blandt børnene, der var under tre år 1. januar 2018, var andelen, som havde forældre, der var flyttet fra hinanden, fire gange højere, hvis forældrene også selv var delebørn, end hvis de ikke var. Forskellen falder med børnenes alder og var for 17-årige lige under faktor to i 2018., ”Ikke nok med, at dem, der er vokset op som delebørn, har større sandsynlighed for at gå fra deres partner, når de selv får børn. Bruddet sker også tidligere i deres børns liv. Det betyder, at deres børn også har øget sandsynlighed for at leve en større del af deres barndom med delte forældre end andre delebørn,” konkluderer Amy Frølander.   , Forældre uden videregående uddannelser flytter oftere fra hinanden, Forældrenes uddannelse kan have indflydelse på, hvor stor risikoen er for, at de går fra hinanden. Mens 62 pct. af forældrepar, der begge havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, boede sammen i 2018, gjaldt det for 90 pct. af forældrepar, hvor begge forældre havde lange videregående uddannelser. Det viser , Børn og deres familier 2018, , som Danmarks Statistik udgav i december., Læs hele , Børn og deres familier 2018 her, . , Artikel er skrevet i samarbejde med Amy Frølander. Kontakt: 39 17 36 26; , amf@dst.dk,  , Afgrænsning i denne artikel , I denne artikel indgår børn under 18 år med:, - Bopæl hos en af- eller begge deres forældre., - Forældre, der begge var i live og boede i Danmark 1. januar 2018., - Bedsteforældre, der begge var i live og boede i Danmark, da forældrene fyldte 18 år., I alt er 666.600 børn med i denne opgørelse, mens der boede 1.165.500 børn i Danmark 1. januar 2018.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-18-brud-i-familier-gaar-i-arv

    Bag tallene

    I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt

    Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden., 21. marts 2019 kl. 16:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Generelt er prisniveauet for privatforbruget i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er Danmark dog stort set på linje med EU-28. Sammenligner man kun med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. I Norge er prisniveauet for både tobak og privatforbruget væsentligt over EU-28. Men niveauet for tobak er markant højere end niveauet for privatforbruget.     , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Forbruget på cigaretter målt i kroner er faldet markant over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Dog er der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 55,7 procent fra 1998 til 2017, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,0 procent i samme periode. Hvor gruppen med den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2017 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-21-prisniveau-og-forbrug-tobak

    Bag tallene

    De danske tobakspriser er steget mindst i Europa mellem 1998 og 2019

    Prisen på tobak er i Danmark steget med cirka to tredjedele de seneste 20 år. I samme periode er tobakspriserne tredoblet i EU som helhed. Trods stigningen er de danske husstandes forbrug i kroner på tobak i gennemsnit faldet med 70 procent på 20 år. I europæisk perspektiv var de danske tobakspriser i 2019 relativt lave i forhold til priserne på ting som fødevarer, tøj og transport. , 27. oktober 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra 1998 til 2019 er de danske tobakspriser steget med omtrent 65 procent. Især fra 2009 og frem til 2014 steg indekset for tobakspriser i Danmark. I perioderne 1998 til 2009 og 2014 til 2019 har priserne været ret uændrede. I EU er priserne i gennemsnit steget over 200 procent og indekset for tobakspriser er steget jævnt i hele perioden fra 1998 til 2019., I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt, Vi kan konstatere, at prisen på tobak er steget mindre i Danmark end det er tilfælde for resten af EU samlet set, men hvad hvis man ser på, hvor meget tobak koster i forhold til priserne for det samlede privatforbrug – fødevare, tøj, transport, varige forbrugsgoder osv. Generelt er prisniveauet for det samlede privatforbrug i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er det dog stort set ens i Danmark og EU-28 som helhed. Tobak i Danmark er altså relativt billigere i forhold til priserne på privatforbruget generelt, når man holder os op imod andre europæiske lande. Sammenligner man alene med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. Dog er forskellene mindre i disse lande, end i Danmark. Norge er sammen med Island og Schweiz et såkaldt EFTA-land. Disse lande har en særstatus i forhold til EU. Det er dog de lande, der traditionelt set ligner Danmark mest, når man ser på priser. I de nævnte lande ligger prisniveauet for både tobak og privatforbruget over EU-28. Især i Norge og på Island er prisniveauet for tobak væsentligt højere end niveauet for privatforbruget. ,    , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tobak målt i kroner er faldet med mere end 70 procent over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 61,3 procent fra 1998 til 2018, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,8 procent i samme periode. Hvor den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2018 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr. , Data om prisudviklingen er leveret af Thomas Hjorth Jacobsen, og du kan kontakte ham på , tsj@dst.dk, eller 39173662, hvis du har spørgsmål til dette. Data om udviklingen i prisniveauet for tobak og privatforbruget er leveret af Zdravka Bosanac, og har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte hende på , zbo@dst.dk, eller 39 17 34 46. Data om forbrug på tobak fordelt på indkomstgrupper er leveret af Solange Lohmann Rasmussen. Har du spørgsmål til dette, kan hun kontaktes på , slr@dst.dk, eller 39 17 31 56.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-27-De-danske-tobakpriser-er-steget-mindst

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation