Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3021 - 3030 af 10202

NYT: Familierne brugte 4 pct. flere penge på nye biler

6. marts 2018, Familierne i Allerød, Egedal, Skanderborg, Rebild, Solrød og Lemvig investerede flest penge i nye biler i 2017. I gennemsnit brugte de mere end 10.000 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 7.000 kr. pr. familie. Det er 4 pct. mere end i 2016 og 22 pct. mere end i 2012., Nye biler for 52,7 mia. kr. i 2017, De private husholdninger og erhvervene har i 2017 købt nye personbiler for 52,7 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 1 mia. kr. mere end i 2016, og det højeste beløb siden 2004, hvor denne opgørelse startede. Beløbet rækker til 221.500 biler til 238.700 kr./styk. I 2016 blev der købt 222.500 biler til 233.200 kr./styk., 99.250 familier købte 102.600 biler for 21,4 mia. kr. i 2017 - i gennemsnit 209.600 kr./styk eller 215.100 kr. pr. familie. Stykprisen i fjerde kvartal efter afgiftsændringerne var ca. 230.000 kr. Erhvervene købte 118.900 biler for 31,3 mia. kr. - i gennemsnit 263.800 kr./styk. , Betydelig stigning i andelen af SUV'er og MPV'er siden 2012, 56 pct. af de penge, familierne brugte på biler i 2017, gik til , segmenterne, mini, small, og , medium, , mens 33 pct. gik til , SUV, og , MPV., Det er en betydelig fremgang siden 2012 for SUV'erne og MPV'erne, der dengang stod for 12 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre førstnævnte segmenter gået tilbage fra 77 pct., Erhvervenes investeringer i 2017 rettede sig mod segmenterne , small, medium, og , large, med 52 pct. og , SUV, og , MPV, med 31 pct. I 2012 udgjorde de samme segmenter hhv. 62 pct. og 22 pct. af investeringerne., Bilkøberne spenderede flest penge i Rudersdal, færrest i Brøndby, Familierne i Rudersdal, der købte ny bil i 2017, brugte i gennemsnit 259.500 kr., mens de bilkøbende familier i Brøndby i gennemsnit brugte 191.700 kr. I Rudersdal var det 3,8 pct. af familierne, der købte ny bil, mens det i Brøndby var 2,9 pct. I hele landet brugte de 3,3 pct. af familierne, der købte ny bil i 2017, i gennemsnit 215.100 kr. , Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter, , , 2007, 2012, 2017, 2007, 2012, 2017, , , mio. kr., pct., Husholdninger, I alt, 24, 306, 16, 615, 21, 438, 100, 100, 100, , Mini, 1, 303, 5, 330, 3, 064, 5,4, 32,1, 14,3, , Small, 5, 499, 5, 003, 4, 964, 22,6, 30,1, 23,2, , Medium, 5, 110, 2, 513, 3, 921, 21,0, 15,1, 18,3, , Large, 4, 638, 980, 949, 19,1, 5,9, 4,4, , SUV, 1, 842, 613, 4, 111, 7,6, 3,7, 19,2, , MPV, 3, 658, 1, 413, 3, 017, 15,0, 8,5, 14,1, , Øvrige, 2, 256, 763, 1, 411, 9,3, 4,6, 6,6, , , , , , , , , Erhverv, I alt, 20, 435, 17, 591, 31, 275, 100, 100, 100, , Mini, 401, 975, 1, 639, 2,0, 5,5, 5,2, , Small, 1, 480, 2, 222, 3, 023, 7,2, 12,6, 9,7, , Medium, 3, 476, 3, 238, 6, 280, 17,0, 18,4, 20,1, , Large, 7, 276, 5, 483, 6, 916, 35,6, 31,2, 22,1, , SUV, 1, 871, 1, 284, 5, 761, 9,2, 7,3, 18,4, , MPV, 2, 950, 2, 661, 3, 786, 14,4, 15,1, 12,1, , Øvrige, 2, 980, 1, 728, 3, 870, 14,6, 9,8, 12,4, Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2017 værdien af nyregistrerede personbiler, 6. marts 2018 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28010

NYT: Nordsjælland er godt kørende

14. marts 2017, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød, Hørsholm og Vallensbæk investerede flest penge i nye biler i 2016. I gennemsnit brugte de mere end 10.000 kr. pr. familie. Ud over familierne i København, Aarhus og Frederiksberg, var det øboerne på Lolland, Langeland, Bornholm, Læsø, Fanø, Ærø og Samsø, der med mindre end 6.000 kr. investerede færrest penge i nye biler. Landsgennemsnittet var 6.800 kr. pr. familie., Nye biler for 52,9 mia. kr. i 2016, De danske bilkøbere har i 2016 købt nye personbiler for 52,9 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Beløbet rækker til 222.000 biler til 238.500 kr./styk. , Husholdningerne købte 102.100 biler for 20,4 mia. kr. - i gennemsnit 200.100 kr./styk - mens erhvervene købte 119.900 biler for 32,5 mia. kr. - i gennemsnit 271.300 kr./styk. , Flere SUV og MPV siden 2011, 61 pct. af de penge, husholdningerne brugte på biler i 2016, gik til , segmenterne, mini, small, og , medium, , mens 28 pct. gik til , SUV, og , MPV., Det er en betydelig fremgang siden 2011 for SUV'erne og MPV'erne, der dengang stod for 16 pct. af husholdningernes forbrug. Omvendt er de tre førstnævnte segmenter gået tilbage fra 66 pct., Erhvervenes investeringer i 2016 rettede sig mod segmenterne , medium, og , large, med 48 pct. og , small, SUV, og , MPV, med 39 pct. Fordelingen er næsten uændret i forhold til 2011, men dog med en lidt større andel af SUV'er og MPV'er., De dyreste biler er købt i Gentofte, de billigste på Fanø, De nye biler, der blev købt af familierne i Gentofte i 2016 kostede i gennemsnit 270.800 kr., mens bilerne købt på Fanø kostede 170.100 kr. I Gentofte var det 2,7 pct. af familierne, der købte ny bil, mens det på Fanø var 2,5 pct. I hele landet købte 3,4 pct. af familierne ny bil til 200.100 kr. i gennemsnit i 2016., Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter, , , 2006, 2011, 2016, 2006, 2011, 2016, , , mio. kr., pct., Husholdninger, I alt, 23, 233, 15, 941, 20, 428, 100, 100, 100, , Mini, 1, 254, 2, 828, 3, 761, 5,4, 17,7, 18,4, , Small, 5, 086, 4, 422, 4, 871, 21,9, 27,7, 23,8, , Medium, 5, 054, 3, 337, 3, 905, 21,8, 20,9, 19,1, , Large, 4, 930, 1, 689, 1, 397, 21,2, 10,6, 6,8, , SUV, 1, 683, 590, 3, 556, 7,2, 3,7, 17,4, , MPV, 3, 063, 1, 954, 2, 069, 13,2, 12,3, 10,1, , Øvrige, 2, 164, 1, 121, 869, 9,3, 7,0, 4,3, , , , , , , , , Erhverv, I alt, 18, 505, 26, 165, 32, 505, 100, 100, 100, , Mini, 372, 1, 270, 1, 549, 2,0, 4,9, 4,8, , Small, 1, 331, 2, 777, 3, 825, 7,2, 10,6, 11,8, , Medium, 2, 858, 4, 941, 7, 858, 15,4, 18,9, 24,2, , Large, 7, 447, 8, 814, 7, 810, 40,2, 33,7, 24,0, , SUV, 1, 226, 1, 474, 5, 468, 6,6, 5,6, 16,8, , MPV, 2, 211, 4, 263, 3, 387, 11,9, 16,3, 10,4, , Øvrige, 3, 060, 2, 625, 2, 608, 16,5, 10,0, 8,0, Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2016 værdien af nyregistrerede personbiler, 14. marts 2017 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28006

NYT: Pløjefri dyrkning er i fremgang

4. juni 2024, Arealet med pløjefri dyrkning er steget med 83.000 ha til 668.000 ha i 2023 sammenlignet med året før og udgør nu en fjerdedel af hele landbrugsarealet. I 2016, som er det tidligste år, hvor Danmarks Statistik har data, var den tilsvarende andel 11 pct. Pløjefri dyrkning, også kaldet reduceret jordbearbejdning, er en dyrkningsform, hvor man tilstræber at undgå den vendende pløjning samtidig med at man overgår til en mindre intensiv jordbehandling. Dyrkningsformen binder CO2 i jorden og bidrager dermed til et mindre udslip af CO2 til atmosfæren., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/afg5, Pløjefri dyrkning er størst i Region Sjælland, Pløjefri dyrkning forekommer i alle fem regioner i Danmark, hvor Region Sjælland har den højeste andel på 29 pct. af hele landbrugsarealet, mens Region Hovedstaden har den laveste andel på 21 pct. Se flere detaljer om pløjefri dyrkning i , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Pløjefri dyrkning, , 2016, 2018, 2020, 2021, 2022, 2023, Pløjefri dyrkning, 1.000 ha, 285, 358, 498, 575 , 585 , 668, I pct. af landbrugsarealet , 10,8, 13,6, 19,0, 22,0, 22,3, 25,5, Bedrifter med pløjefri dyrkning, 3, 188, 3, 635, 5, 181, 5, 364, 5, 304, 5, 862, I pct. af alle bedrifter, 8,9, 10,7, 15,6, 17,1, 17,3, 19,8, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/afg5, Højest andel af drænet jord i Region Sjælland, Lige fra 1800-tallet har man i landbruget drænet fugtig jord, fx mose, for at gøre den egnet til dyrkning af afgrøder. Ved dræning fjernes overfladevand eller grundvand ved hjælp af rørledninger. 43 pct. af Danmarks landbrugsjord er drænet, men der er betydelige regionale forskelle. Således er 69 pct. af jorden drænet i Region Sjælland mod 32 pct. i Region Nordjylland., Dræning fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region , Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, Drænet areal, 1.000 ha, 1, 119, 43, 322, 335, 264, 156, I pct. af hele landbrugsarealet, 43, 40, 69, 43, 34, 32, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2023, 4. juni 2024 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48760

NYT: De fleste kommuner vokser

10. maj 2017, Befolkningen forventes at vokse med 16 pct. i Ishøj- og 15 pct. i Københavns Kommune i løbet af de næste ti år. Disse kommuner er dermed dem, som forventes at have den største befolkningsvækst frem til 2027. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. På de næste pladser findes Herlev med en forventet befolkningsvækst på 13 pct. og Brøndby med 10 pct. Trods en samlet befolkningstilvækst for hele Danmark på 4,8 pct. er der i 26 kommuner udsigt til et fald i befolkningen frem til 2027. Tilbagegangen er stor blandt andet i Lemvig og Lolland, med hhv. 9 pct. og 8 pct., Mange flere ældre, Befolkningen forventes at stige med 276.000 eller 4,8 pct. over de næste ti år., A, lene aldersgruppen af 70-årige eller ældre ventes at stige med 203.000, dvs. at størstedelen af tilvæksten kan tilskrives denne aldersgruppe. , Befolkningen beregnes til at være 6.025.000 om ti år, mens folketallet i 2060 beregnes til at være 6.511.000. Befolkningstilvæksten i de kommende ti år forventes at være rimeligt lige fordelt mellem et overskud af fødsler i forhold til døde og en større indvandring end udvandring. Samlet giver dette et fødselsoverskud på 130.000 og et indvandringsoverskud på 147.000. , Større andel af indvandrere og efterkommere, Andelene af indvandrere og specielt deres efterkommere vil stige i fremtiden. Hvor indvandrere og efterkommere i dag udgør hhv. 9,9 og 3,0 pct. af befolkningen, vil de om ti år udgøre 11,5 og 4,1 pct. I 2060 beregnes de til at udgøre 13,0 og 7,4 pct. af befolkningen. Den største procentuelle stigning forventes at blive af efterkommere fra vestlige lande, en stigning på godt og vel 80 pct. fra 27 000 i dag til 49.000 om ti år. , Fremskrivningen kan ændre sig, Befolkningsfremskrivningen er en teknisk beregning af udviklingen i fremtiden, der i høj grad er baseret på forudsætninger om tidligere års dødsfald, fødsler, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Fremskrivningen er derfor ikke en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden. Grundlaget for fremskrivningen vil ændre sig fra år til år og , beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels og kommunalt niveau., Befolkningsfremskrivninger 2017-2060, 10. maj 2017 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning, samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24085

NYT: Befolkningstilvækst især i Østjylland

1. juni 2023, Hvis den aktuelle befolkningsudvikling på kommunalt niveau med hensyn til fertilitet, dødelighed, nettoindvandring samt ind- og udflytning mellem kommunerne fortsætter frem til 2050, forventes de nuværende forskelle at blive forstærkede. Det vil betyde, at 36 kommuner vil have en negativ befolkningstilvækst frem mod 2050 og 21 kommuner have en tilvækst på over 10 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frkm123, Befolkningstilvækst højest blandt de ældste, Sammenlignes 2023-fremskrivningens forventede befolkningsudvikling med den faktiske befolkningsudvikling, der har været i Danmark mellem 1990 og 2023, fremgår det tydeligt, at den største vækst forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Hvor aldersgruppen på 80 år og ældre ved indgangen til 2023 udgjorde 5 pct. af befolkningen, forventes denne andel at stige til omkring 10 pct. fra 2050 og frem. De øvrige aldersgruppers andele ændres i langt mindre grad hen over fremskrivningsperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk123, Antagelser om ukrainske indvandrere, I 2023-fremskrivningen er antagelser om indvandringen af ukrainske statsborgere, som kommer til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) i 2023, baseret på den nettoindvandring på 1.100 personer, som er observeret i løbet af første kvartal 2023. På den baggrund er nettoindvandringen af ukrainere i 2023 fastsat til 4.400 i 2023-fremskrivningen. Køns- og aldersprofilen for de 4.400 ukrainere er baseret på nettostrukturen af de observerede ind- og udvandrede ukrainere i første kvartal 2023. Der er ikke udmeldt en kommunal fordelingsnøgle særskilt for indvandrede ukrainere i 2023, hvorfor disse er fordelt i henhold til befolkningsfremskrivningens sædvanlige indflytningsmodel på kommunalt niveau. Eftersom opholdsgrund på baggrund af særloven fortsat er tidsbegrænset til marts 2024, forventes ukrainere, som indvandrede på dette lovgrundlag i 2022 og 2023, at udrejse i henhold til denne bestemmelse i 2023-fremskrivningen. På kommunalt niveau håndteres denne udvandring gennem fremskrivningens kommunale fraflytningsmodel, hvilket resulterer i en mindsket nettoindflytning i 2024. , Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der angiver befolkningsudviklingen med afsæt i et sæt antagelser, der udspringer af den information, som i dag er til rådighed., Befolkningsfremskrivninger 2023-2070, 1. juni 2023 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning, samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45989

NYT: 156.800 personer visiteret til hjemmehjælp i 2023

27. juni 2024, I 2023 var der i alt 156.800 personer, som var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem. Det svarer til 2,6 pct. af befolkningen. Langt de fleste af disse borgere - svarende til 130.900 personer - var 65 år eller ældre. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 10,6 pct. af befolkningen. Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 65 år eller ældre, der i 2023 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,1 til 15,3 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Køns- og aldersfordeling af hjemmehjælpsmodtagere, Blandt kvinderne på 65 år eller ældre var der 12,8 pct. af befolkningen, som modtog hjemmehjælp i eget hjem i 2023, mod 8,0 pct. af mændene., Fra 65 år og opefter ses der generelt en stigning med alderen i andelen af borgere, der modtager hjemmehjælp i eget hjem. Andelen er højest i aldersgruppen 90 år og ældre, hvor det er 52,2 pct., der modtager hjemmehjælp, fordelt på hhv. 45,1 pct. blandt mændene og 55,4 pct. blandt kvinderne. , I alle aldersgrupper ses det, at en højere andel af kvinder end mænd modtager hjemmehjælp i eget hjem, samt at denne forskel øges med alderen. Den største forskel mellem kønnene ses i aldersgruppen 85-89 år, hvor 24,3 pct. af mændene og 35,9 pct. af kvinderne modtager hjemmehjælp i eget hjem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Nye indberetningskrav fra 1. oktober 2023, Data til statistikkerne om service til ældre indberettes af kommunerne. Fra 1. oktober 2023 har der været nye indberetningskrav til statistikkerne omhandlende leveret og visiteret hjemmehjælp. Det drejer sig om tre nye variable i form af madservice (Serviceloven §83, stk. 3), selvvalgt hjælper (Serviceloven §94) samt fritvalgsbevis (Serviceloven §91)., Madservice skal pr. 1. oktober 2023 indberettes som en selvstændig ydelsestype på linje med personlig pleje (Serviceloven §83, stk. 1) og praktisk hjælp (Serviceloven §83, stk. 2), hvor madservice tidligere var en del af ydelsestypen praktisk hjælp. Det er ikke alle kommuner, som før 1. oktober 2023 har haft madservice med i deres indberetninger, hvorfor sammenligning af 2023 med årene forud skal tolkes med dette forbehold in mente. Ydermere kan tilføjelsen af de nye leverandørtyper selvvalgt hjælper og fritvalgsbevis medføre en ændring i niveauerne i den visiterede hjemmehjælp, og sammenligning på tværs af tid bør derfor ligeledes tolkes med forbehold. Dækningsgraden for statistikkerne om leveret og visiteret hjemmehjælp er øget med indføringen af de nye indberetningskrav. , Service til ældre 2023, 27. juni 2024 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48518

NYT: Færre hjemmehjælpsmodtagere skifter leverandør

14. juni 2018, I 2017 valgte 3.900 af de borgere, som modtog hjemmehjælp at skifte leverandør mindst én gang - fra offentligt til privat eller omvendt - hvilket svarer til 3 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere. Det er en halvering i forhold til 2015, hvor 7.800 modtagere skiftede leverandør i løbet af året, svarende til 5 pct. af de samlede hjemmehjælpemodtagere. Niveauet i 2017 ligger dog på linje med niveauerne i perioden 2009-2012, hvor mellem 3.600 og 4.700 hjemmehjælpsmodtagere skiftede leverandør mindst én gang i løbet af året, svarende til mellem 2 og 3 pct. af de samlede hjemmehjælpsmodtagere i de pågældende år., Regionale forskelle i privat hjemmehjælp, På landsplan benytter mere end hver tredje hjemmehjælpsmodtager sig af en privat leverandør. Dette tal dækker dog over store regionale forskelle. I Region Hovedstaden benytter 45 pct. sig af private leverandører, mens andelen i de resterende regioner er mellem 29 og 33 pct., Flere kvinder end mænd benytter sig af en privat leverandør. Blandt kvinder er det 38 pct., der får hjemmehjælp fra en privat leverandør, mens det blandt mænd er 30 pct. Der er derimod kun små forskelle blandt de forskellige aldersgrupper. I aldersgruppen under 65 år har 37 pct. en privat leverandør, mens det i de ældre aldersgrupper svinger mellem 33 og 36 pct., I Region Hovedstaden visiteres mere tid til personlig pleje, Der er regionale forskelle i hvor meget tid, der visiteres til hjemmehjælp, som kan ydes i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. I Region Hovedstaden visiteres der gennemsnitligt til 6,2 timers personlig pleje pr. uge, mens der i de resterende regioner visiteres til mellem 5,0 og 5,5 timers personlig pleje i gennemsnit pr. uge. Det er særligt aldersgruppen under 65 år, der visiteres til meget personlig pleje. I Region Hovedstaden visiteres hjemmehjælpsmodtagere under 65 år i gennemsnit til 8,9 timer pr. uge. Denne gruppe udgør dog en meget lille andel af alle hjemmehjælpsmodtagere, da kun 7 pct. af alle modtagere er under 65 år. , I forhold til praktisk hjælp er der ligeledes forskelle mellem regionerne, om end i mindre målestok end ved personlig pleje. Her svinger den gennemsnitlige visiterede tid mellem 0,6 og 0,8 timers hjælp ugentligt. Der er også her en lille tendens til, at hjemmehjælpsmodtagere under 65 år visiteres til mere praktisk hjælp end modtagere over 65 år., Visiteret hjemmehjælp pr. modtager fordelt på regioner og alder. 2017, , I alt, , Hoved-, staden, Sjælland, Syd-, danmark, Midt-, jylland , Nord-, jylland , , timer pr. uge, Personlig pleje, , , , , , , I alt, 5,5, 6,2, 5,3, 5,0, 5,5, 5,3, 0-64 år, 7,2, 8,9, 6,3, 6,1, 6,8, 6,9, 65 år eller derover, 5,2, 5,7, 5,2, 4,9, 5,3, 5,0, , , , , , , , Praktisk hjælp, , , , , , , I alt, 0,7, 0,8, 0,8, 0,6, 0,7, 0,6, 0-64 år, 0,8, 1,0, 1,0, 0,6, 0,7, 0,7, 65 år eller derover, 0,7, 0,8, 0,8, 0,6, 0,7, 0,6, Anm.: En hjemmehjælpsmodtager kan godt modtage både praktisk hjælp og personlig pleje på samme tid. Beboere på plejehjem og i plejeboliger regnes ikke som modtagere af hjemmehjælp., Nøgletal fordelt på kommuner, Nøgletal fordelt på kommuner findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i , Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/10048, og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til hjemmehjælp til ældre og handicappede., Hjemmehjælp 2017, 14. juni 2018 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27225