Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1361 - 1370 af 2362

    NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

    Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

    Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19495

    Nyt

    NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

    Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014

    Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19533

    Nyt

    NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

    Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

    Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20668

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation