Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 541 - 550 af 1223

    NYT: Otte kommuner ændrer udskrivningsprocenten

    Kommunale udskrivningsprocenter 2019

    26. november 2018, Når otte kommuner ændrer deres udskrivningsprocent i 2019, er det første gang i syv år, at flere kommuner ændrer udskrivningsprocenten end det foregående år. Fem kommuner hæver udskrivningsprocenten, tre kommuner sætter den ned, og de resterende 90 kommuner fastholder den uændret ift. i år. I 2018 ændrede syv kommuner udskrivningsprocenten, mens ni kommuner ændrede den i 2017, se evt. artiklen om emnet i , Bag tallene, fra 11. oktober 2018. Udskrivningsprocenten bliver fastlagt af de enkelte kommuners kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetlægningen., Lille stigning i gennemsnitlig udskrivningsprocent, De kommunale udskrivningsprocenter for 2019 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,93 pct. Gennemsnittet er hævet med 0,02 procentpoint i forhold til 2018., Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Frederikssund, Gribskov, Kerteminde, Mariagerfjord og Norddjurs. Faxe, Gladsaxe og Kalundborg har derimod sat udskrivningsprocenten ned., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011., Kommunale udskrivningsprocenter 2019, 26. november 2018 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunale udskrivningsprocenter, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28081

    Nyt

    NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

    Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

    14. august 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23462

    Nyt

    NYT: Indvandring fortsat påvirket af COVID-19

    Ind- og udvandringer (år) 2021

    11. februar 2022, COVID-19 satte i 2021 sit præg på antal udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark. Selvom antallet steg med 19 pct. i forhold til 2020, var antallet stadigvæk lavt i forhold til tidligere år. Man skal tilbage til 2013, for at finde et lavere antal udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indvan, og , www.statistikbanken.dk/udvan, Fortsat fald i udenlandske statsborgere, der udvandrer fra Danmark, Antal udenlandske statsborgere, der udvandrede fra Danmark i 2021, fortsatte sit fald fra årene før. I 2021 var antallet 23 pct. lavere end i 2020 og 38 pct. lavere end i 2019, som var det seneste år før COVID-19. Faldet i antallet af udvandringer skal alt andet lige ses i sammenhæng med nedlukningen i Danmark og resten af verden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, Flest rumænske statsborgere indvandrede, I 2021 indvandrede 6.826 rumænske statsborgere til Danmark. Det var klart det største antal fra et enkelt land. Herefter følger antallet af statsborgere fra Polen (4.837), Tyskland (4.168), Italien (3.292) og Spanien (2.514)., Stigende gennemsnitsalder for personer, der indvandrede til Danmark, Gennem de seneste 20 år er gennemsnitsalderen for personer, der indvandrede til Danmark steget. Blandt udenlandske statsborgere var gennemsnitsalderen for mænd i 1991 på 26,4 år, i 2021 var den 29,7 år. Stigningen var lidt mindre for kvindelige udenlandske statsborgere, der for 2o år siden havde en gennemsnitsalder på 24,8 år mod 27,5 år i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, Ind- og udvandringer (år) 2021, 11. februar 2022 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer (år), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38263

    Nyt

    NYT: Antallet af ph.d.-studerende fordoblet på ti år

    Forskeruddannelse 2014, hovedtal

    14. oktober 2015, I alt var 9.700 studerende i gang med at tage en ph.d.-grad ved udgangen af 2014. Ti år forinden, 31. december 2004, var der 4.700 ph.d.-studerende. Antallet er således blevet mere end fordoblet i perioden. Kvinderne udgjorde i 2014 51 pct. af samtlige ph.d.-studerende, mens der for ti år siden var en overvægt af mandlige studerende. Kvinder udgjorde dengang 45 pct. af de studerende., Stabilt optag siden 2010, I 2014 blev 2.500 personer optaget på en ph.d.-uddannelse, hvilket er lidt færre end i 2013, hvor optaget var på 2.600. I 2004 blev 1.300 indskrevet på ph.d.-uddannelsen, og i årene frem til 2010 steg det årlige optag, hvorefter det har ligget på et næsten uændret niveau. Udviklingen kan ses i lyset af Globaliseringsaftalen fra 2006, som bl.a. resulterede i, at flere midler blev afsat til at øge ph.d.-optaget. Målet var et årligt optag på 2.400 i 2010. , Større andel ph.d.-studerende forsker i sundhed og færre i humaniora, I perioden fra 2004 til 2014 er der sket en stigning i antallet af studerende inden for alle hovedområder, men fordelingen mellem områderne har forskubbet sig. Andelen, der forsker i sundhedsvidenskab, er således steget fra 25 til 30 pct. af de studerende, mens andelen, der forsker inden for det humanistiske hovedområde, er faldet fra 15 til 9 pct. , Flest ph.d.-studerende på KU - men størst andel på DTU, 3.400 var i gang med at tage en ph.d.-uddannelse på Københavns Universitet (KU) ved udgangen af 2014, mens 1.900 var i gang på Aarhus Universitet (AU) og 1.500 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). IT-universitetet (ITU) havde færrest ph.d.-studerende., Fordelingen mellem universiteterne afspejler i høj grad universiteternes meget forskellige størrelser. Ser man på andelen af ph.d.-studerende i forhold til øvrige studerende på universiteterne udgør de ph.d.-studerende i gennemsnit 6 pct. I top ligger DTU, hvor 15 pct. er ved at tage en ph.d., herefter kommer KU med 9 pct. Relativt færrest tager en ph.d.-uddannelse på Copenhagen Business School (CBS), hvor ph.d.-studerende udgør under 2 pct. af de øvrige studerende., Størst stigning i antal ph.d.-studerende på SDU og DTU, Samlet for alle universiteterne er antallet af ph.d.-studerende som sagt fordoblet på ti år. Den største stigning finder man på Syddansk Universitet (SDU) (141 pct.) og DTU (138 pct.), mens RUC (54 pct.) og ITU (45 pct.) har haft den laveste stigning. , Forskeruddannelse 2014, hovedtal, 14. oktober 2015 - Nr. 491, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskeruddannelse, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20691

    Nyt

    NYT: 2020 blev rekordår for salg af dansk musik

    Musik 2020

    20. august 2021, Forbrugernes køb af indspillet musik er steget hvert år siden 2012 og udgjorde i 2020 i alt 632 mio. kr. Udviklingen fra 2019 til 2020 adskiller sig markant fra resten af perioden ved, at stigningen er trukket af en vækst i salget af dansk musik, der steg fra 205 mio. kr. til 271 mio. kr., svarende til 32 pct. Det er den største stigning siden 2012. Salget af udenlandsk musik faldt til gengæld fra 396 mio. kr. til 361 mio. kr. Det er første gang i perioden, at salget af udenlandsk musik falder. Hvorvidt der er tale om et generelt skift i befolkningens musikpræferencer, eller det er en effekt af COVID-19 med de dermed forbundne restriktioner på kulturområdet eller andre forhold, der er årsagen, er det for tidligt at vurdere. Dansk og udenlandsk musik er defineret ud fra, hvor kunstneren er bosiddende. Som hovedregel er musikken kategoriseret som dansk, når indspilningen er foretaget af kunstnere bosiddende i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, 90 pct. af salget er streaming, Streamingtjenesternes andel af det samlede musiksalg er steget hvert år, siden de åbnede i Danmark i 2012. I årene mellem 2012 og 2016 udgjorde andelen af udenlandsk musik en større andel af streamingtjenesternes salg end dansk musik, men fra 2016 og frem er andelene stort set ens. I 2020 stammer 91 pct. af det udenlandske og 90 pct. af det danske musiksalg fra streaming., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, Musikrettigheder for offentlig afspilning faldt i 2020, Når radio- og tv-kanaler, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. I perioder af 2020 var store dele af samfundet lukket ned, og brugen af musik i det offentlige rum blev derfor reduceret. Rettighedsbetalinger fra virksomheder inden for , kultur og fritid, faldt med 43 mio. kr., hvilket primært kan henføres til lavere koncertaktivitet. , Hoteller og restaurationer, faldt med 25 mio. kr., og betalingen for brug af musik inden for , handel og transport, mv. faldt med 8 mio. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik2, Musik 2020, 20. august 2021 - Nr. 295, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Musik, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32378

    Nyt

    NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

    Indvandrere i Danmark 2020

    16. december 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Indvandrere i Danmark 2020, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32035

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation