Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 441 - 450 af 995

    NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

    13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37365

    NYT: STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

    2. september 2019, Ændret 24. september 2020 kl. 17:00, Der var desværre udeladt studerende med lange videregående uddannelser i opgørelsen. Så stigningen var ikke på 6.982 personer, som først angivet men 9.406. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Set over en tiårig periode fra 2008-2018 er der sket en markant vækst i antallet af studerende, der påbegynder en STEM-uddannelse. Siden 2008 er tilgangen på STEM-uddannelserne steget med , 9.404, personer, svarende til en stigning på 9, 1, pct. Samtidig er den samlede tilgang på videregående uddannelser steget med 5, 6, pct. Hermed er væksten i tilgang på STEM-uddannelser markant højere end væksten i den samlede tilgang på de videregående uddannelser., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., En ud af to STEM-studerende har ikke en STEM-forælder, Ud af samtlige STEM-studerende i 2018 var der 52 pct., som ikke havde mindst en forælder med en højest fuldført STEM-uddannelse. Denne andel har ligget relativt stabil over de sidste ti år, hvor andelen i 2008 var på 5, 4, pct. , Til sammenligning var andelen af alle studerende som ikke havde mindst en STEM-forælder på 58 pct. i 2018 og 6, 2, pct. i 2008. , 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM forælder vælger STEM, 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM-forælder valgte i 2018 en STEM-uddannelse. Til sammenligning valgte 2, 4, pct. blandt alle studerende at påbegynde en STEM-uddannelse. , Flest mænd med en STEM-uddannelsesbaggrund, Mænd er generelt overrepræsenterede på STEM-uddannelser, og i 2018 var , 69, pct. af studerende, der påbegyndte en STEM-uddannelse, mænd. Kønsopdelingen på STEM-uddannelser er nærmest uændret set over en tiårig periode. Andelen af mænd på STEM-uddannelser i 2008 var ligesom i 2018 på , 69, pct. og i den mellemliggende periode har andelen været tæt på uændret., Dette kommer også til udtryk i kønsopdelingen for STEM-forældre. Når der ses nærmere på studerende, der kun har én STEM-forælder, fremgår det, at fædre har den langt største andel af STEM-uddannelsesbaggrund blandt forældrene. Samlet set var der , 8.210,  STEM-studerende i 2018, der havde én STEM-forælder, hvoraf , 7.413,  var fædre. Dette svarer til en andel på 90 pct. Kønsopdelingen for STEM-forældre er ligeledes næsten uændret, hvor fædres andel i 2008 var på 92 pct. og 90 pct. i 2018., Teknologiske fagområder er størst, I 2018 valgte 3, 2,  pct. af de studerende, der tog STEM-uddannelser, fagområdet , teknik, teknologi og industriel produktion,, som bl.a. omfatter uddannelserne maskinmester, laborant og produktionsteknolog. , Fagområdet, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), , som udgjorde 2, 4, pct. af STEM-uddannelserne i 2018, omfatter bl.a. uddannelserne datamatiker, datalogi og softwareteknologi. , Naturvidenskab, havde en andel på 2, 4, pct. af STEM-uddannelser i 2018, og omfatter bl.a. uddannelser som biologi, farmaci og matematik. , Bygge- og anlægsteknik, med en andel på 1, 5, pct. af STEM-uddannelser i 2018 omfatter bl.a. uddannelserne bygningskonstruktør og arkitekt. , Mekanik, jern og metal, var det mindste fagområde med en andel på , 4, pct., og består bl.a. af maskinteknik og produktion (produktionsteknik). , Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 2. september 2019 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33210

    NYT: Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd

    26. juni 2019, Når rejsen til udlandet i 2018 var i forbindelse med arbejde, var det i 71 pct. af tilfældene mænd i alderen 25-64 år, som foretog rejsen. Til sammenligning stod kvinder i samme aldersgruppe for 18 pct. af forretningsrejserne til udlandet., Kilde: Baseret på særudtræk., Langt de fleste af vores lange ferierejser til udlandet foregår i Europa, Europa var med 84 pct. af de lange ferierejser til udlandet vores klart mest foretrukne verdensdel at rejse til i 2018. Af de europæiske rejser gik mere end hver femte lange ferierejse til Spanien. Asien indtog andenpladsen med næsten 8 pct. af de lange ferierejser til udlandet. Nordamerika var også en populær verdensdel at tage til med 5 pct. af de lange ferierejser, mens Afrika var feriemålet på 2 pct. af rejserne. Oceanien og Sydamerika udgjorde tilsammen 1 pct. af de lange ferierejser til udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, ., Hotel mest brugt på forretningsrejser og lange ferierejser til udlandet, Hotel blev brugt som den primære indkvarteringsform på 66 pct. af alle forretningsrejser i 2018. Også på lange ferierejser til udlandet var hotellet med 52 pct. den foretrukne overnatningsform. Til gengæld udgjorde hoteller den mindste andel, når ferierejsen varede mindst fire nætter og foregik i Danmark. Her udgjorde lejede og egne ferieboliger samt gratis indkvartering hos familie og venner tilsammen 63 pct. , Feriebudgettet markant større for udlandsrejser end rejser i Danmark, For ferierejser, der varede mindst fire nætter og gik til udlandet i 2018, var det gennemsnitlige feriebudget pr. person på 9.192 kr. Det er mere end dobbelt så meget som budgettet på 3.770 kr. til en ferie med mindst fire overnatninger i Danmark. På de korte ferierejser blev der i gennemsnit brugt 1.990 kr. pr. person, mens udgifterne til forretningsrejser lå på 5.609 kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Skemaændring giver databrud, Et nyt spørgeskema er taget i brug i 2017 og indfaset helt i 2018, hvorfor tal for 2018 ikke er sammenlignelige med tidligere år., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2018,  , Ferierejser, Forretningsrejser,  , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger,  ,  , Danmark, Udland, Danmark og udland, Danmark og udland, Rejser i alt (antal i mio.), 3,2, 4,5, 7,6, 3,6, Overnatninger pr. rejse (antal), 7, 9, 2, 3, Udgift pr. person pr. rejse (kr.), 3, 770, 9, 192, 1, 990, 5, 609,  , pct., Transportmiddel:,  ,  ,  ,  , Fly, 16, 81, 6, 51, Skib, båd eller færge, 3, 1, 3, 1, Tog, 5, …, 9, 7, Bus eller rutebil, 3, 2, 5, 4, Lejet motorkøretøj, …, 1, 1, 1, Eget eller lånt motorkøretøj, 71, 14, 75, 30, Motorkøretøj via deletjeneste, …, …, …, …, Andet (fx cykel), 1, …, 1, 4, Indkvarteringsform:,  ,  ,  ,  , Hotel o.l., 19, 52, 23, 66, Camping, 11, 4, 4, 1, Vandrerhjem, 2, 2, 2, 3, Lystbådehavn, 1, …, …, …, Lejet feriebolig, 17, 14, 8, 3, Egen feriebolig, 20, 6, 9, 1, Gratis indkvartering, 26, 15, 48, 9, Krydstogtsskib, 1, 1, …, …, Via Airbnb o.l., 2, 4, 2, 2, Andet/ved ikke, 2, 2, 2, 16, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , www.statistikbanken.dk/ff4, ., Ferie- og forretningsrejser 2018, 26. juni 2019 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29109

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation