Forside

Søgeresultat

Viser resultat 531 - 540 af 845

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

Internationale studerende i Danmark 2014

Internationale studerende i Danmark 2014, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende, , 2005, 2010, 2013, 2014, , 2005-2010, 2010-2014, , antal, , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383, , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890, , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489, , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281, , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230, , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244, , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205, , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200, , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55, , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789, , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014, , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt, , , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733, , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350, , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6, , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11, , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014, , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder, , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016

Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*, , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, .., , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29487

Nyt

NYT: Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 0,4 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat efter ejeraflønning, Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023., Presset salg rammer svinebedrifter, Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kr.) lå på niveau med 2022, samtidig med at afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct., se , www.statistikbanken.dk/lpris31, . I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer, hvilket især ramte salg af dyrere varegrupper som økologisk kød, se , www.statistikbanken.dk/oek03, ., Lavere mælkepriser giver udslag i bruttoudbytte og resultat, For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, primært pga. øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022., Større areal men færre køer på malkekvægsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1 pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Færre heltidsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter, svarende til en reduktion på 13 pct. Faldet var størst for økologiske svine- og fjerkræbedrifter med hhv. 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt hhv. 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, se , www.statistikbanken.dk/oek011, . Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2023 i , Statistikbanken, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug, , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , antal, Bedrifter , 345, 310, 50, 37, 54, 47, 185, 169, 727, 636, pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 287, 305, 192, 202, 68, 73, 311, 335, 259, 283, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift , 3, 671, 2, 122, 834, 200, 1, 052, 1, 241, 1, 817, 900, 2459, 1431, •, heraf miljøtilskud , 273, 426, 165, 235, 79, 103, 316, 450, 264, 395, Finansieringsomk. , 822, 1, 930, 1, 044, 1, 603, 23, 715, 1, 176, 1, 619, 776, 1, 594, Generelle driftstilskud , 666, 647, 545, 432, 159, 160, 672, 713, 588, 584, Driftsresultat, 3, 515, 839, 335, -971, 1, 188, 687, 1, 313, -6, 2, 272, 421, Driftsresultat efter ejeraflønning , 2, 956, 290, -189, -1, 549, 788, 265, 942, -440, 1, 779, -79, Nøgletal , Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad , 6,5, 3,6, 1,9, 0,1, 2,2, 2,5, 4,3, 2,0, 5,0, 2,7, Soliditetsgrad , 23,4, 22,9, 22,6, 22,5, 53,4, 52,6, 32,3, 32,9, 30,2, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49913

Nyt

NYT: Fald i den praktiske hjælp siden 2008

Leveret hjemmehjælp 2015

Leveret hjemmehjælp 2015, I 2015 blev der hver uge visiteret til 543.400 timers hjemmehjælp i ældreomsorgen. Det er et fald på 2 pct. i forhold til året før, hvor der blev visiteret til 551.900 timers hjemmehjælp. Siden 2008, hvor denne statistik kom første gang, er der sket et fald på 19 pct. i den visiterede hjælp. Faldet er primært sket i timetallet til den praktiske hjælp, hvor antallet af visiterede timer er faldet med 38 pct. fra 154.500 timer i 2008 til 95.100 timer i 2015. I samme periode er der sket et fald i den personlige pleje på 14 pct., Færre hjemmehjælpsmodtagere blandt de ældre, Antallet af borgere på mindst 67 år, som er visiteret til hjemmehjælp, er faldet med 1 pct. fra 2014, hvor de udgjorde 121.400 personer, til 119.600 i 2015. Da antallet af ældre på mindst 67 år i samme periode er vokset med 3 pct., fra 915.900 til 942.600, er andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, faldet fra 13,3 pct. i 2014 til 12,7 pct. i 2015., I løbet af den otteårige periode, som statistikken dækker, er antallet af ældre på mindst 67 år vokset med 26 pct. fra at udgøre 749.089 i 2008. De 67-årige og derover udgjorde 16,5 pct. af befolkningen i 2015, mens de udgjorde 13,6 pct. i 2008. I 2008 modtog 20 pct. eller hver femte af de ældre hjemmehjælp, mod næsten hver ottende i dag. , Den gennemsnitlige hjælp er uændret, Selv om der har været et fald i timetal og antal borgere, bliver den enkelte ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit visiteret til det samme antal timer i 2015 som i 2014, nemlig 3,6 timer pr. uge. Niveauet har siden 2008 været stabilt, hvor timetallet også udgjorde 3,6 timer., Størst stigning i Region Hovedstaden, Den største ændring er sket i Region Hovedstaden, hvor der er en stigning i hjælpen til den enkelte ældre borger på 2 pct. I Region Nordjylland er der det største fald, idet den ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit får 3,11 timers hjælp i 2015 mod 3,28 timer i 2014. I Region Nordjylland bliver der i gennemsnit givet færrest timer. Det er også i Region Nordjylland, at der findes den største andel af ældre, der modtager hjemmehjælp, nemlig 14,8 pct., Modtagere af hjemmehjælp på 67 år og derover fordelt på region, , Gns. timer pr. uge, , Modtagere, , Timer pr. uge, , Andel, der modtager hjemmehjælp, , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, , antal, pct., I alt, 3,60, 3,61, 121, 434, 119, 637, 437, 445, 431, 977, 13,3, 12,7, Hovedstaden, 3,60, 3,67, 35, 785, 35, 240, 128, 676, 129, 231, 14,0, 13,4, Sjælland, 3,84, 3,90, 18, 488, 18, 399, 71, 040, 71, 787, 12,3, 11,8, Syddanmark, 3,45, 3,39, 26, 510, 26, 221, 91, 460, 88, 899, 12,6, 12,2, Midtjylland, 3,81, 3,86, 24, 621, 24, 294, 93, 708, 93, 837, 12,4, 11,9, Nordjylland, 3,28, 3,11, 16, 029, 15, 482, 52, 561, 48, 222, 15,7, 14,8, Nøgletal på enkeltkommuner, Såfremt man ønsker at se data på enkeltkommuner, kan nøgletal findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til ældre og handicappede., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2016 - Nr. 261, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I statistikken indgår alene borgere, der allerede er visiteret til varig hjemmehjælp. Det kan ske, der i enkelte kommuner indgår sygeplejeydelser i den leverede hjemmehjælp. I opgørelsen indgår der 82 kommuner, hvor kommunen selv eller Danmarks Statistik har godkendt deres indberetning om leveret hjemmehjælp. For at beregne den leverede hjemmehjælp i regioner og hele landet er forholdet mellem den visiterede hjemmehjælp og den leverede hjemmehjælp beregnet for de indberettende kommuner og ganget med den visiterede hjælp for de manglende kommuner, som herefter er lagt sammen med de indberettende kommuners leverede hjemmehjælp., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21896

Nyt

NYT: Flere ugifte blandt voksne med handicap eller socialt problem

Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017

Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017, I 2. kvartal 2017 modtog 52.762 voksne med handicap eller socialt problem i 74 kommuner en ydelse efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Størstedelen af ydelsesmodtagere er ugifte. Blandt voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse er hele 83 pct. ugifte, mens dette kun gør sig gældende for 65 pct. med en fysisk funktionsnedsættelse. Til sammenligning er tallet 36 pct. for hele befolkningen. Omvendt udgør gifte/separeret en langt mindre andel af voksne med handicap eller socialt problem sammenlignet med andelen af gifte/separeret i hele befolkningen. Blandt voksne med sindslidelse eller socialt problem udgør gruppen af fraskilte 18 pct, mens kun 12 pct. i hele befolkningen er fraskilte., Flest modtagere med kognitiv funktionsnedsættelse, Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser bevilges til personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning). , Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende det specialiserede voksenområde er et forløbsregister, der dækker perioden fra 4. kvartal 2013 til og med 2. kvartal 2017. Der indgår 80 kommuner i registret, hvoraf 55 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydeleskategorier. Registret indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap eller socialt udsatte efter Serviceloven. Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af ydelsesmodtagere efter Serviceloven er derfor umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap. , Flere ydelser til voksne med handicap og sociale problemer over tid, Der ses en generel stigning i antallet af ydelser fra 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017. Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den oftest bevilgede ydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler, , 2014, 2015, 2016, 2017, , , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, Ydelser i alt, 47, 142, 48, 095, 49, 404, 50, 071, 50, 415, 50, 895, 51, 336, 51, 843, 52, 118, 52, 494, 52, 612, 52, 975, Aktivitets- og samværsydelse, 7, 281, 7, 438, 7, 585, 7, 635, 7, 687, 7, 680, 7, 762, 7, 783, 7, 847, 7, 878, 7, 837, 7, 829, Praktisk hjælp, 13, 13, 18, 20, 21, 21, 19, 20, 20, 18, 18, 16, Socialpædagogisk støtte, 20, 603, 21, 090, 21, 842, 22, 316, 22, 581, 22, 915, 23, 252, 23, 780, 23, 986, 24, 278, 24, 565, 24, 728, Afløsning, 24, 25, 26, 24, 24, 25, 26, 27, 27, 28, 28, 31, Borgerstyret personlig , assistance, 767, 780, 805, 811, 817, 825, 825, 836, 843, 846, 850, 864, Kontaktpersonordning , for døvblinde, 148, 152, 154, 155, 155, 157, 157, 159, 159, 161, 164, 176, Ledsageordning, 4, 114, 4, 198, 4, 386, 4, 455, 4, 525, 4, 592, 4, 628, 4, 632, 4, 667, 4, 697, 4, 673, 4, 869, Psykologisk behandling, 59, 59, 60, 64, 65, 71, 64, 63, 58, 59, 58, 61, Speciallægelig behandling, 8, 8, 11, 9, 10, 8, 8, 9, 9, 10, 11, 11, Terapi, 23, 24, 26, 28, 25, 29, 30, 30, 29, 29, 31, 32, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 4, 589, 4, 656, 4, 677, 4, 696, 4, 605, 4, 615, 4, 587, 4, 558, 4, 554, 4, 565, 4, 551, 4, 523, Dagaflastning, 68, 71, 76, 72, 76, 78, 76, 79, 88, 90, 66, 81, Længerevarende ophold, 5, 710, 5, 743, 5, 829, 5, 843, 5, 856, 5, 845, 5, 895, 5, 857, 5, 944, 5, 940, 5, 856, 5, 842, Midlertidigt ophold, 3, 368, 3, 459, 3, 522, 3, 555, 3, 576, 3, 642, 3, 621, 3, 626, 3, 506, 3, 525, 3, 511, 3, 512, Døgnaflastning, 159, 167, 169, 170, 173, 178, 172, 168, 172, 174, 200, 207, Personlig hjælp og pleje, 208, 213, 218, 220, 218, 216, 214, 216, 210, 196, 195, 191, Anm.: Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af data fra 55 kommuner., Se også tal på kommunekortene, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort fra kl. 12.00: , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2017 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24040

Nyt

NYT: Støtten til miljøet er fordoblet siden 2010

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014, Miljøsubsidier og overførsler udgjorde 9,4 mia. kr. i 2014. Det er en stigning på 1,3 mia. kr. i forhold til 2013 og mere end en fordobling siden 2010. Hovedparten af stigningen fra 2013 til 2014 kan henføres til støtte til vindkraft samt naturforvaltningsprojekter. Miljømotiverede subsidier og overførsler er offentlig støtte, der antages at have en positiv indvirkning på miljøet. De miljømotiverede subsidier og overførsler udgjorde 0,49 pct. af BNP i 2014 mod 0,25 pct. i 2010. Denne statistik over miljøsubsidier mv. er ny og indtil videre opgjort for perioden 2010-2014., Energirelaterede subsidier dominerer, Den del af de offentlige miljøsubsidier og overførsler, der er energirelaterede, steg fra 5,4 mia. kr. i 2013 til 7,0 mia. kr. i 2014. De energirelaterede subsidier består primært af støtte til vindkraft samt anden vedvarende energi finansieret via PSO-afgiften (Public Service Obligation) og udgjorde 75 pct. af de samlede miljømotiverede subsidier og overførsler i 2014., Miljøsubsidierne er steget hvert år, Der er for hvert år tale om stigninger i både det absolutte niveau for miljøsubsidier og overførsler og relativt i forhold til BNP. Hovedparten af den forholdsvis kraftige stigning på 1,6 mia. kr. fra 2011 til 2012 kan henføres til større tilskud til vindmøller og andre vedvarende energianlæg samt tilskud til genplantning af skove efter stormfald., Miljøkategorier og miljødomæner, Det offentlige giver hvert år miljømotiverede subsidier og overførsler til virksomheder, foreninger og til internationale organisationer. Miljømotiverede subsidier mv. omfatter støtte til miljøbeskyttelse, fx affaldshåndtering og beskyttelse af jord og grundvand, og til at reducere udvinding og anvendelse af naturressourcer. De miljømotiverede subsidier mv. opdeles i statistikken på fem overordnede kategorier: forurening, energi, transport, naturforvaltning og bistand (herunder international miljøstøtte og klimastøtte vedrørende Arktis). Den detaljerede opgørelse under hver kategori findes på , www.statistikbanken.dk/MMS1, ., De miljømotiverede subsidier og overførsler er endvidere, parallelt, opgjort på 16 såkaldte miljødomæner, der er organiseret under enten miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse som overskrift. , Samlede miljømotiverede subsidier og overførsler, fordelt på miljødomæner, , 2012, 2013*, 2014*, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Totale miljømotiverede subsidier , 6, 566, 100, 8, 093, 100, 9, 369, 100, Miljøbeskyttelse i alt, 1, 845, 28, 2, 655, 33, 2, 338, 25, Luft og klima, 841, 13, 1, 374, 17, 1, 100, 12, Spildevandshåndtering, -, -, -, -, -, -, Affaldshåndtering, 414, 6, 535, 7, 500, 5, Jord og grundvand, 425, 6, 352, 4, 389, 4, Støj- og rystegener, -, -, -, -, -, -, Biodiversitet og landskab, 28, 0, 167, 2, 266, 3, Stråling, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, 136, 2, 227, 3, 83, 1, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, Ressourcebesparelse i alt, 4, 721, 72, 5, 438, 67, 7, 031, 75, Forvaltning af vandressourcer, -, -, -, -, -, -, Forvaltning af skovressourcer, 217, 3, -, -, -, -, Forvaltning af dyreliv og planter, 6, 0, 6, 0, 7, 0, Forvaltning af energiressourcer, 4, 497, 68, 5, 432, 67, 7, 024, 75, Forvaltning af mineralressourcer, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, -, -, -, -, -, -, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, * Foreløbige tal. Oplysningerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/MMS2, ., De to grupperinger er baseret på de fælleseuropæiske klassifikationssystemer , Classification of Environmental Protection Activities, og , Classification of Resource Management Activities, ., For at identificere de miljømotiverede subsidier og overførsler er regnskabskonti i stat, kommune og regioner blevet gennemgået. Subsidier og overførsler, der er rettet mod at forbedre miljøet eller reducere brug og udvinding af naturressourcer, er til denne statistik identificeret som miljømotiverede. Subsidier er støtte, som det offentlige betaler til virksomheder med henblik på at påvirke produktionsmængden og priserne. Overførsler omfatter løbende- og kapitaloverførsler samt sociale ydelser. I statistikken indgår ikke det offentliges indtægtstab som følge af miljømotiverede skatte- og afgiftslettelser som fx den reducerede afgift på elbiler og biomasse. , Grønt nationalregnskab, Dette er en ny statistik, som er en del af , Grønt nationalregnskab, , der udbygges på væsentlige områder i disse år, og hvorfra der vil blive offentliggjort flere nye statistikker i løbet af de kommende år. Det er planlagt at offentliggøre en længere tidsserie for de miljømotiverede subsidier mv. i 2017. Oplysningerne om miljøsubsidierne mv. er opgjort i henhold til principperne fastlagt i Eurostats manual , Environmental subsidies and similar transfers (2015)., Der indsamles endnu ikke internationalt sammenlignelig statistik på området. Eurostat er i gang med forberedelserne af dette arbejde, der vil blive baseret på de førnævnte fælleseuropæiske klassifikationssystemer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. august 2015 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgiftsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Beregningerne er baseret på de enkelte udgiftsposter, identificeret og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010, via oplysningerne i statsregnskabet og den kommunale og regionale kontoplan., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24228

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

Hjemmehjælp 2018, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

Ventetid på plejebolig 2014

Ventetid på plejebolig 2014, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19306

Nyt

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015, , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse, , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

NYT: Højere lønstigninger i regioner og kommuner

Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014

Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014, Der var relativt høje lønstigninger på årsbasis for de ansatte i både kommunerne og regionerne i fjerde kvartal sidste år i forhold til det foregående kvartal. I fjerde kvartal var lønstigningen på årsbasis for de regionalt ansatte på 2,2 pct., mens den for de ansatte i kommunerne var på 1,9 pct. Det er en øget stigning i forhold til tredje kvartal, hvor årsstigningerne for de ansatte i regionerne var på 0,8 pct. og 1,1 pct. for de ansatte i kommunerne. Den svageste lønudvikling i fjerde kvartal havde de ansatte i staten med 0,9 pct. Lønudviklingen for denne gruppe er dermed næsten uændret siden tredje kvartal, hvor årsstigningen lå på 0,8 pct. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Høje lønstigninger for samtlige brancher i regionerne og kommunerne, Med undtagelse af en enkelt branche, , kommunal og regional administration, , lå den årlige lønstigning i alle brancher i regioner og kommuner på 1,9 pct. eller højere i fjerde kvartal. Blandt disse var det ansatte inden for , kultur og fritid, , som med 2,2 pct. havde den højeste lønudvikling. Dernæst kom ansatte inden for , sundhedsvæsen, , hvor lønnen steg med 2,0 pct. I forhold til tredje kvartal var det også inden for , sundhedsvæsen, , hvor stigningen i lønnen på årsbasis i fjerde kvartal var øget mest med 1,4 procentpoint i perioden., I staten var det de ansatte inden for både , forskning og udvikling, og , statslig administration, forsvar og politi, , som med 1,3 pct. i fjerde kvartal havde den højeste lønstigning i forhold til samme kvartal året før. Ansatte inden for , kultur og fritid, havde med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen på årsbasis i staten i forhold til fjerde kvartal 2013. , Lønindeks og årlig stigning for statsansatte fordelt på branche, , 2014, , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., , , , , 1. kvt. 2005 = 100, , pct., I alt, 128,6, 128,9, , 0,8, 0,9, Forskning og udvikling, 131,2, 131,4, , 0,3, 1,3, Statslig administration, forsvar og politi , (inklusive sociale kasser og fonde), 126,8, 127,5, , 1,6, 1,3, Undervisning, 127,9, 127,2, , 0,2, 0,6, Kultur og fritid, 128,5, 128,0, , 0,3, 0,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i kommuner og regioner fordelt på branche, , 2014, , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., , , , , 1. kvt. 2005 = 100, , pct., I alt, 128,4, 129,3, , 1,1, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 132,4, 135,2, , 1,4, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,0, 126,5, , 1,2, 1,3, Undervisning, 129,7, 130,1, , 1,5, 1,9, Sundhedsvæsen, 126,6, 127,2, , 0,6, 2,0, Sociale institutioner, 128,0, 128,6, , 0,9, 1,9, Kultur og fritid, 130,6, 132,1, , 1,2, 2,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i regioner og kommuner fordelt på sektorer, , 2014, , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014, , 3. kvt., 4. kvt., , , , , 1. kvt. 2005 = 100, , pct., Regioner, 128,8, 129,4, , 0,8, 2,2, Kommuner, 127,7, 128,7, , 1,1, 1,9, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. februar 2015 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Kilder og metode, Lønindekset beregnes på basis af en gennemsnitlig timefortjeneste. Fortjenesten indeholder løn, pensionsbidrag samt gene- og overtidstillæg. Feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse er ikke medregnet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18822

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation