Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1441 - 1450 af 2988

    NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

    5. april 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 781 mia. kr. ved udgangen af 2017 svarende til 36,4 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,5 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 7,9 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld, som afspejler, at statens indestående i Danmarks Nationalbank er reduceret til niveauet fra før finanskrisen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,0 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 21 mia. kr. svarende til , 1,0 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen på 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,4, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,0,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,3, 782,3, 780,9, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 21,5, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver har en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden således modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 30. april 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version), 5. april 2018 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24985

    NYT: DONG reducerer, og Brexit øger offentlig nettogæld

    21. september 2016, Det offentliges finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. i andet kvartal 2016. Perioden blev domineret af to store begivenheder, børsnoteringen af DONG 9. juni og Brexit 23. juni. Børsnoteringen af DONG medførte store kursstigninger i statens aktieportefølje, og dermed et fald i nettogælden. Brexit trak i modsat retning via en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer. Usikkerheden i perioden op til og umiddelbart efter Brexit fik investorerne til at søge mod mere sikre aktiver, herunder danske statsobligationer, der udgør hovedparten af de offentlige passiver. Dette gav isoleret set en stigning i nettogælden. De to begivenheder førte begge til kursstigninger, men aktiverne steg mere end passiverne, så nettogælden alt i alt faldt., Revideret skatteprovenu, Skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er siden offentliggørelsen af første kvartal 2016 opjusteret med 3,1 mia. kr. pr. kvartal i 2016. Med den modsatte effekt er der indarbejdet ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 1,7 mia. kr. i første kvartal 2016. , Justering af provenuet fra pensionsafkastskatten skyldes ændrede forudsætninger for renteudviklingen. De ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer (dvs. beløb, der er opkrævet, forfaldne og forsøgt inddrevet, men ikke indbetalt) er foretaget på baggrund af notat fra SKAT til Folketingets Skatteudvalg om udviklingen i skatterestancemassen., Offentlige driftsudgifter falder, Siden 1971 har der hvert år været stigende offentlige driftsudgifter, men i første halvår 2016 er der et fald i forhold til første halvår 2015. Driftsudgifter omfatter bl.a. aflønning af offentligt ansatte, forbrug i produktion samt løbende overførsler som fx folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedspenge, kontanthjælp og SU. Driftsudgifterne steg meget i 2009 bl.a. på baggrund af stigende udgifter til løbende overførsler forårsaget af finanskrisen. Siden 2011 har stigningerne i driftsudgifterne været begrænsede, og ser nu ud til at kunne ende med et fald i 2016., De faldende driftsudgifter i første halvår er fordelt på flere udgiftsposter, bl.a. renteudgifter og løbende overførsler og er samlet set faldet på trods af stigende lønudgifter. Tallene kan udforskes nærmere på , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Offentlige driftsudgifter,  , Beløb,  , Stigning, Driftsudgifter, 1. halvår, Hele året,  , 1. halvår, Hele året,  , mia. kr., 2006, 394,5, 791,0,  , 6,7, 20,0, 2007, 404,1, 809,2,  , 9,6, 18,1, 2008, 417,8, 843,1,  , 13,6, 34,0, 2009, 452,0, 915,0,  , 34,3, 71,8, 2010, 481,3, 959,7,  , 29,2, 44,7, 2011, 485,4, 965,8,  , 4,1, 6,1, 2012, 495,3, 994,1,  , 10,0, 28,3, 2013*, 502,9, 1, 002,4,  , 7,6, 8,3, 2014*, 505,8, 1, 005,6,  , 2,9, 3,2, 2015*, 514,8, 1, 024,5,  , 9,0, 18,9, 2016*, 512,2,  ,  , -2,6,  , Anm.: Stigningerne er fra året før, dvs. fra henholdsvis seneste første halvår og seneste hele år. Tallene er opgjort i løbende priser og er ikke sæsonkorrigerede., *Foreløbige tal., Nøgletal, Underskuddet i andet kvartal på 1,8 mia. kr. svarer til 0,4 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. til 133,7 mia. kr. svarende til 6,6 pct. af BNP. Faldet skyldtes hovedsageligt kursstigninger på de finansielle aktiver., ØMU-gælden steg med 9,4 mia. kr. i andet kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -6,5, -2,9, -14,2, -1,8,  , -1,3, -0,6, -2,9, -0,4, Udgifter, 272,0, 281,2, 275,5, 275,6,  , 55,2, 55,7, 57,0, 54,4, Indtægter, 265,5, 278,3, 261,3, 273,8,  , 53,9, 55,1, 54,1, 54,0, Finansiel nettogæld, 112,4, 113,4, 153,0, 133,7,  , 5,7, 5,7, 7,6, 6,6, Finansielle passiver, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 073,7, 1, 108,3,  , 54,8, 54,2, 53,2, 54,9, Finansielle aktiver, 974,5, 962,9, 920,7, 974,7,  , 49,1, 48,5, 45,6, 48,3, ØMU-gæld, 826,6, 801,8, 790,1, 799,5,  , 41,6, 40,4, 39,2, 39,6, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - august 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, 21. september 2016 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26660

    NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 99.000 kr. i skat

    22. september 2022, Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 98.801 kr. i 2021. Det er en stigning på 5,2 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 180.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg og Favrskov de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 100.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2021 med 5,9 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,9 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2021 med stigende beskæftigelse og den højeste økonomiske vækst siden 1994, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:241, . , De skattepligtige indkomster var 1.338 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 4788 mia. kr., Ændringer i skattesatser, I 2021 er bundskatten blev sænket fra 12,11 pct. til 12,09 pct. Endvidere er den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent hævet fra 24,95 pct. til 24,97 pct., og så steg beskæftigelsesfradraget fra 10,5 pct. til 10,6 pct. Derudover er satsen for ejendomsværdiskat blevet sænket fra 1 pct. til 0,92 pct., Indkomster og fradrag,  , 2020, 2021*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 477,9, 1, 544,9, 4,5, 2. Kapitalindkomst, -28,1, -21,5, -23,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 175,0, 185,4, 5,9, 4. Overført underskud, 0,1, -0,4, -500,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 274,8, 1, 337,5, 4,9, 6. Aktieindkomst, 71,2, 77,7, 9,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2020, 2021*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 512,7, 543,4, 6,0, A-skat, 447,0, 470,4, 5,2, B-skat, 20,5, 22,3, 8,8, Aktieskat, 11,2, 13,6, 21,4, Frivillige indbetalinger, 31,1, 34,1, 9,6, § 55 udbetalinger, -0,1, 0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,0, 3,0, 0,0, 2. Overført restskat, 1, 3,4, 3,5, 2,9, 3. Hævede opsparede overskud, 2,3, 1,8, -21,7, 4. Slutskatter, 494,1, 522,4, 5,7, Indkomstskatter, 451,0, 477,8, 5,9, Bundskat, 151,6, 159,8, 5,4, Topskat, 18,8, 20,2, 7,4, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,4, 4,3, Kirkeskat, 7,0, 7,3, 4,3, Kommuneskat, 264,2, 279,4, 5,8, Virksomhedsskat, 4,9, 6,2, 26,5, Forskerskat, 2,1, 2,2, 4,8, Øvrige skatter, 0,1, 0,3, 200,0, Aktieskat, 27,9, 30,4, 9,0, Ejendomsværdiskat, 15,1, 14,2, -6,0, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 95,0, 100,0, 5,3, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 17,5, 19,4, 10,9,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 313, 5, 323, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 20.100 kr. i 2018 og under 20.500 kr. i 2019 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2021, 22. september 2022 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41827

    NYT: Kommunernes budget er på 59.257 kr. pr. borger

    16. januar 2017, I 2017 er der på landsplan budgetteret med nettodriftsudgifter på 59.257 kr. pr. indbygger i kommunerne. Kommunerne i Region Midtjylland ligger lavest med et gennemsnit på 57.210 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Region Sjælland ligger højest med 60.031 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommunale serviceudgifter på 241,9 mia. kr., Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 340,5 mia. kr. i budgettet for 2017. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifter til bl.a. skoler og ældrepleje 241,9 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 20,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne, herunder førtidspensioner og kontanthjælp, udgør 69,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 11,0 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2016 og udgør 14,2 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,0 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,0 mia. kr. til folkeskolen, 4,0 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,3 mia. kr. til øvrige formål., Halvdelen af anlægsudgifterne går til folkeskolen, transport og infrastruktur, Nettoanlægsudgifter til folkeskolen udgør 20,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget i budget 2017, svarende til 3,0 mia. kr. Dermed er nettoanlægsudgifterne faldet med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 28,0 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,0 mia. kr., og er steget med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Tilsammen udgør de to områder 48,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2017. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2017 budgetteret til at ligge på 13,2 mia. kr., hvilket er et fald på 0,3 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter sidste år., De kommunale budgetter fordelt på regioner,  , 2017, 2016,  , Hoved-, staden, Sjælland,  , Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet,  , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 108, 202, 49, 934, 72, 738, 74, 539, 35, 044, 340, 457, 336, 666, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 241, 909, 237, 236, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 20, 710, 20, 404, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 187, 1, 159, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 69, 492, 69, 685, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 11, 042, 11, 980, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 517, 1, 482, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 261, 273, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 254, 271, Anlægsudgifter, netto, 6, 431, 1, 490, 2, 912, 2, 480, 910, 14, 224, 14, 991, Renteudgifter, 486, 278, 348, 396, 174, 1, 682, 1, 916, Renteindtægter, 514, 166, 242, 242, 99, 1, 263, 1, 216, Afdrag på lån , 1, 615, 889, 1, 059, 1, 160, 525, 5, 249, 5, 040, Optagne lån, 842, 304, 703, 1, 748, 413, 4, 011, 4, 548, Generelle tilskud, 3, 14, 971, 13, 522, 22, 545, 19, 085, 10, 929, 81, 052, 84, 711, Udligning af moms, 34, 6, 14, 14, 2, 69, 74, Skatter, 99, 424, 38, 371, 52, 993, 57, 862, 25, 293, 273, 943, 267, 650, Finansforskydninger, netto, 4, 1, 017, 234, 587, -347, -79, 1, 412, 559, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2017 og 2016 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inkl. statsrefusion. , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2017, 16. januar 2017 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23478

    NYT: Kommunernes udgifter steg under COVID-19

    22. april 2021, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 368,3 mia. kr. i 2020, hvilket er 4,8 pct. eller 16,8 mia. kr. mere end i 2019. Stigningen er den højeste siden 2014, hvor budgetloven trådte i kraft. Den højere stigning i 2020 end tidligere skal ses i lyset af, at kommuner og regeringen med økonomiaftalen fra maj 2020, se , Aftale om kommunernes økonomi for 2021 (pdf), , har ønsket at fastholde kommunernes serviceniveau, trods konsekvenserne af nedlukningerne i forbindelse med COVID-19-pandemien, som fx har medført øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, Udgifter til kontante ydelser stiger mest, Nettodriftsudgifterne til , kontante ydelser, steg fra 2019 til 2020 med 5,3 mia. kr. til 39,9 mia. kr. i 2020. Stigningen svarer til 32 pct. af stigningen i kommunernes samlede nettodriftsudgifter. De stigende udgifter inden for , kontante ydelser, skyldes bl.a., at udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige og sygedagpenge steg med hhv. 3,5 mia. kr. og 1,5 mia. kr. Disse stigninger skal ses i lyset af stigende ledighedstal i forlængelse af nedlukningen af samfundet i marts 2020, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:118, ., Stigningen betyder, at , kontante ydelser, i 2020 stod for 10,8 pct. af nettodriftsudgifter mod 9,9 pct. i 2019. Trods de stigende udgifter til , kontante ydelser, er , folkeskolen, og , tilbud til ældre, fortsat de største hovedfunktioner i den kommunale kontoplan. 15,5 pct. af nettodriftsudgifterne gik til , folkeskolen, i 2020, mens , tilbud til ældre, stod for 12,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Anlægsudgifterne er steget, Kommunernes bruttoanlægsudgifter var 23,4 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning på knap 16 pct. i forhold til året før. Stigning kommer efter, at kommunernes samlede anlægsudgifter har ligget stabilt på omkring 20-21 mia. kr. siden 2014. Stigningen i 2020 hænger sammen med, at loftet over kommunernes anlægsudgifter blev ophævet i 2020 som en del af KL og regeringens aftale fra marts 2020, se , Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19 (pdf), . , En stor del af stigningen i anlægsudgifterne på samlet 3,2 mia. kr. skal findes i udgifterne til , jordforsyning, og , kommunale veje, , som er steget med hhv. 1,2 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i 2020. , Jordforsyning, dækker over salg og tilvejebringelse af arealer til fx bolig-, erhvervs- eller offentlige formål. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, Regionernes driftsudgifter stiger, Regionernes driftsudgifter er ligesom kommunernes steget i 2020. Regionernes nettodriftsudgifter var 123,5 mia. kr. i 2020. Det er 5,4 pct. mere end i 2019, hvilket er en højere stigning end i årene fra 2014 og frem. Brutto steg driften med 6,9 pct. fra 2019 til 2020, så regionerne tilsammen havde bruttodriftsudgifter for 146,1 mia. kr. Nettoudgifter er de penge, som regionerne har betalt, mens brutto kan ses som et udtryk for den aktivitet, som er foregået i regionernes regi. Regionernes udgifter går primært til sundhedssektoren og drift af sygehusene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr11, Kommuner og regioners regnskaber 2020, 22. april 2021 - Nr. 149, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2022, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32678

    NYT: 7,4 pct. af sundhedsudgifterne til COVID-19 i 2021

    16. juni 2022, I Danmark blev der i 2021 afholdt sundhedsudgifter for 270,8 mia. kr., hvilket svarer til 10,8 pct. af BNP. Sundhedsudgifterne steg med 25,5 mia. kr. eller 10,4 pct. fra 2020 til 2021. De direkte COVID-19-relaterede sundhedsudgifter udgjorde 20,1 mia. kr. i 2021 svarende til 7,4 pct. af de totale sundhedsudgifter. Det er en stigning på 15,0 mia. kr. i forhold til 2020. Således kan mindst 15,0 mia. kr. af den samlede stigning i sundhedsudgifterne på 25,5 mia. kr. henføres direkte til COVID-19. Hertil kommer potentielle direkte og indirekte COVID-19-relaterede udgifter som ikke er mulige at identificere fra de totale sundhedsudgifter. Stigningen i de direkte COVID-19-relaterede udgifter kan primært henføres til test og smitteopsporing samt vaccinationsindsatsen mod COVID-19. Udgifter til test og smitteopsporing steg fra 1,7 mia. kr. i 2020 til 12,5 mia. kr. i 2021, mens udgifter til vaccinationsindsatsen steg fra 0,1 mia. kr. til 4,4 mia. kr. Behandling af COVID-19-patienter udgjorde i 2021 0,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 67 pct. i forhold til 2020. De resterende COVID-19-relaterede udgifter udgjorde 2,2 mia. kr. i 2021 og består bl.a. af det offentliges indkøb af mundbind, håndsprit og andre former for værnemidler samt udgifter til it-løsninger såsom smittestop app og digitalt coronapas., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifterne steg hos de ambulante aktører som følge af COVID-19, I 2021 steg udgifterne hos de ambulante aktører med 14,8 mia. kr. til 75,5 mia. kr. Det svarer til en procentvis stigning på 24,4 pct. i forhold til 2020. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. De højere udgifter skyldes primært en stigning i udgifterne hos de ambulante sundhedscentre fra 2,1 mia. kr. i 2020 til 12,8 mia. kr. i 2021, hvilket hovedsageligt kan forklares ved test- og vaccinationscentre mod COVID-19. Udgifterne hos tandlægerne er desuden vokset med 1,5 mia. kr. svarende til 12,9 pct., hvilket kan forklares ved ekstraordinært lave udgifter i 2020 som følge af COVID-19-nedlukningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Hospitalsudgifterne steg 3,1 mia. kr. i 2021, Foruden stigningen i udgifterne hos de ambulante aktører, voksede udgifterne til sundhed også hos andre aktører på sundhedsområdet. På hospitalerne steg udgifterne med 3,1 mia. kr. til 116,8 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til en procentvis stigning på 2,8 pct. i forhold til 2020. Til sammenligning var den gennemsnitlige vækstrate i hospitalsudgifterne 2,7 pct. i perioden 2010-2019. Ydermere steg udgifterne hos aktører inden for sundhedsfremme og forebyggelse med 4,8 mia. kr.  til 9,0 mia. kr. Det kan primært forklares ved ekstraordinære udgifter hos Statens Serum Institut i forbindelse med indsatsen mod COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny statistik over sundhedsudgifterne, "Udgifter til sundhed" er en ny detaljeret opgørelse over sundhedsudgifterne i Danmark fra 2010 og frem. Sundhedsudgifterne er fordelt på forskellige funktioner, aktører og finansieringskilder. Statistikken gør det muligt at identificere, , hvad, der forbruges, , hvor, det forbruges, samt , hvem, der har finansieret forbruget. Statistikken kan desuden bruges til at sammenligne niveauet af sundhedsudgifter på tværs af lande, da statistikken er udarbejdet efter internationale standarder. Hidtil er statistikken , kun blevet indberettet til Eurostat, OECD og WHO, og offentliggøres for første gang i år af Danmarks Statistik. I den forbindelse er der i et samarbejde med forskere og andre brugere af statistikken lavet et stort stykke arbejde for at gøre statistikken mere relevant i en dansk kontekst., Udgifter til sundhed 2021, 16. juni 2022 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2023, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48372

    NYT: Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

    15. januar 2021, Ændret 04. marts 2021 kl. 08:00, Siden offentliggørelsen er tallene for kommunernes udgifter til forsikrede ledige 0g 'andet' ændret. Rettelsen skyldes en ny indberetning fra en kommune. Derudover er kategorien 'andet' i regionernes figur rettet, da administration af sundhedsområdet tidligere ikke var taget med. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 382,8 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 17,0 mia. kr. fra 2020 i løbende priser eller 4,7 pct. 26,8 pct. af budgettet går i 2021 til børn og unge, hvoraf folkeskolen mv. med 57,2 mia. kr. er den største post. Der er budgetteret med 28,8 mia. kr. til dagtilbud og 16,5 mia. kr. til børn og unge med særlige behov. 21,5 pct. af budgettet går til ældre og voksne med særlige behov. Heraf går 47,9 mia. kr. til ældre og 34,3 mia. kr. til voksne med særlige behov. Overførsler til personer udgør 20,9 pct. af budgettet. Heraf er der afsat 27,8 mia. kr. til førtidspensioner og 10,9 mia. kr. til kontant- og uddannelseshjælp, som er de største enkelte poster inden for området. Budgetterne for 2021 er de første, hvor påvirkningen af COVID-19-pandemien kan være indarbejdet, eftersom budgetterne for 2020 blev vedtaget i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Nettodriftsudgifter til dagpenge stiger, Kommunernes budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge til forsikrede ledige stiger med 4,, 7, mia. kr. til 14,9 mia. kr. Det svarer til en stigning på 4, 6, pct. og kommer efter fire år, hvor de budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge har ligget stabilt. Næstefter udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige stiger nettodriftsudgifterne mest til førtidspensioner, der stiger med i alt 2,7 mia. kr. til 27,8 mia. kr. Seniorpension er ny i budget 2021 og udgør 1,4 mia. kr., Regionernes sociale tilbud og specialundervisning, Regionerne har pligt til at levere en række tilbud inden for de sociale tilbud og specialundervisningen. Disse ydelser købes af kommunerne, og området finansieres derfor næsten helt af indtægterne. Det giver en markant forskel på området, hvis man ser på bruttodriftsudgifterne, som er 4,2 mia. kr. i 2021, og nettodriftsudgifterne, som er på 0,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunernes anlægsudgifter, Nettoanlægsudgifterne stiger med 3,3 mia. kr. i forhold til budget 2020 og udgør 19,5 mia. kr. i budget 2021. De fordeler sig med 4,5 mia. kr. til folkeskolen mv., 4,4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 2,4 mia. kr. til dagtilbud, 0,7 mia. kr. til forsyningsvirksomheder samt 7,6 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen mv. udgør 22,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 0,6 mia. kr. i forhold til 2020. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 22,5 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 1,0 mia. kr. i forhold til 2020. Tilsammen udgør de to områder 45,3 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2021., Kommunernes budgetter,  , 2020, 2021, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 445,4, 462,2, 16,8, 3,8, Driftsindtægter i alt (2), 56,1, 54,0, -2,1, -3,8, Statsrefusion i alt (3), 23,6, 25,5, 1,9, 8,2, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 365,7, 382,8, 17,0, 4,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 205,9, 219,3, 13,4, 6,5, Bruttoanlægsudgifter (5), 21,1, 22,9, 1,8, 8,3, Anlægsindtægter (6), 4,9, 3,4, -1,6, -31,8, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16,2, 19,5, 3,3, 20,6, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunale og regionale budgetter 2021, 15. januar 2021 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32232

    NYT: Stigning i det påbegyndte byggeri

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, 28. august 2025, Der blev påbegyndt 1,70 mio. m, 2, byggeri i andet kvartal 2025. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,61 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 3 pct. til 1,56 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri var på 1,97 mio. m, 2, , hvilket er samme niveau som seneste kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Lille stigning i påbegyndte boliger, I alt 6.583 boliger blev påbegyndt i andet kvartal 2025, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til seneste kvartal. Stigningen er specielt båret af , etagebyggeri, , hvor 3.154 boliger blev påbegyndt svarende til en stigning på 16 pct., mens , enfamiliehuse, steg med 4 pct. til 2.951 boliger. , Øvrige bygninger, , som dækker over boliger i bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, faldt til 479 boliger i andet kvartal 2025 fra 777 boliger i kvartalet forinden. Det er et fald på 38 pct., men det skal ses i lyset af et højt niveau kvartalet inden, og at kategorien er relativt lille i forhold til , enfamiliehuse, og , etagebyggeri, ., Større areal af påbegyndte boliger, Det samlede etageareal af påbegyndt byggeri var som nævnt 1,70 mio. m, 2, i andet kvartal 2025. Den stigning var især båret af , beboelsesbygninger, , der steg til o,77 mio. m, 2, fra 0,68 mio. m, 2, kvartalet inden. Det er en stigning på 13 pct., mens , øvrige bygninger, steg med 3 pct., og , erhvervsbygninger, faldt med 1 pct. Kigger man i stedet på arealet af tilladt byggeri, steg det samlet med 3 pct. i andet kvartal 2025. Her var det , etagebyggeri, og, øvrige bygninger,, der havde den største stigning på 5 pct. for begge kategorier, mens , beboelsesbygninger, steg med blot 1 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1526, 1942, 1556, 1513, 1564, 3, Beboelsesbygninger, 600, 690, 639, 636, 644, 1, Erhvervsbygninger, 1, 559, 878, 560, 516, 541, 5, Øvrige bygninger, 2, 366, 374, 357, 361, 378, 5, Påbegyndt, 1531, 1515, 1703, 1608, 1702, 6, Beboelsesbygninger, 598, 559, 735, 683, 773, 13, Erhvervsbygninger, 1, 553, 613, 609, 575, 569, -1, Øvrige bygninger, 2, 380, 342, 359, 350, 361, 3, Fuldført, 1770, 1928, 1801, 1963, 1968, 0, Beboelsesbygninger, 746, 713, 661, 747, 766, 3, Erhvervsbygninger, 1, 600, 831, 771, 820, 825, 1, Øvrige bygninger, 2, 424, 383, 369, 396, 376, -5, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 6243, 5931, 5925, 5850, 5781, -1, Enfamiliehuse, 1, 2764, 2187, 2546, 2548, 2433, -5, Etagebyggeri, 2742, 3165, 2974, 2576, 2714, 5, Øvrige bygninger, 2, 737, 578, 405, 725, 634, -13, Påbegyndt, 6010, 4685, 6244, 6330, 6583, 4, Enfamiliehuse, 1, 2215, 2288, 3013, 2825, 2951, 4, Etagebyggeri, 3201, 1774, 2759, 2729, 3154, 16, Øvrige bygninger, 2, 594, 625, 473, 777, 479, -38, Fuldført , 7706, 7225, 6601, 7126, 6512, -9, Enfamiliehuse, 1, 2276, 2801, 2621, 2583, 3010, 17, Etagebyggeri, 4941, 2982, 3632, 3867, 3123, -19, Øvrige bygninger, 2, 490, 1442, 346, 675, 379, -44, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -1, -3, 2, -4,  , -1, -2, -1, -3, Antal boliger, -3, -4, -3, -1,  , -2, 0, -1, -7, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2025, 28. august 2025 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50589

    NYT: Fortsat stigning i det påbegyndte byggeri

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,8 mio. m, 2, 3. kvt. 2025, +9 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.726, 3. kvt. 2025, +2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, 13. november 2025, Der blev påbegyndt 1,81 mio. m, 2, byggeri i tredje kvartal 2025. Det er en stigning på 9 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,66 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 13 pct. til 1,76 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri faldt med 9 pct. og også endte på 1,76 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Et års uafbrudt vækst i det påbegyndte areal, Det var fjerde kvartal i træk, at det påbegyndte areal steg. I tredje kvartal 2024 var det påbegyndte areal på 1,43 mio. m, 2, , hvilket var det laveste niveau siden fjerde kvartal 2013, hvor det påbegyndte areal var på 1,30 mio. m, 2, . I årene mellem 2013 og 2024 var det påbegyndte areal på sit højeste i fjerde kvartal 2020 med 2,58 mio. m, 2, , hvorefter det faldt i de næste tre år. I tredje kvartal 2025 var det påbegyndte areal højere end det fuldførte areal for første gang siden andet kvartal 2022., Stort skifte i hvad der færdiggøres, Selvom arealet af det fuldførte byggeri i tredje kvartal 2025 faldt med 9 pct., så steg antallet af fuldførte boliger med 27 pct. Det skyldes, at der var et stort fald på 27 pct. i arealet af fuldførte , erhvervsbygninger, , alt i mens der var en moderat stigning i arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, på 7 pct. Det var især , etagebyggeri, , der steg til 4.129 boliger i tredje kvartal 2025 fra 2.700 boliger i kvartalet inden, hvilket svarer til en stigning på 53 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 3. kvt. 2025, i forhold til,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1838, 1542, 1494, 1554, 1761, 13, Beboelsesbygninger, 642, 634, 642, 641, 702, 9, Erhvervsbygninger, 1, 824, 550, 496, 527, 666, 26, Øvrige bygninger, 2, 372, 358, 357, 386, 393, 2, Påbegyndt, 1429, 1597, 1600, 1661, 1808, 9, Beboelsesbygninger, 522, 671, 684, 722, 759, 5, Erhvervsbygninger, 1, 563, 578, 567, 572, 693, 21, Øvrige bygninger, 2, 344, 349, 349, 366, 356, -3, Fuldført, 1928, 1789, 1909, 1940, 1759, -9, Beboelsesbygninger, 691, 651, 730, 746, 800, 7, Erhvervsbygninger, 1, 859, 770, 782, 817, 595, -27, Øvrige bygninger, 2, 378, 368, 397, 377, 364, 2, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 3. kvt. 2025, i forhold til,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5775, 5783, 5238, 6031, 6236, 3, Enfamiliehuse, 1, 2184, 2631, 2478, 2559, 2525, -1, Etagebyggeri, 2991, 2761, 2078, 2667, 3110, 17, Øvrige bygninger, 2, 602, 391, 680, 804, 600, -25, Påbegyndt, 4591, 5812, 5841, 6579, 6726, 2, Enfamiliehuse, 1, 2316, 2855, 2721, 2866, 2679, -7, Etagebyggeri, 1714, 2502, 2409, 3083, 3387, 10, Øvrige bygninger, 2, 562, 456, 710, 629, 660, 5, Fuldført , 7268, 6292, 6930, 6006, 7617, 27, Enfamiliehuse, 1, 2801, 2599, 2499, 2940, 2843, -3, Etagebyggeri, 2964, 3343, 3727, 2700, 4129, 53, Øvrige bygninger, 2, 1504, 350, 705, 366, 644, 76, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -6, -6, -1, -2,  , 0, -1, -3, -1, Antal boliger, -2, -7, -8, 0,  , 1, -5, -3, -8, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,8 mio. m, 2, 3. kvt. 2025, +9 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.726, 3. kvt. 2025, +2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 3. kvt. 2025, 13. november 2025 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50590

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    24. marts 2025, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 mia. kr. i 2024, mens indtægterne steg med 102,7 mia. kr. til 1.508,9 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,0 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i indtægten fra pensionsafkastskat, personskat og selskabsskat, Efter to år med relativt beskedne indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2024 oppe på 43,0 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne på hhv. 11,2 og 13,0 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af udviklingen på de finansielle markeder. I 2024 var indtægterne fra personskatter på 745,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 45,0 mia. kr. i forhold til året før. Alle år siden 2017 har været præget af relativt store årlige stigninger i personskatterne. Selskabsskatterne udgjorde i 2024 122,7 mia. kr. Stigningen var således på 16,6 mia. kr. i forhold til 2023. De tre forudgående år var præget af et relativt stabilt niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 418,1 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 18,3 mia. kr. i forhold til 2023. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2024 marts-version, 24. marts 2025 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49205

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation