Søgeresultat

NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31992

NYT: Fodbold vinder over andre idrætsgrene

19. december 2017, Fodbold var i 2016 den mest populære idrætsaktivitet i landets mange idrætsforeninger, og blev dyrket af 366.000 medlemmer eller godt 14 pct. af de i alt ca. 2,6 mio. medlemmer i den organiserede foreningsidræt. På andenpladsen kom gymnastik med 310.000 eller 12 pct. af medlemmerne, mens svømning indtog en tredjeplads med 231.000 medlemmer svarende til 9 pct. af det samlede medlemstal. De ti mest populære idrætsaktiviteter omfattede 67 pct. af det samlede medlemstal svarende til 1,7 mio. medlemmer. De resterende 830.000 medlemmer fordelte sig på flere end 70 idrætsaktiviteter, der spændte vidt fra volleyball til vægtløftning., Flere idrætstabeller på vej, Danmarks Statistik udvider dækningen på idrætsområdet, og ovenstående resultater er hentet fra nogle af disse nye tabeller. Andre tabeller viser udviklingen i befolkningens motions- og sportsvaner, og belyser også den selvorganiserede og den kommercielle idræt. I løbet af 2018 kommer endnu flere tabeller til at beskrive idrætten nærmere inden for underemnerne , økonomi og beskæftigelse, , , idrætsdeltagelse, og , infrastruktur og ressourcer, ., Flere mænd end kvinder i klubberne - især blandt de 19-24-årige, 57 pct. af medlemmerne i idrætsforeningerne er mænd og drenge, mens kvinder og piger udgør 43 pct. af medlemmerne. Forskellen er størst i aldersklassen 19-24 år, hvor kun 37 pct. af medlemmerne er kvinder, mens 63 pct. er mænd. For børn under 12 år er kønsfordelingen mest ligelig med 48 pct. piger og 52 pct. drenge. Hvis vi ser på de to mest populære idrætter, så er 82 pct. af fodboldspillerne mænd og drenge, mens 71 pct. af gymnasterne er kvinder og piger., Fodboldbanerne fylder godt i Jylland, Antallet af idrætsfaciliteter i de enkelte kommuner hænger bl.a. sammen med befolkningstallet og kommunernes geografiske størrelse. Der er desuden en tendens til, at de kommuner, der i 2007 blev dannet ved sammenlægning af flere små kommuner, ligger højt på listen over kommuner med mange idrætsfaciliteter. Der spilles fodbold i hele landet, men der er stor forskel på hvor mange anlæg, de enkelte kommuner har i forhold til indbyggertallet. Fx er der i flere kommuner nord for København mindre end ét fodboldanlæg pr. 10.000 indbyggere, mens det tilsvarende tal for flere vestjyske kommuner er mere end syv., Idræt 2016, 19. december 2017 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2018, Alle udgivelser i serien: Idræt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29546

NYT: Halvt så mange asylansøgere i 2017 som året før

23. marts 2018, 3.500 personer søgte om asyl i Danmark i 2017, hvilket er en halvering af bruttoansøgertallet i forhold til 2016. Bruttoansøgertallet er nu på niveau med tallet for 2011. Registreringstallet er også faldet kraftigt, og tallet for 2017 er det laveste siden 2009. Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, mens registreringstallet dækker over de personer, der får behandlet deres asylsag i Danmark. Man skal passe på med at sammenligne bruttoansøgertallet med registreringstallet inden for et år, da der er efterslæb mellem, hvornår asylansøgningen blev indgivet, og hvornår det blev afgjort om asylsagen skulle afvises eller gå videre til behandling., Flest asylansøgere fra Syrien, På trods af et kraftigt fald i bruttoansøgertallet fra syriske statsborgere ligger de i top med flest asylansøgninger, da 863 syriske statsborgere søgte asyl i Danmark i 2017. I 2016 søgte 1.253 syriske statsborgere asyl. Det giver et fald på 31 pct., Fire ud af ti opholdstilladelser bliver givet til arbejde, I 2017 blev der givet 76.828 opholdstilladelser i alt. De fleste blev givet til arbejde, nemlig 42 pct. Herefter følger uddannelse med 23 pct. Antal opholdstilladelser til asyl dækker 4 pct. og familiesammenføring 9 pct. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis., Flest rumænske statsborgere får opholdstilladelse, 6.586 rumænske statsborgere fik opholdstilladelse i Danmark i 2017. Heraf fik 72 pct. en opholdstilladelse til arbejde. Syrien skiller sig ud blandt de ti nationaliteter, der har fået flest opholdstilladelser, da de næsten udelukkende har fået tilladelse til asyl eller familiesammenføring. De ni øvrige nationaliteter har alle fået flest tilladelser til enten arbejde eller uddannelse., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2017, 23. marts 2018 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26707

NYT: Enfamiliehuse står stærkest under covid-19

31. august 2020, På landsplan var den årlige prisstigning på enfamiliehuse i juni på 2,4 pct., mens priserne på ejerlejligheder steg 0,7 pct., når prisudviklingen måles i forhold til samme måned året før. Efter fire måneder i træk hvor årsstigningen i ejerlejlighedspriserne er steget mere end årsstigningen i huspriserne, er dette billede vendt i juni. Måles der på prisudviklingen under covid-19, står enfamiliehuse stærkest. Enfamiliehuse er steget 0,8 pct., hvor ejerlejligheder er faldet 0,5 pct., når prisudviklingen fra februar (før Covid-19 nedlukningen) til juni måles, hvor der ikke korrigeres for sæsonudsving (kun kvartalstal sæsonkorrigeres)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej14, ., Salget af sommerhuse fortsætter med at imponere, For hver af årets første seks måneder er handelsaktiviteten på sommerhusmarkedet over niveauet i forhold til gennemsnittet for perioden 2016-2019. Forskellen mellem salg af sommerhuse i almindelig fri handel for 2020 og gennemsnittet for perioden 2016-2019 er udbygget yderligere i juni 2020. I juni 2020 steg antallet af solgte sommerhuse i almindelig fri handel med 10,7 pct., i forhold til måneden før. Samme stigning i perioden 2016-2019 i gennemsnit ligger på kun 1,9 pct. Ejendomshandler tinglyses ofte tæt på overtagelsesdatoen, som kan ligge flere måneder efter slutseddeldatoen. Derfor bliver tallene løbende revideret efterhånden som flere og flere handler for en given periode tinglyses og dermed indgår i datagrundlaget. Antal salg for de seneste måneder beregnes ud fra forrige års forsinkelsesmønster., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på det elektroniske tinglysningssystem over fast ejendom., Også ved antal bolighandler står enfamiliehuse stærkest, For de første seks måneder af 2020 er det gennemsnitlige antal handler med enfamiliehuse indtil videre på 4.568, mens det tilsvarende tal er 1.555 for ejerlejligheder. For enfamiliehuse er handelsaktiviteten højere end i forhold til gennemsnittet for hele 2019, mens der for ejerlejligheder er et fald på 1,1 pct. Det laveste antal handler siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992 var i 2011, hvor der i gennemsnit blev handlet 2.683 enfamiliehuse om måneden og 989 ejerlejligheder. Antallet af handler toppede i 2005, hvor det månedlige gennemsnit var 4.991 for enfamiliehuse og 2.109 for ejerlejligheder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen88, og , ej13, ., Ejendomssalg (md.) juni 2020, 31. august 2020 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (md.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31008

NYT: Flest personer i 15 år fik nyt fornavn i 2021

19. januar 2022, I 2021 fik 6.281 personer et nyt fornavn. Det var det højeste antal siden navneloven blev lavet om i 2006, hvor 6.315 personer skiftede fornavn. To ud af tre, der fik et nyt fornavn i 2021, var kvinder. Gennem de seneste 20 år har dette været niveauet for fordelingen mellem mænd og kvinder i forhold til, hvem der har fået et nyt fornavn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Forskellige typer af nye fornavne, Nogle typer af skift i fornavne var ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer var, at en eller flere stavelser blev fjernet, og andre tog helt nye fornavne. I 2021 var den hyppigste ændring for kvinder fra Susanne til Sanne med 20, fra Cecilie til Cille med 11 og fra Charlotte til Lotte med 8. For mændene var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 18. Derefter kom skift fra Alex til Alexander og fra Fjordur til Fjord, begge med 4., Hver 11. person tog et fornavn, der ikke eksisterede i forvejen, Af de 6.281 personer, der i 2021 fik et nyt fornavn, skiftede 569 personer til et navn, der ikke fandtes som første fornavn blandt befolkningen i Danmark for et år siden., Tre ud af fire, der skiftede efternavn, var kvinder, Ser man bort fra 2006 og 2007, hvor den nuværende navnelov blev indført, så har antallet af skift i efternavne ligget meget stabilt på ca. 40.000 om året. Der er en klar overvægt af kvinder, der skifter efternavn. Tre ud af fire er kvinder, og det gælder for samtlige år i løbet af de seneste 20 år. At overvægten er kvinder skyldes formentlig, at det typisk er kvinden, der skifter efternavn i forbindelse med en vielse. Gennemsnitsalderen for kvinder, der i 2021 byttede ét efternavn ud med et andet var 35 år. For mændene var det 31 år., Kilde: , www.dst.dk/navne, De mest almindelige navne har 'sen'-efternavne, Ved indgangen til 2022 var Kirsten Jensen på førstepladsen som det mest almindelige fulde navn med 647 personer. På anden- og tredjepladsen kom Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen, som hhv. 630 og 601 hed., Ser man kun på første fornavn og efternavn, dvs. at personer også kan have et eller flere mellemnavne, var de mest almindelige navnekombinationer Jens Jensen for mænd, som 2.999 hed, og Kirsten Jensen for kvinder, som 2.033 hed., De ti mest almindelige navnekombinationer. 1. januar 2022, Mænd,  , Kvinder, Fulde navn,  , Antal,  ,  , Første fornavn , og efternavn, Antal,  ,  , Fulde navn,  , Antal,  ,  , Første fornavn , og efternavn, Antal,  , Henrik Nielsen, 601,  , Jens Jensen, 2, 999,  , Kirsten Jensen, 647,  , Kirsten Jensen, 2, 033, Michael Jensen, 592,  , Lars Jensen, 2, 454,  , Kirsten Nielsen, 630,  , Kirsten Nielsen, 1, 911, Michael Nielsen, 584,  , Niels Nielsen, 2, 325,  , Hanne Nielsen, 566,  , Anne Jensen, 1, 879, Henrik Jensen, 531,  , Lars Nielsen, 2, 322,  , Susanne Nielsen, 517,  , Anne Nielsen, 1, 864, Jan Nielsen, 530,  , Michael Jensen, 2, 290,  , Helle Nielsen, 513,  , Hanne Nielsen, 1, 851, Michael Hansen, 524,  , Jens Nielsen, 2, 285,  , Lene Nielsen, 506,  , Hanne Jensen, 1, 849, Jørgen Nielsen, 484,  , Michael Nielsen, 2, 165,  , Kirsten Hansen, 503,  , Mette Nielsen, 1, 645, John Hansen, 480,  , Henrik Jensen, 2, 149,  , Susanne Jensen, 501,  , Kirsten Hansen, 1, 636, Flemming Nielsen, 478,  , Henrik Nielsen, 2, 135,  , Hanne Jensen, 498,  , Helle Nielsen, 1, 623, Henrik Hansen, 473,  , Jan Nielsen, 2, 107,  , Marianne Nielsen, 472,  , Mette Jensen, 1, 623, Kilde: , www.dst.dk/navne, Navne - hele befolkningen 1. januar 2022, 19. januar 2022 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36034

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30696

Publikation: Statistisk Årbog

13. april 2010: Rettet side 82 (tabel 70), kapitlet 'Uddannelse og kultur'

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?pid=864

Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

Bag tallene

Kvalitet i officiel statistik

FN's statistiske Kommission vedtog den 14. april 1994 de grundlæggende principper for officiel statistik og Danmarks Statistik bestræber sig på at leve

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitet-i-officiel-statistik

Flere unge kom på aktiemarkedet under COVID-19

20. april 2023 kl. 7:30

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-20-flere-unge-paa-aktiemarkedet-under-covid-19

Bag tallene