Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1451 - 1460 af 2988

    NYT: Stort offentligt overskud

    3. juni 2022, I 2021 var der et overskud på 65,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et overskud på 5,0 mia. kr. Det store overskud skyldes bl.a. en stigning i indtægterne på 27,0 mia. kr. fra selskabsskatten og 18,4 mia. kr. fra moms. Derudover var indtægterne fra pensionsafkastskatten høje i både 2020 og 2021 med et niveau på hhv. 48,2 mia. kr. og 63,2 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp faldt i 2021 med hhv. 3,2 mia. kr. og 1,5 mia. kr. i forhold til 2020. De samlede udgifter til sociale ydelser steg dog med 2,4 mia. kr. i forhold til 2020, så de i 2021 udgjorde 388,1 mia. kr. Den lille stigning skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner og sygedagpenge steg med hhv. 5,5 mia. kr. og 2,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Subsidierne faldt med 16 pct., men niveauet er stadig højt, Subsidierne faldt med 12,3 mia. kr. i forhold til 2020, så de udgjorde 63,3 mia. kr. i 2021. Det er et fald på 16 pct., men niveauet er stadig historisk højt og kun overgået af 2020. Årsagen er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 25. marts 2022 er den offentlige saldo opjusteret med 6,6 mia. kr. i 2021. Det skyldes indarbejdelsen af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter samt en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 3,7 mia. kr. Skatteindtægterne er opjusteret med 2,9 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. I 2020 er saldoen opjusteret med 9,3 mia. kr. Det skyldes hovedsageligt en opjustering af indtægterne fra selskabsskatterne og personskatterne med hhv. 5,4 mia. kr. og 1,7 mia. kr., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019-2021 juni-version, 3. juni 2022 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39651

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    25. marts 2022, I 2021 var der et overskud på 58,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er en kraftig forbedring sammenlignet med året før, hvor der var et underskud på 4,3 mia. kr. Overskuddet skyldes bl.a. en stigning i indtægterne på 32,5 mia. kr. fra selskabsskatten og 18,9 mia. kr. fra moms. Derudover var indtægterne fra pensionsafkastskatten høje i både 2020 og 2021 med et niveau på hhv. 48,2 mia. kr. og 63,1 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 mia. kr. i 2020 og 11,9 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne faldt med 15 pct., men niveauet er stadig højt, Subsidierne faldt med 10,8 mia. kr. i forhold til 2020, så de udgjorde 62,9 mia. kr. i 2021. Det er et fald på 15 pct., men niveauet er stadig historisk højt og kun overgået af 2020. Årsagen er hjælpepakkerne til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off17, Svagt stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 387,6 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 1,7 mia. kr. i forhold til 2020. Ændringen er et resultat af både stigninger og fald i en række sociale ydelser. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge faldt med 3,2 mia. kr., mens udgifterne til pensioner steg med 5,2 mia. kr. Derudover er der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2021 marts-version, 25. marts 2022 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39650

    NYT: Stort offentligt overskud i 2019

    25. marts 2020, I 2019 var der et overskud på 85 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er det største siden 2007, hvor overskuddet lød på 87 mia. kr. Det store overskud i 2019 skyldes især de kraftigt stigende aktiekurser, som gav staten 63 mia. kr. i indtægter fra pensionsafkastskatten. Disse indtægter er steget med 49 mia. kr. i forhold til 2018, hvor det offentlige overskud var på 11 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 2,1 pct, Det offentlige forbrug udgjorde 558 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 11 mia. kr. eller 2,1 pct. i forhold til 2018, og det svarer til udviklingen fra 2017 til 2018. Offentligt forbrug omfatter især udgifter til , løn, , , forbrug af varer og tjenester, samt , afskrivninger, , mens de sociale ydelser ikke indgår i forbruget., Stigende udgifter til pensioner øgede de sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2018 med 10 mia. kr., så de i 2019 udgjorde 366 mia. kr. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med 8 mia. kr. Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 023, 102, 1, 023, 168, 1, 037, 764, 1, 057, 201, 1, 071, 460, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 352, 337, 354, 732, 359, 664, 361, 994, 371, 661, 2., Kapitaludgifter, 87, 275, 82, 981, 76, 759, 86, 948, 80, 168, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 198, 76, 980, 71, 010, 74, 394, 73, 809, 2.2, Kapitaloverførsler, 17, 077, 6, 000, 5, 749, 12, 554, 6, 359, A., Udgifter i alt, 1, 110, 377, 1, 106, 149, 1, 114, 524, 1, 144, 150, 1, 151, 628, 3., Driftsindtægter, 1, 093, 729, 1, 106, 993, 1, 146, 622, 1, 155, 316, 1, 235, 103, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 313, 55, 720, 56, 356, 58, 477, 59, 119, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 19, 998, 21, 219, 20, 667, 20, 876, 22, 154, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 789, 23, 747, 27, 306, 33, 417, 29, 571, 3.4, Løbende skatter, 955, 262, 966, 120, 1, 003, 055, 1, 002, 133, 1, 080, 329, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 18, 788, 18, 501, 18, 398, 17, 909, 17, 894, 3.6, Andre løbende overførsler, 19, 578, 21, 688, 20, 841, 22, 504, 26, 038, 4., Kapitalindtægter, -10, 427, -3, 078, 971, -462, 1, 401, B., Indtægter i alt, 1, 083, 302, 1, 103, 915, 1, 147, 593, 1, 154, 853, 1, 236, 505, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 70, 626, 83, 824, 108, 857, 98, 114, 163, 644, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -27, 076, -2, 234, 33, 070, 10, 704, 84, 877, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Ændring af tidligere udmeldt fremrykning af nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet (der dækker perioden 2017-2019) bliver derfor offentliggjort 30. september 2020 i stedet for 30. juni 2020. Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (regnskabsstatistikken for byerhverv - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , NR udgivelsesplan 2020, ., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 marts-version, 25. marts 2020 - Nr. 114, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30271

    NYT: Offentligt forbrug på 546 mia. kr. i 2018

    3. juni 2019, Det offentlige forbrug var 546,2 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser (dvs. blandt andet ikke korrigeret for inflation) i forhold til året før. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. Omfordelingen i samfundet via sociale overførsler (fx folkepension og SU) samt subsidier til virksomheder indgår ikke i det offentlige forbrug, men er derimod en del af de samlede offentlige udgifter. Social beskyttelse (43 pct.), sundhedsvæsen (16 pct.) og undervisning (13 pct.) er blandt de største , offentlige udgiftsposter, . Disse tre poster udgør hhv. 24, 31 og 18 pct af det , offentlige forbrug, ., Kilde: Offentligt forbrug på. , www.statistikbanken.dk/off24, og offentlige udgifter på , www.statistikbanken.dk/off29, . Beskrivelser af de forskellige COFOG-formål findes i klassifikationen , COFOG V.1.0, ., Overskud på 12,4 mia. kr. i 2018, I 2018 var der et overskud på 12,4 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er 19,1 mia. kr. mindre end i 2017. Det reducerede overskud skyldes primært lavere skatteindtægter som følge af, at 2018 var et relativt dårligt aktieår, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:111, . Siden finanskrisen i 2009 har der kun været overskud på saldoen i 2017 og 2018, når der tages højde for ekstraordinære indtægter og udgifter af engangskarakter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Udgifterne til folkepension er steget, Udgifterne til folkepension steg med 4,7 mia. kr. eller 3,6 pct. fra 2017 til 2018. Derimod faldt udgifterne til efterløn, fleksydelse og overgangsydelse samlet set med 2,7 mia. kr eller 21,9 pct. Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge udgjorde 15,6 mia. kr. i 2018, hvilket er et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til 2017. , Revisioner, I forhold til marts-versionen udgivet 22. marts 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:111, , , er den offentlige saldo forbedret med 1,1. mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder: Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,3 mia kr. på baggrund af nye tal fra Skatteministeriet og SKAT. Endvidere bygger denne opgørelse på endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt nye informationer om bl.a. universiteter og erhvervsskoler. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 (juni-version), 3. juni 2019 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28032

    NYT: COVID-19 giver fortsat offentligt underskud

    22. december 2020, Underskuddet på den offentlige saldo var i tredje kvartal 2020 på 5,2 mia. Dermed er balancen forværret med 21,0 mia. kr. i forhold til samme kvartal 2019, hvor der var et overskud på den offentlige saldo på 15,8 mia. kr. Underskuddet skyldes særligt et fald i statens skatteindtægter på 14,4 mia. kr. og en stigning i udgifter til indkomstoverførsler på 6,7 mia. kr. Udgifterne til COVID-19 hjælpepakker faldt i tredje kvartal pga. genåbningen af Danmark, og det medvirker at underskuddet er mindre end i andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, De sæsonkorrigerede skatteindtægter steg i tredje kvartal, Når der korrigeres for sæsonkorrektion, var der i tredje kvartal 2020 skatteindtægter på 258,1 mia. kr. Det svarer til en stigning på 3,7 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2020. Den væsentligste årsag til stigningen skyldes øgede indtægter fra afgifter af varer og tjenester. Afgifter af varer og tjenester i alt steg i perioden med 3,3 mia. kr. til 79,9 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, Lille fald i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i tredje kvartal 2020 med 0,1 mia. kr., efter en stor stigning i andet kvartal på 1,8 mia. kr. Udgifter til kontanthjælp faldt i tredje kvartal med 0,1 mia. kr. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 9,7 mia. kr. i tredje kvartal 2020, hvilket svarer til 9,8 pct. af de samlede sociale indkomstoverførsler til husholdningerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 21,9 mia. kr. i tredje kvartal 2020 til 142,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S på 23,5 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 5,2 mia. kr. I starten af året udgjorde den offentlige finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og dermed er den finansielle nettoformue stadig forholdsvis upåvirket af COVID-19-krisen med et fald på kun 3,0 mia. kr. i løbet af 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Underskuddet på den offentlige saldo er i første halvår 2020 opjusteret med 6,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Bag justeringen ligger bl.a. en opjustering af udgifter til COVID19-hjælpepakker med 3,6 mia. kr. På indtægtssiden giver Skatteministeriets nedjustering af årsskønnet for PAL-skatten anledning til en nedjustering af saldoen med 8,0 mia. kr. Indtægter fra personskatter opjusteres med 4,0 mia. kr. De finansielle konti for offentlig forvaltning og service er ekstraordinært blevet revideret for perioden 2017-2019 med mindre justeringer til tallene som hovedsageligt skyldes at enkelte enheder har været indberettet forkert., Opgørelse af COVID19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19 hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Hjælpepakkerne er periodiseret ud fra antallet af kalenderdage i perioden, der kan søges hjælp for. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der kan forekomme registreringer efter periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling. , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020, 22. december 2020 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31228

    NYT: Flere fuldførte byggerier i første kvartal

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 1. kvt. 2025, +1 %, 4. kvt. 2024-1. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.395, 1. kvt. 2025, -1 %, 4. kvt. 2024-1. kvt. 2025, Se tabel, 15. maj 2025, Ændret 28. maj 2025 kl. 08:41, Der er desværre fundet fejl i anden figur. Enheden stod som "Samlet etageareal, mio. m2", hvor det skulle være "Samlet etageareal, 1.000 m2". Fejlen nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I alt 2,02 mio. m, 2, fuldført etageareal stod klar i første kvartal 2025. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til seneste kvartal og det højeste niveau siden fjerde kvartal 2023. Mere jævnt så det ud for både det påbegyndte og det tilladte byggeri. Det påbegyndte byggeri steg med 1 pct. til 1,68 mio. m, 2, i samme periode, mens det tilladte faldt med 1 pct. til 1,56 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Flere færdiggjorte boliger, I alt 7.629 fuldførte boliger stod klar i løbet af første kvartal 2025, hvilket er en stigning på 14 pct. i forhold til seneste kvartal. Stigningen er specielt båret af , etagebyggeri, , hvor 4.403 boliger blev fuldført svarende til en stigning på 21 pct., mens , enfamiliehuse, faldt med 3 pct. til 2.604 boliger. , Øvrige bygninger, , som dækker over boliger i bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, steg til 622 boliger i første kvartal 2025 fra 339 boliger i fjerde kvartal 2024., Laveste niveau siden 1998, Byggeaktiviteten har længe vist, at der påbegyndes mindre byggeri, end der fuldføres. Det kan lade sig gøre, fordi der har været et stort volumen af byggeri under opførsel. Dette volumen var på sit højeste niveau siden finanskrisen i andet kvartal 2022, hvor 14,9 mio. m, 2, var under opførsel. Ved udgangen af første kvartal 2025 var der kun 7,7 mio. m, 2, under opførsel. Det er næsten en halvering, og det er det laveste niveau siden starten af første kvartal 1998. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 1. kvt. 2025, i forhold til,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt. 2024,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1620, 1508, 1991, 1580, 1557, -1, Beboelsesbygninger, 558, 608, 697, 637, 666, 5, Erhvervsbygninger, 1, 669, 533, 920, 576, 531, -8, Øvrige bygninger, 2, 393, 367, 374, 367, 359, -2, Påbegyndt, 1669, 1550, 1565, 1668, 1677, 1, Beboelsesbygninger, 649, 636, 588, 702, 709, 1, Erhvervsbygninger, 1, 635, 532, 636, 615, 621, 1, Øvrige bygninger, 2, 384, 381, 340, 351, 346, -1, Fuldført, 1760, 1792, 1971, 1825, 2020, 11, Beboelsesbygninger, 669, 748, 727, 676, 793, 17, Erhvervsbygninger, 1, 684, 619, 845, 783, 821, 5, Øvrige bygninger, 2, 407, 425, 399, 366, 407, 11, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 1. kvt. 2025, i forhold til,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt. 2024,  , antal boliger, pct., Tilladt, 4538, 6225, 5628, 6115, 5994, -2, Enfamiliehuse, 1, 1942, 2613, 2106, 2525, 2368, -6, Etagebyggeri, 1945, 2761, 2924, 3139, 2850, -9, Øvrige bygninger, 2, 652, 851, 598, 452, 775, 71, Påbegyndt, 5289, 6195, 4877, 6433, 6395, -1, Enfamiliehuse, 1, 2388, 2281, 2226, 3033, 2796, -8, Etagebyggeri, 2439, 3269, 1948, 2880, 2836, -2, Øvrige bygninger, 2, 463, 647, 703, 520, 764, 47, Fuldført , 7066, 7833, 7245, 6667, 7629, 14, Enfamiliehuse, 1, 2629, 2357, 2842, 2676, 2604, -3, Etagebyggeri, 3865, 4998, 3024, 3653, 4403, 21, Øvrige bygninger, 2, 571, 478, 1378, 339, 622, 83, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024,  , 2024,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, 2, -1, 2, -1,  , 1, 0, 0, 0, Antal boliger, 2, -2, -3, -5,  , 1, 0, 1, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 1. kvt. 2025, +1 %, 4. kvt. 2024-1. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.395, 1. kvt. 2025, -1 %, 4. kvt. 2024-1. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 1. kvt. 2025, 15. maj 2025 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50049

    NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

    25. april 2025, Danmark havde i 2024 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 133,3 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af BNP. Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har Danmark kun haft underskud på de offentlige finanser i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på de offentlige finanser. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 3,2 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er det samme antal lande som i 2022 og 2023, hvor også 16 lande overholdt underskudsgrænsen, men markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 920,6 mia. kr. ved udgangen af 2024. Dette svarer til en ØMU-gæld på 31,1 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 81,0 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,4 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, I Danmark faldt ØMU-gælden med 21,5 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. april., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Forbehold for Estlands indberetning ophævet, EU-Kommissionen, repræsenteret ved Eurostat, kan tage forbehold for et EU-lands indberetning af ØMU-saldo og ØMU-gæld. Det kan de gøre, hvis der er tvivl om datakvaliteten eller den anvendte metode. For 2023 data tog Eurostat via , pressemeddelelse af 22. oktober 2024, forbehold for Estlands indberetning. Forbeholdet gik ud på, at Estlands underskud i pct. af BNP på de offentlige finanser kunne være undervurderet med omkring 0,4 procentpoint. Dette forbehold er ophævet igen via , pressemeddelelse pr. 22. april 2025, ., Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (april-indberetning), 25. april 2025 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51136

    NYT: Provenuet fra bundskatten stiger markant

    4. december 2018, Provenuet fra bundskatten steg i 2017 med 14,1 mia. kr., svarende til 14,5 pct. i forhold til året før. Stigningen var en væsentlig årsag til, at provenuet fra de samlede indkomstskatter med 400,1 mia. kr., for første gang var over 400 mia. kr. Bundskatten udgjorde 111,3 mia. kr., og var dermed den næststørste provenukilde, kun overgået af kommuneskatten, der udgjorde 237,9 mia. kr. i 2017. Den tredjestørste provenukilde blandt indkomstskatterne var sundhedsbidraget, der faldt med 8,5 mia. kr. Indkomstskatterne udgør størstedelen af de samlede slutskatter, der desuden omfatter ejendomsværdiskat og aktieskat, der i 2017 udgjorde hhv. 3 pct. og 5 pct., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2017 med 4,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2017 med stigende beskæftigelse og en økonomisk vækst på 2,3 pct., opgjort i løbende priser. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrækkes forøges, mens sundhedsbidraget udfases. I 2017 betød denne omlægning en forøgelse af det samlede skatteprovenu. De skattepligtige indkomster var 1.161,8 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 400,1 mia. kr., Topskatten udgør 4 pct. af provenuet fra indkomstskatterne, I 2017 steg provenuet fra topskatten med 0,6 mia. kr. til 17,6 mia. kr. Topskatten udgør 4 pct. af de samlede indkomstskatter., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2017 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 9,08 pct. til 10,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 3 pct. til 2 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,30 pct. til 8,75 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 30.000 kr., Indkomster og fradrag,  , 2016, 2017*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 281,1, 1, 323,0, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -41,2, -37,4, 9,2, 3. Ligningsmæssige fradrag, 116,5, 122,8, 5,4, 4. Overført underskud, 0,5, -1,0, -, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 123,9, 1, 161,8, 3,4, 6. Aktieindkomst, 51,6, 52,8, 2,3, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen,  , 2016, 2017*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 436,7, 452,3, 3,6, A-skat, 382,8, 396,0, 3,4, B-skat, 19,9, 20,3, 2,0, Aktieskat, 8,9, 9,3, 4,4, Frivillige indbetalinger, 19,6, 21,9, 11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,5, 0,7, -53,3, 2. Overført restskat, 1, 3,1, 3,2, 3,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 418,0, 434,6, 4,0, Indkomstskatter, 384,4, 400,1, 4,1, Bundskat, 97,2, 111,3, 14,5, Topskat, 17,0, 17,6, 3,5, Udligningsskat, 0,2, 0,2, 0,0, Sundhedsbidrag, 27,9, 19,2, -31,2, Skat for begrænset skattepligt, 2,4, 2,6, 8,3, Kirkeskat, 6,3, 6,4, 1,6, Kommuneskat, 230,0, 237,9, 3,4, Virksomhedsskat, 3,4, 4,1, 20,6, Forskerskat, 1,4, 1,5, 7,1, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,5, -0,7, 53,3, Aktieskat, 19,7, 20,3, 3,0, Ejendomsværdiskat, 13,9, 14,1, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 82,0, 84,8, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 17,7, 16,6, -6,2,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 198, 5, 241, 0,8, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.700 kr. i 2014 og under 19.000 kr. i 2015 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2017, 4. december 2018 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28230

    NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

    29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

    NYT: Det tilladte byggeri er tilbage på niveau

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2024, +1 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.604, 4. kvt. 2024, +7 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, 12. februar 2025, I alt 1,61 mio. m, 2, etageareal blev tilladt i fjerde kvartal 2024, hvilket er et fald på 20 pct. siden tredje kvartal. Det skal dog ses i lyset af en ekstraordinær høj stigning i tredje kvartal på 35 pct., og sammenlignet med andet kvartal var der i fjerde kvartal en stigning på 7 pct. Det påbegyndte byggeri steg til 1,59 mio. m, 2, svarende til en stigning på 1 pct. i fjerde kvartal, mens det fuldførte areal faldt med 6 pct. til 1.87 mio. m, 2, i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Færre tilladte erhvervsbygninger, Det samlede tilladte byggeri faldt med 413.000 m, 2, i fjerde kvartal, og det var især , erhvervsbygninger, , der var årsagen. Denne gruppe stod for 349.000 m, 2, af faldet, ligesom det også var denne gruppe, der stod for den tilsvarende store stigning i kvartalet inden. Det tilladte byggeri af hhv., beboelsesbygninger, og , erhvervsbygninger, steg med hhv. 11 og 8 pct., når man ser på udviklingen fra andet til fjerde kvartal 2024. Det tilladte byggeri af , øvrige bygninger, var på præcis samme niveau i de to kvartaler., Flere boliger står klar i etagebyggeri, Flere boliger stod klar i fjerde kvartal 2024 end i kvartalet inden, men selvom der samlet var en stigning i fuldførte boliger på 4 pct., så er sammensætningen noget anderledes end i kvartalet inden. Antallet af , enfamiliehuse, faldt med 6 pct. til 2.769, mens , etagebyggeri, steg med 48 pct. til 4.523 færdige boliger i etagebyggeri. Samtidig faldt antallet af fuldførte boliger i , øvrige bygninger, med 74 pct. til 367. Restgruppen dækker over alle boliger, der ikke er , stuehuse, parcelhuse, rækkehuse, kæde- og, dobbelthuse, eller , etageboliger., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 4. kvt. 2024, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2024,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1722, 1619, 1503, 2027, 1614, -20, Beboelsesbygninger, 561, 551, 597, 711, 662, -7, Erhvervsbygninger, 1, 701, 666, 538, 932, 583, -37, Øvrige bygninger, 2, 460, 403, 369, 384, 369, -4, Påbegyndt, 1718, 1680, 1585, 1576, 1586, 1, Beboelsesbygninger, 590, 649, 654, 609, 631, 4, Erhvervsbygninger, 1, 713, 637, 542, 626, 609, -3, Øvrige bygninger, 2, 415, 393, 389, 341, 345, 1, Fuldført, 2337, 1824, 1847, 1995, 1873, -6, Beboelsesbygninger, 989, 701, 759, 732, 692, -6, Erhvervsbygninger, 1, 829, 709, 660, 858, 809, -6, Øvrige bygninger, 2, 519, 414, 429, 405, 372, -8, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 4. kvt. 2024, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2024,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5297, 4684, 5890, 6087, 6052, -1, Enfamiliehuse, 1, 2433, 1977, 2663, 2128, 2541, 19, Etagebyggeri, 2441, 2032, 2305, 3442, 3055, -11, Øvrige bygninger, 2, 422, 674, 921, 517, 456, -12, Påbegyndt, 6139, 5468, 6411, 5260, 5604, 7, Enfamiliehuse, 1, 2161, 2361, 2401, 2315, 2757, 19, Etagebyggeri, 3648, 2595, 3282, 2185, 2360, 8, Øvrige bygninger, 2, 329, 512, 727, 761, 490, -36, Fuldført , 10572, 7074, 7851, 7367, 7660, 4, Enfamiliehuse, 1, 3456, 2635, 2325, 2932, 2769, -6, Etagebyggeri, 6273, 3858, 5042, 3049, 4523, 48, Øvrige bygninger, 2, 842, 582, 485, 1386, 367, -74, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2023, 2024,  , 2023, 2024,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, 2, -1, 2, -1,  , 1, 0, 0, 0, Antal boliger, 2, -2, -3, -5,  , 1, 0, 1, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2024, +1 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.604, 4. kvt. 2024, +7 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Byggeaktivitet 4. kvt. 2024, 12. februar 2025 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48918

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation